Dear Book of Madness

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jul. 2014
  • Opdateret: 20 sep. 2014
  • Status: Igang
Dear Book of Madness, er en bog om mig. Kald det en dagbog, kald det en selvbiografi, jeg er ligeglad. Jeg er en teenage pige, med problemer og glæder som alle andre i verden. Men verden handler ikke om mig, der er faktisk ikke ret meget der handler om mig. Det er derfor jeg skriver det her. Jeg har brug for der er noget her i verden der handler om mig, og det gør den her Movella. Credits to agnes-cecile on deviantart.com who made the picture i used on my cover.

15Likes
15Kommentarer
1689Visninger
AA

24. Dear Book of Madness 0023

 

Forventninger og Skuffelse-smuffelse. 


Forventninger, vi har dem alle sammen. Forventninger til hvordan dagen skal være, forventninger til vennerne, forventninger til de oplevelser der venter i fremtiden, og som så ofte... Forventninger der fører til skuffelse.

Jeg har forventninger til mange ting selvom jeg prøver at lade være. Jeg havde en forventning om at jeg ville få lavet en helt masse i dag, mens jeg i virkeligheden har brugt rigtig meget af min til på... du gættede rigtigt, ingenting! 

Men det er egentlig ret mærkeligt, for hvem siger at det er dårligt at lave ingenting? Jeg er sikker på at det er godt ikke at lave for meget altid. Men det var fordi jeg forventede at få lavet en masse, at jeg blev skuffet.

Egentlig bør vi ikke rigtig blive skuffede over sådan noget. Det er godt at sætte mål, og det er trist hvis man ikke når dem. Men det er da bedre at fokusere på det positive.

Jeg må konstant leve med skuffelse, fordi jeg skruer mine forventninger op, uden at være bevidst omkring det. Uden at tænke nærmere over det forventer jeg bare at der vil blive tid til at hygge med min familie i weekenden, og jeg forventer at mine venner vil være online så jeg kan få fat i dem. Jeg forventer også at jeg kan komme ud at shoppe med min mor. Forventninger, forventninger og atter forventninger.

Hver af de eksempler på forventninger jeg har givet her, er blevet fulgt af skuffelse for mit vedkommende. Noget jeg vel egentlig burde lære noget af.

Forvent ikke noget, for så bliver du ikke skuffet, kun glædeligt overrasket.

Lettere sagt en gjort, huh? Prøv selv at tænke efter, du har utrolig mange forventninger, det kan jeg garantere. Altså det er ikke altid vilde forventninger. Det kan for eksempel bare være en forventning om at man kan få sig en toast til morgenmad, eller en forventning om at man kan cykle i skole uden de store problemer. Se det er forventninger, der oftest bare går som man vil have det. Men når det så ikke går helt sådan... BAM! Skuffelsen stak sit grimme ansigt frem igen.

Men det er alt sammen forventninger du har til verden. Men hvad med de forventninger andre har til dig? Med dem har jeg det sådan lidt 'det er da lige meget!' men jeg forventer at andre derude har det som om, at der er ting der forventes af dem.

Det er nemlig sådan, at hvis du gør noget i et stykke tid eller bare er en person. Så har folk forventninger om at du bliver ved med det. For eksempel forventer Heksen at jeg tager mig af vasketøjet, og jeg forventer at min far laver mad. Det er forventninger man ikke tænker nærmere over, men de er der.

Jeg tager mig ikke så ofte af folks forventninger, som jeg tager mig af hvad jeg bør gøre og hvad der ikke er nødvendigt. Der er også folk der har forventninger til at jeg opfører mig på en bestemt måde henne i skolen, og sådan. Små forventninger, som vi ofte lever op til. Men når vi så ikke gør...

"Jeg er skuffet over dig." 

Det er værre at høre de ord, end selv at være skuffet over noget. For man ved hvordan skuffelse føles, og det er ret så ubehageligt. Så når andre siger at det er på grund af mig, at de føler sig skuffede. Så føler man sig skyldig.

Det er oftest sådan forældre får deres børn til at leve op til deres forventninger, og det værste er, at selvom man ved at de bruger deres pokkers forventninger imod dig, er der intet man kan gøre. For når din mor kigger dig i øjnene og siger:

"Jeg er ikke vred, bare skuffet."

Kunne man lige så godt bare sige at det er din skyld det hele. Eller det er måske kun mig der har det sådan? Jeg hader at skuffe folk, men samtidig skal jeg også have forståelse for hvilke forventninger jeg vil leve op til og hvilke jeg ikke vil.

En ting er sikkert, jeg skal helt klart arbejde med at skrue ned for forventningerne. For selvom man siger at forventningens glæde er den bedste, er skuffelsen der følger efter nok til at smadre al glæde man har følt ved forventningen.

Det ved jeg, for jeg forventede at jeg skulle have thaimad med min familie i dag, men Heksen havde pludselig ikke lyst alligevel. Så nu sidder jeg her, skuffet og utrolig sulten,. Mens jeg prøver at distrahere mig selv med ord og tanker, for ikke at smutte ud i køkkenet og ringe efter en pizza.

Suk...

 

Underskrevet:
Thaimad.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...