Fall [One Direction]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 jul. 2014
  • Opdateret: 19 apr. 2015
  • Status: Færdig
“LOKAL PIGE SPORLØST FORSUNVDET, INGEN SPOR ER ENDNU FUNDET EFTER DEN LILLE PIGE, FAMILIEN PAYNE I DYBT CHOK.” Mine øjne fyldtes med vand, men ingen tåre tillod jeg at glide ned af kinden. Jeg lod min rystende finger glide over overskriften på det skinnende blad, som var dateret den. 7 Juli, 2003. * Valerie Payne Liam Payne’s søster, pigen som alle kender navnet på, men ingen ved hvor befinder sig henne. Hendes navn er gentagende gange blevet skrevet som overskrifter på avisartikler og i fjernsynsudsendelser, men ingen spor har politiet kunnet finde. De fleste formoder at pigen er død, men hvad de ikke ved er, at Valerie lever et helt andet liv et helt andet sted, uden overhovedet at have nogen ide om hvad der foregår. Hun lever i den ulykkelige og endeløse tro om at kidnapperne er hendes forældre, da det er hvad de har bildt hende ind. Men 11 år senere efter en alvorlig bilulykke, bliver hun endelig fundet og bragt til den rigtige familie. Men hvordan vil hun kunne fortsætte sit liv?

184Likes
241Kommentarer
96434Visninger
AA

17. 16

 

“Okay Valerie, nu stiller jeg dig et spørgsmål.. Og hvis du gætter forkert, er det din tur til at bunde.” grinede Harry, som sad overfor mig. Vi havde samlet os ude på terrassen efter aftensmaden, for at holde et lille drukspil. I starten var det bare lidt øl, men det var så blevet opdateret med shots af blandt andet vodka. Zayn og Harry var så kommet med den her fantastiske ide om, at vi skulle lege en spørgsmålsleg, og hver gang man svarede forkert, skulle man bunde 3 shots. 

 

Jeg sendte Harry et selvsikkert smil, selvom jeg var den af os alle, som vidste aller mindst, men det slog mig ikke ud. 

Harrys smil blev en anelse større, hvorefter han skruede låget af vodka flasken, for at hælde noget op i de små glas. 

 

“Hvad hedder min søster?” hans smil virkede alt for flabet og overlegent, han vidste bare at jeg ikke anede det. Jeg vidste ikke engang, at han havde en søster. Mit blev røg over på Liam som hjælp, men han trak bare smilende på skuldrene. Det var mest Louis, som havde drukket utrolig meget allerede, da han blev ved med at svare forkert. Også hver gang han skulle bunde, spillede han lige lidt sej med, at han da sagtens kunne bunde flere. 

Jeg koncentrerede mig om spørgsmålet, som jeg stadig ikke anede svaret på. 

“Sofie?” prøvede jeg på, men da hans smil blot blev større, vidste jeg, at jeg havde tabt. 

fuck. 

“Når når, 3 shots til dig.” Harry skubbede de små glas hen til mig, så jeg kunne tage dem. Med blikket på ham, førte jeg det første glas op til munden. Alt i mig kæmpede for at ignorere den ækle smag, som snart ville brænde ned af min hals. Vores øjne havde stadig øjenkontakt, hvilket gjorde at jeg lidt for selvsikkert tømte glasset, hvorefter jeg hurtigt gjorde det samme med de to andre glas. Det skulle kort sagt bare overstås, inden jeg rigtig opfattede smagen.

 

“Nu vil jeg gerne have lov til, at spørge dig om et spørgsmål.” Sagde jeg, da det sidste glas var blevet knaldet ned i bordpladen. Harry nikkede bekræftende, “kom med det.” han rykkede lidt på sig i stolen, imens jeg gennemtænkte nogle svære spørgsmål, som jeg håbede på, at han ikke kendte svaret på.

 

“Hvis vi starter ud med noget simpelt.. Min yndlingsfarve?” Jeg løftede svagt øjenbrynet, da han lavede et sjovt ansigtsudtryk. 

“Øh..” mumlede han, en smule forvirret, men hvor skulle han også vide det fra? Det var jo bare et win spørgsmål fra min side af. 

“Rød..?” prøvede han på, men det jeg rystede på hovedet, rystede han på hovedet. 

“Pokkers.” brummede han, hvorefter han tømte 3 shots glas, som var det ingenting. 

 

“Nu er det vidst din tur.. Danielle.” 

 

                    X X X X X X X

 

Klokken var blevet, ret mange, så vi havde rykket ned ved bålet, som drengende havde fået tændt. Eller dvs. Liam havde, for de andre var alt for fulde, til at kunne finde ud af det. Selv når Liam var fuld, kunne han stadig bruge hjernen nogenlunde normalt, og han opførte sig stadig overbeskyttende og ordentligt.

 

Jeg trak tæppet længere op, da jeg syntes det var blevet en smule køligt. Alkoholen havde jeg ellers fået nok af, da Harry syntes at han skulle stille mig end masse spørgsmål, så som hvor gammel han var, hvor mange tatoveringer han havde osv. Alle spørgsmålene var nogle, som jeg ikke havde nogen som helst ide om, og derfor blev det altså til mange shots, og dermed meget alkohol. 

 

“Fuck du er dårlig til at riste skumfiduser.” pointerede Niall henvendt til Zayn, som blev ved med at brænde dem helt af, så han derfor måtte tage en ny hele tiden. Ilden knitrede og varmede mine fødder, men ellers var resten af min krop kold. 

 

“Snak for dig selv.” svarede han tilbage, hvorefter han kastede pinden med skumfidusen væk, så han var ved at falde bagover. Et smil bredte sig på mine læber, han var også fuld, - det var vi alle. 

 

“Fuck da det.” mumlede han for sig selv, selvom jeg sagtens kunne høre hvad han sagde. Jeg var nok ikke lige så fuld som sidst, heldigvis. Jeg fulgte Zayn med øjnene, da han fiskede en cigaret pakke op af lommen, hvorefter han forsigtigt tog en op. Med to fingre satte han den for munden, og lod en flamme opsluge enden, så den få sekunder efter blev tændt. 

 

“Giver du en?” Louis væltede ned ved siden af ham, og lænede hovedet op af Zayns skulder. Virkelig fuld var hvad han var, og det var kun til at grine af. Bare jeg ikke havde været sådan på den natklub..

 

“Du skylder mig allerede én.” pointerede Zayn, men rakte ham alligevel en, hvilket nok også var en god ide, ved mindre han ville høre på Louis’ brok resten af aftnen, eller natten.  Jeg kiggede hen imod Eleanor, som sad med blikket på Louis. Hun brød sig sikkert ikke om, at han røg. Liam og Danielle vidste jeg til gengæld ikke hvor var, men hvis jeg skulle gætte, var de inde på værelset. Så var der Harry tilbage, som sad forholdsvist tæt på mig, afstanden var nok grundet de andre. Ellers havde jeg sikkert rykket helt over til ham, så han kunne ligge sit tæppe om mig, og synge en eller anden åndssvag bål sang. 

 

“Henter du lige en øl, Zaaaayn?” Louis lavede hunde øjne, men det fik bare Zayn til at ryste afvisende på hovedet. Jeg kom til at grine, men det virkede ikke som om, at Louis opfattede det. 

 

“Kom nu, er vi måske ikke venner eller hvad?” prøvede han igen, men Zayn svarede ikke tilbage. 

“Kom nu”, “jeg er ikke din tjener, desuden er du allerede pisse stiv.” han kiggede kort over på mig, så jeg kunne se smilet på hans læber. 

“Zaaaaaaayn.” prustede Louis, så Zayn til sidst rejste sig op. 

“Du er umuligt.” mumlede han, hvorefter han begav sig over imod bordet, hvor de sidste øl stod tilbage. Jeg kiggede lidt på Louis, men mine øjne stoppede ved pakken som lå på Zayns plads. Vi sad på de her slags træstammer halløj, så pakken var lige ved at falde ned, cigaret pakken altså. Ingen havde endnu opdaget det, eller også var de bare ligeglade. Det var nok det sidste, men jeg ville altså gerne have en. Liam var her alligevel ikke, så det var ikke så slemt. Diskret rykkede jeg mig derhen, hvilket Louis ikke engang bemærkede. Han sad alt for optaget af ilden, imens han med korte pauser tog cigaretten op til munden og sugede. 

 

Et smil kom frem på mine læber, da jeg uset fik samlet cigaretpakken op, og åbnet den. Den var omtrent halvfuld, så han ville nok ikke opdage, at der manglede en. Eller dvs. indtil jeg tændte den. Hurtigt smed jeg den tilbage, da jeg havde fået en op, også samlede jeg efterfølgende en lighter op. 

 

Da jeg var kommet hen til min plads igen, satte jeg den for munden og satte flammen foran enden, imens jeg sugede. Harrys øjne lå på mig, det kunne jeg sagtens føle, men jeg ignorerede det. Han var vel nok ligeglad, eller noget. 

 

“Hvad laver du?” mumlede han hæst, da jeg havde fået taget mig første sug, og smidt lighteren tilbage. Uden at kigge på ham, svarede jeg, “hvad ser det ud som?” mit svar var flabet og en smule hårdt, selvom det ikke var ment sådan. Af den grund sendte jeg ham et lille smil, som han gengældte.

 

“Det er altså dumt, desuden ville Liam..” “Liam er her ikke ligenu.” afbrød jeg ham hurtigt, hvorefter jeg tog endnu et sug. Det føltes så dejlig beroligende, hvorfor vidste jeg ikke, men det gjorde det bare. 

 

“De er skadelige for dig.” blev han ved, men jeg trak bare på skuldrene. Så var det jo heller ikke værre, vel? 

 

Uden at jeg havde opdaget det, var Harry rykket tættere på mig, så vores lår pludselig stødte imod hinanden. Jeg kiggede nedad, hvor hans hånd lå slapt på hans lår. Den så indbydende ud, som om den skreg at jeg skulle tage den. Alkoholen kæmpede imod min usikkerhed, men før jeg nåede et beslutte mig, havde han taget min hånd. Var det mon et mærkelig tegn? Jeg kiggede langsomt op, indtil vores øjne mødtes. Denne gang føltes det anderledes, stærkere. Jeg kunne ikke kæmpe imod, når hans ansigt nærmede sig mit, jeg kunne ikke vende siden til. Jeg satte cigaretten op til læberne, og tog et sug, så røgen blev pustet ud i ansigtet på ham. Han lavede en lille grimasse, men var dog hurtigt om at gribe fat om mit håndled, så han efterfølgende kunne hive smøgen ud af mine hænder. 

 

Jeg skulle lige til at protestere, da han havde kastet den i græsset, men så fik han vendt mit ansigt imod sit med den ene hånd. Igen fik vi øjenkontakt, hvilket fik kuldegysninger til at brede sig. Jeg havde svært ved at trække vejret normalt, hvorfor skete det lige for mig? Jeg vidste ikke hvad det betød, jeg følte mig så fortabt. Det eneste jeg vidste, var at jeg gerne ville kysse ham igen, og det virkede også ret gengældt. 

 

Langsomt nærmede hans ansigt sig igen, mine øjne flyttede sig til hans læber, som så yderst bløde ud. Jeg havde jo prøvet det en gang før, men det kunne jeg dårligt nok huske.  Alle de andre blev pludselig ligegyldige, det var bare mig og Harry. Harry og jeg, alene i vores egen verden. Mine øjne lukkede sig i, i det øjeblik vores læber ramte hinanden og smeltede sammen. Jeg ville ikke kunne beskrive den følelse, som bredte sig indeni. Som om en bombe sprang, og skød med fyrværkeri på højtryk i min mave. Jeg kunne godt lide ham, det kunne jeg virkelig. Det kunne ikke bare være noget jeg bildte mig ind, det måtte være sådan det føltes, når alle de teenage piger var forelsket i film. 

 

Jeg gav hans tunge adgang til min, ved svagt at skille læberne ad. De legede med hinanden, som var de skabt til det. Som var vi skabt til hinanden, sådan føltes det ihvertfald. Mine hænder røg om i hans nakke, som jeg forsigtigt nussede. Hans hænder røg istedet ned på mine hofter, som han holdt stramt om. Jeg vidste det var forkert, men det føltes så rigtigt. Jeg fortjente ham ikke, men samtidig skreg alt inden i mig, at jeg skulle blive ved. Jeg vidste at de kiggede, men jeg kunne bare ikke lade være.

  _________________________________________________________________________________________ 

 

Omg så fik de kysset (': aw, Varry <3 Men er det mon ægte følelser? Og hvad siger de ændre mon til det?    Det må i jo læse mere om, i næste kapiteeel  Kan godt lige at skrive på den her movella, og har rigtig mange idéer til, hvad der skal ske! Faktisk har jeg udtænkt helt til 2éren.. Men der går lang tid, før den her slutter. <3   Igen i må gerne komme med jeres meninger osv. <3   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...