Mine samlede værker fra 2013

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jul. 2014
  • Opdateret: 26 jul. 2014
  • Status: Færdig
Så er bogen fra 2013 ude, med alle mine tekster fra det år. Der vil ikke være lige så mange som der var i 12. Da det år bare gik med indskrivninger, og rettelser. I denne bog er der 5 tekster. Nogle er frække, nogle er søde, og nogle er anderledes. Bøger i serien: Fra 2012 Fra 2013 fra 2014 (Udkommer i 2015)

1Likes
0Kommentarer
148Visninger
AA

3. My first and only love +15


Kapitel 1: En slave/ kammerdreng

Det var en varm sommer aften, jeg sad sammen med mine forældre i den store stue på vores gods. Jeg sad som altid med næsen i en bog, mens mor sad med sit sytøj. Far røg sin pibe, og det stank virkelig, men jeg var vand til det nu. "Kære fader får vi nogle gæster idag, eller kan jeg tage ud og ride på Juvel?" Spurgte jeg, og så op fra min bog. "Vi får gæster idag, så lig nu din bog fra dig min kære datter" sagde far, og slukkede sin pibe. Jeg lukkede min bog, og lagde den i mit skød.

Døren gik op og en af af tjenestefolkene kom ind med en bakke te. Jeg ventede til mine forældre havde taget, før jeg overhoved tog en kop. Sådan var jeg opdraget, til at være en fin adelig frøken. Selvom det var kedeligt nu og da. Jeg nippede til min te og satte min kop, da en mand kom ind.

Hans tøj var fornemt, men så dog ikke. Der var ingen guld syninger overhoved, så han var ikke en adelig, som min familie var. Der var noget over ham, som jeg ikke kunne fordrage. Men det så ud som om, at mine forældre kunne lide ham rigtig meget. Det viste sig at den fornemme mand var en gemen slavehandler, og at han var kommet til vores gods, for at sælge min familie en slave. Han hev i et reb, som han havde om sit ene håndled. En ung mand med langt brunt hår kom ind, han havde et reb om begge sine hænder. Jeg stivnede, for den unge var på min alder. Han så på mig, og han fangede mit blik. 

"Denne unge mand vil være perfekt som slave, for Deres helt vidunderlige datter, og han er ganske billig my Lord, han koster kun den sølle pris af 200 guld mønter, og denne pris er kun for dem my Lord" sagde manden og strammede rebet om den unge mands arme. Den unge mand bed sammen af smerte, og hans håndled begyndte at bløde, for rebet rev i hans hud. Jeg tog fat i min fars hånd. 

"Søde far køb ham, jeg vil have ham, så han er fri fra den slavehandler, han bliver jo påført smerte via det dumme reb" sagde jeg bedende og sødt til far. Far gav sig hurtigt, for jeg var jo hans lille søde pige. "Vi tager ham slavehandler, giv min datter rebet, så giver jeg Dem pengene for den unge mand"  sagde far og klappede blidt min hånd. Slavehandleren gav mig rebet, og fik så pengene af far, og gik igen. 

Jeg tog den unge mand med ind på mit kammer, og tog rebet af hans blødende håndled. Jeg tog noget fint vat og gjorde det våd, og begyndte at rense hans sår. Han bed sammen, for det gjorde ret så ondt på ham. Jeg hentede nogle bandager, og lagde dem om hans håndled. "Sådan der min ven, nu skal du bare lade dine sår heale, og jeg vil ikke binde dig med nogen rebe, godt nok er du min slave nu, men du kan frit gå rundt, og hvis nogen spørger dig, så skal du bare fortælle, at jeg har givet dig lov...forresten hvad hedder du enlig" sagde jeg blidt til ham, for han var jo sikkert bange nok i forvejen. " Mit navn my lady er Alexander, hvad er Deres my lady" sagde han venligt. "Mit navn er Annabelle" sagde jeg venligt, og lagde min hånd på hans kind. 

Jeg fik nogle vagter til at bære en seng ind på mit kammer, sådan at Alexander kunne sove her inde, så jeg vidste at der ikke ville ske han noget. Jeg syntes nemlig, at han havde været nok igennem, og jeg ville ikke have at der skulle ske noget med ham igen. Han var jo min slave nu, så også derfor var han mit ansvar.


Kapitel 2: Et venskab opstår

Den næste morgen vågnede jeg ved, at solens første stråler ramte mit ansigt. Jeg gned mine øjne, og så at Alexander allerede var oppe, og igang med at gøre mit bad klar. Hvor tidligt havde han lige været oppe, siden at han allerede kunne gøre mit bad klar nu. "Godmorgen my lady, har De sovet godt og fredfyldt?" Sagde han høfligt, og kom hen til mig med min silke morgenkåbe. "Godmorgen Alexander, ja jeg har sovet meget behageligt, hvor tidligt var De lige oppe?" sagde jeg, og tog morgenkåben på. "Jeg har været oppe, siden før solen stod op my lady" sagde han, og gik ud af kammeret, imens jeg gik i bad.

Jeg hang min morgenkåbe og min natkjole på døren, og satte mig så ned i det varme vand. Jeg smilede, for Alexander havde gjort vandet i den helt rette temperatur. Så vandet var hverken for varmt, eller for koldt. Jeg slappede helt af, hvilket jeg ikke havde gjort i længere tid. Da jeg var færdig med mit bad, tog jeg mit håndklæde og fik mig tørret.

 Jeg gik ind til min seng, og så der var lagt en kjole frem til mig. Jeg smilede, og tog kjolen på. "Alexander kom lige, og hjælp mig med at lukke min kjole!" kaldte jeg, og så hen imod døren. Alexander kom ind, og gik hen til mig. Han lukkede min kjole, og bukkede for mig. Jeg opdagede, at hans ene kind var helt rød. "Alexander hvad er der sket med din kind?" spurgte jeg lidt bekymret. "Det er intet, som De skal bekymre deres fine lille hoved om my lady" sagde han høfligt. Jeg lagde min hånd på hans kind. "Alexander du er min slave, og det bekymre mig, at du har fået så rød en kind" sagde jeg bekymret. Det nyttede ikke, jeg kunne overhoved ikke få det ud af ham. Jeg gik hen til mit sminkebord og tog et silkebånd. Jeg bandt det om Alexanders hals og tog ham med ud på badeværelset, og fik duppet hans kind. 

Efter det gik jeg ned i spisestuen, for at få mig lidt morgenmad. Alexander fulgte med mig, som han nu skulle. Jeg så på ham, og tog fat om hans arm. Han så ind i mine øjne, og jeg smilede blidt til ham. Da vi kom ind i spisesalen, gik jeg hen til min plads og satte mig der. Alexander gik hen til væggen og stillede sig der. Jeg rejste mig, og gik hen til ham og hev ham med hen til bordet, og skubbere ham ned i en stol. "My lady jeg er ikke som Dem og Deres familie, jeg er ikke adelig, jeg kan da ikke sidde ved samme bord som Dem" sagde han usikkert. "Jo du kan, for du er min slave, og du er min ven Alexander, så det kan du altså godt" sagde jeg til ham, og satte mig igen på min stol. Jeg tog min bolle og smurte den, og så på Alexander. Jeg så, at han intet havde taget. Jeg lagde den smurte bolle på hans tallerken, og skænkede lidt juice op til ham. "Spis lidt Alexander, ellers bliver du syg, og det vil gøre mig rigtig ked"sagde jeg og tog fat om hans hånd. Han så på mig, og tog så bollen og bed i den. Jeg smilede lidt og smurte så en ny bolle, jeg ville ikke have, at han blev syg. Jeg så ham jo som en ven, og ikke som en slave.

Efter maden gik jeg ud i haven, og jeg havde taget min bog med ud. Jeg lagde et tæppe på græsset, og lagde mig der på. Der lagde jeg så i noget tid, men jeg faldt også i søvn over min bog. Da jeg åbnede mine øjne igen, opdagede jeg, at jeg ikke lagde udenfor mere, men at jeg lagde inde på mit eget værelse. Jeg så rundt, og så Alexander komme ind. Hans kind var mere rød end før, og denne gang blødte den også. Han så ned, som om han ikke kunne se på mig. Jeg gik hen til ham, og tog ham ind i mine arme. Han så overrasket på mig, men lagde så sine arme om mig, og begyndte at græde. 

"Alexander fra nu af skal du fortælle mig alt hvad der sker, jeg kan ikke lide at se min ven og slave være så ked, lov mig det søde ven" sagde jeg til ham. Han nikkede. Efter det fortalte Alexander mig alt, og vores venskab voksede mere og mere, dag for dag.


Kapitel 3: Forbudt Kærlighed

Der var nu gået næsten et helt år, siden at Alexander blev min slave. På bare det ene år, havde han udviklet sig meget. Han var blevet mere selvsikker, og han kunne alle mine gøremål udenad. Så han mindede mig tit om dem, når det var at jeg glemte dem. Vi var blevet rigtige gode venner, selvom vi nu ikke havde den samme titel i vores samfund. Men hver gang jeg hørte ham tale med vagterne, eller med tjenestefolkene, så blev jeg altid helt blød i knæene. Var jeg mon faldet for ham, det håbede jeg lidt, for hver gang han var ved siden af mig, så kunne jeg høre mit hjerte banke, og give mig en varm følelse i hele kroppen. Men mon han også havde det sådan, for på det sidste så havde han ikke kunne se mig i øjnene, og det gjorde mig lidt trist.

En dag hvor jeg sad og syede med min mor, måtte jeg ligge mit broderi fra mig, og tage mig til hoved. Jeg kunne ikke finde rundt i mine egne følelser, jeg var nu helt sikker på at jeg var forelsket i Alexander. "Mor er det enlig meget forbudt at forelske sig i sin slave, for jeg tror altså, at jeg er dybt forelsket i Alexander, og jeg ved ikke, om han har det på den samme måde, som jeg nu har det angående ham" sagde jeg og så på min mor. "Det ved jeg faktisk ikke Annabelle, din far har aldrig snakket om reglerne angående forelskelse og slaverne, men vi kan da finde ud af, om Alexander også er forelsket i dig" sagde mor, og kaldte på Alexander. 

Jeg så imod døren og rødmede, da jeg så Alexander komme ind. "De kaldte my lady, hvad kan jeg gøre for Dem." sagde Alexander og kom hen til os. Jeg så ned, mest for at skjule at jeg rødmede. "Alexander jeg vil gerne høre, hvad dine følelser for Annabelle er, om du elsker hende eller hvad du gør" sagde mor og så på ham. Alexander smilede og lagde en hånd på min skulder, og det fik mig til at se op. "My lady mit hjerte slår altid et ekstra slag når jeg er nær Annabelle, jeg vil kun gøre alt for hende, flere gange kan jeg ikke engang sige et ord til hende, uden at jeg begynder at sige underlige ting som der ikke er hoved og hale i, jeg mener, at Annabelle er en smuk og dejlig ung lady, og hvis jeg ikke var hendes slave, så vil jeg have spurgt hende, og hun ville være dus, og måske være min" sagde Alexander og så på min mor. Jeg så noget overrasket på ham og rejste mig så op. "Føler du virkelig det for mig, elsker du mig?" sagde jeg og så på ham. Han nikkede blidt og smilede. Han tog mig ind i sine arme, og holdt mig bare ind til sig og gav mig et kys på panden. Jeg smilede lidt, og følte mig faktisk tryg i hans arme.

Vi gik ind på mit kammer, og satte sig på min seng. Han lagde sine arme om mig, og kyssede mig på munden. Jeg rødmede, men jeg gengældte hans kys og lagde mine arme om ham. Vi væltede ned i sengen, hvor vi begyndte at  kyssede hinanden mere og mere frækt. Jeg mærkede hans hånd imod mit bryst, og en hånd imellem mine ben. Jeg tænkte ikke videre over det, da jeg tog trøjen af ham. Godt nok var jeg ikke mere end seksten år, men jeg ville virkelig gerne have min første elskov sammen med ham. Vi fik tøjet af hinanden og lagde os ned i sengen. Vi rørte ved hinandens kroppe, og lagde tæt. 

Jeg rødmede, da jeg mærkede, han pressede en finger ind i mig, og et lille støn kom over mine læber. Med et lagde jeg under ham, og mærkede hans krop ovenpå min. Han trak sin finger ud af mig, og viste mig den, den var helt klisteret, hvilket jo betød, at jeg måtte være våd. Jeg rødmede meget flovt, og gemte mit hoved under en pude. Alexander tørrede sin finger i lagnet, og pressede så sin lem ind imod mit underliv. Jeg så lidt nervøs på ham, for jeg havde aldrig prøvet det før. "Vær forsigtig ved mig, jeg har aldrig prøvet det før, jeg er jo en jomfru" sagde jeg og så på ham. Han smilede og pressede sig ind. Jeg ville skrige, men kunne ikke, da Alexander kyssede mig på munden. Imens vi kyssede, begyndte han at bevæge sig. Jeg kunne ikke fatte at min uskyld virkelig gik til ham. Jeg bed sammen da min jomfruhinde blev brudt, og holdt mere om Alexander for at skjule at det gjorde ret så ondt. Alexander så på mig, og smilede. "Det betyder at du er en kvinde nu Annabelle" sagde han og trak sig derefter ud. Han lagde sig ved siden af mig, og smilede godt tilfreds. Jeg lagde mig ind til ham, og begyndte at gabe. Vi var begge meget trætte efter vores elskov, så vi faldt derfor i søvn.

Da vi vågnede op igen, så vi mine forældre stå ved sengen. Min far var rasende, og vores vagter holdt deres våben imod Alexanders hals. Far hev mig væk, og jeg nåede kun lige at få fat i min silkekjole og fik den på. "Hvor vover De at tage min datters uskyld, når hun var så venlig overfor Dem, jeg forviser Dem her med fra min ejendom og land, og hvis jeg ser dig her nær min datters kammer, så dræber jeg dig dit utøj" sagde far og smed Alexander ud. Jeg græd ulykkeligt ind til min mor, jeg elskede jo ham af hele mit hjerte. Hvordan kunne far dog finde på at knuse mig sådan, at forvise den eneste mand som jeg nogensinde ville elske.

 

Kapitel 4: Genforening 

Jeg sad og så ud af mit vindue på mit værelse, siden min fader havde forvist Alexander for 3 år siden, havde jeg ikke været ude af mit værelse. Jeg drømte dag og nat om at se ham igen, men som årene var gået, blev min drøm svagere og svagere. Mor kom tit ind til mig, for at se til mig. For hun var meget bekymret, da jeg ikke ville spise eller drikke noget af det tjenestefolkene kom med. Jeg ønskede bare så brændende at dø, så kunne jeg være sammen med min elskede i døden, når jeg ikke kunne i livet.

På min fødselsdag fik mor mig overtalt til at komme ud af værelset og i en fin kjole. Jeg gik ned i den smukke stue, jeg viste ikke et blik til min fader. Mange unge mænd var kommet, far havde åbenbart planlagt, at der skulle være bejlere på min fødselsdag. Typisk den hjerteløse mand, at vil gifte mig bort, nu da jeg fyldte nitten. 

Men da jeg hadet min far, så afviste jeg dem alle. Dog kom der med et en meget flot mand ind, så jeg så væk. "Så er jeg her igen sir, selvom De sendte mig bort den dag, hvor Annabelle mistede sin uskyld til mig" sagde den unge mand til far. Jeg så på ham, kunne det virkelig være Alexander. Jeg rejste mig op og gik hen til ham, og lagde min hånd mod hans kind. "Alexander...." sagde jeg og mærkede gråd i min hals. Han nikkede kærligt. "Ja min elskede Annabelle, det er mig, din Alexander, jeg er tilbage" sagde han. Jeg sprang ind i hans arme og kyssede ham på munden, imens løb tårerne ned af mine kinder. Alexander holdt mig meget tæt ind til sig, og jeg kunne mærke hans muskler, hvilket fik mig til at rødme en del. 

"Sir jeg er kommet for at anmode om Annabelles hånd i ægteskab, jeg er en velhavende mand nu, så hun vil ikke komme til at mangle noget" sagde han til min far. Jeg så på dem, og bed mig i læben. Jeg elskede jo Alexander, og jeg elskede min far, men ville ikke have at de skulle komme i krig med hinanden på grund af mig. "Hvad ejer De så unge Alexander" sagde far. "Jeg ejer det store hestestuderi, samt godset Roseheart, jeg er godsejer nu" sagde Alexander. 

Far blev helt stille, og jeg vidste at det betød, at han tænkte. Desværre gjorde det mig ret urolig, for hvad nu hvis han ville afvise Alexander. Det ville så meget knuse mit hjerte, for jeg elskede Alexander så højt, og jeg vidste at han også elskede mig. Far så på os og smilede så. "Hvis du lover, at aldrig vil vælge en anden kvinde, så godkender jeg din anmodning om min datters hånd" sagde far. "Sir Annabelle er mit liv, jeg vil heller miste livet, end at lade en anden kvinde komme ind i mit hjerte" sagde Alexander.

Efter det gjorde mine forældre klar til et stort bryllup mellem Alexander og mig. Jeg glædet mig, for nu skulle jeg blive hustru til den mand som jeg elskede af hele mit hjerte. Hele landsbyen kom til det store bryllup mellem mig og Alexander, både bønder og adelige. Jeg kom ind i kirken i en smuk kjole, og mit lange hår var sat smukt, hvor tjenestefolkene virkelige havde fremhævet mine krøller. Jeg så på Alexander, som ventede på mig. Han smilede af hele sit hjerte, og det kunne jeg se. Jeg gik hen til ham og tog hans hånd.

Efter brylluppet fejrede vi brylluppet hjemme hos mine forældre, hvor alle lykønskede os. Jeg holdt om Alexander og smilede. Det var så underligt at huske tilbage på, at Alexander som nu var min ægtemand, engang havde været min slave. Men en ting var nu sikkert, han havde været My first and only love.

SLUT.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...