Romance De Paris

Lou bor med sin mor i Paris. Men en nat bliver det bare for meget, og Lou løber hjemme fra. I alt sin vrede, sorg og fortabthed, står der pludselig en dreng foran hende, med en udstrakt hånd, klart til at vise hende en verden af; Liv, lys og glæde.

0Likes
0Kommentarer
290Visninger
AA

2. Mødet

Noget varmt og blødt stryg sig op af benet på hende. Gyden lå henlagt i mørke og det regnede ikke længere. Hun åbnede øjnene, og fik øje på en sort kat, med en aflang hvid plet på benet, som strøg sig op af hende. Hun rakte hånden frem mod den, og katten sniffede let til den med sin våde snude. Hun strøg den ned langs ryggen, med bagsiden af hånden, og den stivnede let under hendes berøring. Den vendte sig hoved mod hende, og stirede hende dybt i øjnene, og fastlåste hendes blik. Langsomt tog hun sin udstrakte hånd til sig. Katten gjorde, hun fik kuldegysninger over hele kroppen. Katten begyndte langsomt at slentre væk fra hende, men vendte sig om for at kigge tilbage på hende. Den lagde hovedet på skrå op miavede. Hun kæmpede sig op og stå og gik langsomt over mod katten. Katten satte i bevægelse igen, men blev ved med at kigge tilbage, som for at sikre sig, at hun var der. Hun rystede på hovedet af sig selv. Hun havde en ide om at katten ville fører hende, til et sted hun kunne være. Men hvordan skulle den kunne det? Det var jo bare en kat. Hun sukkede. Der var kun en måde at finde ud af det på. Katten ledte hende gennem gyder og små passager, hun aldrig havde set før. Den var begyndt at løbe, og hun kunne knap nok holde tempoet oppe længere. Hun havde ondt i alle hendes muskler, og var kold og våd. Hun lænede sig op af en mur, og nåede lige at se katten forsvind rundt om et hjørne. ”Vent.” Råbte hun efter den. Hun åndede tungt ud, og strøg sit våde hår om bag et øre. Hun begyndte at gå hen mod hjørnet, med tunge slæbende skridt. Det trak lidt i hendes ene mundvig, det her var fuldstændig vanvittig, at sætte sin lid til at kat. Men der var et eller andet over den, hun ikke kunne sæt finger på. Da hun kom hen forbi hjørnet kunne hun skimte katten, sidde midte i smøgen og næsten gå i et med mørket. Den vendte sig hoved mod hende, lagde det på skrå, og vendte det så frem ad igen. Hun rullede med øjnene af katten, og smilede let. Der var helt bestemt noget sært over den. Hun flugte igen efter den, ned gennem smøgen. Den blev mindre og mindre jo længere de gik, og der var nu kun omkring halvanden meter i brede. Hun havde aldrig nogen sinde bevægede sig ned gennem sådan en lang smøg før. Hun sørgede for hele tiden af havde øjnene på katten, så den ikke forsvandt ud i mørket. Det så ud som om katten blev større og større, og hun knep øjnene let sammen, for at se om hun tog fejl. Hun gled dem, og kiggede igen. Nu havde den også stillet sig på bagben. Hun stoppede op, og gloede måbende på den. Katten rettede ryggen, og pelsen svandt langsom ind, og hud dukkede frem i stedet. I stedet for en kat, stod nu en dreng foran hende på hende om trængt hende egen alder, med halv skulderlangt tjavset sort hår, en blå sort skjorte, og sorte bukser. Han vendt sig hoved om mod hende, lagde hovedet på skrå, og kiggede på hende, med de somme dybblå øjne som før. Hun stod som lamslået, naglet fast til stedet, og kunne ikke andet en at stå og måbe. Drengen smilede skævt til hende. ”Du må hellere få lukket munden, inden du sluger en flue.” Hun skyndte sig at lukke munden, og skulede over til ham. Han grinede let, og rakte en hånd frem mod hende. ”Kom.” Sagde han. Hun skulede ned mod hånden, og gik så hen, og stillede sig ved siden af ham, uden at tage den.
Det trak lidt i hans ene mundvig, og han tog sin hånd til sig og stak den i hans ene bukselomme.
Han begyndt at gå igen, og hun fulgte efter ham, men sørgede for at holde sig mindst en meter bag ham hele tiden. Imens de bevægede sig ned af gaden, smugkiggede hun hen på ham en gang i mellem. Han var høj, havde en rank holdning, og lange ben. Hans bevægelser var meget afslapper, og skjorten han lidt løst på ham, og der var nogle steder den hang ud over buksekanten i stedet for indenfor buksekanten. Lys begyndte at komme til syne for enden af gaden, og voksede sig større og større. Hun tog hånden og foran sine øjne for at skærme mod det skarpe lys. Katte drengen vendte sig om mod hende. ”Så er vi fremme.” Hun gik langsomt hen ved siden af ham, og sænkede hånden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...