Dear Book of Madness

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jul. 2014
  • Opdateret: 20 sep. 2014
  • Status: Igang
Dear Book of Madness, er en bog om mig. Kald det en dagbog, kald det en selvbiografi, jeg er ligeglad. Jeg er en teenage pige, med problemer og glæder som alle andre i verden. Men verden handler ikke om mig, der er faktisk ikke ret meget der handler om mig. Det er derfor jeg skriver det her. Jeg har brug for der er noget her i verden der handler om mig, og det gør den her Movella. Credits to agnes-cecile on deviantart.com who made the picture i used on my cover.

15Likes
15Kommentarer
1688Visninger
AA

34. Dear Book of Madness 0033

 

The End.


Der var engang en pige. En pige med øjne så blågrå som himlen på en skyet eftermiddag, og hår så lyst som kornet efter regn. Denne pige, hed Anne-Théa

Anne-Théa var en fornuftig pige, vild og måske en smugle skør. Men fordi hun var sådan var hendes barndom ikke nem. Uden nogen der forstod hende og uden nogen til at hjælpe når det blev hårdt var hun fortabt. Men hun huskede altid at smile, for allerede der havde hun forstået at man er nød til at skabe sin egen lykke.

Årene gik og hun voksede op, der skete ændringer i hendes liv der på en gang gjorde alting bedre og værre. Hun lærte at skrive og tegne, og indså mens hun gradvist blev bedre, at hendes kærlighed for dette var altoverskyggende.

Hun lærte, at hendes mor var en fantastisk og varm person, der altid stod klar til at hjælpe, og hun lærte også at hendes fjollehoved af et far måske ikke var så tosset igen. En nær kontrakt med døden havde fået hende til at indse, at man er nød til altid at sige når man elsker nogen. For hver dag kan blive den sidste.

Og som hun blev bedre til at forstå hvordan tingene passede sammen for hende, overvandt hun frygten for at blive dømt på forhånd. Hun lærte at man skal spørge direkte hvis der er noget man vil vide, eller bede om det hvis det er noget man vil have.

Det hændte at hendes tolerance blev presset en gang imellem, og snart indså hun at det at tilgive ikke var så let som man kunne ønske. 

Men vigtigst af alt, så lærte Anne-Théa at være lykkelig. Ikke hele tiden, men meget af tiden. Hun lærte hvordan hun ved at huske på alle de gode og smukke ting i livet kunne vende en dårlig dag til det bedre. Hun fandt sin lykke gemt indeni hende.

 

 

 

 

Tak, 
til jer der har læst mine ord og forsøgt at forstå.
Jeg sætter stor pris på at I har støttet mig gennem alt skriverriet, og det 
ærgrer mig at jeg er nød til at slutte. Men jeg har desværre brug for at bruge min
inspiration på andre ting, som billeder og tegninger og alt muligt!

Men bare rolig, hvis jeg kan, skal jeg nok inddrage jer i det jeg laver.

 

 

 

 

 

 

Underskrevet:
Anne-Théa R. Uldal.
 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...