Our Mistakes 2

''I thought you would tell me !'' ''I would, but i was afraid that you would leave me.'' ''I wouldn't have left you, but i am now. Because you didn't tell me !'' Then he left out of the door. Now i was all alone with my new big problem. Bare til oplysning, hvis du ikke har læst Our mistakes. Så ville det være en god ide inden du læser denne. Fordi The new problem er to'eren af Our mistakes :3 Nyd historien kh. 1D.Specials <3

82Likes
185Kommentarer
7930Visninger
AA

10. Sadness Of Tears

Monica's POV

 

Ring..............Ring...............Ring

Jeg vågnede ved, at min dumme mobil ringede. Jeg rakte sløvt over efter den, og svarede opkaldet. 

''Hallo ?'' sagde jeg med en sløv og hæs morgen stemme. 

''Hej Søs. Jeg tænkte på om du ville om og have morgenmad med mig.'' sagde Harry. Han lød som om, at han lige havde græd sit hjerte ud.

''Ja selvfølgelig, jeg kommer om lidt. Er du okay ?'' sagde jeg og kom hurtigt ud fra sengen. 

''Ja det går, jeg forklare når du kommer.'' sagde han, og man kunne høre han ikke var ok. Hvad er der dog sket ? Jeg blev faktisk nervøs, jeg håber han er ok. 

Da vi lagde på, tog jeg nogle cowboy bukser på, en mørke lille trøje og redte mit hår. Jeg gik derefter ud og tog mine hjemmesko på, jeg kunne ikke selv tage mine Converse eller vans på. for der skulle man jo bukke sig ned og binde dem, det kan man ikke med en stor mave på sig. 

Da jeg var kommet ud af huset, styrtede jeg ud i min lille nye bil. Jeg havde købt en lille ny bil, for Niall havde taget den vi delte 'engang'. Typisk, han efterlod mig uden en bil. Så jeg købte mig en selv, jeg havde lige råd til den. 

Der gik ikke lang tid, før jeg kørte ind i Harry's indkørsel. Jeg steg ud fra bilen og låste den, jeg gik derefter stille op til hoveddøren. Jeg bankede ikke på længe enden Harry havde åbnet den. 

''Kom inden for, jeg er glad for at du ville komme.'' sagde Harry og gav mig et hurtigt kram. Han var helt rød i hovedet, han havde også blodsprængte øjne. Han havde ihvertfald grædt, det var tydeligt at se. Jeg kunne ikke lade være med at føle med ham, hvad havde gjordt til at han ser så knust ud ?

Da vi gik ind i hans dagligstue, havde han dækket fint bord på spisebordet. Vi satte os ned og kiggede ind i hinandens øjne. Jeg tog stille min hånd over hans på bordet. 

''Hvad er der galt Harry ?'' sagde jeg og smilte sørgmodigt til ham. 

''J-jeg......... Emily er død.'' sagde han og brød endu mere ud i gråd. Vent stop en halv, er Emily død !? Hvad fanden er der sket ?! Jeg smed mine spørgsmål væk, og gik over til Harry. Jeg tog ham ind i et tæt og varmt kram. 

''Det gør mig ondt. Hvad skete der med hende ?'' sagde jeg og kiggede ind i hans græd færdige smukke grønne øjne. 

''Her i morges blev hun kørt ned af en lastbil. Hun var på vej ned og handle.'' sagde Harry, med hans arme som strammede rundt om mig. Jeg tror ikke lige han tænkte på, at jeg faktisk har en barn han er ved at mase. Jeg rykker mig lidt ud af hans greb og holder ham over skulderen. 

''Det er jeg ked af Harry.'' sagde jeg og fik tårer i øjnene. Hun var min bedste ven ! Hvordan kan hun nu bare være væk ? Tænk at hun er død, beskeden er vist ikke kommet helt på plads endu. Min hjerne arbejder stadig på den dårlige nyhed. 

Da vi slap hinanden ud af krammet, tørrede jeg begge vores tåre væk. Jeg havde det allerede dårligt, bare at se Harry så knust. Emily og Harry måtte sikkert have haft et tæt bånd, hvad tænker jeg dog på de var kærester ? 

''Det er allerede planlagt, at hun skal begraves på fredag.'' sagde Harry og snøftede. 

''Ok jeg kommer, og har hendes forældre fået nyheden ?'' sagde jeg stille.

''Ja, jeg fortalte dem det først. De brød helt sammen, og jeg brød ned sammen med dem. og derefter sagde jeg det til dig, jeg regner ikke med at drengene for det af vide, ikke i lige nu. Jeg skal først selv lige kommer igennem nyheden.'' sagde Harry, og kiggede på mig med et sørgeligt udtryk. 

''Det kan jeg godt forstå, men tror du de kommer til begravelsen ?'' sagde jeg og håbede på han sagde ja. Så kunne jeg måske få snakket ud med Niall. 

''Ja drengene skal nok komme, det er jeg sikker på.'' sagde Harry og fakede et lille smil til mig. 

''Okay, jeg går lige ud på toilettet, jeg skal have mit make-up af mine kinder.'' sagde jeg og satte kurs mod badeværelset, jeg ville jo ikke have løbende mascara side der hele dagen. 

Jeg opdagede faktisk, at jeg tog rimeligt lang tid på toilettet end jeg troede. Jeg tror nok jeg har været der inde i over 30 minutter. Shit ! Jeg skyndte mig ud til Harry, det gør måske ikke noget jeg brugte så lang tid. Jeg var jo bare fanget i mine tanker. Jeg satte mig ned i hans sofa, da han sad der ovre og snakkede i mobil. 

''Ja....... Okay...........Det er jo klart..........Okay.............Også mig.........Ja farvel.'' sagde Harry i mobilen. 

''Hvem snakkede du med ?'' sagde jeg, sikkert med et komplet forvirret ansigts udtryk. 

''Niall....... Jeg har også snakket med de andre drenge, og fortalt dem nyheden. Og de kommer allesammen, untagen Niall.'' sagde Harry og kiggede trist på mig, med en 'det er jeg ked af' blik. 

''Oh okay.'' var det eneste jeg kunne få ud af min mund. Hvorfor ville han ikke komme til sin bedstevens kærestes begravelse ?! Er det på grund af, at han ved jeg ville komme ? Hvis det er, der det godt nok lavt af ham ! 

''Det er jeg ked af søs. Jeg troede seriøst han ville komme.'' sagde Harry og tog sine arme om mig. 

''Det er ok, tror jeg nok.''sagde jeg. Hvordan kunne Niall ikke komme ? Ville han undgå mig ? Ville han ikke engang kigge på mig mere !? Monica, stop dig selv ! sagde min irriterende stemme i hovedet. 

 

Dagene gik og det fredag morgen. Jeg steg ud fra min tomme seng, som kun er lavet til to, ikke en. Jeg gik over til mig og Niall's tidligere walk in closet. Jeg steg ind og kiggede efter noget at taget på. Til en begravelse plejer man da at have sort på ik ? 

Jeg fandt til sidst en sort kjole med trekvart ærmer, den går mig til knæene og er faktisk tæt siddende. Jeg tog derefter mine sorte, ikke særlighøje hæle på. Jeg fik glattet mit hår, og sat det op i en knold, der hang dog lidt hår ned. Jeg havde lagt en simpel make-up, mascara, eyeliner, pudder og lipgloss. 

Dyt !....Dyt !

Lød det udenfor, så jeg skyndte mig ud af huset. Jeg havde aftalt med Harry, at vi kørte sammen til begravelsen. Så jeg låste døren, og satte mig ind på forsædet. Harry havde en helt almindeligt jakkesæt på, det klædte ham faktisk vildt godt ! Og selvfølgelig, han havde ikke andet en sort og hvidt på. 

''Hej er du klar ?'' sagde jeg og spændte min sele. 

''Jeps måske bare lidt nervøs, er du ?'' sagde han og kørte ud fra indkørslen. 

''Ja jeg er også nervøs, men jeg glæder mig til at se hendes familie.'' sagde jeg og sendte ham et lille smil. I dag skulle nok gå ok, eller ikke ? Alle ville sikkert græde, så hvorfor skulle den her dag blive god ? Det kunne den jo på ingen måde blive, det er jeg sikker på ! 

Da vi kom til kirken, parkerede Harry på kirkens parkeringsplads. Vi steg begge ud fra bilen, og gik stille hen til kirken. Jeg så hele hendes familie var samlet, og drengene var allerede kommet undtagen Niall selvfølgelig. Hvorfor håbede jeg på at han ville komme ? Se han var der jo ikke engang, i selvom jeg gerne ville have ham her. Harry gik stille over til drengene, og jeg gik over til Emily's familie. 

''Hejsa, det er godt nok længesiden.'' sagde jeg og smilte stille rundt til hendes forældre og hendes lille bror Victor og store bror Jake.

''Hvor er vi glade for ar du kom !'' sagde Lisa (Emily's mor) og tog mig ind i et kram. Jeg kunne ikke lade være med at smile. Jeg kunne heller ikke holde nogle få tåre tilbage, og jeg kunne mærke Lisa græd med mig. Vi trak os stille fra hinanden, og kiggede ind i hinandens øjne. 

''Jeg er også glad for, at Emily havde sådan en god ven ! Og kæreste.'' sagde Lisa og hentyd til Harry som kom gående op til dem. 

''Jeg er også glad for, at jeg var hendes bedste ven. Det er jeg stadigvæk !'' sagde jeg og smilte stille. Lisa gengældte mit smil, og jeg gik videre til hendes mand Thomas. Jeg krammede ham hurtigt. 

''jeg er ked af det der er sket med din datter.'' sagde jeg og viste medfølelse til Thomas. Han smilte ad mig, og nikkede. 

''Det er jeg også.'' sagde han og hans smil gik stille væk. Jeg vendte mig stille om til Emily's brødre og gav først Victor et kram. Så kiggede jeg op på Jake, han havde røde øjne, man kunne tydelig se han havde grædt meget ! Emily og Jake havde også et tæt forhold til hinanden. 

''Vi to kan stadig være sammen nogle gange ik?'' sagde jeg til Jake, og han smilte mens han nikkede. 

''Selvfølgelig kan vi det !'' sagde Jake og tog mig i et tæt kram. Ja mig og Jake er rigtig gode venner, jeg havde engang et crush på ham. Det vidste Emily godt, og hun drillede mig engang med det. Men den gang var jeg vi kun 14 eller 15 år. Mig og Jake stod faktisk og krammede i lang tid, ligeindtil jeg fik øje på en bekendt. SHIT ! Det er Niall ! Men han ville jo ikke komme her ? hvorfor gjorde han det alligevel ? Åh nej, nu har han jo set mig og Jake ! Niall så virkelig chokeret ud, da han så mig i Jake's arme. Jeg kunne se en tåre løbe ned af hans kind, jeg slab hurtigt Jake. 

''Jeg kommer om lidt.'' sagde jeg og løb hen til Niall. Men han løb væk fra mig ? Hvorfor ?

''Niall vent !'' råbte jeg, kun så han kunne høre det. 

''Hvorfor skulle jeg ?!'' råbte han tilbage, han var stoppet op. 

''Vi skal snakke sammen.'' sagde jeg da jeg endelig kom hen til ham. 

''Vi har intet at snakke om, jeg kan se du allerede er kommet over mig !'' sagde Niall som græd, og jeg kunne ikke lide at se ham sådan. 

''Jake ? Ham jeg krammede var Emily's store bror. Det var et venskabeligt kram ikke mere i det ?'' sagde jeg, og mine øjne blev en lille smule våde. 

''Sikkert.'' sagde han koldt. 

''Niall så gå dog selv hen til ham og spørg !'' råbte jeg. Nu var jeg ved at blive bare en lille smule sur. 

''Jeg kan ikke lide andre end dig ? Jeg elsker dig jo !'' råbte jeg og lod mine tåre løbe ned af mine kinder. Hvordan kunne han ikke se det ?

''Hvis du virkelig elskede mig så højt, ville du have fortalt mig om barnet.'' sagde han og fik sin sure ansigt frem. 

''Niall hun er ikke bare et barn, hun er vores datter ! Din datter !'' fastslog jeg tydeligt til ham. Og tørrede nogle tåre væk. 

''Det kan godt være, men du gjorde noget forkert ! Hvordan tror du det er, at komme hjem fra en europa tour, og se sin kæreste højgravid ? Jeg havde gået i så langtid uden du havde sagt det !'' råbte han i hovedet på mig. Jeg kunne snart ikke mere, det hele var noget shit ! Hvorfor skulle det her også ske for os, hvorfor tog han det så hårdt ? Okay jeg kunne godt følge ham, men sket er sket og jeg kan ikke lave det om. Uanset hvor meget jeg ønskede det, var jeg håbløs. jeg havde gjordt mit livs fejltagelse, og det kunne ikke rettes om. 

_____________________________________________________________________________________

Hej :D

Så kom der flere problemer på banen. Og ej hvor syndt, Emily er død ! :'(  

Og hvorfor kom Niall til begravelsen alligevel, uden at sige det ? Og nu står de i en stor skænderi omme bagved kirken. Skriv gerne jeres meninger, og ideer ! <3 Og flere forslag til pige navne ! :D

kh.             1D.Specials <3 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...