Dear Book of Madness

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jul. 2014
  • Opdateret: 20 sep. 2014
  • Status: Igang
Dear Book of Madness, er en bog om mig. Kald det en dagbog, kald det en selvbiografi, jeg er ligeglad. Jeg er en teenage pige, med problemer og glæder som alle andre i verden. Men verden handler ikke om mig, der er faktisk ikke ret meget der handler om mig. Det er derfor jeg skriver det her. Jeg har brug for der er noget her i verden der handler om mig, og det gør den her Movella. Credits to agnes-cecile on deviantart.com who made the picture i used on my cover.

15Likes
15Kommentarer
1698Visninger
AA

17. Dear Book of Madness 0016

 

Savn.


Overskriften savner ord og jeg savner... Noget. Haha, tja jeg tror vel at alle går og savet noget i deres liv. Det er en del af det at være menneske, der er altid et eller andet der mangler.

Men det er nu værst når det der mangler er noget der var der før. Som skolen for eksempel, når der går lang tid uden den til at fylde ens liv begynder man at savne den. Både fordi den giver ens tid lidt større betydning, og fordi det er via skolen at man møder sine venner og klassekammerater.

Jeg savner mange ting. Jeg savner vinteren, foråret og efteråret. Jeg savner følelsen af sand under træerne, samtidig med at jeg længtes efter fornemmelsen af at have et mål. 

Men mest af alt savner jeg det simple.

Det føltes som om det er flere hunrede år siden jeg sidst har haft et liv der bare var simpelt. Simpelt er ikke altid godt, det ved jeg. Men selv de bedste må da længtes efter følelsen af bare at have alting enkelt og nemt. 

Desværre er det sådan at hvis du vil leve, er det ikke simpelt.

Det var aldrig simpelt mellem mig og Linealen. I hvert fald ikke for mig, måske var det i virkeligheden utroligt simpelt for ham. Det er ikke til at sige.

Nu undrer du dig sikkert over hvem pokker jeg taler om når jeg siger Linealen, men det er ikke vigtigt endnu. Det eneste der er vigtigt er at jeg savner vores venskab, sådan som det var.

Linealen, det er hvad jeg kalder ham, for han var som en lineal. Simpel, logisk og komplet uundværlig i visse situationer. Som når man føler sig helt alene i verden, eller bare mangler nogen der har samme interesser. Eller værre endnu, når man mangler en der forstår hvad man siger, selvom man bruger fremmedord og korrekt grammatik. 

Der var en tid hvor jeg talte med ham hele tiden. Den tid er ikke mere, og jeg skal nok skrive om det på et senere tidspunkt. 

Jeg savner vores samtaler. Men jeg savner ikke hans ignorance eller hans ringe forståelse af følelser.

Jeg savner uvidenheden. Den tid i ens liv, hvor man ikke kunne forestille sig at der fandtes sultne børn der ikke får mad, den tid hvor man ikke kunne se hvordan noget nogensinde skulle kunne ændre sig. En tid hvor man stolede blindt på den verden omkring en.

Min tillid til verden er svundet med årene, og jeg savner den.

Jeg savner Stjerne. Selvom hun blot har været væk i to dages tid. Savnet har fået mig til at se hvor meget jeg elsker at tale med hende, og hvor forsigtig jeg skal være nu hun er en af de personer jeg støtter mig til.

Jeg savner den tid hvor det ikke var så let at blive svigtet.

Jeg savner den gnist der plejede at være i de historier jeg skriver med Sky. Den fantastiske gnist det tændte lyset i mine øjne og fik et bredt smil til at forme sig på mine læber hver gang jeg skrev med hende.

Jeg savner den tid hvor jeg ikke havde problemer med at læse dårlige og kedelige tekster.

Når en af mine forældre er bortrejst savner jeg dem, og hvis min lillebror er væk en eftermiddag savner jeg også ham.

Familien er let at savne, det er derfor det er så svært at håndtere når familie dør. Det bør ikke ske, for man kommer til at savne dem noget så forfærdeligt. Det er jo dem der følter ens liv mest, i hvert fald i mange tilfælde. 

Jeg savner solen, og jeg savner månen.

Jeg savner ture med bus og jeg savner ture på cykel.

Der er så mange ting at savne, og så lidt man kan gøre ved selve savnet.

Hvis du savner noget, som kommer tilbage, er du heldig. Men hvis du savner noget der aldrig kommer tilbage er du fortabt. Det er egentlig ret trist med savn. Savn der efterlade følelsen af at mangle noget.

Nogle gange stikker savnet så dybt at man kan mærke et hul indeni, og en smerte der stykker dyb nok til at få tårer til at prikke i ens øjne. Det er et stort savn, et savn der bygger på kærlighed. En mur bygget ikke kun med kærlighed, men også med savn er den stærkeste slags mur, det er jeg sikker på.

Jeg savner alt muligt, men jeg savner det i stilhed. For ingen gider lytte til en pige der savner lyset så snart lampen bliver slukket.

 

Underskrevet:
Pigen er savnede kærlighed.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...