A new tomorrow

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jul. 2014
  • Opdateret: 15 aug. 2014
  • Status: Igang
Sofie er en helt normal pige, som har mange drømme. En af dem er at møde hendes største idoler, One Direction. de har hjulpet hende med alt. Sofie har sygdommen cystisk fiprose, lungesygdommen gør hun ikke kan det som alle de andre i klassen kan. Sofie ved hun ikke kommer til at blive ligeså gammel som de andre. hun ved hun skal dø, men hvornår? Læs med og se hvad der sker.

7Likes
4Kommentarer
298Visninger
AA

6. Bye

*Sofies synsvinkel* Jeg vågnede op, jeg lå og kiggede på Niall, han lå og sov han så, så fredsfyldt ud. Lige pludselig åbnede han øjnene og sagde ”Sofie havde kigger du på?” jeg tror jeg hoppede 80 meter op i luften ”Niall du gav mig et chok” sagde jeg og var ved at dø af grin. Vi lå bare der og var ved at dø af grin. Sidste dag med ham, jeg skulle bare nyde den! Vi stod op og lavede morgenmad. Der regnede udenfor, vi lå i sofaen og så The note book, jeg elsker den film! ”Niall har du nogensinde set The fault in the stars?” ”nej, er den god?” ”den er sindssyg god, jeg begyndte at græde til dem, ups” sagde jeg og grinte, det var enlig ikke noget at grine men, ja jeg er mærkelig. Han rystede på hovedet ”hvaaad” sagde jeg og grinte endnu mere, ”ikke noget” sagde han og grinte. ”Niall vil du ikke med ud at gå?” ”Sofie det regner vildt meget” ”koooom nuuuuu?” ”okay men så skal du tage varmt tøj på” ”haha okay far.” Jeg tog en af Niall hættetrøjer på, så skulle jeg vist ikke kunne komme til at fryse. Vi gik ud, det var dejligt at få frisk luft. Jeg tog Nialls hånd og vi gik ned på stranden, det var faktisk ret flot dernede når det regnede. Han stoppede op midt i det hele, tog mig helt ind til ham og kyssede mig, vi stod nok der i 2 min, jeg kunne ikke lade være med at smile. Da vi kom hjem smed jeg mig i sofaen, jeg var blevet meget træt af at gå fordi mine lunger ikke kan holde til så meget. Jeg faldt i søvn, jeg vågnede ved at der var en der nussede mig i håret. ”sov du godt?” sagde Niall og grinte ”sindssygt godt” ”hahah det var da godt” Jeg havde virkelig ikke lyst til at skulle tilbage til hospitalet, de var rigtig søde på hospitalet, de prøvede at få mig til at føle mig hjemme. Men det er ikke det samme, og slet ikke uden Niall, uden nogle af de andre drenge. Jeg sad i sofaen og kiggede ud på vandet som jeg kunne se ud af vinduet. Jeg blev mere trist for hver time der går, jeg ved min kæreste og mine bedste venner skal ud og rejse i den store hvide verden, imens jeg sidder i lille Danmark og kigger ud af vinduet. Måske kommer jeg aldrig til at se dem igen, jeg håber så meget at jeg kan komme og besøge dem. Niall satte sig ved siden af mig og kiggede ud ad vinduet. ”jeg er en granat” jeg havde det lige som Hazel i The fault in our stars ”hvad snakker du om, Sofie?” ”ligesom en granat, vi ved ikke hvornår jeg vil sprænge og når jeg gør det sårer jeg alle jeg kender.” ”det passer ikke babe” ”Niall jeg er bange, jeg ved ikke om det gør ondt, jeg kan jo ikke spørge nogle om det” han tog min hånd og satte den op til mit hjerte. ”du vil altid være herinde, uanset hvor du er, jeg elsker dig” ”i lige måde Niall” *Nialls synsvinkel* Det hele gik op for mig lige nu, hun går og tænker på hvornår hun skal dø. Hun har så meget at tænke på jeg kan godt forstå hun er bange. Jeg vil ikke afsted, tanken om at jeg måske ikke skulle se hende igen, ikke at høre hende grine, ikke at se hende sidde at dagdrømme ud af vinduet. Jeg ville lave en lagkage til hende, så vi kunne komme på andre tanker. ”jeg tager lige ud og køber ind, smukke.” ”oki babe” *Sofies synsvinkel* Hvor mon han skulle have? Men det var fint, for så kunne jeg lige skrive noget til ham: kære Niall. Så er dagen kommet, jeg ligger i kirken i min kiste. Jeg ved ikke hvordan jeg skal starte? Jeg kunne ikke holde mere, jeg kunne ikke kigge på de hvide hospital væge. Jeg kunne ikke holde ud at få det medicin. Første gang jeg så dig på skærmen, var det som om jeg havde kendt dig i 100 år. Jeg elskede dit smil, dit grin, din måde at være på. Jeg drømte om at møde dig eller bare få dig til at få dig til at følge mig på Twitter, få dig til at vide at jeg var her og at jeg støttede dig og de andre fantastiske drenge. Jeg tænkte på dig hver gang der skete nået svært i mit liv ”hvad ville Niall gøre?” . Jeg ville gøre alt for at møde dig, jeg sagde til mor at hvis jeg bare mødte jer, så kunne jeg dø efter så var mit liv fuldført. Men nu, nu vil jeg ikke dø jeg vil ikke miste dig, Niall. Jeg elsker dig virkelig, men jeg vil altid være her, ved din side når tiderne bliver hårde og når det går godt, jeg vil være der på scenen når du spiller din største koncert. Lov mig 2 ting, når jeg er væk må du ikke gå og tænke på mig hele tiden. Du må selvfølgelig godt tænke på mig, men husk nu, du lever i nuet og ikke da jeg var her. Lov mig også at du får en fantastisk kone, nogle fantastiske børn, en familie som du elsker. Jeg er så stolt af dig, du er nået så langt nu. Du må ikke stoppe bare fordi at du ikke kan gå på gaden uden at der er 20 piger henne ved dig, husk på hvor meget du har. Jeg ved det kan være svært. Når Niall jeg vil ende det her brev, men jeg ved ikke hvordan. Ligesom jeg ikke vidste hvordan jeg skulle starte det. Husk man kommer længst på ærlighed, tag nu ikke stoffer begynd nu ikke at ryge, bare fordi det går lidt ned af bakke. Jeg skriver det her kun fordi jeg elsker dig. Lev dit liv mens du har det. Husk jeg altid vil være her, allways and forever. Kærlig hilsen din Sofie. Jeg skrev da jeg havde foldet det, ”åben det ved slutningen” jeg lagde det nederst i hans kuffert, lige da jeg gik ud fra vores værelse kom han ind. ”Hej bby” sagde jeg ”hi prinsesse” sagde han og gik hen og kyssede mig. Vi begyndte at lave en lavkage som Niall synes vi skulle lave. Det var sådan en ruttebils lagkage, vi havde lavet 2, en der var mislykkedes og en der faktisk var rimelig pæn. Jeg sagde til Niall at han skulle prøve at dufte til kagen. Da han havde hovedet ned ved kagen, kunne jeg ikke lade være med at tage fast i hans nakke og klemme hans hoved ned i kagen, da han kiggede på mig havde han bare brun creme, over det hele, jeg var ved at flække af grin. Han tog sine fingere ned i kage og kørte dem i mit hoved. Vi fik vores grineflip. Han tog et selfie, og lagde det på Twiiter og skrev ”Cakeface” alle havde skrevet ”Aww eller so cute” der var selvfølgelig også hate, men jeg var ligeglad lige nu. Klokken var 21:00, vi lå og så en eller anden film, jeg fulgte ikke rigtig med, jeg lå bare og lyttede på Nialls vejrtrækning. Vi havde pakket, for vi skulle hjem til København, derefter skulle Niall hjem til sin familie i Irland. Vi sad i bilen på vej til lufthavnen, jeg lå med mit hoved på Nialls skulder. Jeg var lige ved at falde i søvn. *Nialls synsvinkel* Vi sad i bilen på vej til lufthavnen, det havde været nogle fede dage. Jeg kommer 100 % til at savne Sofie, hun gør mig bare så glad jeg kan slet ikke beskrive det. Hendes hoved lå på min skulder, hun var lige ved at falde i søvn, det gør hun vist hver gang hun kører i bil haha. Jeg håber virkelig jeg kommer til at se hende igen. Jeg kan ikke leve hende, det tror jeg simpelthen ikke. Vi var kommet hen til lufthavnen, jeg vækkede Sofie og vi gik ind, der var nogle få fans, de tweetede nok. Så jeg tror der var flere i København. Vi fik taget nogle billeder, og så gik vi hånd i hånd hen til flyet. På en måde ville jeg ikke tilbage til Irland men på en anden måde kunne jeg ikke vente. Jeg kunne ikke vente til at se lille Theo, han var bare den bedste han kunne få mig til at smile når jeg er lidt trist. Vi sad nu i flyet og jeg sad og nussede Sofie på armen, jeg sad og små sang Half a Heart jeg havde jo læst det var det hun havde ønsket min pige får jo alt ;) den halve time gik virkelig stærkt, jeg håbede ikke der var for mange fans, for jeg var træt. Og så ville jeg bare sige farvel til Sofie alene. Vi gik ud af flyet, der var rigtig mange piger. Det var ikke et godt tidspunkt fordi jeg ville jo bare være sammen med Sofie, men på den anden side kunne jeg jo heller ikke svigte alle fansene. Jeg tog nogle få billeder og så gik vi videre. Jeg skulle afsted til Dublin om en time så vi kunne få sagt ordenligt farvel. Vi stod og kiggede ud af vinduet, jeg skulle snart afsted ”Jeg kommer snart tilbage til dig babe” ”det bliver bare så svært at undvære dig.” sagde Sofie og fik tårer i øjnene, hun måtte ikke græde så begyndte jeg jo også bare at græde. Jeg kyssede hende, vi stod bare der det var som om alt stod stille der. Jeg kunne mærke hendes tårer, jeg tørrede dem væk med min hånd. ”vi skriver, skyper eller ringer hver dag,det lover jeg” der kom et lille smil på hendes læber. Jeg blev nød til at gå, nu kunne jeg også mærke tårerne presser på, jeg kunne ikke holde dem inde. Jeg kyssede hende hurtigt, jeg blev nød til at gå ”jeg elsker dig!” råbte jeg til hende. Da jeg var kommet på flyet, sad jeg og små græd, der var mange der sad og tog billeder af mig, jeg var lige ved at springe men jeg kunne lige hører mig selv læse i et af sladderbladene ”Niall Horan flipper ud i fly” så jeg sætter musik i ørerne og kigger ud af vinduerne. Jeg kom hjem til Irland, det var dejligt at se dem alle sammen, jeg kan altid spørge min familie om alt de er der altid for mig, o det er jeg taknemlig for. Greg, Denise og lille Theo var også her. Men Theo var jo gået i seng da klokken var mange. Jeg savnede allerede Sofie helt vildt. *Sofies synsvinkel* Han blev nød til at gå, jeg kunne ikke klare det, mor var kommet for at hente mig, da hun kom ind i lufthavnen brød jeg sammen, hun løb hen til mig. ”kom vi tager hjem nu, skat.” sagde hun vi skulle forbi alle fansene, de spurgte hvor Niall var og hvorfor jeg græd. De troede nok vi havde slået op, jeg håber ikke han glemmer mig. Jeg håber at vi kommer til at skype sammen. Vi fik en taxa og tog hen på sygehuset, jeg faldt hurtigt i søvn. heej håber i kan lige historien skolen er startet og jeg er totalt smadret. skriv endelig hvad i synes. seee ya
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...