Directioner? never in a million years

Vanessa Harrison er en 17 årig pige som har deltaget i en konkurrence, og vandt et hotel ophold i New York. Hun har altid hadet One direction, men hvad sker der når hun møder One directions dejlige Niall Horan? og bliver hadet mon vendt til forelskelse?

9Likes
5Kommentarer
400Visninger
AA

2. hotellet

 Endelig steg jeg ud af taxaen og stod foran det hotel jeg skulle opholde mig på.

Jeg betalte manden og gik straks ind af den store dør til lobbyen, som var bevogtet af en stor mørkhudet muskuløs mand, som havde en rød uniform på. Jeg sagde pænt god efter middag til ham, han svarede,i lige måde frøken og åbnede døren for mig. Jeg trådte ind i den smukkeste lobby med en masse fine røde sofaer, et lille springvand, 5 kæmpe elevatorer og alt muligt andet.

Jeg gik over til en af Check-ind diskene og da det blev min tur gik jeg frem og sagde, hej jeg har vundet et ophold i en af jeres luksus suiter og... men blev afbrudt af den uhøflige mand bag disken som svarede ; fornavn og efternavn tak. Harrison, Vanessa Harrison sagde jeg. Han mumlede noget lavt men højt nok til at jeg lige kunne høre det ; snarere James bond.

Hva? spurgte jeg-selvom jeg udmærket hørte det. Ingenting frøken, hvis de venligst vil vente derovre kalder jeg på dig når jeg har fået din nøgle, sagde han. 

Uden at sige et ord gik jeg nogle meter væk og kiggede ned i min mobil. Jeg skulle lige til at sætte mig ned da noget ramte mig. Av min fod! halvråbte jeg, se dig lige for makker sagde jeg til en fyr der gik forbi mig. Han vendte sig om han havde flotte blå/grønne øjne og en Obey kasket på, jeg kunne ikke se så meget af hans hår, kun nogle små blonde lokker der strittede her og der. Han havde en blå og hvid tærnet skjorte på og nogle sorte bukser, og nogle ret flotte fløjlsrøde Adidas sko. 

Han stirrede bare på mig og sagde intet. Hallo! ja du trådte ligesom på min fod og det gjorde ret ondt. Faktisk.. sagde han, men så hørte jeg ham manden bag disken kalde på mig så jeg tog min kuffert og gik derovre. Jeg vente mig hurtigt om, så på drengen og snerrede af ham.

Så fik jeg min nøgle og gik over til en af elevatorerne, jeg kunne ikke se ham drengen i starten men så så jeg ham gå herovre ad med en nøgle i hånden. Jeg vente mig hurtigt om, og heldigvis kom elevatoren. Jeg prøvede panisk at trykke mindst 10 gange på ``luk dørene`` knappen, for at drengen ikke kom ind. Men uheldigvis stak han sin kuffert mellem elevator dørene da de lige var ved at lukke og gik ind. Tak for at holde døren sagde han sarkastisk til mig. Da jeg synes at han er et fjols og han sikkert synes det samme om mig er det lidt akavet at være de eneste personer i en kæmpe elevator. Jeg så den anden vej og kunne høre at han trykkede på en knap, så sagde han hvilken etage? forhåbentligt ikke den samme som dig svarede jeg kækt. Men han blev ikke spor fornærmet og ventede bare på et svar med et smil på læben. 16 den sidste svarede jeg lidt flov over min opførsel. Han grinte lidt. Hvad? sagde jeg. Det er vist ikke din lykkedag sagde han, jeg forstod ikke hvad han mente så pegede han på panelet, og så forstod jeg det da jeg så han kun havde trykket på en knap. Og vi skal vist også være naboer sagde han og pegede på mit nøglenummer.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...