Månelys og sorte skygger

Månelys og sorte skygger er en novellesamling om små skumle ting. Fra dem, som bare var gale, til dem, som ikke kunne undgå virkelighedens gys. Fra opdigtede lejemordere, til skræmmende historiske begivenheder. Det er små korte historier, som jeg har nydt at skrive, og nogle er utroligt forvirrende, men jeg er sikker på, at du, kære læser, sagtens vil kunne finde rundt. Er historierne gode? Det håber jeg. Vil de hjælpe den kedelige flyvetur eller de alt for lange matematik timer med at gå lidt hurtigere? Det håber jeg virkelig. Fordi når det sker, er det ligesom en trylleformular. Jeg vil lade dig læse i fred, men før jeg går, vil jeg takke dig for at komme. Ville jeg stadigvæk gøre dette hvis ikke du var her? Ja, selvfølgelig. Fordi det gør mig glad, når ordene falder sammen på den helt rigtige måde. Men det er bedre med dig, kære læser. Altid bedre med dig.

2Likes
2Kommentarer
359Visninger
AA

4. Hævn

Mind your own business, savvy?
Det var svært at sætte ord på hvorfor Emily var så irriterende, men det var hun altså. Måske var det hendes umådelige trang til altid at vide alting, og bagefter grine ad svarene på den dummeste måde.
Pigen, som sad i klassens fjerneste hjørne, var stille. Hun deltog ikke i klassens diskussioner, men havde planer om at blive del af Cosa Nostra. Hun sagde aldrig sin mening højt, sad bare der med sin grå maske, men fulgte med i priserne på de bedste knive og pistoler. Det var hende det hele gik udover, fordi hun havde en additude, og ikke fandt sig i at blive set ned på. Det kunne Emily & co. ikke tage. Emilys latter var som en automatisk reaktion på panik og forvirring.
De skulle skrive noget en dag, noget med et fremmed sprog, eller matematik, jeg ved det ikke. Emily blev ved med at kigge på den stille piges computerskærm, læse hendes sætninger op. Le ad dem. Selvfølgelig. Pigen var fantastisk hvad der kom til sprog, og Emily kunne knap nok simpel engelsk. Dråbe efter dråbe, var pigens tålmodighed ved at blive overfyldt, men irritationen og vreden skjulte hun. Gemte den, dybt inde i sig selv, hvor ingen kunne se den. Men det var som om Emily testede hende, og hvor lang tid der ville gå inden hun ikke kunne mere. De ville aldrig holde op, aldrig, medmindre…
Pigens fantasi var ubeskrivelig. Det samme var hendes samling af knive. Hun valgte den længste da hun kom hjem, og tog også lige en flaske syre frem. Svovlsyre, perfekt. Minutterne gik langsomt, men for hver af dem blev det mørkere og mørkere uden for vinduet.
”Mørkt nok”, tænkte pigen, da hun ikke kunne holde ud at vente længere.
Tynde kviste knækkede let under hendes fødder. Et stort, hvidt hus voksede snart frem for hendes øjne. Selvfølgelig var Emily forkælet. Hun har aldrig kendt til andet end Barbie- livet.
Den stille pige havde evner. Dem benyttede hun sig af, og snart var hun på vej op ad trappen. Døren til Emilys værelse var lukket. Pigen gik stille ind, og stillede sig ved sengens fodende.
Så var det som om hun vågnede. Hvad laver hun her? Hun så på kniven og syren i sine hænder. Så stille som hun var kommet, gik hun igen, uden at efterlade spor. Uden for huset vendte hun sig om og kastede et sidste blik på det. Så smed hun sin kniv på jorden, og i stedet for at gennemætse Emilys tarme med det, hældte pigen syren over sin kniv. Hun så den langsomt blive ødelagt, blive mindre, idet hun kom i tanke om noget hun engang havde læst:
Tilgiv dine fjender, ikke fordi de fortjener tilgivelse, men fordi du fortjener ro.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...