Kærlighed gør blind - 367 dage med Victor

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 jul. 2014
  • Opdateret: 1 aug. 2014
  • Status: Igang
Sigga er blind og typen, der holder sig indenfor af frygt for omverdenen. En dag trodser hun frygten og bevæger sig med usikre skridt udenfor med førerpinden i hånden. En fortrydelse af at have bevæget sig udenfor rammer hende. Hun vender sig om, men i svinget rammer hun en forbipasserende, Victor. Han er anderledes og hun falder langsomt for hans indre, mens hans ydre forbliver sløret. Sigga starter i et nyt gymnasium med barndomsveninden Lucy, men til hendes overraskelse arbejder Victor der. Deres følelser bliver ikke lagt til side af denne grund. Men de må indse, at deres kærlighed gik fra at være fri til at være forbudt. Dog det ikke det værste. Lucy opdager dem og truer dem med at afsløre deres hemmelighed, for hvor længe kan hun holde på den? Flere gange falder Sigga og er bevidst om, at hun har fået vinger, men indser til sidst, at det skyldes et overraskende faktum. Er Victor virkelig den han udgiver sig for at være? Vil de indse livets mening inden det er for sent?

8Likes
12Kommentarer
596Visninger
AA

13. 270 dage med Victor - Ingen glæde ved Joy

Svimmelheden gjorde, at min krop føltes meget tungere, end den plejede. Det var en underlig følelse, at bære rundt på en, der på så mange måder var forbundet med en selv. Jeg var ikke sikker på, hvad jeg ville stille op med barnet. Trods det ikke var født, elskede jeg det. Men jeg skulle også tage stilling til, hvad der var bedst for barnet. En tanke der tit dukkede op, var om jeg kunne elske et barn nok. Om jeg kunne elske det, selvom at jeg ikke kunne se det. Om barnet havde bedst af, at være hos en familie, hvor det kunne ses og ikke kun høres. Victor havde taget min snøftende hånd og konstateret, at jeg jo elskede ham, trods jeg kun kendte til hans indre. Han havde ret. En sommerfugl uden vinger.

Ringeklokken ringede og tvang mig op fra den døssende søvn. Jeg behøvede ikke førerpinden, for at åbne tavshedens dør. Jeg åbnede døren, men kom i det samme i tanke om, at jeg ikke var bevidst om, hvem der ringede på. Måske var det en, der ville udnytte mit manglende syn? Graviditeten gjorde mit indre mistænkeligt for alt og alle. Jeg vidste, at jeg ikke kunne forsætte sådan her, men blindheden gjorde mine tankers indfald skeptisk lydløse.

Førend jeg nåede at spørge ind til, hvem der havde tvunget mig op fra den døssende søvn, eller at personen præsenterede sig, begyndte den konfronterende stemme.

Jeg ved, at du har en affære med Victor.”

Det var en stemme jeg ikke genkendte, men den tilhørte en kvinde. Jeg ville først benægte det, men noget indeni mig, kunne ikke undlade den spirende sandhed.

”Hvem er du?,” afbrød jeg hende.

”Hvem jeg er? Jeg er Victors kone, hvem er du, en billig tøjte fra Istedgade? ”gav hun igen.

Min tidligere psykolog havde lært mig, at jeg skulle prøve, at bekæmpe vreden, så i stedet for at jeg gjorde noget dumt, tog jeg en dyb indånding:” Hvad vil du? ”spurgte jeg en del roligere, end jeg følte mig.

”Jeg vil have, at du lader Victor være i fred. Han har en familie og har ikke brug for dig.” Hendes stemme havde hævet sig: ”Kender jeg ikke dig, ” forsatte hun, mens jeg prøvede at overbevise hende om, at det måtte være en følelse, der kunne minde om deja-vu.

”Du er nød til at gå, ” forsøgte jeg mig, hvilket ikke virkede, men derimod gav en form for bagslag.

Du skal ikke fortælle mig, hvad jeg skal og ikke skal gøre, Little Miss Perfect.” J

eg så nu heller ingen anden udvej: ”Victor har sagt, at han vil forlade dig.” Som yderligere svar løftede jeg op i sjalet, så den voksende mave kom til syne.

”Jeg genkender dig godt, du var så fræk at banke på min dør, hvad tænker du egentligt på?,” Hun udstødte et fnys: ” Tror du virkelig, at det vil ske, at han forlader mig, vælger dig frem for mig? Hvis du er så overbevidst, hvorfor bor Victor så stadig hos mig. For mig at se ser det ikke ud til, at han har nogen intention, om at ændre noget, men held og lykke i hvert fald,” sprydlede hun sarkastisk.

Jeg hørte døren smække uden yderligere konfrontationer.

Trætheden overrumplede mig, så uden at informere Victor om Joys indtrængen, lod jeg langsomt drømmene overtage…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...