Kærlighed gør blind - 367 dage med Victor

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 jul. 2014
  • Opdateret: 1 aug. 2014
  • Status: Igang
Sigga er blind og typen, der holder sig indenfor af frygt for omverdenen. En dag trodser hun frygten og bevæger sig med usikre skridt udenfor med førerpinden i hånden. En fortrydelse af at have bevæget sig udenfor rammer hende. Hun vender sig om, men i svinget rammer hun en forbipasserende, Victor. Han er anderledes og hun falder langsomt for hans indre, mens hans ydre forbliver sløret. Sigga starter i et nyt gymnasium med barndomsveninden Lucy, men til hendes overraskelse arbejder Victor der. Deres følelser bliver ikke lagt til side af denne grund. Men de må indse, at deres kærlighed gik fra at være fri til at være forbudt. Dog det ikke det værste. Lucy opdager dem og truer dem med at afsløre deres hemmelighed, for hvor længe kan hun holde på den? Flere gange falder Sigga og er bevidst om, at hun har fået vinger, men indser til sidst, at det skyldes et overraskende faktum. Er Victor virkelig den han udgiver sig for at være? Vil de indse livets mening inden det er for sent?

8Likes
12Kommentarer
580Visninger
AA

12. 251 dage med Victor - En optagelse til forskel

Tiden efter befandt jeg mig igen uden for bygningen, der ville føre mig videre i livet. Jeg åbnede døren og var forberedt på en af Lucys udbrud, men det kom ikke.  Enten havde hun valgt at ignorere mig, eller også pjækkede hun. Jeg hældte mest til det første, for Lucy var ikke typen, der pjækkede. Jeg måtte acceptere konsekvenserne af mine valg, men konsekvenserne var opstået efter at valgene var truffet. Den dag jeg havde valgt at overlade mine følelser til Victor, anede jeg ikke at vores veje ville mødes på en anden vis.

Jeg havde lyst til at råbe ud over det hele. Jeg gjorde det ikke.  Jeg spurgte Mia, Lucys veninde med synet i behold, om hun havde set Lucy. Hendes svar havde været et tungt nej. Bekymringen voksede. Jeg havde lyst til at overgive mig til overgivelsen. Jeg gjorde det ikke. Jeg forsatte ad livets vej, en snoet vej uden en synlig ende.

Mit møde med Victor var en lettelse, da alle bekymringerne forsvandt i kyssenes lydløse hemmeligheder.

Tredje time var engelsk. Lucy havde tydeligvis ikke bekendtgjort til andre, hvad hun havde været vidne til, for Victors stemme styrede stadigvæk undervisningen.

Det var Victors stemme med den perfekte britiske accent: ”Lucy please answer the question.”

Der slog det mig. Lucy havde ikke pjækket. Hun havde været her hele dagen. Efterhånden mistede jeg alt, jeg havde fundet betydning i. Hun havde det nemt. Det var ikke svært at gemme sig for en blind. Med mig var det anderledes. Det svært at gemme sig for en med synet, når blindheden selv styrede det hele.

Jeg havde ikke fortalt nogen om barnet. Det var bedst sådan. Nogen gange strejfede mine hænder automatisk den voksende mave, der var skjult under det nu løse tøj. Jeg kunne høre Lucys gennemtrængende stemme, da hun passerede mig.

”Jeg er ked af det Lucy,” forsøgte jeg mig, men hun så ikke ud til at registrere hverken mine ord eller tilstedeværelse.

Let svævede hun forbi mig uden at foretrække en mine.

Et af ordene trang dog igennem: ” Jeg glæder mig til koncerten Lucy.” Stemmen tilhørte ikke mig. Jeg forstod nu, at der ikke længere var nogen relation imellem os. Ude fra gangen kunne jeg igen høre hendes stemme. De forladte ord der vandrede ud af evighedens sjæl.

”Kom med mig, ” hviskede en stemme, som jeg præciserede som Victors. J

eg havde lyst til at gøre modstand, men overlod mig til hans føren frem. Han åbnede en dør, en anden lukkede. Han trak mig med. Hans hånd kærtegnede hver en del af mig.

”Jeg elsker dig Siggi, mere end noget andet.”

Hans evige kærlighedserklæringer var smigrende, men jeg spekulerede på, om han havde gjort noget ved dobbeltheden.

I stedet for at gengive kærligheden og stemme i, at jeg også elskede ham, spurgte jeg ham: ” Har du gjort det forbi med Joy? Jeg bankede på din dør, men en anden åbnede den, blot for at lukke den igen”

Han svarede ikke med det samme, så jeg antog, at han ikke havde gjort det forbi. Jeg blev nervøs for, om han nogensinde ville gøre det, om han havde mod nok. Vreden boblede indeni, selvom at jeg forsøgte ikke at blive anspændt.

”Du sagde vel ikke noget til Joy, gjorde du?,” spurgte han med en pibende stemme.

Hans manglende evne til at gøre ord til handling, begyndte at irritere mig. Havde han forestillet sig at efterlade et usynligt hjerte, for derefter at lukke sig inde i et andet, mit?

”Victor vi kan ikke forsætte sådan her. Jeg er gravid med dit barn. Har du måske glemt det?”

Uden at svare placerede han et evigt kys på mine fugtige læber. Jeg omfavnede ham og glemte alt omkring mig.

”Det er fandeme løgn, ”udbrød en sprudlende stemme, som fangede min opmærksomhed.

Jeg bemærkede ikke, at døren var åbnet. En skræk ramte nu mig.

”Lucy,” fik Victor fremstammet inden jeg nåede at tænke over, hvem personen var.

Hvor lang tid havde hun stået der, hvor meget havde hun hørt? Nok, gik jeg ud fra taget hendes udbrød i betragtning.

Jeg havde ikke bemærket, at Lucy havde filmet sin observation, men det gik op for mig, da Victor forsvarede sig: ” Slet videoen.”

Jeg hørte nu den metalliske lyd fra en optagelse, der stoppede. En endnu større panik ramte mig. Panikken så ud til at æde mig op indefra, trods det bare var en fantasi.

Af frygt for at Lucy ville vise videoen til nogen, afbrød jeg hende med skælvende ord og en grådkvalt stemme, der ikke længere lød som min: ”Hvordan kan du gøre det Lucy?”

Victors hånd var nu placeret på min ryg og strøg den blidt. Hans perfekte bevægelser.

”Det skal jeg sige dig Sigga. For det første kan jeg se, hvilket i sig selv er en fordel. For det andet skal jeg bare trykke på en knap. Én enkelt knap.  Så vil i ikke længere kunne snave hinanden nogen steder, ”svarerede hun, og jeg havde helt glemt, hvor udspekuleret hun kunne være, når hun havde sat sig noget for.

Jeg følte mig lettet, da Victor tog over, for en klump indeni voksede sig større og større. Til sidst følte jeg, at min krop bestod mere af klumpen end selve sjælen.

Victor sendte mig hjem den dag…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...