Fall [One Direction]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 jul. 2014
  • Opdateret: 19 apr. 2015
  • Status: Færdig
“LOKAL PIGE SPORLØST FORSUNVDET, INGEN SPOR ER ENDNU FUNDET EFTER DEN LILLE PIGE, FAMILIEN PAYNE I DYBT CHOK.” Mine øjne fyldtes med vand, men ingen tåre tillod jeg at glide ned af kinden. Jeg lod min rystende finger glide over overskriften på det skinnende blad, som var dateret den. 7 Juli, 2003. * Valerie Payne Liam Payne’s søster, pigen som alle kender navnet på, men ingen ved hvor befinder sig henne. Hendes navn er gentagende gange blevet skrevet som overskrifter på avisartikler og i fjernsynsudsendelser, men ingen spor har politiet kunnet finde. De fleste formoder at pigen er død, men hvad de ikke ved er, at Valerie lever et helt andet liv et helt andet sted, uden overhovedet at have nogen ide om hvad der foregår. Hun lever i den ulykkelige og endeløse tro om at kidnapperne er hendes forældre, da det er hvad de har bildt hende ind. Men 11 år senere efter en alvorlig bilulykke, bliver hun endelig fundet og bragt til den rigtige familie. Men hvordan vil hun kunne fortsætte sit liv?

184Likes
241Kommentarer
96392Visninger
AA

10. 9

 

Klokken var blevet mange, så jeg havde valgt at gå ind på værelset for at gå i seng. Drengene var vidst også så småt begyndt at gå ud på toilettet, for at få børstet tænder osv. Flyturen havde også været lidt hård, desuden havde jeg været ret stresset siden morgenstunden. 

 

Mit blik gled rundt i værelset, indtil det stoppede ved skabet. Jeg skulle finde noget nattøj frem, ingen chance for at jeg sov i undertøj. Det ville Liam nok heller ikke lade mig gøre, hvis jeg skulle være helt ærlig. 

 

Jeg rystede tankerne af mig, hvorefter jeg bevægede mig hen imod skabet, som jeg hårdt rev op. Det var allerede proppet ret godt, da både Harry og jeg havde anbragt vores ting derinde. Eller rettere sagt; jeg havde hængt mit pænt og rydeligt op, imens Harry bare havde dumpet sit i bunden af skabet, hvor det lå krøllet sammen i en stor bunke. 

 

Jeg stillede mig på tær, så jeg kunne nå mit nattøj, som var på øverste hylde. Mit nattøj bestod af nogle lidt korte men mega søde shorts, også en top med blonder i kanten. Hele sættet var i en pastel blå farve, som jeg virkelig godt kunne lide. 

 

Da jeg endelig havde fået tøjet ned fra hylden, gik jeg over imod sengen, som var en stor dobbelt seng. Det gjorde mig lidt utryg, men igen så var den meget stor. Der kunne sikkert godt ligge 3 personer, hvis man maste sig en smule sammen. Det skulle jo nok gå, desuden sov vi med dyne, også snakkede man jo ikke sammen om natten.. 

 

Jeg sukkede stille, hvorefter jeg trak mine bukser ned, for hurtigt at tage shortsene på. De sad nu meget godt, selvom jeg måtte indrømme, at de var en smule stramme. Var de også det i butikken? Eller havde jeg allerede taget et kilo eller to på?? Tanken skræmte mig en lille smule, men hvad pokker. Jeg skulle jo bare sove i dem, værre var det så heller ikke. Jeg tog fat om trøjen i kanten på min trøje, hvorefter jeg hev den over hovedet. Kulden sneg sig straks ind på mig, og fik gåsehuden til at komme frem. Hvorfor var værelset også så koldt, når resten af huset var brændende varmt? Det gav jo ingen mening. 

 

Jeg skulle lige til at tage toppen på, men min krop stivnede fuldstændig, da håndtaget blev trukket ned, og døren gled op. Jeg turde knap af kigge derhen, faktisk turde jeg ingenting. Min krop var som frosset fast til gulvet. Jeg kiggede langsomt derhen, i håb om at det var Liam, som lige var kommet for at sige godnat, men selvfølgelig var jeg ikke så heldig. Selvfølgelig var det krøltoppen Harry, som stod med et halv forvirret blik.

 

“Når undskyld..” Mumlede han, en anelse anstrengt. Jeg sank en lydløs klump, hvorefter jeg lynhurtigt fik trukket trøjen ned. Hvorfor var jeg også så uheldig og dum? Jeg sendte ham et skævt smil, selvom det nok ikke så særlig overbevisende ud. 

 

“Jeg vidste ikke…” “Det gør ikke noget.” Skyndte jeg mig at sige, før han nåede at fuldføre sin sætning. Han behøvede ikke at undskylde noget, det var alligevel også for sent nu. Jeg vendte mig væk fra ham, for at fjerne dynen fra sengen, så jeg kunne ligge mig ned. Den var kølig imod min hud, men jeg prøvede på at ignorer det. Istedet trak jeg dynen helt op til hagen, dels på grund af kulden men også fordi, at Harry havde set mere ned rigeligt. Hvad tænkte jeg også på? Skifte uden at låse døren?? Var jeg så langt væk i mine tanker?

 

Jeg lukkede udmattet øjnene, sove var nok det eneste der hjalp nu. 

“Godnat.” hørte jeg ham mumle, da sengen lidt efter gav efter med en fjedrene lyd. Dynen knitrede en anelse, hvilket betød at han havde lagt sig ned. Havde han lige stået og skiftet, uden at jeg opdagede en skid? 

“Godnat.” endte jeg ud i at hviske tilbage, da det ville virke ret usandsynligt, hvis jeg allerede var faldet i søvn.

 

“Du Valerie?..” kom det pludselig fra ham, så stilheden blev afbrudt. 

“Mhm?” Jeg åbnede øjnene, men da hele værelset var helt mørkt, kunne jeg ikke rigtig se så meget alligevel.

“Jeg er glad for, at jeg fik lov til at møde dig. Det er vi alle sammen, du aner det slet ikke. Liam har snakket så meget om dig.” Hans stemme lød hæs, men det forekom mig bare beroligende. Som om hans stemme havde en beroligende effekt på mig. 

“Jeg er også glad for endelig at se ham igen.” mumlede jeg, med et smil selvom han ikke kunne se det.

Hvorfor han overhovedet fortalte mig det, vidste jeg ikke helt, sikkert for at gøre mig mere tryg.

“Vi skal nok sørge for, at du får oplevet alt det du ikke nåede.” 

“Tak, Harry.” hviskede jeg, med en svag stemme. Jeg var for træt til at snakke, mine øjne kæmpede imod at falde i søvn. 

“Det..sætter jeg pris på.”

 

 

 

Jeg vågnede ved end masse drenge stemmer og grin ind i mellem. Normalt ville jeg nok bare sove videre, men jeg ville hellere ikke virke totalt uhøflig. Jeg åbnede svagt øjnene, for ikke at blive blændet af sollyset, som kom strømmende ind af vinduet. Harry måtte have trukket gardinerne fra i morges, for de var ihvertfald trukket for igår. Jeg kiggede alligevel hen på hans plads, hvor der rigtig nok var tomt. Var alle stået op? Jeg rejste mig op fra sengen, hvorefter jeg fandt et par hyggesokker frem. De var mega søde også var de også bløde. Jeg elskede hyggesokker, så det gav vel lidt sig selv. 

 

Et gab forlod mine læber, da jeg trak ned i håndtaget. Jeg kunne godt bruge et bad snart, ved mindre jeg gerne ville lugte grimt. Ikke fordi jeg kunne lugte noget nu, men det ville sikkert snart komme. 

Lige så snart jeg trådte ud på gangen, blev lugten af mad forstærket i mine næsebor. Helt klart morgenmad som de var igang med at lave. Jeg mærkede et stik af sult, men alligevel føltes det ikke rigtigt. Som om noget af mig, var ved at dø af sult, mens en anden del af mi var prop mæt.

 

Jeg gik med langsomme skridt ned af gangen, som havde døre på hver sin side. Det var sikkert et dyrt hus, men drengene tjente jo også godt. 

 

“Godmorgen.” lød en drenge stemme, lige da jeg havde trådt ind i køkkenet, hvor de fleste af drengene var samlet. Jeg gned mig let i øjnene, for at få søvnen ud.

 

“Godmorgen.” mumlede jeg, hvorefter jeg lænede mig op af væggen. Louis var igang med at stege bacon på panden, imens Niall tog boller ud af ovnen, som så ud til lige at have varmet. 

 

“Har du sovet godt?” Kom det fra Liam, som sad på en stol og kiggede hen på mig. Ud fra hvad jeg kunne se, var han igang med noget på sin mobil. Jeg gik et skridt over i mod ham, hvorefter jeg nikkede til hans spørgsmål. Jeg havde faktisk sovet ret godt, nu hvor jeg tænkte over det. 

 

“Der er allerede nogle fans, som har lagt billeder op af jer, fra da i var ude og handle ind.” Sagde han, da jeg efterhånden var nået op foran ham. 

“Hvad har de skrevet?” Spurgte Louis nysgerrigt, imens han vendte et stykke bacon på panden, som var ved at brænde på. 

“Alt muligt, de kan vidst ikke helt finde ud af, hvem det er du er.” Svarede Liam, hentydende til mig. 

“Hvem tror de, at jeg er?” Spurgte jeg, hvorefter jeg lænede mig lidt ind over ham, for at se på hans mobil. 

“Både en af vores venner, men der er også mange, som tror at du er Nialls kæreste.” Svarede han, med et sjovt smil. 

Jeg kiggede hurtigt hen på Niall, som stillede en brødkurv på spisebordet ved siden af mig. 

“Vores fans har altid de mest vanvittige ideer.” mumlede han, med et smil på læben. 

“Måske skulle vi snart give dem besked?” Louis kiggede spørgende på Liam og jeg, men jeg vidste ikke helt. Det måtte Liam bestemme, han havde mere styr på sådan noget. Han vidste nok bedre. 

 

“Jo det er nok bedste, inden de bestemmer sig for et eller andet, også starter rygterne bare.” gjorde Liam sig ret, efterfuldt af et lille suk. 

“Ihvertfald så er der morgenmad nu.” Louis hældte bacon stykkerne over på et fad, som han placerede på midten af bordet. 

Jeg skævede til maden, men endte så ud i at sætte mig på den bænk, som stod op af spisebordet. 

 

Hurtigt strømmede de andre til, da beskeden om morgenmad var blevet råbt igennem huset. De mindede mig lidt om vilde dyr på nogle punkter. Jeg lagde en bolle på min tallerken, som jeg havde tænkt mig at spise rent. Det virkede bare alt for grådigt, hvis jeg skulle til at have smør og pålæg på. De ville helt sikkert tro, at jeg bare var en ædedolk. Jeg lænede mig lidt tilbage på bænken, så jeg sad mere behageligt. 

 

“Hvad skal vi så lave i dag?” Spurgte Louis, med mad i munden og en halv bolle i den ene hånd. Jeg fulgte ham med blikket, som han kiggede på os hver. 

“Det ved jeg ikke, hvad har du lyst til, Valerie?” Et par øjne lagde sig på mig, hvilket fik mig husket på, at jeg jo var Valerie. Der skulle lidt tid til at vende sig til navnet, da jeg stadig lystrede ved Beatrice også. Ikke fordi der var nogen, som kaldte mig det navn, men jeg havde det stadig sådan, at det var hvad jeg hed. 

 

Jeg fik rystet tankerne af mig, da drengene sad og forventede et svar fra mig. De skulle helst ikke tro, at jeg var gået hen og blevet sindssyg.

“Det ved jeg ikke, hvad kan man lave i Frankrig?” Jeg lod blikket glide ned på min tallerken, hvor bollen stadig lå urørt. Jeg brød mig stadig ikke om, at være midt punktet. 

“Vi skal ret langt efter en strand desværre, meen vi ligger faktisk ret tæt på Paris.” kom det fra Zayn, som indtil nu ikke havde sagt noget.

“Ja en af dagene skal vi vel få set Eiffel tårnet, hvad siger du til det?” Liam kiggede smilende på mig, hvilket tvang mig til at smile tilbage til ham. Jeg havde hørt om Eiffel tårnet før, selvfølgelig havde jeg det. Hjemmeundervisning havde jeg jo haft, ikke fordi jeg fik lært det store, men alligevel. Det fik mig faktisk til at tænke på, at jeg sikkert aldrig ville kunne få en uddannelse, da jeg intet duede til. Jeg havde aldrig sat foden på et gymnasium, en folkeskole eller et universitet for den sags skyld. Jeg ville aldrig komme ind på nogle af delene, for jeg kunne ikke særlig meget. 

 

“Vil du gerne det?” gentog Liam sig selv, da jeg havde glemt at svare ham. Jeg var for langt inde i mine tanker, som ærlig talt ødelagde det hele lidt. Jeg ville jo blive en fiasko.

“Ja, jo selvfølgelig.” fik jeg mumlet, med et skævt smil. 

“Måske skulle vi bare bage lidt i dag, i ved hygge lidt?” indskød Harry, som havde blikket rettet mod mig, så jeg ikke kunne undgå at få øjenkontakt med ham. De grønne øjne føltes underligt dybe, som om de sugede mig ind. Kunne øjne virkelig det? Eller var jeg bare ved at blive underlig? Måske nok det sidste, hvem ved. Jeg nikkede til ham, så et smil poppede frem på hans smalle læber, hvilket fik to smilehuller i hver sin side af munden, til at komme frem. Det så utrolig sødt ud, hvis jeg skulle være ærlig. 

 

“Så er det jo besluttet, hygge dag.” afgjorde Liam, med et lille klask i bordet, som om han var en dommer som lige havde dømt en sag for afsluttet. 

 

Jeg var faktisk meget glad, for at det bare blev en hygge dag. Så kunne jeg også lære drengene endnu bedre at kende, det ville nok gøre mig endnu mere tryg. Selvom jeg måtte indrømme, at de virkelig havde sans for, at få mig til at føle mig velkommen. 

 

Da de andre var blevet færdige med at spise, rejste jeg mig op med min tallerken i hånden. Bollen lå der stadig, den havde jeg faktisk helt glemt. Jeg havde nok været så opslugt af samtalerne og mine tanker, at jeg havde glemt alt om den. Men nu var det jo lidt for sent, så måtte jeg bare spise en ordentlig frokost. Jeg vippede tallerknen ind over skraldespanden, så indholdet væltede ned i affaldsækken, og dermed gjorde min tallerken ren og tom. Jeg satte den efterfølgende ned i opvaskemaskinen, som allerede var godt fyldt op fra igår. 

 

“Jeg tager mig lige et bad, er det okay?” Spurgte jeg, på vej mod gangen, da jeg passerede Liam, som stadig sad på sin stol. Han kiggede lidt mærkeligt på mig, men nikkede så bekræftende. Et smil bredte sig på mine læber, jeg havde altså savnet et bad. Ikke fordi det var mega længe siden, men jeg hadede bare tanken om at være beskidt. Helst ville jeg tage et bad hver dag, og igår havde jeg slet ikke været det. 

 

Med hurtige skridt bevægede jeg mig ud på badeværelset, som lå ganske tæt på. Med et hurtigt tag, fik jeg lukket & låst døren, da jeg ikke ville ende ud i et uheld ligesom igår. Tænk hvis en af dem kom ind, fordi jeg havde glemt at låse døren! Det skulle godt nok aldrig ske. 

 

Badeværelset var stort og flot, ganske moderne indrettet med ny håndvask osv. Det føltes nærmest som at være på kongeligt besøg. Jeg måtte huske mig selv på, at tjekke flere af drengenes sange ud på nettet, de var jo godt nok store musikere, hvis de havde råd til så meget. 

 

Jeg lod mit tøj falde på gulvet, så jeg til sidst stod fuldstændig nøgen foran det store spejl, som var placeret op af den ene væg. Det føltes helt unaturligt og forkert, sådan at stå og kigge på sig selv nøgen. Jeg gjorde det ikke særlig tit, derfor virkede min krop så fremmed.  Jeg var nok i hvad man ville kalde mellem høj, hverken et tårn eller en dværg. Min krop derimod var ikke særlig tilfredstillende. Ikke fordi jeg så mig selv som direkte fed, men alligevel kunne jeg ikke lide den. Jeg brød mig faktisk slet ikke om den, men det behøvede drengene vel ikke at vide. Hvad skulle de også bruge det til alligevel? Jeg fjernede mig fra spejlet, så jeg kunne træde ind under bruserens varme stråler. Har jeg nogensinde nævnt, at varme bade er det bedste der findes? Især hvis man har en shampoo der dufter godt, hvilket jeg også havde. 

 

                                     X X X X X X X X X X

 

 

“Hvorfor kan vi ikke se The Vampire Diaries?” beklagede jeg mig, da vi alle havde samlet os i sofaen i stuen for at se film. I kan nok også gætte jer frem til, at jeg var den eneste, der gad se den serie. Men helt ærligt så var den god, også var den med til at redde mine dage førhen. Jeg havde jo ikke så meget andet at lave dengang. 

 

“Fordi den er kedelig og tøset.” kom det fra Zayn, som smilede drillende til mig.

“Har du nogensinde set den?” Jeg løftede øjenbrynet, da han kløede sig på armen.

“Nej, men det er den.” Han vendte sig om imod fjernsynet, sikker for at finde en eller anden dvd frem.

“Hvad med Pretty Little Liars?” prøvede jeg, men ikke med bedre held. 

“Aldrig i livet.” Det var nu Louis, som sad med krydsede arme. 

“Vi kan se Blue Mountain State?” Zayn vendte sig om i mod os med et spørgende ansigsudtryk. 

“Ja” “Nej”.. vi blev nok aldrig enige, kunne jeg konkludere.

 

“Vi kan jo bare stemme om det..” kom det fra Harry, der havde et drillende smil på læberne. Vi vidste jo alle sammen udemærket godt, at drengenes forslag altid ville vinde så. Mine ideer var allerede blevet totalt nedstemt. 

“Det tror jeg ikke, at du skal regne med Krølle.” Svarede jeg tilbage, med et flabet smil. 

“Krølle?” mumlede han lige for sig selv, imens han sendte mig et sjovt ansigtsudtryk.

“Vi ser bare Blue Mountain State, okay?” bestemte Zayn sig for, hvilket fik Harry og mig til at stoppe vores diskussion af en samtale. 

 

“Jeg demonstrere.” brokkede jeg mig, da filmen kørte ind over skærmen, på det store fladskærms tv. 

“Det var synd, vi stemte for denne her film.” Kom det flabet fra Zayn, som gik over imod mig. Jeg havde sat mig i en stor lænestol alene, da jeg ikke gad at sidde sammenklemt mellem de andre drenge i sofaen. 

Han stoppede først da han stod foran mig, med et drillende smil. Flabet og Charmerende var nok de to ord, som kunne beskrive Zayn allerbedst. 

“Der er vidst plads til 2 der.” påpegede han, hvorefter han hurtigt fik mast sig ned ved siden af mig, så jeg praktisk talt blev mast op af det ene armlæn.

“Ej helt ærligt..” Jeg prøvede på at sætte mig ordentligt, men med ham fyldende som en flodhest, var det fuldstændig umuligt. 

“Man skal give plads til alle.” Forklarede han, efterfuldt af et grin. 

“Men nu er der jo ikke plads til mig.” Jeg skulle lige til at rejse mig, men han holde mig tilbage.

“Rolig nu.” Grinede han, hvorefter han fik mig placeret på sine lår.

“Se nu hvor meget plads der er.” Jeg skævede over til drengene, som ind i mellem sad og kiggede grinende over imod os. 

 

Jeg valgte dog at blive siddende, da der ikke rigtig var andre pladser. Zayn var jo heller ikke grim på nogen måde, så det var egentlig ret okay. Det der nagede mig mest, var om han syntes at jeg var for tung eller irriterende. 

 

Da filmen kort tid efter startede, skubbede jeg mine tanker væk, for at koncentere mig om den istedet.

 

                                                          X X X X X  X X X X X X 

 

Filmen var slut og jeg var allerede træt. Klokken var kun 2-3 stykker om eftermiddagen, så at sove nu var fuldstændig udelukket. Vi skulle alle sammen ind til byen om lidt, det var der blevet bestemt. Liam havde også sagt noget om, at drengene imorgen skulle til at interview her i Frankrig. Jeg vidste godt hvad emnet blev, for det havde de fortalt mig. Jeg skulle med, men ikke i interviewet. Jeg skulle passes på ude i ventelokalet, imens de skulle sprede nyheden om mig. Den skulle altså ud til alle i hele verden. Så det syntes vi ligesom lidt vi skulle fejre med en lille cafe tur. Godt nok var det jo først i morgen, men der ville vi sikkert ikke få tid til det. Jeg var faktisk utrolig spændt for, hvordan det hele skulle gå. Jeg havde jo ingen ide om, hvordan medierne og alle hans fans ville tage det. En ting var sikkert, og det var at jeg var så nervøs, at jeg knap kunne tænke på det.

 

_______________________________________________________________________

Okay så de skal altså til at afsløre det! Uh ja hvordan mon det kommer til at gå.. 

 

I er altid velkomne til at komme med konstruktiv kritik, så jeg kan blive bedre! Håber virkelig at i kan lide at læse den! Og jeg syntes selv, at jeg har publiceret meget ofte! da der højest har været gået 2 dage siden hver gang! Der kan godt være, at nu hvor skolen starter igen, så kommer der til at gå lidt længere tid imellem, men jeg vil stadig prøve på, at få publiceret så hurtigt som muligt. <3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...