Vampire blood

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jul. 2014
  • Opdateret: 1 aug. 2014
  • Status: Igang
Kapitel .1. 16 årige Natasja,vokser op med vold i hjemmet. Hun blir smidt ud og prøver, at klare sig selv. Men større ting er hende i vente..! PS: jeg skriver en dag i historien ad gangen. Hver kapitel vare kun en dag

3Likes
2Kommentarer
190Visninger
AA

4. 856

4-856

Jeg vågnede af en ruskede i mig, men først da jeg mærkede koldt vand glide ned ad maven på mig åbnede jeg øjene. Jeg satte mig op ved et sæt,

"Tonja hvad har du gang i"

"Haha du gad ikke vågne, der er morgenmad"

Da hun gik ud fra værelset, skyndte jeg mig at tage tøj på. Jeg traskede ud til Tonja, som allerede sad og spiste. Jeg satte mig på stolen foran hende og tog en bolde,

"Er du klar"

"Nej"

"Hvad mangler du"

"Min myndighed"

Hun skar ansigt af mig og rejste sig op. hun tog sin håndtaske og fandt en konvolut op ad den.

"Det er fra din mor"

Jeg tog konvolutten og åbnede den, der lå tusind kroner nede i den.

"Waow"

"Vi ses ude i bilen, husk dine kufferter"

Jeg rejste mig for bordet og gik, ind på værelset. Og lynede kufferterne og lagde, konvolutten ned i kuffertlommen. Jeg kunne høre Tonja stå og råbe, om jeg ikke snart var klar. Jeg gik ud til bilen og smed kufferterne i begegagerummet. Jeg stod og kiggede rundt før jeg kig ind i bilen, jeg havde en dårlig fornemmelse. Jeg satte mig ind til Tonja og smilede falsk til hende,

"Så går turen til Massina"

"MASSINA det er jo 856 kilometer herfra"

"Jep derfor skulle vi tidlig afsted, så vi ville være der i aften".

Jeg lænede mig trist bagover, min dårlige fornemmelse var rigtig. Mine bedsteforældre har boet i Massina, men flyttede fordi det var for kedeligt. Jeg tog dybe vejrtrækninger for ikke, at blive sur.

"Jeg ved det er langt væk, men det er et rigtig godt sted og de har en rigtig god skole"

Jeg kiggede groft på Tonja, som havde øjet på vejen. Jeg havde mest bare lyst til, at stikke halen mellem benene og stikke af. Men jeg havde ingen steder, at gå hen og intet selskab. Jeg tændte radioen og trommede melodien, på vinduet med mine fingerspidser. Vi havde kørt i 2 en halv time og der var stadig utrolig lang vej, min mund var blevet helt tør og jeg følte mig virkelig utilpas. Vi kørte på motorvejen med rigtig få steder, man kunne dreje ind og få noget at spise eller drikke.

"Jeg er tørstig Tonja"

"Vi kan køre ind på næste sted der kommer"

Jeg lagde hovedet mod vinduet og kiggede op, på de tunge grå/hvide skyer. Nogle steder lignede det at det ville regne, men andre steder var der helt skyfrit. Jeg følte mig helt fortabt, men det lille lys der holdte mig oppe, var lyset fra fremtiden. Vi havde kørt 300 kilometer og endelig, ser vi en resteplads. Da bilen holdte stille, hoppede jeg hurtig ud og fik frisk luft. Den stærke vind blæste mit hår op, så det sad helt udlet da jeg kom ind på den lille diner. Jeg kørte mine finger gennem håret og gik op til Tonja, som stod og kiggede på menuen.

"Hvad vil du ha Cola eller Fanta"

"Tuborg"

"Du får cola"

Jeg skar grimasse og satte mig, over til et bord. Jeg kiggede rundt, da jeg pludselig så manden der prøvede at kysse mig, i den anden ende af dineren. Han kiggede ned på mig, men har ikke set Tonja. Jeg prøvede at undgå øjenkontakt, men han blev ved med at stirre på mig. Først da Tonja satte sig overfor mig, stoppede han med at kigge på mig.

"De kommer med vores bestilling om lidt"

"Okay, fint"

Dineren var udsmykket som i 80'erne og tjenerne, havde både bandanaere på og rulleskøjter. Det mindede faktisk lidt, om sådan en hippiekoloni. Tjenern kom rullende over til os med to bakker i hånden, den ene til mig den ane til Tonja. På min bakke var der pandekager og et glas cola, Tonja havde næsten fået det samme, men hun havde bare fået en kop kaffe istedet for cola.

"Hvad sagde min mor om mig, da du talte med hende"

"Det må jeg ikke udtale mig om"

"Hmm"

Jeg lænede mig til siden, så jeg kunne se om manden stadig sad der, men han var gået. Jeg blev mere rolig i kroppen og lænede mig tilbage i sædet. Jeg tog de sidste bider, i munden og drak min cola. Tonja gik op og betalte, mens jeg ventede i døren. Jeg havde i fornemmelse om hende, jeg aldrig rigtig har haft af nogen. Jeg følte, at jeg kunne stole på hende, at der ikke var nogen hemmeligheder. Da hun var færdig med at betale, gik vi ud i bilen. Hun startede bilen og drejede, ud på motorvejen.

De grå skyer var dalet over motervejen, der var tåget overalt. Jeg rullede vinduet ned og stak armen ud, men jeg mærkede ikke andet end kold luft.

"Rul op, her blir koldt"

"Okay"

Jeg tog armen ind og rullede op. Der var en kold stemning. Månen lyste ned på jorden og kastede skygger, jeg ville ikke blive overrasket hvis radioen også spillede dystert musik, men den spillede ironisk nok (mama mia). Jeg nynnede til musikken, men til sidst endte min nynnen til et stort gab. Jeg lagde hovedet på vinduet og lukkede øjnene. Jeg vågnede føst for min døs, da Tonja kaldte på mig. Men føst da jeg hørte noget falde på jorden, åbnede jeg øjene og satte mig og med et sæt.

"Hvor er vi"

"På en parkeringsplads, ved et motel"

Jeg steg ud ad bilen og kiggede rundt, her var mørkt og uhyggeligt, ret skræmmende. Jeg smækkede bildøren, hvorefter Tonja låste den. Jeg fulgte med Tonja, ind på motellet. Hun lejede et værelse, mens jeg stod bag hende og lænede mig op ad en trappe. Jeg fulgte efter hende op ad trappen, ned ad en mørk smal gang. Hun låste døren til vores værelse op, med nøglen vi havde fået. Jeg gøs, da jeg trådte ind på det meget kolde værelse. Der var ingen malerier eller væg udsmykning, kun et knust spejl der hang over kommoden, som stod imellem de to enmands senge. Jeg satte mig roligt på den ene seng og overraskende nok, var den blød og behagelig. Tonja satte sig på den anden og kiggede på mig,

"Jeg troede vi ville vare henne på opholdsanstalten nu, men øhm vi vil være der imorgen formiddag"

Jeg nikkede og lagde mig ind under dynen. Og tømte mit hovedet for tanker... og lukkede mine øjne. Der gik ikke lang tid, før jeg sov dybt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...