Dear Julia - Oneshot

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 aug. 2014
  • Opdateret: 4 aug. 2014
  • Status: Færdig
deles: kær-lig-hed = stærk, dyb følelse af at holde af nogen el. noget. Kærlighed, følelsen af at blive elsket, eller at elske nogen. Det er den bedste følelse der findes, og du kan hjælpe med at sprede kærlighed. Smil til personen du møder på gaden, det kan redde hans eller hendes dag. Kærlighed ved første blik, det er når det bare slår klik, når man kigger en person i øjnene for første gang, og man ser sin fremtid med personen i deres øjne, det er kærlighed ved første blik. Det er dog ikke alle der oplever det, nogen skal have lang tid til at lære hinanden at kende, men i Rune og Raahi’s tilfælde var det kærlighed ved første blik, så hvis i vil vide hvordan det gik til med deres kærlighed, så læs med i “Dear Julia” //Dette er vores bidrag til What If konkurrencen//

6Likes
12Kommentarer
333Visninger
AA

2. Dear Julia

Kære Julia

D. 24.11.13

Jeg ved du hader mig for det her, og det har du dine grunde til, men alligevel vælger jeg at skrive et brev til dig, i håbet om at du ikke gør.  Jeg har snakket med Raahi, og vi mener at du bør vide hvorfor vi gjorde som vi gjorde, også selvom det måske er hårdt for dig at læse det.

 

Kan du huske din 20 års fødselsdag d. 20.9.13? Ja, det er nu ved at være noget tid siden, og dermed også på tide at du får sandheden at vide.

Det var kærlighed ved første blik, og man kan ikke gøre noget ved det, kærlighed er kærlighed, og du ved hvordan det føltes dengang du mødte Raahi for første gang, du blev forelsket lige da du så ind i hans mørke øjne, præcis ligesom mig, de flotte mørke øjne kan noget helt særligt.

 

Jeg ved du elsker Raahi, og jeg er ked af hvad jeg gjorde, men måske var din kærlighed til Raahi ikke helt gengældt, og måske passede i ikke sammen.

Okay, det her lyder ikke ligefrem som en undskyldning, eller hvad jeg nu er ude på, men lad mig forklare det hele helt fra starten af.

 

Musikken til din fest var utrolig høj. Selv nede fra vejen kunne man høre det. Alle dem der var der, var godt og grundigt berusede da jeg kom til din lejlighed. Jeg tror klokken var 21:45 eller sådan noget. Du nærmest sprang op i mine arme da jeg kom ind ad døren. Hurtigt fik du præsenteret mig for din kæreste Raahi, og allerede dengang, de få sekunder jeg så ind i hans øjne, allerede der var jeg helt væk.

Jeg har desværre ingen idé om hvor tydeligt du husker festen, men jeg husker den klart. Soleklart.

 

Vi sad jo der i din flotte sorte lædersofa og snakkede. Dig, mig, og Raahi. Apropos Raahi, vidste du at det betyder traveller på indisk? Altså rejsende på dansk. Det er da lidt sjovt, nu når han jo er rejst fra Indien til lille Danmark. Når, der sad vi og snakkede, eller det vil sige at Raahi og jeg snakkede. Han spurgte ind til hvor jeg boede, og jeg spurgte ham om det samme. Han fortalte hvordan han var kommet med sin far fra Indien til København,  for så selv at flytte til Odense.

 

Kan du huske da jeg lovede ikke at komme i nærheden af din kæreste? Det var svært, meget svært. Jeg hader mig selv for det, for at have løjet for min bedste veninde, og så den måde du fandt ud af det hele på. Det var  ikke fair, overhovedet ikke fair overfor dig. Du ved jeg vil støtte dig i alt, også selvom du måske ikke vil lukke mig ind, så vil jeg stå uden foran det lille vindue i din lejlighed, og kaste småsten derop indtil du lukker mig ind. Men der går nok noget tid endnu. Jeg ved hverken du eller jeg er helt klar til at se sandheden i øjnene, selvom jeg føler denne lille tekst er godt på vej til en god start.

 

I havde jo 4 måneders jubilæum der den 10 oktober, og så festglade som både dig og Raahi er, så holdte i endnu en fest. Dog var der knap så mange mennesker med, som der var til din fødselsdag.

 

Jeg ved egentlig ikke helt hvordan dét gik til, men det gjorde det. Jeg tror det var fordi

du havde bedt mig om at hente en kasse øl ude i spisekammeret. Og selvfølgelig gjorde jeg da det. Den lille loftslampe der egentlig bare var en pære på en snor, lyste det lille rum så fint op. Og lige da jeg havde fået kassen med øl op i hånden trådte Raahi ind ad døren til spisekammeret og lukkede døren efter sig.  Han trak i snoren og lyset slukkede.

 

Hans varme ånde var tæt på min nakke. De flotte mørke øjne mødte mine, hans ansigt var få centimeter fra mit. Rummet var mørkt men jeg kunne stadig lige se omridset af hans ansigt, det var flot, meget flot. Hans arm strejfede min ryg, min hånd lå om hans nakke, alt var som det skulle være, helt perfekt, ham, mig, os to, sammen, helt perfekt. De bløde læber ramte hårdt men alligevel nænsomt mine, øjeblikket var magisk.

Vores tunger dansede rundt inde i min mund. “Du aner ikke hvor længe jeg har drømt om dette øjeblik” hviskede han i mit øre, og alt jeg kunne gøre var at nikke tilbage som en eller anden idiot, for det her var dét, dét som jeg havde drømt om lige siden vores øjne mødtes for allerførste gang for en lille måneds tid siden.

 

Det er måske hårdt og grænseoverskridende for dig at læse det, men jeg vil gerne have at du ikke længere skal gå rundt med tvivlen om hvad der skete.

 

Han sagde intet, jeg sagde intet. Vi stod bare og stirrede på hinanden. Det var som om vi kunne forstå hinanden, og alt omkring os, uden egentlig at sige noget som helst. Alting var så fredfyldt og idyllisk, det var helt fantastisk.

 

Pludselig da vi stod der og stirrede på hinanden og havde det rart blev døren åbnet, og ind kom Victoria, din bedste veninde. Det var det bedste og det værste der kunne ske. Jeg ville have haft det så skidt med at du ikke vidste noget til det, og på samme tid er det forfærdeligt at vide at ens bedste veninde hader én. Så på en måde var det godt Victoria trådte ind og tændte den lille pære, og så os sammen.

Da hun opdagede hvad det egentlig var vi havde gang i, vendte hun sig om og løb ind til dig inden vi nåede at forklare, men hvad var der egentlig at forklare, hun vidste jo godt hvad der lige var sket, og du skulle jo vide det på et tidspunkt.

 

Jeg kunne høre Victoria råbe hvad hun lige havde set, jeg hørte da du løb forbi spisekammeret, og jeg kunne høre dig græde oppe på dit værelse, det var ikke rart at høre, både mig og Raahi stod der, helt lammede over hvad der lige var sket “Jeg må hellere gå op og snakke med Julia” sagde Raahi og lød bedrøvet, han gik op ad trappen og da han havde lukket døren efter sig på dit værelse kunne jeg ikke høre mere.

Jeg trådte ud af spisekammeret og fandt min jakke, derefter forlod jeg din lejlighed.

 

Ca 20 min efter jeg havde forladt din lejlighed, lå jeg i min seng og tænkte, jeg tænkte på alt hvad der lige var sket og besluttede mig for at skrive en sms til Raahi “Hvordan har hun det?” skrev jeg, men han ignorerede min sms, der stod han havde læst den, men der kom intet svar tilbage, jeg satte mig ind i stuen og ventede, jeg kiggede bare ud i luften, jeg havde meget meget dårlig samvittighed over hvad der var sket for lidt over 1 time siden, pludselig hørte jeg min ringeklokke, jeg løb ud og åbnede døren i håbet om at det var dig, men nej, det var Raahi,  det var selvfølgelig også dejligt at han kom, så kunne vi snakke om hvad der var sket og hvad vi skulle gøre.

Vi gik ind i stuen og begyndte at snakke om hvad der lige var sket, ingen af os fortrød det, men vi havde begge dårlig samvittighed, Raahi fortalte at han var gået op til dig på dit værelse, men du ville ikke snakke med ham, du kiggede bare ud i luften og sagde intet, en gang imellem ramte en tåre din kind, Raahi var blevet hos dig på dit værelse i lang tid, omkring en halv time, men du havde slet intet sagt, til sidst gad han ikke sidde der mere, og gik hjem til mig.

 

Vi endte med at aftale at vi ville lade dig være, til du var klar til at snakke med os.

 

Der gik lang tid før nogen af os kom i kontakt med dig, flere uger.

I ugerne inden vi kom i kontakt med dig så vi hinanden næsten hver dag, vi havde opbygget et rigtig godt forhold, jeg mødte Raahis far, og han mødte mine forældre.

Da vi endelig kom i kontakt med dig var det dig der havde skrevet en sms til os, en til os hver, i min stod der “Hej.  Jeg forstår dig ikke, hvordan kunne du stjæle min kæreste, og så på vores 4 måneders dag, har du ikke noget hjerte eller hvad? Du aner ikke hvor meget jeg afskyr dig lige nu!” Det var en meget sårende besked, men jeg havde fortjent det, jeg havde gjort det samme, hvis du havde stjålet min kæreste, men det ville du aldrig gøre, jeg valgte ikke at svare på din besked for jeg kunne ikke gøre noget.

Raahi fik jo også en besked og i den stod der “Hej. Hvordan er det du kan vælge min bedste ven frem for mig, men nu er det jo gjort, så jeg kan ikke gøre andet end at slå op og håbe at i har det godt sammen.”

Raahi sagde intet da han havde læst beskeden, han rakte hans mobil til mig og jeg læste den, du havde lige slået op med min kæreste, han var ked af det, han elskede dig jo, han elskede bare også mig.

Han begyndte at skrive en sms tilbage “Julia, jeg er ked af alt hvad jeg har gjort, det skulle bare ikke være os to, jeg er ked af det” Han viste mig beskeden men han sendte den ikke.

 

En uges tid efter vi havde modtaget dine sms’er bestemte vi os for at vi ikke ville gå og have dårlig samvittighed længere, for i havde jo slået op nu, så vi ville flytte sammen. Vi var ude og kigge på forskellige lejligheder rundt omkring i Odense, og fandt en stor flot en.

Vi flytter ind om en måneds tid.

Jeg synes bare du skulle vide det, og hvis du vil vide mere om det eller hvis du vil komme og besøge os, så skriv, så sms’er jeg adressen til dig.

 

Jeg håber du er okay, og at du tilgiver mig, jeg elsker dig, det ved du jo, du er min bedsteveninde, og jeg håber at du snart tilgiver mig.

Jeg vidste at du ikke var klar til at snakke face to face om hvad der er sket, så jeg håber at dette brev kunne hjælpe.


- Din bedste ven Rune xx
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...