Romance De Paris

Lou bor med sin mor i Paris. Men en nat bliver det bare for meget, og Lou løber hjemme fra. I alt sin vrede, sorg og fortabthed, står der pludselig en dreng foran hende, med en udstrakt hånd, klart til at vise hende en verden af; Liv, lys og glæde.

0Likes
0Kommentarer
291Visninger
AA

3. En nat af lys og liv

Et åndelyst suk undslap hende. Kinesiske bygninger, drager, luftballoner i forskellige farver, ildspyende mænd, og mærkelige skabninger omgav hende. Røde og gule guirlander hang mellem pæle og bygninger og lyste natten op, og under hende snoede brusten sig i snirklede mønstre. Hun kiggede forbløffet over mod drengen, som stod og kiggede ud mod tivoliet. Han vendte sig mod hende, og mødte hendes øjne. Han kigge nysgerrigt på hende. ”Kan du lide candyfloss?” Spurgte han hende. Hun kiggede skamfuldt ned i jorden. De havde aldrig haft så mange penge hjemme ved hende, og hendes mor synes det var for dyrt, så hun havde aldrig smagt en. Hun kiggede langsomt op og mødte hans blik. ”Jeg har aldrig smagt en.” Sagde hun stille. Han lyste op i et smil. ”Vil de smage en?” Spurgte han ivrigt. Hun skulle lige til at sige, at det gjorde ikke noget, før han tog hendes hånd og trak hende med, ind og ud gennem menneske mængden.
”Jeg kender Parises bedste candyfloss.” Latter og glædes skrig fyldte luften, og menneskemængden gjorde det svært at komme frem. Op til flere gange snublede hun over signe egne ben. Drengen førte dem over til en lille rød bod, fiske nogle penge op af lommen og smed dem på bordet.  ” En candyfloss tak.” Manden inde i boden vendte sig om mod dem, og hans mund bredte sig i et stort smil. ”Jamen er det ikke min yndlingskunde?.” Manden kom hen og klappede katte drengen på toppen af hovedet, og rodede godt op i hans hår. Han kiggede over på hende. ”Og hvem er den skønne dame du har medbragt dig i dag?” Spurgte han. ”Bare en jeg fandt.” Svarede drengen imens han prøvede at få sit hår til at side bare en lille smule pænt. ”Jamen pænt  goddag, mit navn Tom, og jeg sælge den bedste candyfloss i hele Paris.” Han slog storslåede ud med armene. Hun tog en hånd op til munden og prøvede at skjule en grimasse. Han satte armen på disken, hvilede sin hage i sin hånd, og hviskede til hende. ”Er candyflossen mon til dem?” Hun nikkede genert. ”Jamen så skal jeg lave dig den bedste candyfloss du nogen sinde kommer til at smage.” Han fandt en lang hvid pind frem, og stak den ned i noget lyserødt stads. Der gik ikke lang tid for den var færdig, og manden rakte noget lyserødt frem mod hende, som mindede hende lidt om en sky. ”Hver så artig.” Sagde han. Hun rakte en hånd frem, og tog imod den. Hun nippede forsigtig til det lyserøde stads. Det smagte af sukker og smeltede langsomt på tungen. Katte drengen tog hende i hendes anden hånd. ”Vi ses Tom.” Sagde han, og begyndte at trække væk med hende igen. ” Ha' en god aften.” Råbte Tom efter dem. ”Tak for candyflossen.” Råbte drengen tilbage over skulderen, og lavede et lille vink med hånden som farvel. Han kiggede ned på hende og smilede. ”Hvad synes du?” ”Ik' dårligt.” Svarede hun. ”Kom.” Sagde han. ”Jeg har noget jeg skal vise dig.” De snoede sig frem gennem mennesker og stoppede ved en rund plads, med brosten der dannede en spiral ind til midten. Nogle musikanter stod i det ene hjørne og spillede munter musik, mens folk stod og dansede, i par eller flokke, ude på gulvet. Hun skulede op mod drengen. Hvis det var hans plan om at få hende med derud, kunne han godt glemme alt om det. Han prøvede at trække hende med ud på dansegulvet, men hun rokkede sig ikke ud af flækken. Hendes hånd gled ud af hans, og hun lagde armene over kors. Han vendte sig om mod hende, da han fandt ud af, at hun ikke fulgte efter ham. Han prøvede at få øjenkontakt med hende, men hun kiggede den anden vej. Han rakte en hånd frem mod hende. ”En danse?” Spurgte han stille. ”Jeg kender dig knap nok. Jeg ved ikke engang hvad du hedder.” Hun skulede op til ham gennem den ene øjenkrog.” Det trak i hans ene mundvig. Hun sukkede ”Og så kan jeg ikke danse.” Prøvede hun at bruge som undskyldning. ”Det kan jeg lærer dig. Bare tag min hånd, og jeg vil fører dig.” Han smilede lidt til hende, og et eller andet sted var der noget der brød sammen inde i hende, og hun rakte frem og tog hans hånd. Han trak hende let og langsomt ud på midten af dansegulvet. I en fejende elegant bevægelse svingede han hende rundt og ind til sig. Han lagde sin ene arm om livet på hende, og med den anden hånde flettede fingre med hende hånd der holdt candyflossen. ”Lig din venstre hånd på min skulder.” Hun gjord som han sagde. ”Bare slap af, og lad mig føre dig.” Hviskede han. Han begyndte let og elegant at flytte sine ben, og diegerede dem flyvende rund på pladsen. Hun kiggede op på han. Han kiggede ud mod deres sammen flettede hænder. Hun opdagede ligge pludselig hvor tæt de stod, og hendes hjerte begyndt at hamre hurtigt. Hans hår hang ned i øjnene på ham, han havde de dybeste blå øjne, og den smukkeste lyse hud. Hun havde ikke før lagde mærke til hvor smuk han var. Han kiggede ned på hende og mødte hendes øjne. Hun tog hurtigt blikket til sig, og kunne mærke hendes kinder blive hede. Musikken stoppede, og det sammen gjorde dansen. Katte drengen trådte et skridt tilbage og bukkede for hende. Hun smilede genert op til ham. Folk begyndte langsomt af sive væk fra dansegulvet, indtil der kun stod nogle få tilbage. Hende og katte drengen forsvandt også væk fra gulvet sammen med mange af de andre. Drengen forsvandt bag nogle mennesker, og hun kunne ikke længer se ham. Hun kiggede hektisk efter ham i mængden, og skulle lige til at kalde på ham, da hun kom i tanke om at hun ikke vidste hvad han hed. Hun kom ud til en åben plads, hvor der ikke var nær så mange mennesker. Hun spejdede efter ham, men kunne ikke finde ham nogle steder.
Hun sukkede. Det var nok farvel. Hun havde en underlig trist følelse af tomhed. Hun vendte sig om, for at finde tilbage til gyden, og gik direkte ind i katte drengen. ”Når der var du. Jeg var begyndt at blive bekymret få dig.” Sagde han, og smilede drillende til hende. Hun fik hurtigt tråde en skridt tilbage. ”Da kan man bare se.” Sagde hun, enligt mest til sig selv, nu hvor hun lige havde forberedt sig på ikke at se ham igen. ”Kom. Jeg har noget mere jeg skal vise dig.” Han vendte sig om for at gå, og hun fulgte hurtigt efter,  og sørgede at gå lige ved siden af ham hele tiden. De stoppede henne ved en dør, der førte ind til en høj grå bygning. På døren stod skiltet: Kun adgang for personale.
Drengen trak noget op fra bukselommen, og stak det ind i nøglehullet. Han drejede den rundt et par gange, indtil døren gav et klik, og gik op. Hun stod og trippede nervøst ved siden af ham. ”Burde vi ikke spørge om lov? Hvad nu vis nogen opdager det?” Hun pillede nervøst ved sine negle. Han sendte hende et løftet øjenbryn. ”Siger du det til nogen?” ”Nej da!” Skyndte hun sig sige. ”Fint, så går det ikke noget.” Han svingede armene frem mod døråbningen. ” Damerne først.” Hun nejede fornemt for ham, og trådt så forsigtigt ind gennem døråbningen. Inde på den anden side var der bulder mørkt, og hun kunne kun lige ane at der var en trappe foran hende. Hun begyndt at gå op af den, og hørte et lille klik, at døren der lukkede sig bag hende. Der gik en kuldegysning igennem hende ved den lyd. Hun rystede på hovedet. Hvorfor var hun så skeptisk, hvad kunne der ske ved at tage et hurtigt kig? Hun beroligede sig selv med, at han sikket kendte nogen der arbejdede i tivoliet.
Tom, ja det måtte være ham han havde en aftale med. Trappen snoede sig rundt om en cement søjle, og den varede i en evighed. Endelig nåede de til slutningen af trappen. For enden af den var en dør. Hun rakte ud mod håndtaget, og trykke forsigtig ned i det, for at se om døren var åben. Døren svingede knirkende op, og koldt luft strømmede mod hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...