Too Complicated? || One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 aug. 2014
  • Opdateret: 29 sep. 2014
  • Status: Igang
18-årige Savannah er meget kendt, ikke bare som verdensberømt model, men også som selveste Harry Styles kæreste, og selvfølgelig også hende der blev droppet af Niall Horan. Det er nu 2 år siden Niall gjorde det forbi, og Savannah er kommet videre for længst. Hun lever et nyt liv i sus og dus, men stadig med et kæmpe had til Niall. Men alt vender op og ned på Savannahs liv, da Niall kommer ud for et tragisk biluheld, og mister hukommelsen. Da han vågner op fra hans koma, kan han ikke huske de sidste 2 år af hans liv. Han kan hverken huske, at han er med i One Direction, hans audition, eller i værste fald; at han droppede Savannah. Lægerne erklærer så, at Savannah er tvunget til at spille hans kæreste, indtil hukommelsen er tilbage, og fortæller at han ellers vil blive ramt af et så stort chok, at det kan forhindre hans helbredelse. Men helt nemt er det altså ikke, når Savannah er sammen med hans ven Harry og en masse fans truer omkring hemmeligheden.

14Likes
18Kommentarer
409Visninger
AA

3. ♦ 0.1♦

 


► Savannah's P.O.V ◄ 

’’Mor! Har du glemt at vaske min kjole?’’ jeg skreg, ja, men det var virkelig vigtigt det her!

Den kjole skal jeg bruge i aften, til festen hos Pattie, og hvis den ikke er klar, ja, hvad så? Skal jeg så komme i underbukser og BH, no way. Harry ville bare blive sur så, haha.

’’Skat, jeg har sagt, du skal minde mig om det!’’ råbte hun tilbage. Jeg sukkede, og begyndte at pille ved mine negle. De skulle have ny kulør, før iaften. Jeg løb ned af trappen og ud i gangen, og begyndte at tage mine vans på.

Min mor kom ind, og stillede sig op af dørkammen.

’’Hvor skal du hen?’’ hun sendte mig et spørgende blik, da jeg rejste mig op og tog min jakke på.

’’Ordnet negle. Oh, ja, og så også lige købe en ny kjole.’’

Jeg sendte hende et falsk smil, drejede om og gik ud af døren.

Jeg hørte hun sukkede tungt af mig, før jeg klaskede døren hårdt i. Hun sukkede altid af mig. Hun mente åbenbart, at jeg havde været fuldstændig umulig, siden mig og Niall slog op. Hun var bare, skide provokerende. For resten, så kunne hun ikke lide Harry.

Hvorfor, vidste jeg ikke.

En af de ting jeg virkelig var sur på hende over. Hun skulle kunne lide min kæreste, sådan var det bare.

 

◊◊◊

 

’’Oh, my, gosh!’’ mumlede jeg svagt, da jeg lod mine fingre strejfe det gyldne skinnende stof. Mine øjne skimmede hurtigt de lange ærmer, og alt glitteret på kjolen. Den var lårkort, og den var lige min stil!

Meget enkel, og så alligevel ikke.

Men det spillede ingen rolle, pointen var, at jeg elskede den. Hurtigt blev den revet ned og jeg kastede mig nærmest i den, inde i prøverummet. Den sad perfekt!

Det skulle være den.

 

’’799 kroner, tak.’’ Jeg smilede svagt til ekspedienten, men der var intet smil tilbage. Hendes blik var tomt, og borede sig ind i mit. Lede kælling. Jeg greb hurtigt posen med min drømmekjole i, og smuttede ud, hen mod neglesalonen.

Jeg smilede stort, da den dejlige, kolde brise ramte mig, idet jeg trådte ud af døren.

Mine ben førte mig vejen hen til salonen. Jeg var efterhånden vant til det, da jeg jo kendte vejen ud og ind.

 

◊◊◊

 

Den irriterende kvinde også kaldet min mor, sad ved køkkenbordet, og ventede på jeg kom hjem. Det var ikke en overraskelse. Hun gjorde det hele tiden.

’’Sæt dig lige, skat.’’ Hun smilede sødt til mig, og pegede på stolen, som jeg jo så tydeligt skulle sætte mig på. ’’Så laver jeg lidt kaffe.’’ Sagde hun igen, og rejste sig, gik hen til køkkenbordet, og gik i gang med kaffen.

Lidt efter kom hun over med to kopper, og rakte mig det ene, før hun satte sig.

’’Jeg drikker altså ikke kaffe med sukker i længere.’’ Mumlede jeg svagt, og skubbede kaffen fra mig.

Hun sukkede, igen, og tog en lang slurk af sin kaffe, der lagde sig som en akavet stilhed omkring os.

’’Skal Harry med til festen?’’ det kom som et chok, at hun brød tavsheden, og så med sådan et spørgsmål.

’’Måske. Er det ikke ligegyldigt?’’ svarede jeg fraværende, og kiggede ud af vinduet. Han skulle ikke med, men det behøvede hun jo ikke at vide. Han skulle besøge sine forældre i Holmes Chapel.

Noget jeg igen ikke havde sagt til hende.

’’Du kommer ikke til den fest så.’’ Hun tog endnu en slurk af sin kaffe, imens jeg sad helt stivnet og stirrede ondt på hende. Det kunne hun ikke mene!

’’Det bestemmer jeg selv!’’ råbte jeg hidsigt, og bakkede bagud på skolen, så den knirkende skrattede mod gulvet.

’’Jeg er din mor! Så jeg bestemmer!’’ svarede hun bestemt, og kiggede bare på mig.

’’Harry skal besøge sine forældre i Holmes Chapel, så nej, han kommer ikke. Tilfreds?’’ sagde jeg flabet, og satte mig igen. Hun nikkede ernerkendende.

’’Må jeg så se den kjole?’’ spurgte hun, og smilede igen hendes irriterende smil. Men det rørte mig ikke lige nu. Jeg lyste som et julelys, da hun nævnte kjolen, og trak den hurtigt op af posen.

’’Wow!’’ sagde hun højt, og stod helt forbavset. Men jeg vidste hun kunne lide den. Det vidste jeg bare.

              ◊◊◊

Skolegangene føltes så klemt sammen omkring mig. Måske fordi, der var så mange på skolen i dag.

Men det var klart. Alle vidste, at der ville komme en verdensberømt, og fremlægge om det at være ’kendt’ og alt det shit. Men tro mig, det har kostet helvedes mange penge! Og så ikke alligevel. For han gjorde det faktisk frivilligt. Ingen vidste, hvem det var, men alle vidste at det var en han.

 

◊◊◊

 

’’Mrs. Trends, følger du med?’’

Jeg kiggede hurtigt op, og mødte Hr. Jackson’s alt for rynkede og vrede ansigt.

’’Nej.’’ Svarede jeg ærligt. Hele klassen brød ud i latter, hvilket bare gjorde Hr. Jackson endnu vredere.

’’Hvad er der galt med dig, tøs.’’ Sukkede Hr. Jackson. Jeg gav ham et skuldertræk, før han vendte tilbage til timen.

’’Jeg sagde; om 5 minutter kommer ham, der skulle fremlægge herind. Hvis nogle går amok, ryger i direkte ud!’’ advarede han, og kiggede på os. De fleste nikkede, og der gik en mumlen i gang om hvem det kunne være. Hr. Jackson trak ned i håndtaget, og åbnede døren, og ind kom .. Niall klammesen Horan?!

Omg, nej, nej, nej!

’’Det er bare løgn,’’ hviskede jeg svagt, imens jeg så godt som muligt, prøvede at undgå hans blik.

’’Hey. Eh, ja. Jeg er Niall Horan, som i nok ved. Jeg er med i bandet One Direction, sammen med Louis, Zayn, Liam og Harry.’’ Han lagde hårdt tryk på Harry, og da jeg kiggede op, lå hans blik låst fast til mine øjne.

’’Hvordan er det, at være kendt?’’ røg det ud af Hr. Jackson, som kiggede alt for nysgerrigt på Niall.

’’Det er hårdt, helt klart.’’ Svarede han, uden at fjerne sit blik fra mig.

’’Som om. Du nyder det jo mere end noget andet. Du har det overhovedet ikke hårdt, Niall.’’ Hvæsede jeg hårdt af ham. Hr. Jackson sendte mig et hårdt blik, men jeg var ikke færdig.

’’Du er en egoistisk, selvvisk møgunge. Du har altid fået så meget. Du har altid fået din vilje.’’ Fortsatte jeg, og stoppede med at snakke. Jeg skulle se, hvilken reaktion jeg frembragte.

’’Hvordan ved du alt det?’’ stemmen kom fra den bagerste række i klassen. Jeg drejede mig rundt.

’’Fordi.. –’’

’’Savannah, stop.’’ Sagde Niall truende.

’’Fordi jeg har.. –’’

’’Stop så, Savannah!’’ Sagde han igen, bare lidt højere.

’’Fordi jeg har været sammen med ham, været hans kæreste.’’ Råbte jeg højt, så hele klassen kunne høre det. Han skulle pinliggøres.

Han skulle såres, som han havde såret mig; og det her, var bare begyndelsen.

For jeg vidste, han var flov over at have været sammen med ham. Derfor havde vi holdt det hemmeligt. For hans skyld.

 

◊◊◊

Hvad synes i? :)

Måske et lidt kedeligt afsnit, men ja, skal jo i gang på en måde, ikke? ;)

Desuden, har jeg valgt, at hvert kapitel skal være på mindst 1000 ord, og højest 2000 ord. :)

Og ja, kapitellet er først kommet nu, fordi jeg venter på personbanners, men de er endnu ikke klar. Håber i forstår. Men ja, håber de er her, til næste kapitel. xx

 

Regitze, xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...