Fall [One Direction]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 jul. 2014
  • Opdateret: 19 apr. 2015
  • Status: Færdig
“LOKAL PIGE SPORLØST FORSUNVDET, INGEN SPOR ER ENDNU FUNDET EFTER DEN LILLE PIGE, FAMILIEN PAYNE I DYBT CHOK.” Mine øjne fyldtes med vand, men ingen tåre tillod jeg at glide ned af kinden. Jeg lod min rystende finger glide over overskriften på det skinnende blad, som var dateret den. 7 Juli, 2003. * Valerie Payne Liam Payne’s søster, pigen som alle kender navnet på, men ingen ved hvor befinder sig henne. Hendes navn er gentagende gange blevet skrevet som overskrifter på avisartikler og i fjernsynsudsendelser, men ingen spor har politiet kunnet finde. De fleste formoder at pigen er død, men hvad de ikke ved er, at Valerie lever et helt andet liv et helt andet sted, uden overhovedet at have nogen ide om hvad der foregår. Hun lever i den ulykkelige og endeløse tro om at kidnapperne er hendes forældre, da det er hvad de har bildt hende ind. Men 11 år senere efter en alvorlig bilulykke, bliver hun endelig fundet og bragt til den rigtige familie. Men hvordan vil hun kunne fortsætte sit liv?

184Likes
241Kommentarer
96392Visninger
AA

32. 30

 

Jeg åndede først lettet op, da jeg stod foran Harrys lejlighed. Bygningen var stor, og så yderst dyr ud. Det var den vel også nok, for penge havde han jo nok af. 

 

Selvom mine fingre rystede, fik jeg alligevel skrevet en besked til Harry om, at jeg stod ude foran hans lejlighed. Derefter ringede jeg på døren, så han kunne høre mig. For hvem ved, hvis han nu troede jeg var en fan, så ville jeg jo aldrig blive lukket ind. Også ville jeg dø af frost herude. Okay måske lidt af en overdrivelse, men alligevel. 

 

Et lille smil dannede sig på mine læber, da døren endelig gik op, og jeg kunne gå indenfor. Hurtigt styrede jeg mod elevatoren, så jeg også lige kunne tjekke, at jeg ikke lignede et monster. 

 

Elevatoren sagde den sædvanlige pling lyd, så jeg steg hurtigt ind og trykkede på den rigtige knap. Spejlet i elevatoren var kæmpe stort, så det var egentlig umuligt ikke at se sig selv. Og for at være ærlig, så jeg faktisk okay ud. Min makeup var ikke beskadiget, og mit hår sad nogenlunde. Dog var mine øjne ret blanke, og hvis jeg ikke snart tog mig sammen, ville jeg begynde at græde. Så svag jeg var, så svag. 

 

“Valerie??” Harry stod med døren åben, da jeg kom ud af elevatoren. Det var jo også klart, at han var forvirret over situationen. Klokken var omkring halv 3, hvis jeg skulle gætte.

 

“Harry..” mumlede jeg, med en lav stemme. Han åbnede armene, hvorefter jeg hurtigt sprang ind i dem. Hans duft fyldte mine næsebor, og fik et smil frem på mine læber. 

“Tak.” mumlede jeg ind i hans skulder, “tak fordi du åbnede for mig.” 

“Jamen selvfølgelig.” han lød en smule overrasket, ikke at det var noget at sige til det. 

“Kom dog indenfor.” Han tog min hånd, og trak mig ind i den varme lejlighed, da vi havde trukket os fra hinanden. “Fortæl mig lige.. hvad er der sket? Og skulle du ikke være til fest?” Han kiggede mig i øjnene, selvom jeg havde svært ved at fokusere. Alkoholen havde stadig noget af styringen, faktisk en del. 

“Det bare..” “hvorfor stinker du af hash?” Han kiggede undersøgende på mig, hvilket fik mig til at kigge væk. Hvorfor opdagede den dreng også alt? 

“Det er ligemeget.” Jeg prøvede på at undvige hans øjenkontakt, men det var ikke særlig nemt. 

 

“Valerie, hvad har du lavet? Du ved godt at Liam vil” “Nej det vil Liam ikke, for han får ikke det her at vide, okay? Og desuden vil jeg ikke tale om det..” Jeg lukkede kort øjnene, hvorefter jeg tog mig sammen og rettede dem mod ham. 

“Jeg er bare bekymret.” Han lagde armene om mig, så jeg blev trukket tættere på ham. “Er du sikker på, at du ikke vil fortælle mig det?” Han lagde hovedet på skrå, så han kom til at se virkelig kær ud. Mit blik stoppede ved hans læber, og fuck hvor jeg dog bare savnede, at føle dem mod mine igen. 

“Du kunne også bare få mig til at glemme det..” mumlede jeg lavt, kun lige højt nok til, at han kunne høre mig. Et smil dannede sig på hans læber, hvorefter han sænkede sit ansigt lidt, så han kunne presse sine dejlige læber mod mine. Den kildende følelse steg i mig, han var så perfekt for mig. 

 

Som i en romantisk film, gik vi forsigtigt baglæns for at komme ind i soveværelset, men ikke uden at bryde vores kys. Vores tunger legede i en bestemt rytme, imens jeg bare lod ham styre mig bagud. Før jeg vidste af det, landede jeg på noget blødt, som kun kunne være hans dobbelt seng. Jeg sørgede for at holde fast i hans nakke, da han skubbede mig lidt længere frem i sengen, så han også selv kunne være der. Min hovedpine forsvandt langsomt, for nu flere sekunder vores kys varede, nu længere væk blev mine tanker skyllet væk. 

 

Stilheden lagde sig naturligt over os, ingen sagde et ord, ingen af os ville ødelægge øjeblikket. Han trak først forsigtigt i min kjole, hvilket fik mig til at ligge mig ned, så han kunne få ned nemmere af. Et smil bredte sig på hans læber, hvorefter han trak lidt hårdere, så kjolen ikke længere dækkede min krop. Skammen lå i baghovedet, skammen over min krops størrelse. Men da Harry lænede sig ned over mig og kyssede mig på halsen, skubbede jeg tankerne væk igen. 

 

“Du er smuk, ved du godt det?” hviskede han imellem kyssende, med en hæs mumlen. Jeg vidste godt, hvad det her ville føre til, ved mindre jeg stoppede det nu, men jeg ville jo ikke stoppe det. Jeg elskede ham, og han elskede mig. Ihvertfald var det hvad jeg gik ud fra. 

 

Da min utålmodighed var ved at være brugt op, satte jeg mig op i sengen, så han langsomt trak sig fra mig. Jeg satte hænderne på hans buksekant, hvorefter jeg prøvede på at trække dem ned. Han grinede kort, hvorefter han trak dem helt af selv, og kastede dem over i hjørnet af værelset. Kort tid efter røg hans trøje også, så den veltrænede og flotte mave blev blottet. Det var noget af et syn, det måtte jeg sige. 

“Er du sikker på det her?” mumlede han, imens hans hænder var igang med at låse min bh op. Jeg kyssede ham kort på munden, “selvfølgelig.” mumlede jeg tilbage, som svar på hans spørgsmål. 

 

Min bh røg af, og kort tid efter også mine trusser. Hans underbukser fik samme tur over i den anden ende af rummet, så vi begge var fuldstændig nøgne. Jeg havde svært ved at fokusere, så jeg lagde mig bare ned, og lod ham gøre arbejdet. Desuden var jeg ikke særlig rutineret, og hvis jeg skulle gætte, havde han nok prøvet det en del gange. Man var vel ikke Harry Styles for ingenting, vel? 

 

Jeg lukkede øjnene, men da en smerte skød igennem mit underliv, fik jeg dem hurtigt åbnet igen. Han kiggede undersøgende på mig, som om han tjekkede om jeg nu var okay. Selvom det gjorde ondt, for hver gang han tog et ryk, fik jeg alligevel et smil frem, for at vise jeg var okay. 

 

“Jeg elsker dig.” mumlede han, hvorefter han kyssede mig. Sommerfuglende fløj rundt i maven, i takt med at nydelsen begyndte at komme og aftage smerten. Det var så utrolig rigtigt, også utrolig forkert på samme tid. 

     

                                                                                                                  *                       *                        *

En irriterende skramlende lyd, fik mig til at slå øjnene op, men jeg fortrød det dog hurtigt igen. Hovedpinen var lige så slem, som den havde været de andre gange. Jeg følte mig slet ikke på toppen, og det skyldtes alkoholen. Et kort øjeblik, havde jeg helt glemt hvor jeg befandt mig henne, men de en lav snorken kunne høres, huskede jeg alt. Jeg var ikke jomfru mere, men jeg fortrød det ikke. Harry var den rigtige for mig, ellers vidste jeg godt nok intet. 

 

Jeg lukkede øjnene i igen, men da en dør blev åbnet så den sagde en knirkende lyd, åbnede jeg irriteret øjnene igen. Var Harry allerede stået op? Var jeg stadig lidt bagstiv eller hvad? 

 

“Hvad i..” En høj stemme fik mig til at stivne fuldstændig, alt blodet inden i mig frøs til is. Jeg bed mig voldsomt i læben, stemmen tilhørte ingen anden end min egen bror, Liam. 

 

“Hvad fanden laver i to sammen??” hans stemme var høj, og udfra hans toneleje, lød han heller ikke særlig glad. 

 

____________

 

Det bliver mærkeligt, når den her movella er slut.. Men glæder mig alligevel lidt, for den har varet i ret lang tid nu. Og den er også kommet op på hvad 6 timer? Men jeg regner med, at der er 2 kapitler tilbage, måske 3 det kommer meget an på længden af dem. <3 

Igen, jeg elsker jeres kommentarer bliv endelig ved, i er så søde! 

 

-

Og husk gerne at give den et like<3<3

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...