A new tomorrow

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jul. 2014
  • Opdateret: 15 aug. 2014
  • Status: Igang
Sofie er en helt normal pige, som har mange drømme. En af dem er at møde hendes største idoler, One Direction. de har hjulpet hende med alt. Sofie har sygdommen cystisk fiprose, lungesygdommen gør hun ikke kan det som alle de andre i klassen kan. Sofie ved hun ikke kommer til at blive ligeså gammel som de andre. hun ved hun skal dø, men hvornår? Læs med og se hvad der sker.

7Likes
4Kommentarer
295Visninger
AA

4. The meeting

1 dag tilbage, det er jo helt vildt! Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre når de kommer ind ad døren? Jeg tror bare jeg vil prøve at sidde normalt og ikke ligne en eller anden gris. Håber bare de kan lide mig. Det er det vigtigste. Jeg sidder lige nu og kigger ud af vinduet, der regner, alle menneskerne løber næsten rundt under halvtagene, for ikke at blive våde.  Jeg elsker regnvejr, jeg elsker selvfølgelig også når det er varmt men det er bare så hyggeligt når der regner. Mærkeligt jeg ved det! Men det er jo kedeligt at være normal, er det ik? Lægen havde været inde ved mig, han sagde det gik helt fint med mig. Men jeg ved jo at det ikke går så godt. Jeg ved jo at jeg skal dø. Jeg gider ikke være negativ nu, jeg hader at være negativ, men jeg hader alt ved mig selv. Jeg prøver altid at grine og have det sjovt, men det er ikke altid lige nemt. Selvfølgelig er jeg lykkelig over at jeg for chancen til at møde dem. Men der er jo så meget som jeg ikke kommer til at opleve, fx at blive student, at blive gift og at få børn, jeg får nok heller ingen kæreste, inden jeg stiller træskoene. Jeg får oplevet det jeg aller helst vil opleve, og det er jeg glad for, nej jeg er faktisk ikke glad for det, jeg er over lykkelig! Jeg gik hen til badeværelset, jeg skulle børste tænder. Da jeg stod og kiggede mig selv i spejlet kunne jeg mærke noget i mine lunger. Det var som om jeg fik nogle stød, jeg skyndte mig bare at hoppe i nattøj, og lægge mig til at sove.

Omg Omg nu er dagen endelig kommet! Jeg har lyst til at løbe hele sygehuset rundt. De ville komme klokken 14:00 og klokken var 10:00. jeg var mega sulten, jeg kaldte på en læge og spurgte om hun ikke kunne skaffe noget morgenmad (luksus) hahah. Endelig kom lægen med pandekager! Det var lige noget jeg kunne spise! Nu sad jeg og kiggede ud af det vindue igen, det var som om jeg slappede fuldstændig af når jeg så ud. Der var så godt vejr, solen skinnede, træerne ar helt grønne. Jeg kunne se over i den park, jeg faldt om i. der var nogle mennesker som spillede fodbold, og havde det skide sjovt. Bare det var mig der kunne spille fodbold. Jeg elsker at se håndbold og fodbold i tv’et.  De stød fra i går var kommet igen. Det blev svært at trække vejret, men det gik. Klokken er nu 12:00, 2 timer til. Gad vide hvad de laver lige nu?

*Nialls synsvinkel*

Vi var nu i Danmark, vi har fået af vide at vi skal møde en pige, med en lungesygdom. Møde hende. Lige nu sidder jeg bare og spiller play station med Liam. Jeg ved faktisk ikke hvad de andre drenge laver.  Vi er ikke på hotellet, for hvis vi var det ville vi aldrig kunne komme ud fra hotellet igen, så vi var i tour bussen.  Jeg havde ikke fået noget ad vide om hende, kun at hun havde en lungesygdom.  Så jeg glædede mig faktisk lidt. ”Niall hvad tænker du på?” spurgte Liam ”bare på hende pigen.” ”nå nå nå nå.” sagde Liam og blinkede med det ene øje. ”Liam jeg har ikke mødt hende endnu. Vi skal møde hende i dag.”  Nårh sagde han bare, og vi spillede videre.

*Sofies synsvinkel*

1 time tilbage. Jeg havde været i bad, havde taget noget andet tøj på, i stedet for det kedelige hospitalstøj.  Jeg sidder og ser videoer, alle mulige sjove, jeg var ved at dø af grin. Tiden var fløjet afsted. Der var kun 10 minutter til, det var helt vildt så meget jeg glædede mig til at se dem! jeg så den video med Tyler og Joe igen den var så mega sjov, jeg sad og grinede. Der lød pluslig 3 bank på døren. De kom ind, først Niall så Harry efter Harry kom Zayn og til sidst Louis. De gik over til min seng. Vi sad og snakkede, indtil Niall spurgte om sygdommen var farlig. Det var som om jeg ikke kunne snakke om det. Det var mærkeligt jeg plejer altid godt at kunne snakke om det. ”ja, jeg..jeg når måske ikke at blive 17. jeg ved ikke hvornår jeg skal dø.” alle drengene kiggede på mig, som om de lige havde set en enhjørning eller sådan noget.  Harry spurgte hvordan jeg kunne være så glad, når jeg vidste jeg skulle dø? ” jeg vil hellere have et kort godt liv end et langt trist liv. Og man kan jo ikke andet end at være glad når ens helte er ved siden af en vel?”

*Nialls synsvinkel*

Inden vi skulle til at gå ind, hørte jeg en pige grine, det var et af de sødeste grin jeg havde hørt. Vi gik ind der sad en pige og var ved at dø af grin, man kunne ikke se på hende at hun var syg. Jeg vidste jo heller ikke hvor syg hun var. Jeg ble nød til at spørge på et tidspunkt. Vi sad og snakkede, jeg blev nød til at spørge om det. ”Sofie, er din sygdom farlig?” drengene kiggede på mig og Liam gav mig detskulleduikkehavesagt blikket. Hun kiggede lidt på mig og tøvede ”ja, jeg..jeg når måske ikke at blive 17. jeg ved ikke hvornår jeg skal dø.” Jeg sad med åben mund, det gjorde de andre også. Hvordan kunne sådan en sød og sjov pige være så glad når hun ved hun skal dø?  Det var som om Harry læste mine tanker fordi han spurgte om hvordan hun kunne være så glad når hun vidste hun skulle dø? Hun svarede ” jeg vil hellere have et kort godt liv end et langt trist liv. Og man kan jo ikke andet end glad når ens helte er ved siden af en kan man?” det var et godt svar. Tak sagde hun og grinte, åh nej jeg kom til at sige det højt, godt Niall! Når jeg tænker over det, så er hun faktisk ikke grim, hun har det flotteste blå øjne, langt lyst hår.  

*Sofies synsvinkel*

Det er bare den bedste dag i verden! De er så søde og sjove. Jeg er faktisk glad for Niall spurgte ind til sygdommen, fordi så ved de det. Jeg er glad for de behandler mig som en helt normal pige, jeg føler sådan helt at jeg har kendt dem i 10 år og i bare er bedste venner. Men det er vi ikke, og det bliver vi nok aldrig. Klokken var 17:00 og de skulle snart ud til parken fordi de skulle spille koncert. Jeg spurgte om jeg ikke måtte få billeder med dem og få deres autograf. Det måtte jeg selvfølgelig godt. Da de var gået ud. Kom Niall ind igen, han spurgte om jeg ikke ville med? Jeg blev mega glad, men jeg kunne jo ikke, sidst jeg var uden for faldt jeg om. Vi kom afsted, jeg havde fået en iltmaske med så hvis der skulle ske noget skulle jeg bare havde den på. Det som om jeg var midt i en fan fiction. Jeg har læst mange rigtig mange af dem.  det var en helt fantastisk koncert, da de skulle til at synge Strong. Sagde Niall ”vi har mødt en fantastisk pige i dag. Hun fortalte os om hvordan det var at bo på et hospital, og om at vide at man skal dø. Sofie you make us Strong.” Da han sagde det begyndte alle fans at skrige, jeg sad bare og var ved at dø. Er det her en drøm? Har Niall lige sagt det til mig? Nu lægger jeg mig til at dø, eller det gør jeg ikke for det vil være dumt.

Efter koncerten var der virkelig mange mennesker i København! Alle skubber, det blev for meget, jeg faldt ned i mængden, jeg prøvede at få iltmaske på men det var ikke nemt. Alt blev sort. 

 

Her er kap 4 håber i kan lide det? <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...