Why does it always happen to me?-Fantasy

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 jul. 2014
  • Opdateret: 27 jul. 2014
  • Status: Igang
Lea var en helt normal pige, indtil hun kom i kontakt med den overnaturlige verden. Altid ændrede sig, i det øjeblik hun fandt sig selv med den magiske sten loen, hun kommer på en rejse for at finde sin far, her møder hun overnaturlige væsner og skaber nye minder.

1Likes
0Kommentarer
212Visninger
AA

4. Lion er ikke en hund

"Hold kæft mit hoved gør ondt" sagde jeg, og tænkte på om jeg var løbet ind i væggen istedet for hvirvelvinden. Shit, hvor er Lion, var er han blevet af? Jeg prøvede at sætte mig op, men det kunne jeg ikke, så jeg kiggede mig omkring og fandt ud af at jeg lå i en seng. Der stod en med ryggen til mig. Det var en dreng. Da han vendte sig havde han de samme øjne som Lion havde, inden Lion forsvandt. Han sagde" har du fået det bedre" jeg tog i mod den skål han rakte mig " hvem er du" sagde jeg, men min stemme var lille og spinkel. Drengen sagde "det var mig som spurgte først" jeg kiggede op fra den grød som han hade givet mig, og sagde igen " hvem er du og hvor er vi henne? " "Jeg er din vogter din far sendte mig lige end han.. Øøøh, nej det er ikke det du skal høre lige nu" jeg sad og kiggede på ham med åben mund. " mi.. min far" stammede jeg. Han kiggede ømt på mig," ja din far, han er en god mand" sagde han. Jeg tillod mig at kigge på drengen. Han var lidt højere end mig, og det så ud til at han havde mange muskler. Han var egentlig meget lækker. Vent lige, han havde Lions lyse brune hår, og han havde også Lions mørke brune øjne. Hans øjne var egentlig meget flotte. Jeg kiggede ned da vi havde fået øjenkontakt og blev rød i hovedet. "Kan du ikke se hvem jeg er" spurgte han, jeg rystede på hovedet og sagde med en lille stemme "nej det kan jeg ikke" han smilte sødt til mig og sagde " jeg er Lion. Din vogter" jeg sad bare og kiggede på ham. Han snakkede videre, "jeg er en hund og et menneske, det kaldes en vogter" igen sad jeg med åben mund og kiggede på ham, eller Lion som han sagde han var, "li.. li.. Lion" stammede jeg får anden gang i dag. " Ja" sagde han bare og smilede sødt til mig. "Min far" startede jeg, men han afbrød mig " du skal hvile dig nu, og så skal jeg nok fortælle dig, noget af historien om din far". Jeg nikkede bare, og lagde mig ned. Jeg sov med det samme. Da jeg vågnede lå jeg stadig i sengen, men hvor var Lion henne? Det var lidt svært at fatte, alt det med Lion. Han havde været min hund siden far forsvandt. Jeg satte mig op, og svang benene ud af sengen. Det føltes underligt da de var følelsesløse. Da jeg rørte gulvet kunne jeg mærke at det var koldt, så jeg måtte have haft bare fødder. Da jeg tog et skridt knækkede mine ben sammen under mig, jeg faldt, og styrtede mod gulvet. Lion kom ind af døren, og med lynets hast, var han henne og gribe mig." Du er ikke helt frisk" mumlede Lion. Jeg kunne mærke varmen stige til hovedet, og var sikker på at det var helt rødt. Han hjalp mig op at stå, og satte mig på sengen. Min mave knurrede højt og Lion tog den skål, som jeg havde stillet på gulvet, inden jeg hvilede mig. Han puttede mere grød i skålen, og gav mig den. Jeg spist det hele, "hvad nu" sagde jeg med en stemme som var klar og tydelig igen. "Kom med ud, og se hvor du er henne" sagde han. Lion førte mig hen til døren. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...