Et forandret liv

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jul. 2014
  • Opdateret: 26 jul. 2014
  • Status: Færdig
Denne historie handler om en 14 årige, handicappet pige. Som kun havde i tankerne at hjælpe et dyr, men det ender med at det er dyret som hjælper, og forandre hendes liv.

1Likes
1Kommentarer
53Visninger
AA

1. Et forandret liv

Et forandrede liv

 

 

 

Er jeg normal..? Det er et spørgsmål man aldrigkan få et svar på. 

Det eneste jeg vil, er at være som alle andre. Min hørelse er dårlig, mit syn er dårligt, min lugtesans er dårlig, og så har jeg haft svært ved at snakke hele min barndom. Og min kondi ligger også helt i bund, det ikke fordi jeg er tyk eller noget, jeg vejer faktisk kun 45 kg, og det er ikke ret meget af en 14 årige pige at være, og forresten hedder jeg Rose. Jeg er enebarn og har en fantastisk mor som passer på mig, min far døde af lunge kræft da jeg var 6 år, og vi savner ham stadig den dag idag. Jeg går på en helt almindelig skole, i København, og går i 8. klasse. Jeg er ikke typen som er så god til at få venner, men jeg har en god veninde, som hedder Sandra, hun er også lidt speciel ligesom mig, hun er blind og høre ikke så godt og har mistede begge sine ben i en bilulykke. Uret tikker på mit værelse, hvor jeg lige nu sidder mutter alene, og ladder tankerne suse ind i mit hovede. Efter en 15 minutters tid, besluttede jeg mig at gå ind til min mor, hun var på arbejde, hun arbejde som dyrelæge i en bygning, som min far havde bygget til vores hus inden han døde, og her arbejder hun nu alene. Nogle gange hjælper jeg til derude, fordi jeg har stor interesse i dyr. Alt hvad der har med dyr og gøre synes jeg er spændene. Det hele gik enligt fint herhjemme, indtil dagen kom, og hele mit liv blev anderledes. Det var en lørdag morgen og min mor var blevet utrolig syg, så hun havde meget brug for min hjælp, og jeg ville naturligvis gerne hjælpe hende, så meget som jeg kunne. Sandra var på besøg, hun havde overnattet hos mig igen idag. Telefonen ringede og et chok gik gennem mig, ikke fordi jeg var bange, men ringetonen skreg bare i mine øre, og det var ret underligt nu hvor jeg ikke kunne høre så godt. Jeg var igang med at se en heste film med Sandra, men valgte at gå fra filmen, og løbe hen og tage telefonen. En mørk stemme sagde dystert i telefonen “ Hjælp vi har fundet et skadet dyr i skoven, kom herud og hjælp” og jeg svarede straks “ Jo men altså, det min mor du skal snakke med om det, og hun er syg så vi kan ikke gøre noget” der var stille i røret, og han begyndte igen “ Jamen kan du så ikke komme ud og se på det, skynd dig jeg sender adressen til dig over Email “ Jeg skulle straks til at svare ham, menså blev røret lagt på, og jeg havde ingen kontakt til ham. Lige idet jeg lagde telefonen ned, poppede en Email op på vores computerskærm i stuen. Der stod adressen, og afsenderens navn var anonymt, det gjorde mig lidt utilpas at jeg ikke kunne se hvem det var fra. Jeg tog et billede af adressen med min telefon, og satte mig over ved siden af Sandra, som var meget opslugt af filmen. Jeg mumlede til hende “ Der var en mand, som havde brug for hjælp” hun hørte det ikke, og jeg måtte nød til at gentage mig med en lidt højere stemme. Og denne her gang hørte hun det, og svarede imens hun holdte blikket på filmen “ hvad skulle han have hjælp til”  og jeg svarede lidt trist “ Der er et dyr som er kommet til skade og han vil have jeg skal kigge på det, han har sendt adressen til mig” Sandra fjernede nu blikket fra skærmen og kiggede mig i øjnene og sagde “hvad venter du så på? der er et dyr som lider” hun havde ret, der er et dyr som lider, og jeg hader når dyr ikke har det godt. Så jeg måtte gøre noget, og det skulle være i en fart. Sandra kunne jo ikke tage med fordi hun ingen ben har og det ville bare tække tid hvis hun skulle med. Så jeg sagde til hende at jeg gik og skulle gerne være tilbage om 40 minutters tid. Hun sagde det var i orden og kiggede optaget på heste filmen igen. Jeg tog førstehjælpskassen til dyr, og hoppede på cyklen. Det var en skod cykel jeg havde mig, men det var der ikke noget at gøre ved. Det blæste meget, og mørke skyer tilpassede sig på himlen. Det fik tankerne igang oppe i mit hovede “var det nu en god ide at jeg var taget afsted” men tankerne om det stakkels dyr, som lå fortabt i skoven, gav mig mere mod og jeg cyklede stærkere. Min cykel knirkede afsted, og der var ingen mennesker i syne. Efter en en hård cykeltur endte jeg i midten af en stor mørk skov, hvor adressen havde før mig hen. Jeg steg af cyklen, satte den op af et stort træ, og prøvede at få vejret. Jeg var meget forpustet, så forpustet at jeg var ved at besvime. Men med telefonen i hånden, vandrede jeg ind i skoven, uden en eneste tanke om hvilket dyr der var kommet til skade.Det var blevet koldt, hårene rejste sig på mine arme, og mine tænder klaprede. Træerne kastede bladene af sig, så de fløj som små fly der var ved at lande. skovbunden var kold, kunne jeg mærke da jeg uheldigvis faldt over en gren og slog knæet. Men tankerne om dyret, gav mig blod på tanden, så jeg forsatte ind i mørket. Ingen huse, ingen varme, kun en skovsti som førte ind i mørke. Pludselig hørte jeg en svag væsen, som kom fra et sted inde bag buskende. Heldigt havde jeg min mobil til at lyse med, for ellers var det så mørkt, at jeg ingenting kunne se. Jeg forsatte den vej, hvor den nu forandret lyd kom fra. Det var mere små hyld der kom nu, og lyden blev højere og højere for hvert skridt jeg tog. Jeg stoppede op, da jeg så to øjne reflektere sig i lyset fra min telefon. Jeg gik nu med lidt mere varsomme skridt, mod dyret som jeg ikke helt kunne se i nu. Da jeg kom helt tæt på, så jeg det var en hjort, men jeg var ikke helt sikker for mit syn var ikke så godt. Men den her gang så jeg rigtigt, det var en stor hjort som havde hjerte banken og åndenød. Jeg gik lidt i panik, jeg havdejo aldrig prøvet sådan noget før, og det gjorde mig mere ukoncentreret, at den store hjorts øjne stirrede, som om den takkede mig. Men jeg havde jo ikke hjulpet den i nu, og jeg viste hellere ikke hvordan. Da jeg skulle til at kigge i førstehjælpskassen, blev der helt mørkt. Min mobil havde ikke mere strøm, og jeg kunne ingen ting se. Jeg vidste at det var ude med hjorten nu, jeg kunne hverken se eller gøre noget. Den eneste ting jeg kunne gøre, var at give den en god død. I mørke mærkede jeg mig frem til dens hovede, og med mine svage arme, løftede jeg det op og lagde det på mine lår. Hjortens vejrtrekning var blevet tungere og svagere. Jeg nussede den på kinden med min kolde hånd, og fra det sekund af skete der noget helt utrolig. Alt i mig blev anderledes, min krop blev varm som te, mine øjne kunne se i mørket, mine muskler blev stærke, mine øre kunne høre flere km væk, og mit lugtesans var bedre end aldrig før. Der gik et sus gennem min krop, og jeg var ikke til at styre. Jeg havde skiftede sanser med den døde hjort. Og fra den dag af forandrede alting sig..

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...