Ulven i den forunderlige verden

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 jul. 2014
  • Opdateret: 16 jul. 2015
  • Status: Igang
Det kommer fra en side: Varulve - Ulve i en foranderlig verden, jeg sætter det her op så jeg lettere ville kunne huske og finde tingene her. :)

9Likes
16Kommentarer
553Visninger
AA

13. Slægten Canis

Man mener der findes tre nulevende ulvearter som har hver deres latinske navn, men det er stadig et emne man diskuterer. De tre er: Den grå ulv (Canis lupus), den røde ulv (Canis rufus) og den ætiopiske ulv (Canis simensis) Desuden kender man til to uddøde ulvearter: Dire ulven (Canis dirus) og Edward's ulv (Canis edwardii).

Den grå ulv er den mest udbredte ulveart. Det er også den ulveart hvor der er beskrevet mange underarter. 'Canis' er grå ulvens slægts-navn som den deler med de andre ulvearter, mens 'lupus' er selve arts-navnet. En underart er fx den arktiske ulv. Den benævnes canis lupus arctos, hvor arctos er det navn for netop den underart som lever i arktisk. Der findes mange underarter til den grå ulv, og disse opdeles ofte efter hvor de lever.

Den røde ulv er mindre end den grå ulv men større end coyoten (Canis latrans). Den har fået sit navn pga sin rødlige pelsfarve på hoved, øre og ben. Den røde ulv var engang udbredt over det meste af det sydøstlige USA, men omkring 1980 eksisterede den røde ulv kun i fangeskab; en population på bare 14 dyr.Yngleprojekter har i middlertidig været succesfulde og den røde ulv lever i dag i det fri i North Carolina og Tennessee.

Den røde ulv er et særtilfælde, man diskuterer endnu dens oprindelse. Nogle mener den røde ulv er en art for sig, andre mener den er en underart til den grå ulv og nogle mener den er en krydsning mellem coyoten og den grå ulv. En genetisk undersøgelse foretaget 1992 har ikke kunnet påpege en forskel mellem røde ulve og ulv/coyote krydsninger, der er altså belæg for at mene den røde ulv er en krydsning.

Bliver det vedtaget at den røde ulv rent faktisk er en hybrid kan det få alvorlige konsekvenser for bevaringsarbejdet. Hybrider er i følge amerikansk lovgivning nemlig ikke omfattet af Endangered Species Act, der beskytter truede arter.
I naturen er artsbegrebet knap så kasse opdelt som vi mennesker gerne vil have, og rødulven risikerer at skulle betale herfor. I øjeblikket forvaltes den røde ulv dog under Endangered Species Act, da den genetiske undersøgelse ikke kan udelukke rødulven som en egen art.

Den ætiopiske ulv, som lever i Afrika, ansås før i tiden for at være sjakal, men genetiske analyseresultater tyder på at "sjakalen" faktisk er en ulv. Netop som man har opdaget en "ny" ulveart ser man at den er alvorlig truet. Om bare ti år er den ætiopiske ulv muligvis ikke længere at finde i naturen! De største trudsler mod arten er sygdom og stadig mangel på uberørt natur. Et tredje meget alvorligt problem er hybridlisering med hunde.

Dire ulven er den største og mest robuste ulveart man kender til har levet. Den levede i Nordamerika under en istid for 1,6 millioner år siden (Pleistocene). Fossiler af den ulv er fundet spredt over det nordamerikanske kontinent, men de højeste koncentrationer er fundet i Californien og Florida. Edward's ulv var en mindre ulv som også levede i Nordamerika i den pleistocene epoke. Velbevarede fossiler af denne ulv, især tænder, er fundet i flodaflejringer i Florida.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...