A new tomorrow

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jul. 2014
  • Opdateret: 15 aug. 2014
  • Status: Igang
Sofie er en helt normal pige, som har mange drømme. En af dem er at møde hendes største idoler, One Direction. de har hjulpet hende med alt. Sofie har sygdommen cystisk fiprose, lungesygdommen gør hun ikke kan det som alle de andre i klassen kan. Sofie ved hun ikke kommer til at blive ligeså gammel som de andre. hun ved hun skal dø, men hvornår? Læs med og se hvad der sker.

7Likes
4Kommentarer
297Visninger
AA

5. Just say yes

Jeg vågnede op, alle kiggede på mig. Jeg sagde ”jeg er okay rolig.” jeg kiggede på min mobil. Den var fyldt med Twitter beskeder, alle drengene havde twettet om mig, det var sindssygt at de stadig kan huske mig! Zayn havde skrevet: just meet Sofie today, such a great girl! :D Liam havde skrevet: what a great day, looking forward to see you again #SofieMakeUsStrong. Omg omg omg Liam har skrevet at han glæder sig til at møde mig igen!! Jeg kan slet ikke klare det! Louis havde skrevet: cool girl, but not as cool as I am! hahah typisk Louis! Harry havde lagt billedet af mig og ham ind og skrevet #SofieMakeUsStrong. Niall havde lagt et billede ind af alle fansene og skrevet: Thank you Copenhagen! You were incredible!

Jeg ved ikke helt hvorfor men jeg blev lidt ked af at Niall ikke havde skrevet noget. Men de andre havde og det er jeg mega glad for! Jeg undrede mig lidt over det der #SofieMakeUsStrong, jeg søgte på det på Twitter og fandt ud af at det er trendet worldwide! Det er jo helt åndsvagt. Jeg sad og kiggede ud af vinduet igen, jeg tænkte på hvorfor Niall ikke havde skrevet noget på Twitter. Kunne han ikke lide mig? Spillede han bare til koncerten, havde han fået at vide at han skulle sige det? Jeg savnede dem helt vildt, jeg begyndte at få tårer i øjnene. Der lød 3 bank på døren, det var nok bare min dødsyge læge. Jeg fjernede tårerne, og kiggede ud af vinduet igen. ”forstyrrer jeg?” det lød som Niall men det var nok bare mig, hvorfor skulle han komme? Personen tog min hånd, jeg kiggede og der stod min drømme mand og bare kiggede mig dybt i øjnene ”nej overhovedet ikke, men hvorfor er du kommet?” vi stod og kiggede ud af vinduet ”jeg kan godt gå igen hvis det er?” han vendte sig om og tog 2 skridt men jeg greb hans arm ”NEJ bare bliv, jeg er glad for du er her, men jeg troede ikke du kunne lide mig.” han gik hen og krammede mig bagfra ”hvorfor skulle jeg ikke kunne lide dig?” ”du skrev ikke noget på Twitter, som alle de andre gjorde” ”det er fordi jeg hellere ville komme her og fortælle dig, at det var fantastisk at møde dig.” jeg begyndte at smile. ”gik det godt med at komme hjem fra koncerten i går?” jeg vidste ikke helt hvad skulle svare. ”jeg faldt om igen” jeg kiggede ned i jorden. ”Sofie det er jeg virkelig ked af, jeg skulle ikke have ladet dig gå alene. Du er så dum Niall” ”Niall det gør ikke noget, det er ikke din skyld. Jeg kunne bare have sagt nej. Lad os nu snakke om noget andet. Hvad tænker du på når du ser ud af det her vindue?” ”jeg kommer til at tænke på min familie. Jeg savner dem helt vildt, det er svært at være væk fra dem i så lang tid, hvad med dig?” sagde han og kyssede mig i håret. ”jeg kommer altid til at tænke på, de mennesker der har det værre end mig. At jeg skal være glad for det jeg har. Og så tænker jeg også på dem jeg elsker.”

*Nialls synsvinkel*

Vi stod at kiggede ud af det vindue, der var virkelig mange mennesker. De havde alle rigtigt travlt. Man kommer til at tænke på alle dem man elsker.  Jeg kunne virkelig godt lide Sofie, hun var bare så, ja jeg ved ikke hvordan man skulle forklare det. Hun er bare sig selv og det elsker jeg. ”Sofie vil du ikke med ud at gå?” spurgte jeg, og håbede hun ville sige ja. ”men Niall min lunger.” ”dem klarer jeg! Vi tager iltmasken med og så går vi ligeså stille.” hun tog sko og sin jakke på, og så gik vi ud. ”hvor skal vi gå hen?” spurgte jeg, jeg er ikke så god til at finde vej. Hun træk bare på skulderne og gik. Vi kom ind til en park, jeg tog hendes hånd og flettede den ind i min. Vi gik lidt tid indtil hun sagde ”Niall jeg bliver nød til at have en pause.” vi satte os i græsset. ”bare jeg var hjemme” sagde hun jeg kiggede på hende ”er du ikke hjemme?” ”nej jeg bor ikke i København, jeg bor oppe i Nordjylland. Det er rigtig lang tid siden jeg har været hjemme. Alting går så stærkt i København, det er fedt nok i den første uge, men jeg savner roen. Jeg savner strandene. Min familie flyttede med her over. Men jeg vil bare hjem.” ”jeg kender det alt for godt.” ”men Niall du har jo så meget andet. Du har rigtig mange penge, du har 5 bedste venner og du har verdens fedeste job. Jeg har ingen af delene.” ”Sofie man kan ikke købe alt for penge, det ved du. Ja jeg har det fedeste job og ja jeg har 5 fantastiske venner.” hun lå og kiggede op i luften, jeg lå og kiggede på hende. Kæft hvor var hun bare pæn! ”jeg når heller ikke at få en kæreste.” Sagde hun ” det kan man aldrig vide.” sagde jeg og smilte. Min mobil ringede, det var Zayn.” Hej Zayn hva så?” ”Niall hvor bliver du af, koncerten starter om 5 minutter?” halv råbte Zayn ”shit! Vi er på vej!” Sofie vi bliver nød til at komme afsted” ”Niall jeg går bare selv hjem” ”Nej Sofie du skal ikke gå alene!” ”men jeg kan ikke gå så hurtigt” ”nej nej det tager den tid det tager” vi skyndte os, men vi tog det stadig roligt så Sofie kunne følge med. Jeg tog hendes hånd og klemte den blidt, hun så ud som om hun ikke kunne få luft. ”Sofie er du okay?” ”jaja, det er fint” jeg havde bare lyst til at være sammen med Sofie i stedet for at spille, men jeg blev nød til det, sådan er det og det er fint. Vi nåede hen til Parken, men hvordan skulle vi lige komme ind uden at blive opdaget? Vi gik bag om og der stod Paul og ventede på os. ”så kunne i komme!” sagde han ”Paul vil du ikke nok passe på Sofie? Sofie jeg ringer til dig når jeg er færdig.” ”vi ses Niall” sagde hun og grinte. Jeg løb ind til de andre de skulle til at gå på. ”spurgte du?” spurgte Louis og blinkede Nej det gjorde jeg ikke, ikke endnu. Vi gik på og alle fansene skreg helt vildt, jeg fik altid et sus i maven når vi gik på scenen.  Jeg elskede det projekt danskerne havde lavet!

*Sofies synspunkt*

Jeg er virkelig begyndt at kunne lide Niall, han er bare den bedste! Jeg sidder og ser koncerten. Jeg kan bare se at de virkelig elsker det de laver, og de vil altid elske det.  Jeg fik øjekontakt med Zayn, har smilede til mig og sang videre.  Jeg så ud på alle de danske fans, de så, så lykkelige ud. Jeg forstod dem fuldt ud! Ej jeg synes alle fans skulle have lov til at møde dem, de er mere fantastiske i virkeligheden end de er på en mobil skærm. Jeg savner Nordjylland, jeg savner stranden, jeg savner at alle bare tager det som det kommer, jeg elsker at når man går i byen, er der næsten altid 1 eller 2 man kender og hilser på, det er så hyggeligt. Jeg kom til at tænke på at drengene skulle videre, jeg viste ikke hvornår, men det er vel snart. Jeg ville ikke ”miste” dem nu. Jeg havde ikke fortalt dem at det ikke går så godt.  Hvorfor kan de ikke bare blive her? Ja det ved jeg godt, de er verdens største boyband.  Koncerten var slut og drengene kom ud, til os. Jeg ville faktisk bare hjem på hospitalet igen, jeg havde bare lyst til at græde. Niall kom hen til mig og sagde ”hi babe, hvad er der galt?” jeg kunne ikke rigtig snakke uden at komme til at græde. ”i skal snart afsted, jeg kommer nok aldrig til at se dig igen.” Jeg ville faktisk fortælle dig det da vi gik hjem til hospitalet. Men jeg har snakket med lægerne og din mor, jeg har lejet et sommerhus i Nordjylland, som vi skal bo i 2 dage, så vi skal hjem og pakke.” sagde ham, og smilede. Jeg så på ham, jeg tror jeg lignede en gris. Jeg var bare så glad. ”men det er kun hvis du vil?” sagde han så. Jeg sprang hen i armene på ham. Vi begyndte at grine, ikke sådan ligeså stille, vi grinte helt vildt. De andre stod bare og kiggede på os, som om vi lige var faldet ned fra himlen.

Lidt tid efter gik vi alle sammen hen til hospitalet, jeg gik ved siden af Harry og Zayn, vi havde det rigtigt sjovt, nu tænker du nok, hvorfor går du ikke med Niall? Det er fordi det er ikke sikkert jeg kommer til at se de andre igen. Måske hader Niall for det men jeg skal jo have 2 fantastiske dage med ham!  Jeg glæder mig helt vildt! Vi kom hen til hospitalet.  Mig og Niall skulle flyve om ca. 2 timer i hans privatfly, lidt blæret men fint nok. Men er jo ikke verdens stjerne for ingen ting. Jeg havde pakket, vi sad bare og snakkede. Vi skulle snart afsted, så jeg skulle afsted. Jeg skulle sige farvel, jeg hader det. Jeg gik hen til Liam, og gav ham den største krammer og tårerne løber ned af kinderne han spurgte mig hvorfor jeg græd. ”jeg tror ikke jeg kommer til at se jer igen.”

 

*Liams synsvinkel*

Da hun sagde det, var det som om min mave gik helt amok. Hun gik hen til de andre og krammede også dem.  Inden de gik spurgte Sofie om noget ”der er 1 ting jeg ikke forstår. Hvorfor ryger i? I skal være glade for i har nogle lunger der virker, og så ødelægger i dem. Selvfølgelig støtter jeg jer i det i gør, men jeg forstår det ikke?” Hun havde ret. Vi bør være glade for at vi har lunger der virker, men det er bare svært. Niall tog hende i hånden og de gik ud til bilen. Måske var det sidste gang jeg så hende, hun var en fantastisk person. Vi andre stod på med åbne munde. Vi vidste slet ikke hvad vi skulle sige. Zayn sagde helt ud af det blå ”hun har sku ret!” Nu kom jeg til at tænke på alt det jeg havde, måske har jeg fået hate, men det er en del af jobbet. Jeg har en fantastisk kæreste, jeg har en familie som støtter mig i alt hvad jeg gør, jeg har 5 bedste venner, mange mange fans som jeg elsker! Og så kan jeg kan købe næsten alt. Jeg er taknemmelig.

*Nialls synsvinkel*

Vi sad i bilen på vej til lufthavnen, jeg forstår ikke hvorfor Sofie gik så meget med de andre drenge. Måske skal jeg ikke spørge hende alligevel, måske er det bare mig der nemt bliver jaloux? Jeg håber bare det bliver en god tur. Jeg kan ikke forestille mig være her uden hende, selvom jeg ved at jeg lige har mødt hende, hun har bare gjort et eller andet ved mig. Jeg tog hendes hånd og kiggede ud af vinduet, København er rimelig pæn., så kiggede jeg til min venstre side, der sad også en rimelig (meget) pæn pige!  ”Niall du stirrer” sagde hun og grinte. Hvor pinligt, typisk mig! Vi var ankommet til lufthavnen, og der var nogle piger der ville have billeder af os. Efter vi havde taget billeder gik vi ombord på flyet. Vi havde det hele for os selv, dejligt.  Sofie sov op ad mig, jeg er virkelig glad for at jeg har mødt hende, hun er så fuld af energi, undtaget når hun sover, haha. Da vi landede var der helt mørkt (sjovt nok for klokken var 12 eller sådan noget om aftenen). Da vi kørte hen til sommerhuset stalkede jeg Sofie på Twitter, der var en der havde skrevet om jeg havde sunget Little Things og Half a Heart til hende. Jeg tænkte sådan, nu jeg ved hvornår jeg skal synge dem! jeg håber virkelig der er godt vejr i morgen! Sofie faldt i søvn igen i bilen, nu blev jeg nød til at tage et billede af hende og sende det til drengene, det bliver hun ikke glad for uupps. Vi var nu kommet til sommerhuset, det lå lige ned til stranden. Jeg vækkede Sofie, jeg tror ikke helt hun vidste hvor hun var fordi hun var meget træt, hun kunne næsten ikke selv gå, det grinte jeg meget af.

*Sofies synsvinkel*

Jeg vågnede op til morgensolen der strålede lige ind i mit ansigt, fedt. Jeg gik ud i køkkenet, der så jeg Niall i bar mave og joggingbukser, han stod og lavede mad. ”det ser rigtigt godt ud!” sagde jeg og grinte lidt. Jeg hjalp med at dække bordet så gik det hurtigere, for jeg er så mega sulten!  Senere på dagen tog vi ned på stranden, det var dejligt at være her igen! Niall spurgte om jeg ikke ville med ud i vandet, ”jeg vil hellere blive her.” ”okay babe” jeg lukkede øjnene. Lige pludselig dryppede der noget vand i mit hovedet, jeg åbnede øjnene, og der stod Niall med et stort smil, ”Niall det gør du ikke!” men selvfølgelig gjorde han det, han smed vand udover mig! Jeg løbe efter ham (så godt jeg kunne) han var dum nok til at løbe ud i vandet, så jeg sprøjtede på ham. Vi var begge ved at dø af grin. Vi gik på stranden igen, jeg var sulten det kunne man vist godt høre på min mave. ”er du sulten?” spurgte han, dumt spørgsmål haha det kunne han jo høre. ”ja lidt er du?” sagde jeg og kiggede ned på min mave som havde et handicap med at larme. ”meget” hvad havde jeg regnet med det er Niall Horan, han er altid sulten? ”hvad skal vi have? Skal vi ikke bare selv lave noget, så kan du også prøve noget dansk mad?” ”haha det kan vi da godt” vi gik op i sommerhuset, vi skulle op og købe noget fordi der var ingenting, udover morgenmad. Da vi var inde i Brugsen, vidste Niall slet ikke hvor han skulle gå hen, han den dreng aldrig været ude at købe ind? Vi købte rugbrød fra bageren, lun leverpostej det har han aldrig smagt (kæmpe fejl), så købte vi spegepølse, remulade, markral i tomat, fiskefilet og mayonnaise, og smør. Så skulle vi nok overleve. Da vi kom hjem dækkede vi bord, og Niall skulle smage leverpostej, i skulle have set hans ansigt hahaha ”det smager fint nok.” sagde han bare og spiste videre, jeg elsker leverpostej, det er det bedste, det er alt mad udover risengrød det er ikke lige mig. Vi var taget til min hjemby, jeg viste Niall hvor vi boede før og hvor min skole var, vi gik også inde i ”selve byen” som er 3 gader eller sådan noget. Så jeg nogle piger fra min gamle klasse, de kiggede godt nok meget da mig og Niall gik med flettede fingere og snakkede. Jeg råbte hej til dem og vinkede, Niall kiggede på dem og så flippede de helt vildt, de kom over til os og spurgte om de ikke måtte få et billede med Niall og kun Niall. I lufthavnen ville fansene både have billeder med mig og Niall. De her piger har aldrig snakket med mig, de har bagtalt mig. Godt jeg er flyttet, men jeg savner det stadig, jeg spurgte dem hvordan det går på skolen, men de svarede ikke de snakkede bare med Niall, fedt! Han tog mig i hånden og vi gik. ”hvem var de piger?” ”det var bare nogle fra den gamle skole.” Vi skulle ind og købe noget aftensmad, vi købte 2 oksebøffer, noget kartoffelsalat, og en engangsgril. Så vi kunne grille nede på stranden.

*Nialls synsvinkel*

Sofie havde ret, Nordjylland er et dejligt sted, men det slår ikke Irland. Vi skulle grille på stranden, jeg tror jeg vil spørge hende i aften. Vi havde pakket maden og nogle tæpper som vi kunne sidde på og nogle til at tage over os hvis det bliver for koldt. Vi sad og spiste det smagte skide godt, det der danske kartoffelsalat smager altså godt! Sofie lignede en der var ved at fryse ihjel, så tog jeg da chancen, ”fryser du? Du må da godt komme hen til mig.” hun grinte og kravlede hen og satte sig imellem mine ben. Vi sad og kiggede på vandet og den flotte himmel. ”Sofie, du sagde at du aldrig kom til at få en kæreste, hvordan kan du enlig være sikker på det?” hun begyndte at grine ”Niall, det ved jeg fordi hvordan skulle jeg kunne få en kæreste når jeg er dødssyg? Jeg lever inde på hospitalet hvordan skulle jeg møde nogle? Og så er jeg ikke særlig på så der fik du lige alle svarene.” ”Sofie du er ikke grim! Og man skal aldrig sige aldrig.” hun grinte bare. ”Sofie, jeg ved godt at jeg kun har kendt dig i et par dage, men du er fantastisk. Og jeg kan virkelig godt lide dig, Sofie vil du være min prinsesse?” sagde jeg og bed mig selv i læben (dårlig vane). ”Niall jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige.” ”er det et nej?” sagde jeg og kiggede ned i hendes nakke ”NEJ, det vil jeg rigtig gerne! Men kun hvis du vil være min prins?” vi fik vores grineflip igen, hun lagde hendes hoved på min skulder. Hun drejede sit hoved ind mod mit, det kys var ubeskriveligt, jeg kunne ikke lade være med smile.  Hun lagde hendes hoved på min skulder igen.  Jeg begyndte at synge ligeså stille, You’ll never love yourself half as much as i love you, and you’ll never treat yourself right darlin’ but i want you to. If I let you know I’m here for you. Maybe you’ll love yourself like I love you oh. Hun begyndte at grine og så sang vi sammen: I’ve just let these Little Things slip out of my mouth because it’s you, oh it’s you they add up to I’m in love with you and all your Little things.

*Sofies synsvinkel*

Det er så uvirkeligt, det hele, jeg fatter slet ikke noget. Tænk det er mig, det her sker for, at ens største idol spørger om jeg vil være hans prinsesse, jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre ved mig selv. Vi sad bare der, det var så hyggeligt, selvom ingen af os sagde noget. ”Niall hvornår skal du tilbage?” ”altså jeg tager hjem til Irland i overmorgen, der bliver jeg i 1 dag og så skal jeg til Frankrig. Men vi skriver og skyper hver dag, skal vi ikke aftale det?” jeg nikkede ”skal vi ikke gå op i sommerhuset, jeg er virkelig træt?” ”Alt for dig, babe” kæft jeg er heldig jeg har sådan en dejlig kæreste. ”hahah tak for det” ej flot Sofie du sagde det højt.

 

 

så er 5. kap ude håber i kunne lide det? <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...