Fall [One Direction]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 jul. 2014
  • Opdateret: 19 apr. 2015
  • Status: Færdig
“LOKAL PIGE SPORLØST FORSUNVDET, INGEN SPOR ER ENDNU FUNDET EFTER DEN LILLE PIGE, FAMILIEN PAYNE I DYBT CHOK.” Mine øjne fyldtes med vand, men ingen tåre tillod jeg at glide ned af kinden. Jeg lod min rystende finger glide over overskriften på det skinnende blad, som var dateret den. 7 Juli, 2003. * Valerie Payne Liam Payne’s søster, pigen som alle kender navnet på, men ingen ved hvor befinder sig henne. Hendes navn er gentagende gange blevet skrevet som overskrifter på avisartikler og i fjernsynsudsendelser, men ingen spor har politiet kunnet finde. De fleste formoder at pigen er død, men hvad de ikke ved er, at Valerie lever et helt andet liv et helt andet sted, uden overhovedet at have nogen ide om hvad der foregår. Hun lever i den ulykkelige og endeløse tro om at kidnapperne er hendes forældre, da det er hvad de har bildt hende ind. Men 11 år senere efter en alvorlig bilulykke, bliver hun endelig fundet og bragt til den rigtige familie. Men hvordan vil hun kunne fortsætte sit liv?

184Likes
241Kommentarer
96479Visninger
AA

30. 28

 

Alkoholen havde allerede så småt sat sine spor, dog havde vi ikke drukket så meget endnu. Vi skulle først opvarme og gøre os klar hos Lexi (dvs. Lexi, mig også en der hed Hannah.) 

Ihvertfald havde Lexi sørget for end masse alkohol, og kjoler havde hun også nok af, så der fik jeg også lov til at låne en. Eller måske skulle jeg hellere sige, at hun næsten bestemte at jeg skulle, da det var bedre at være “overdressed” istedet for at ligne en kedelig grå mus. Det kunne jeg godt lidt give hende ret i, så jeg havde lånt en stram sort kjole, som efter min mening var alt for kort i begge ender. Makeuppen havde Lexi og Hanna også hjulpet mig med, da de mente at de vidste alt omkring det. 

 

“Wooow” mumlede jeg, da jeg fik det færdige resultat af mig selv at se. Pigerne havde gjort sig umage, eller også var jeg fuldere end jeg troede. Ihvertfald så det ikke helt dårligt ud, så jeg kunne være godt tilfreds. 


“Okay skal vi sige bund eller resten i håret?” grinede Lexi, hentydende til vores ny opfyldte glas vodka blandet med juice. Jeg kendte jo godt til den ækle smag, men da jeg i forevejen var lidt beruset, og da stemningen ligesom var der, tog jeg hurtigt glasset op til munden og tømte det meste af indholdet. 

 

“Godt gået!” udbrød Hanna, efterfuldt af et ukontrolleret grin, så hun nær tabte glasset. Jeg smilede for mig selv, hvorefter jeg tømte det sidste. 

 

“Jeg bliver sgu lidt i tvivl Valerie, måske passer du bedre sammen med Less.” hun grinede højt, hvilket Hanna hurtigt deltog i. Jeg vidste ikke helt hvad de grinede af, men jeg grinede bare med. Det var nok grundet alkoholen, ellers havde jeg aldrig reageret sådan. 

 

“Det er sandt nok, haha.” Hanna drak en tår mere, hvorefter hun begyndte at ligge et ekstra lag mascara, selvom man skulle tro, at hendes vipper ikke kunne bære flere lag. 

 

“Less?” Jeg lænede mig op af væggen, med vodka flasken i hånden, parat til at fylde et glas mere op. 

 

“Ja han går på skolen.. Har du ikke set ham? I har da timer sammen, har i ikke?” Lexi kiggede kort ned i sit glas, “han tror virkelig bare at piger er et stykke legetøj hvis det angår sex, ellers er han for god til alle, ifølge ham selv.” Jeg tog en tår af min ny lavede drink, som smagte ret så stærk. 

“Men han er også pisse voldelig, og jeg har hørt tusindvis af rygter om, at han har slået folk ned.” hun lavede en grimasse, hvilket fik mig til at tænke på, om han havde prøvet noget med hende. 

“Alligevel syntes de fleste piger at han er en steg.” Hanna som var færdig med at ligge mascara, nikkede ivrigt til Lexis fortælling, “de har ingen hjerne.” mumlede hun. 

“Så snupper jeg sgu Mikkel.” jokede jeg, hvilket fik dem til at grine højt. 

“Skål!” råbte vi i kor, hvorefter jeg tog en kæmpe slurk. Det skulle nok blive en god aften.

 

                    *    *    *

 

“SKÅÅL!” Skreg Lexi så højt, at hun sikkert ville blive hæs imorgen, men lige nu betød det ikke så meget. Vi var for at sige det ligeud pisse fulde, og jeg havde det faktisk sjovt. Jeg havde aldrig tænkt, at jeg skulle få det sjovt med “andre mennesker”, da jeg slet ikke var vant til det. Men sket var sket, og jeg følte at jeg kom tættere og tættere på Lexi. 

 

“YEES!” Skreg Lexi, og skød drinken op i luften, så den var ved at skvulpe over. Vi var havnet til fest hos en eller anden, som jeg ikke anede hvem var. Det var i grunden en privat fest, men det virkede til, at alle mulige folk bare kom. 

 

Jeg lod mit blik glide rundt i menneskemængden, som var en smule træng i det ellers store hus. Der var absolut ingen her jeg kendte, på trods af Lexi og hendes gruppe, som vidst var forsvundet ud rundt omkring. 

 

“Valerie skat, kan du ikke hente den der flaske vodka i køleskabet?” Lexi kiggede bedende på mig, hvilket fik mig til at fnise tøset og måtte overgive mig. Så var spørgsmålet jo bare hvor køkkenet lå?

 

Jeg rejste mig op fra sofaen, som vi ellers havde siddet i. Mit hoved dunkede med til musikken, som spillede højt ud af højtalerne. Jeg var svimmel, men det forhindrede mig ikke i, at skubbe mig forbi diverse mennesker som dansede tæt eller stod og snakkede. 

 

Hvis jeg huskede rigtigt, så ville drengene snart holde en koncert. Det gjorde mig glad, bare det at tænke på dem. Jeg havde jo heller aldrig oplevet en koncert med dem, så det skulle jeg helt klart. Måske ville jeg invitere Lexi med, men det var også kun måske. 

 

Da jeg endelig fandt køkkenet, som egentlig var ret let at finde, hvis ikke det var fordi den enorme mængde alkohol jeg havde indtaget. Der var ikke særlig mange mennesker ude i køkkenet, lige bortset fra nogle som sad og snakkede lidt, imens de nippede til en øl. Jeg brød mig ikke rigtig om øl, så hellere bare de stærke sager! Øl var ikke nydelse for mig, det ville champagne måske være. 

 

“Hey dig.” Blev der sagt, i det øjeblik jeg åbnede køleskabet, for at gennemsøge det efter alkohol. Jeg kiggede langsomt op fra køleskabslågen, som lyste mit ansigt op grundet lyset i køleskabet.

 

“Hvem.” mumlede jeg, da jeg ikke helt kunne se personen, eller også var jeg bare langsomt opfattende. 

 

“Kan du ikke huske mig, vi har ellers engelsk sammen.” Personen kom tættere på mig, så jeg kunne se hans ansigt. Det mørke hår og den enkle piercing, det ansigt var ikke til at tage fejl af. Uden tvivl var det Less, og af den grund fjernede jeg hurtigt blikket igen. 

 

“Jeg tror desværre ikke, at jeg husker dig.” svarede jeg drillende, og det var ihvertfald alkoholen der fik mig til det. Jeg satte igen al min koncentration på, at finde den skide flaske imellem alt det pis, som der var proppet ind i køleskabet i forevejen. 

 

“Oh jo du gør, ingen glemmer mig.” mumlede han hæst, hvorefter han undslap et grin, som bare fik mig til at rulle irriteret med øjnene. 

 

“Hvad leder du overhovedet efter?” Han satte hånden på køleskabslågen, så han kunne se med. Jeg overvejede kort, om jeg overhovedet gad at svare ham, for det var jo ikke ligefrem søde ting, som Lexi & Hanna havde fortalt om ham. 

“Vodka.” endte jeg så ud i at svare alligevel, da han alligevel ville stå der. Jeg kunne huske flasken, som vi var kommet med, men nu var den bare væk. 

“Fuck nu det, du kan få noget langt bedre end det.” mumlede han, hvorefter jeg blev trukket væk fra køleskabet, så det smækkede i med en klirrende lyd. Jeg prøvede at vriste mig fri, men han trak mig bare afsted, hvorhen anede jeg ikke. 

Hvad skal vi?” spurgte jeg forvirret, imens jeg prøvede på at efterligne hans hurtige skridt, så jeg ikke ville falde. Det kunne godt ligne mig, bare sådan at vælte rundt. 

     

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...