Hogwarts - Jeannas historie

Jeanna Snow er elleve år og født i en landsby som enhver anden sammen med mennesker som alle andre. Men hun er afskåret fra dem - hvorfor? Fordi hun kan ting. Ting ingen andre kan, og det skræmmer hende, fordi hun ved, hvad der sker med mennesker, der kan ting ligesom hende. Mennesker, der er anderledes. Og ikke nok med det, så nægter hendes mor at lade hende så meget som nævne det, så hun føler sig frygteligt alene. Men en dag møder hun en mand - en gammel mand klædt i lange gevandter i grønt og sølv som kalder sig Salazar Slytherin. Og snart går det op for hende, at hun ikke er helt så alene, som hun altid har troet. Hun bliver ført ind i en verden, hvor hun ikke behøver at skjule sig - hvor folk er ligesom hende. Men også her opdager hun, at hun er anderledes. For her starter en konflikt, som hun ganske ufrivilligt ender med at have hovedrollen i.

19Likes
66Kommentarer
4016Visninger
AA

1. Prolog: Gryffindor, Hufflepuff, Rawenclaw & Slytherin

 

 

Den lille ild fra det tændte næsten nedbrændte stearinlys kastede et svagt lys over mahognibordet i det lille kontor. På bordet lå en opslået bog med en liste over navne. Navne på en række elleveårige børn. Skrevet med en fin sirlig skrift med blæk på det gulnede pergament.

     Ved skrivebordet sad en mand med rødt hår og skæg, der gik ned over brystet. De grønne øjne funklede en smule dunkelt i lyset fra ilden, mens de tænksomt skimmede listen. Hans navn var Godric Gryffindor.

     "Jeg vil mene, at Mira Holmes vil passe godt ind i mit kollegium," brummede han sagte.

     Kvinden ved hans side nikkede. Hun var en rund buttet kvinde med det røde hår nydeligt opsat. "Men nu må du ikke glemme hatten, Godric. Det er ikke dit valg længere, husker du nok."

     "Selvfølgelig husker jeg det, Helga," svarede Godric stadig lige sagte med blikket vendt mod kvinden, Helga Hufflepuff. Det havde trods alt været hans idé. "Men alligevel må jeg tillade mig at sige, at hvis den ikke sætter hende på mit kollegium fungerer den ikke ordentligt."

     "Selvfølgelig vil den fungere," sagde en skarp kvindestemme ovre ved en bogreol fra. Hun kunne kun knap anes fra mørket, men hendes glimtende mørke øjne var lige så tydelige som havde de være selvlysende. "Vi brugte den jo også sidste år. Alle eleverne blev sorteret rimeligt."

     "Næsten alle eleverne, Rowena," påpegede Godric, og Helga nikkede samtykkende. "Et par stykker var vi ikke tilfredse med."

     "Vi har skabt en levende bevidsthed ud af læder og gamle lapper, Godric," sagde Rowena Rawenclaw spottende. "Så vi kan ikke forvente, at den vil være perfekt lige fra start. Men jeg har dog en ting at påpege angående det nye hold elever."

     "Ja?"

     "Vi har fundet en til."

     "En til? Er eleven Mugglerfødt?" Helga mente, at det da måtte være det eneste grundlag for, at de ville have fundet vedkommende så sent.

     "Nej, så vidt vi ved, er hun i hvert fald halvblods. Men der har... været omstændigheder. Salazar har holdt øje med hende."

     "Hvad er det, der gør hende så... speciel?" spurgte Godric og foldede sine hænder under sin skæggede hage.

     Rowena nåede ikke at svare, før døren blev åbnet. Ind trådte en høj mand i lange gevandter i grønt og sølv. Han var skaldet med gråt skæg. Hans grå øjne var hårde som sten, som han så rundt på de tre andre tilstedeværende i det lille rum.

     "Hun er slangehvisker," sagde han som svar til Godric.

     Helga og Godric stirrede himmelfaldent på ham. Rowena gik yndefuldt hen til Salazar Slytherin med et skarpt blik.

     "Det vil ikke ændre noget - det betyder intet," sagde hun.

     "Det betyder alt," sagde Salazar Slytherin. "Slangehvisken er min gave, og forekommer måske hos en ud af en million. Der er ingen tvivl om, at hun bør være hos mig."

     "Du vil spolere hende, Salazar. Ikke at jeg mener noget negativt om dit kollegium," tilføjede hun, da hun så Salazars hårde blik. "Men hun har de evner, jeg sætter højt - mere end hun har dit. Slangehvisken er ikke nok. Og... vi har talt om det her. Du ved udmærket godt, at - "

     "Jeg vil være i stand til at beskytte hende," bed Salazar. "Hvis hun er hvor jeg kan holde øje med hende hele tiden, vil jeg kunne beskytte hende."

     "Men du vil også være til fare for hende. Jeg mener, at det vil være bedst, hvis du holder dig på afstand af hende."

     Der var en, der rømmede sig, og Salazar og Rowena slap hinandens blik og vendte sig hen imod de to andre, der begge så komplet uforstående ud.

     "Vil en af jer forklare os, hvad det her handler om?" spurgte Helga. "Hvad er det, der er med denne pige?"

     Der gik nogle øjeblikke, hvor der var helt stille. Man kunne ikke høre andet end vindens tuden udenfor det rektangulære vindue.

     Til sidst svarede Salazar: "Det er på grund af... ham."

    

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...