Fall [One Direction]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 jul. 2014
  • Opdateret: 19 apr. 2015
  • Status: Færdig
“LOKAL PIGE SPORLØST FORSUNVDET, INGEN SPOR ER ENDNU FUNDET EFTER DEN LILLE PIGE, FAMILIEN PAYNE I DYBT CHOK.” Mine øjne fyldtes med vand, men ingen tåre tillod jeg at glide ned af kinden. Jeg lod min rystende finger glide over overskriften på det skinnende blad, som var dateret den. 7 Juli, 2003. * Valerie Payne Liam Payne’s søster, pigen som alle kender navnet på, men ingen ved hvor befinder sig henne. Hendes navn er gentagende gange blevet skrevet som overskrifter på avisartikler og i fjernsynsudsendelser, men ingen spor har politiet kunnet finde. De fleste formoder at pigen er død, men hvad de ikke ved er, at Valerie lever et helt andet liv et helt andet sted, uden overhovedet at have nogen ide om hvad der foregår. Hun lever i den ulykkelige og endeløse tro om at kidnapperne er hendes forældre, da det er hvad de har bildt hende ind. Men 11 år senere efter en alvorlig bilulykke, bliver hun endelig fundet og bragt til den rigtige familie. Men hvordan vil hun kunne fortsætte sit liv?

184Likes
241Kommentarer
96480Visninger
AA

29. 27

 

Okay så for at sige det ligeud, gik det af helvedes til med at bage. Harry havde ellers fundet en opskrift på brownies, men da vi først gik igang, blev vi enige om bare at droppe nogle af punkterne, så det kunne gå lidt hurtigere. Og det vil jeg gerne lige sige, at det skal man aldrig gøre. For en times tid senere, kom kagen ud af ovnen, men så ikke ligefrem ud som på billedet. Faktisk var vores kage en skændsel, for det flotte billedet som var med i opskriften. Den var hverken saftig, luftig, stor eller smagfuld. Alt i alt var den flad og tør, også smagte den ret meget af mel. 

 

“Den er da ikke så slem..” Harry tværede lidt i kagen med kniven, da vi havde sat os på køkkenbordet for at spise. 

 

“Nej, men jeg ville nu alligevel aldrig nænne at give den til min hund, hvis jeg altså havde en..” Svarede jeg ærligt, hvorefter jeg kom til at fnise, hvilket fik ham til at udstøde et grin. 

Hans klare grin fik mig til at smile, bare sådan udenvidere. Det skete egentlig ret tit, nu hvor jeg tænkte over det. Han fik mig altid til at blive glad, ligemeget hvad (og dog med undtagelser). 

 

“Valerie, der er noget som jeg har tænkt lidt over..” hans stemme fik en alvorlig tone, efter vores lille grin. Jeg rettede min opmærksomhed på ham, og ventede roligt på en uddybning. 

“Kan du godt lide mig?” Jeg kiggede kort på ham, men inden jeg nåede at svare ham, tilføjede han, “altså du ved, sådan rigtigt?” man kunne nemt høre, at han var nervøs for at spørge. 

Jeg kiggede tankefuldt ud i luften, selvom jeg allerede godt kendte svaret, selvfølgelig gjorde jeg det. Det havde jeg virkelig mærket efter vi var kommet hjem, og bare det at han så nemt kunne gøre mig glad, det var jo et tegn i sig selv. 

“Selvfølgelig kan jeg det, Styles.” svarede jeg efter en kort pause, bare for at få ham til at lide lidt, “sådan rigtigt.” tilføjede jeg bagefter, ligesom han også havde gjort.

Jeg kunne fornemme et smil forme sig, selvom han dog prøvede på at få lidt kontrol og se neutral ud. 

“Kan du så også rigtig godt lide mig?” drillede jeg, med et smil som kun skyldtes ham. Jeg holdte af at drille ham, og det var vidst også gengældt fra hans side af. 

“Tja..” Han hoppede pludseligt ned fra køkkenbordet hvor vi begge ellers sad, hvorefter han stillede sig foran mig, så vi kunne kigge hinanden ind i øjnene. Jeg kunne mærke hvordan kemien var der, hvordan jeg blev blød i knæene blot ved at kigge ind i hans grønne øjne. Uden rigtig at tænke så meget, svingede jeg benene omkring hans liv, da han samtidig hev mig lidt tættere på bordkanten og ham. Det hele kom så naturligt, som om det bare var sådan det skulle ske. 

Hans ene hånd strøg forsigtigt en tot hår væk fra min kind, imens den anden holdt fast på mig. Berøringerne føltes så stærke, så uimodståelige. Jeg lænede mig forsigtigt bagover, da hans læber smeltede sammen med min hals, som han i et roligt tempo flyttede rundt. Jeg lukkede øjnene i, blot for at mærke nydelsen ordentligt, inden den ville forsvinde. Tankerne om Liam og at det var hans ven, var fuldstændig slettet fra min hukommelse det øjeblik. 

 

Kort tid efter fjernede han sine læber, men før jeg kunne nå at reagere ordentligt, havde han allerede placeret dem imod mine læber istedet. Jeg lagde mine hænder omkring hans nakke, imens hans ene hånd lå på mit lår, det var dog ikke noget jeg mærkede så meget af, mest af alt var det hans læber mod mine, og vores tunger der legede sammen, dansede sammen som var de skabt for hinanden. Min vejrtrækning blev en anelse højere, tempoet steg og vores kys blev en anelse hårdere. Hans ene hånd fandt vejen under min bluse, men det gjorde mig ikke noget. Harry var min Harry, han måtte godt mærke mig, ihvertfald måtte han godt lige nu, det føltes så ubeskrivelig perfekt. 

 

“Vi burde fortælle Liam.” fik Harry mumlet, i den korte pause vi havde, før vores læber igen fandt hinanden. Jeg vidste det var rigtigt, men jeg ville ikke tænke på det. Vi kunne både være heldige med det, men vi kunne også være utrolig uheldige, hvis han altså fandt ud af det. Og jeg var bange for den sidste mulighed, og det virkede det også til at Harry var. 

 

                    *              *             *

 

De næste par dage efter besøget hos Harry gik med skole, som for at være ærlig var kedeligt. Jeg havde ikke så meget overskud til at følge med, da jeg hele tiden mærkede at folk kiggede på mig, eller snakkede om mig. Jeg var stadig det store taleemne på skolen, og folk var stadig pisse uhøflige. 

Jeg var kommet fint nok ind i Lexis veninde gruppe, selvom jeg ikke følte mig så velkommen igen. Eller jo de tog godt i mod mig, men det føltes meget overfladisk og falskt. Som om de kun prøvede på det, fordi jeg havde meget omtale og kendte “drengene”. Men det var bedre end ingenting, desuden vidste jeg jo ingenting med sikkerhed. Men Lexi havde ihvertfald inviteret mig til en fest på fredag, som sjovt nok var idag. Jeg skulle bare lige overleve skoledagen, også ville Lexi tage mig med hjem osv. 

 

“Hvem har du så tænkt dig at score i aften?” Lexi lænede sig op af muren, da vi havde taget en lille pause fra undervisningen, som til info var engelsk (bedre end matematik i det mindste.) 

“Jeg ved det ikke helt endnu.” mumlede jeg, da jeg ligesom ikke kunne svare Harry, selvom vi i al hemmelighed var et par. Også var Lexi ikke lige typen, som jeg ville fortælle sådan en hemmelighed til. 

Hun tog et sug af sin cigaret, som hun for få sekunder siden havde tændt. Jeg havde selv fået en af hende, selvom jeg ikke ligefrem følte det største behov, havde jeg bare sagt ja alligevel. Jeg ville bare gerne lige passe godt ind, desuden havde jeg jo gjort det før. 

“Du har vel set nogen, som du føler er attraktive?” Hun kørte hånden igennem håret, hvorefter hun sendte et flirtende blik afsted til nogle drenge, som passerede os da de var på vej ud fra skolens område. 

Egentlig havde jeg ikke set nogen, som jeg blev tiltrukket af, så det ville jeg ikke rigtig sige.  Selvfølgelig havde jeg set fyre som Less, som jeg ville sige var pæne, men ikke at jeg ville lave noget med dem. 

 

“Hvis jeg skulle sætte sig sammen med en..” hun kiggede eftertænksomt ud i luften, imens hun endnu en gang satte cigaretten op foran munden. Jeg gjorde det samme, imens jeg ventede på hendes svar, som jeg egentlig var ret ligeglad med at høre. 

“Mikkel!” udbrød hun kort tid efter med et kraftigt nik, “han ville være noget for dig, Valerie!” Jeg overvejede hurtigt, om jeg skulle lade som om, at jeg rent faktisk vidste hvem hun snakkede om, men hun forstod hurtigt mit spørgende ansigtsudtryk. 

“Han har sååå flotte blå øjne, det er sygt.” ingen grønne øjne? “og hans hår er blond, men ikke på den der tis gule måde.” forklarede hun videre, selvom jeg egentlig glemte at lytte efter. Han havde ikke det jeg søgte, eller rettere sagt han var ikke den som jeg søgte. 

“Du vil kunne lide ham, Valerie.” Jeg kiggede op på uret, uden at svare på hendes spørgsmål. Vores lille pause var desværre allerede ovre, så tilbage til engelsk.. 

  ---    Der sker snart noget "vigtigt" i historien..  <3
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...