Demons

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 jul. 2014
  • Opdateret: 14 sep. 2014
  • Status: Igang
Hayley Brooks var en frisk, livsglad, smuk og populær pige. Ja, før i tiden. Det var lige indtil hun blev ramt af tvangstanker. Hun begyndte langsomt at trække sig væk fra sine kære og mere ind i sig selv. Da det ser allerværst ud for Hayley, dumper den verdenskendte Liam Payne ind i hendes liv. Alt bliver vendt på hovedet for hende, men vil det lykkedes Liam at hjælpe Hayley? Vil han finde grunden til hendes tvangstanker? Vil han kunne befri hende fra hendes indre dæmoner? Og er det overhovedet muligt for Hayley at blive sig selv igen?

6Likes
11Kommentarer
355Visninger
AA

4. Breakeven

 

I'm still alive, but barely breathing.

 

"Ro på Hayley, det bare et par timer ikke noget vildt. Hvis tankerne bliver for meget går du jo bare, ikke?" Hviskede jeg for mig selv, mens jeg bevægede mig rundt i cirkler på mit lille værelse. Mine ben rystede, mine hænder var kolde og tårerne var tæt på at flyde over.

Hvorfor var min mor dog lige kommet på det tidspunkt? Da jeg skulle ringe til Louis i går, for at fortælle jeg ikke kom til hans fest, var min mor selvfølgelig braset ind på værelset, og havde råbt ud over det hele at jeg da ikke skulle noget, også kunne jeg jo ikke afslå, vel?

Sagen var den at jeg hellere end gerne ville med, møde nye mennesker, grine, snakke med Louis igen og sådan nogle ting. Jeg turde bare ikke. Når jeg fik alkohol indenbords havde jeg to forskellige måder at reagere på.

1 Tankerne forsvandt, jeg blev lykkelig, fjollet, kærlig og flirtende. 2 Tankerne blev forstærket så meget at jeg lukkede mig inde i min egen verden, ingen kunne få kontakt til mig, jeg kunne ikke høre hvad der foregik omkring mig og det medførte så ofte til at jeg fik et angstanfald når jeg "vågnede op".  

Heldigvis havde jeg kun prøvet mulighed nummer 2 to gange, men det var mere end rigeligt. Folk omkring mig blev bange, jeg blev bange, ja det var virkelig ikke rart. Så siden sidste gang havde jeg bare holdt mig fra alkohol men det kunne man jo ikke bare til sådan en slags fest, vel? Det gik vel mest bare ud på hvem der kunne få mest indenbords uden at knække sig.

Engang elskede jeg fester. Jeg var i byen hver weekend, havde masser af venner og veninder, var en af de populære tøser, havde en lækker kæreste. Men det var dengang inden det skete. Nu var det slut. Et færdigt kapitel. Det havde det været i flere år og det skulle der ikke laves om på.

En skinger lyd rev mig brat ud af mine grublerier. Jeg for forskrækket sammen, men hurtigt gik det op for mig at det bare var min ringetone. I håb om stadigvæk at kunne nå den sprang jeg hen mod min seng og trykkede besvar opkald.

"Det Hayley" Sagde jeg forpustet, og kørte en hånd igennem mit pjuskede hår. "Hayley? Det Louis, hvor bliver du af? Er der sket noget? Spurgte Louis bekymret. Typisk ham, altid så omsorgsfuld og bekymret for sine medmennesker.

"Nej nej, bare rolig havde bare en mindre tøjkrise, køre om lidt" Løj jeg. "Nå okay, glæder mig til at se dig" Grinede han og lagde på.

Jeg løftede mine øjenbryn en smule, og bevægede mig så hen til mit spejl for at lægge det sidste lag mascara. Jeg tog en dyb indånding, mumlede et par opmuntrende ord til mig og gik så forsigtigt ned ad trappen på mine stilletter.

Min far sad allerede i bilen og ventede. Jeg fik sat mig ind, spændt mig fast og smilet til min far. Uden at jeg havde lagt mærke til noget som helst holdt min far pludselig indtil kantstenen ud fra den adresse Louis havde sms'et mig.

"Tak for turen, far" Sagde jeg og gav ham et blidt kys på kinden. "Ring når du skal hentes" Smilede han. Jeg hoppede ud af bilen smækkede døren to gange, fordi tankerne havde befalet det, og begav mig så op mod det kæmpe hus foran mig.

Musikken strømmede ud, og en masse glade fulde mennesker stod udenfor. Deriblandt Eleanor, der skyndte sig hen til mig. "Du kom" Råbte hun glad for at overdøve bassen, og trak mig ind i et kram. Jeg gengældte det og sendte hende et forsigtigt smil.

"Kom, Louis bliver ovenud lykkelig når han ser dig, men først skal du have en drink" Råbte hun, og uden at tage af mine protester, trak hun mig op imod baren, og bestilte en blå drink til mig. Da jeg fik den, tog hun mig i hånden og trak mig hen imod en stor gruppe mennesker.

"Hayliiii" Louis stemme skar med det samme igennem og inden jeg fik set mig om lå hans arme om mig. Jeg grinede. "Jamen hej til dig Louis"

 

***

 

Klokken var ved at være mange, men utroligt nok var jeg langt fra træt. Det havde nok noget at gøre med alle de drinks Eleanor havde fyldt på mig, men jeg kunne ikke sige nej. Det havde så resulteret i at jeg nu var ved at godt fuld.

Det ene shot blev hældt ned efter det andet, og jeg nød følelsen af at være fri. Ingen tanker, ingen lorte psykolog, ingen irriterende forældre ingen problemer. Alle de drinks satte gang i blæren, så jeg fik hurtigt mumlet noget til Eleanor om at jeg skulle tisse, og skyndte mig derefter ud for at finde et toilet.

Jeg ventede tålmodigt på at det blev min tur og gik derefter derind. Da jeg var færdig og på vej ud ramte en tanke jeg ellers havde håbet på ville holde sig væk, mig pludselig. 

Træk ud tre gange eller du vil dø.

Åh nej. Jeg havde sådan håbet at de ville blive væk. Jeg fik dog hurtigt gjort som den befalede, og bakset mig ud fra det lille toilet. Lige som jeg havde håbet på at den var alene slog den næste tanke ned. Og endnu en. Og endnu en. Og endnu en. Og endnu en og sådan fortsatte det.

Svimmelheden ramte mig og jeg greb ud efter noget at støtte mig til. Jeg fandt noget og lænede mig tungt op ad det. En stemme rømmede sig. Jeg kiggede forskrækket op og så at det uheldigvis ikke var en ting jeg støttede mig op ad, men LIAM.

"Hej Hayley" Sagde han og gjorde alt hvad han kunne for ikke at grine. Jeg trådte hurtigt et par skridt væk, men svimmelheden tog til og jeg vaklede. Heldigvis fik Liam grebet fat i min arm, inden jeg havnede på gulvet. Nu kunne han ikke holde det inde mere.

En varm latter lød fra ham. Jeg kunne heller ikke helt lade vær med at trække på smilebåndet, og det endte så op i at vi begge to fik det værste grineflip. Hvad vi grinede ad var ingen af os ikke helt sikre på, men det var rart. Måske var min klodsethed, måske var det de akavede måder vi altid mødtes, men det var nu også ligemeget.

Pludselig tog tankerne til. De summede rundt. Hvorfor skulle det ske lige nu? Jo, nu kom bivirkningen fra alkoholen. Min latter blev voldsommere, men pludselig stoppede den brat. Den blev derimod erstattet af et hulk, der hurtigt blev til flere. 

Liam stoppede også med at grine. Han kiggede kort ned på mig og spærrede øjnene op, da han fik øje på mit nu hulkende ansigt. Jeg snurrede hurtigt rundt og gik med hurtige faste skridt ud af døren og væk fra festen.

Da jeg var kommet et pænt stykke væk tog jeg mig tid til at stoppe op. Hvor var jeg? Der var træer på begge sider af mig, og jeg kunne pludselig ikke huske hvor jeg kom fra. Det var mit mindste problem lige nu.

Tankerne skreg om kap, og jeg kunne ikke forholde mig til noget som helst. Pludselig skød en hovepine ned i mig som et lyn. Jeg skreg. Jeg måtte få smerten væk. Hurtigt borede jeg mine lange negle ind hånden på mig selv, men smerten var ikke stærk nok.

Jeg skreg igen endnu højere og bankede min arm ind i et træ. "Skrid ud af mit hoved! Skreg jeg bankede endnu en gang min arm ind i træet. "Ud med jer. Ud ud ud!" Skreg jeg igen og rev mig i håret. Intet hjalp tankerne fortsatte med rasende fart.

Du er forfærdelig. Du er grim. Du fortjener ikke at leve. Du er ynkelig. Louis inviterede dig kun for at ydmyge dig. Du passer ikke ind. Din idiot.

Pludselig flåede et par arme mig væk fra træet. "Nej, jeg må have smerten ud" Råbte jeg desperat, og kæmpede for at komme fri. Men personen var stærk. Ligemeget hvad jeg prøvede løsnede grebet sig ikke det mindste.

Personen prøvede at få kontakt til mig, men jeg var få langt inde i mine tanker. Efter hvad der føltes som en evighed forsvandt energien langsomt ud af min krop, og jeg stoppede med at kæmpe imod.

"Hayley! Hayley! Nu høre du fandeme efter!" Jeg blev pludselig bevist om stemmen der prøvede på at få kontakt til mig. "D-de sk-skal væk. Smerten må ud. Tankerne overtager" Hviskede jeg svagt.

"Hvad sker der, Hayley?" Lød det blidt. "De er for stærke. Kan ikke kæmpe imod. Må have smerten ud" hulkede jeg. Det hele svimlede for mig. Sorte prikker dansede for mine øjne.

Personen vuggede mig blidt frem og tilbage. Jeg holdt mig for ørene i et forsøg på at lukke af for stemmerne. "De skal ud. Hjælp mig. Væk med dem. Smerten må væk" Gentog jeg igen og igen.

Til sidst overtog mørket - og jeg tog glædeligt imod det.

I'm falling to pieces.

Breakeven ~ The script

***

Dadadadam!Uha, stakkels Hayley! Kan i gætte hvem den mystiske person der hjælper hende er? Jeg ville blive så glad hvis i gad at smide et like eller/og sætte på favorit.

Lots of love.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...