Forever. — 1D

Leah, den nu syttenårige pige får billetter til one Direction koncert i New York, af hendes mor, far og lillesøster bliver hendees dag helt anderledes. Udover at alle behandler hende som en prinsesse, mere end de plejer at gøre, starter der også et rygte om Leah. Leah, havde en spiseforstyrrelse, bulimi helt præcist. Det gjorde så, at Leah ikke spiste i skolen, fordi at hun ikke kunne kaste op. Leah var skolens dronning, men denne ene dag, og så endda hendes fødselsdag, faldt alt til jorden. Men om aftenen, skulle alt bare glemmes. One, Two, Three, One, Two, Three, Drink.

6Likes
5Kommentarer
700Visninger
AA

3. Like A Dream — 3

Louis —

 

19.30 —

Vi sad i sofaen og ventede på at pigerne kom, Niall spiste en sandwich, of course, Zayn sad og video chattede lidt med Perrie, og hvis ikke det var fordi at Eleanor havde droppet mig lige inden turnéen, ville jeg også sidde og Skype med hende eller et eller andet. Jeg savner hende virkelig meget, jeg tænker på hende hver dag, og hvordan kunne hun bare droppe mig sådan? Harry og Liam sad og grinte over en eller anden plat joke, og Austin, vores bodyguard, sad som altid og så bekymret på mig, og selvfølgelig var det fordi at Eleanor havde droppet mig. Alle var virkelig blevet bekymret for mig efter hun droppede mig.. Vores fans vidste det selvfølgelig ikke. Ikke endnu. 

 

— Drenge, pigerne kommer snart, i ved, dem med backstage? — Austin vidste også godt hvem de var, men hvad de hed ville han ikke fortælle os. Alt vi vidste var at den ene pige havde fødselsdag idag, så vi skulle huske at ønske hende tillykke. Vi kiggede alle sammen hen på Austin, og nikkede. — Hvem af os går ned og henter dem når de kommer? — Det var Harry der spurgte, og han regnede selvfølgelig med at en af os andre ville melde sig.. 

— Jeg gør det. — Ordene fløj bare ud af munden på mig, og det virkede måske lidt mærkeligt, jeg ved ikke? Jeg syntes det lød koldt, men måske lagde drengene ikke mærke til det. Eller måske gjorde de, for Niall kiggede mærkeligt på mig. — Bare sådan lige uden videre? Er du sikker? — Niall kiggede ikke længere mærkeligt på mig, nu var han bekymret.

 

— Drenge, jeg har det fint. Jeg skal nok gøre det. — Jeg prøvede at lyde selvsikker, men min stemme var lige på kanten til at knække. Jeg skulle jo bare hente nogle fans? Det skulle nok gå. 

 

— Louis, de er her nu. De er ved indgang B. — Det var en dyb stemme, så jeg vidste jo godt at det var Austin. Jeg nikkede, men jeg orkede egentlig ikke at rejse mig. Men jeg var nødt til det, så jeg gjorde det. Jeg sukkede, og gik hen mod døren. Jeg tog mig sammen til at åbne døren, gik ud af den. Jeg gik hen mod trappen, der var faktisk ret mange trin ned af trappen. Vi var på 4. etage, jeg skulle ned på 1. etage, og scenen var på 2. etage. Det var ingen elevator, så det var bare trapper, op og ned. Det var rigtig hårdt at komme ned af trappen, men det var endnu hårdere aldrig at skulle se Eleanor igen.. Jeg håber virkelig på at koncerten får mig til at glemme hende.. Det er lige præcis hvad jeg har brug for. Den første koncert på Touren var i aften, og endelig! Endelig, jeg var nede hvor jeg skulle hente pigerne. Jeg trådte rundt om hjørnet, og hørte nogle skrig. Jeg var her.

 

— OMFG DET ER LOUIS TOMLINSON!!!! HAN ER JO DØDLÆKKEEEEEER! — dødlækker? Jamen tak da. Jeg grinte lavt for mig selv. — Hej piger. Er det en af jer der har fødselsdag? — Jeg kiggede hen påsken lyshårede pige. Hun var rigtig køn, måske lidt dukket op, men det var nok for vores skyld. Udover det var hun faktisk virkelig køn. Den anden pige havde brunt hår, jeg mener altså, hun var da også køn, men blondinen var nu pænere. Jeg smilte til dem, og det lignte altså at de havde set et spøgelse. — Eh ja! Det har Leah!! — Det var brunetten der sagde det. Okay, blondinen hed Leah, og Leah havde fødselsdag. Jeg krammede pigerne, først brunetten, og bagefter Leah. — Tillykke med fødselsdagen Leah. — Jeg kiggede hen på hende, og smilte. Hendes smil forsvandt hurtigt fra hendes ansigt da jeg ønskede hende tillykke. 

 

— Louis, vil du ikke godt love mig ikke at fortælle de andre drenge at jeg har fødselsdag? — Hun kiggede ømt på mig, som om jeg havde sagt noget forkert. Der var en tårer der trillede ned af hendes kind, men hun fjernede den hurtigt i håb om at jeg ikke så den. — De ved det allerede. Skal vi gå op til dem? — Jeg smilte sødt til dem, og pigerne nikkede. De var nok reeeet oppe at kører. Selvfølgelig, vi var kendte, og de havde lidt mødt selveste Louis Tomlinson. Hurra, hurra. Jeg gik forrest, pigerne vidste jo ikke hvor vi skulle hen, men de gik lige bag mig. Vi gik op af alle trapperne, og da vi var nået halvvejs var jeg rigtig forpustet, sådan, virkelig forpustet. Lidt ligesom når vi havde sådan 'Thats what makes you beautiful' til vores koncerter. Det var utroligt så dårlig form jeg var i. Dumme donuts! 

 

Vi var ihvertfald nået op til døren ind til rummet vi var i. Eller jeg var, pigerne var ikke lige så hurtige som mig, så man kunne faktisk være i dårligere form end mig. Jeg smilte lidt ved tanken, og smilte endnu mere da Leah kom op. Lige efter kom hendes veninde, og vi var klar til at gå ind. — Er i klar piger? — Jeg spurgte dem, fordi, hvis de ikke var klar til at møde deres idoler, så ville jeg være et kæmpe asshole bare at åbne døren. Ja, jeg ville være et asshole. Jeg kiggede hen på dem, og de stod spændt og nikkede. Selvfølgelig. Jeg åbnede døren og 4 stemmer var det første vi hørte. — Louuuu! — jeg grinte af drengene og smed mig i en af sofaerne, den vi havde spildt sodavand i. Jeg kiggede hen på pigerne of smilte. — Piger, fortæl lidt om jer selv. I kan bare sætte jer ned hvis det er. — Jeg gjorde plads til dem i sofaen, og jeg satte mig selv i den ende hvor sodavanden var spildt, lidt gentleman må man godt være!

 

— Jo altså, jeg hedder Jessica, men alder kalder mig Jess. Jeg er 17 år gammel, og min yndlings af jer er Liam. — Det var brunetten som startede ud. Okay, hun hedder Jessica. Jessica og Leah. — Er der andet vi skal vide om dig? — Det var Liam der spurgte. Han var jo trods alt hendes yndlings. — Ehm, min yndlingsfarve er pink, og min livret er sandwich. — måske håbede hun på at Liam ville lave en pink sandwich til hende? Idk.

 

LEAH. —

 

Drengene kiggede hen på mig og ventede på jeg skulle sige noget.. Louis havde sagt de allerede vidste at det var min fødselsdag idag. KATASTROFE! — Jeg hedder Leah, men de fleste kalder mig Lex. Jeg er 17 år, Jess er min bedste veninde, af jer 5 drenge kan jeg bedst lide Niall og Louis. Jeg elsker blonde drenge, og grønne øjne. Min yndlingsfarve er mint, min livret er alt mad, undtaget det der er ulækkert. Jeg har en mor, far og lillesøster, og ellers er jeg en helt normal directioner. — Okay, jeg havde bare snakket og snakket og snakket. Et lille smil spredte sig på Louis's læber, var jeg virkelig så interesant? Men nu skete det der bare ikke måtte ske. — TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN LEAAAAAAH! — Drengene råbte ret højt, og jeg mener altså, 5 drenge der råber højt, det bliver bare højt! Jeg kunne mørke rødmen komme op i mine kinder, varmen, farven, og ikke mindst, genertheden. Er det et ord? Jeg ved det ikke. 

 

 

 

 

 

 

 

— Drenge, i behøver altså ikke ønske mig tillykke. — jeg kiggede flovt rundt på dem, fordi hvilken pige elsker ikke at have fødselsdag? Altså, udover mig. Vi stod faktisk stadig op mig og Jess, men ja. Jeg ved ikke hvorfor. — Leah og Jessica, vil i ikke rundt opgave nogle dejlige kram fra fem dejlige drenge? — Okay det var Niall, selvfølgelig. Man kunne hører det på hans irske accent. Det var bare så nuttet! Men vi nikkede ihvertfald, og gik rundt og fik nogle kram. Jeg startede ved Louis. Han trak mig helt ind i krammet, det var dejligt varmt. Han gav nogle virkelig fode kram, det må jeg indrømme. Hans hænder var på min talje, og mine hænder var om hans nakke. Bagefter var det Niall. Vi stod ikke helt så tæt, så mine hænder var også bare på hans ryg, men hans hænder var på min talje. Krammet var ikke så langt, men det var virkelig rart.

 

 

 

 

 

 

Harrys kram fik mig til at tænke på hans hænder, især fordi de var på mine hofter. Store hænder. Store hænder. Store hænder. Stop Lex. Stop! Nej okay,hans kram var hurtigt overstået, men det var fint nok. Så var det Liams tur, hurtigt, varmt og godt. Zayn tur, yay! Det var hurtigt overstået, overraskende nok. Men jeg satte mig ihvertfald tæt på Louis, og så med Jess på den anden side. Jeg følge mig tryg, især med Jess ved min side. 

 

Snakken gik frem og tilbage, og så kom spørgsmålet. — Lex, hvorfor kan du ikke lide at holde fødselsdag? — Det var Liam der spurgte, men han var jo også den mest ansvarlige i bandet. Daddy Payne. Det lød godt. Jeg kiggede ned på mine hænder, som hvis du er interreseret lå i mit skød. Jeg kunne mærke to hænder, en på hver skulder. Den ene var Jessicas, og da vi fik øjenkontakt nikkede hunden et signal til at jeg godt kunne sige det. Den anden var Louis's, og han kiggede bare ømt på mig. Præcis som jeg havde kigget på ham tidligere. 

 

 

 

 

 

 

 

— Altså idag fylder jeg jo sytten. — Jeg vidste virkelig ikke hvad jeg skulle sige, jeg kunne jo ikke bare fortælle fem drenge jeg kun lige havde mødt noget så personligt. — Da jeg fyldte ti var jeg meget stolt fordi altså, to cifre?! Så jeg havde ønsket mig en masse ting som var lidt mere pricy, altså jeg havde ønsket mig et tv, en laptop, og Converse og alt muligt. Jeg fik af hele min familie, både fra min mor og fars side, 50 dollars. Jessica gav mig 10 dollars. Det var mere end min mor og far havde givet mig. De havde givet mig 4 dollars. Siden da har jeg kun fået mindre og mindre. Så nu holder jeg slet ikke fødselsdag. — Seriøst? Har jeg lige fortalt dem min historie? Det føltes ligesombbare rigtigt. Hvad jeg ikke havde opdaget var at jeg faktisk sad og græd. Louis's hånd nærmede sig mit ansigt, og han tørrede tårene væk. Jeg lænede mit hoved ind mod Jessicas bryst, og hun lagde armene om mig. Jeg græd. Jeg græd over mine forældre. Jeg græd foran selveste One Direction. Det var som en drøm der gik i opfyldelse, bortset fra at gråden ikke skulle være der. 

 

 

 

 

 

 

okay, endnu et kapitel! Vi ved lidt om Louis og Leah nu, men tror i der bliver noget med Jessica? Og undskyld, det er ikke rettet. Elsker jer!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...