Dear Book of Madness

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jul. 2014
  • Opdateret: 20 sep. 2014
  • Status: Igang
Dear Book of Madness, er en bog om mig. Kald det en dagbog, kald det en selvbiografi, jeg er ligeglad. Jeg er en teenage pige, med problemer og glæder som alle andre i verden. Men verden handler ikke om mig, der er faktisk ikke ret meget der handler om mig. Det er derfor jeg skriver det her. Jeg har brug for der er noget her i verden der handler om mig, og det gør den her Movella. Credits to agnes-cecile on deviantart.com who made the picture i used on my cover.

15Likes
15Kommentarer
1697Visninger
AA

14. Dear Book of Madness 0013

 

Jeg ville tage 7 over 12 til hver en tid.


Jeg mener det, jeg ville elske at opgive alle mine 12-taller til gengæld for 7-taller. 

Alle dem der siger at folk der får gode karakterer er irriterende når de bekymrer sig, og alle der mener at dem med 12 skrevet på deres lektie bare har det let, de tager fejl!

Jeg mener en ting er at få 7, så ved man at der er noget der er gjort forkert og man får god feedback. Så man kan forbedre sig.

Tro det eller ej, der er altid plads til forbedringer. Lige meget hvad man laver er der altid en eller anden måde det kan gøres bedre, for perfektion findes altså ikke. 

Når man får 12 det meste af tiden, hvad vej kan det så gå? Fra 7 kan det gå op til 10 og derefter til 12. Men fra 12 kan det kun gå nedad. Det er derfor jeg altid bliver så nervøs, og bange, og ubehagelig tilpas når der er prøver eller tests.

Man kunne sige at det er som om jeg er klatret op i et tårn. Når man bare fokuserer på at komme opad, så fokuserer man ikke på hvor langt ned der er. Men så snart man når toppen, kan man lige pludselig ikke lade være med at kigge ned.

Jeg er så bange for at falde. Jeg er så bange for at skuffe folk. Jeg er så bange for at gøre noget forkert.

Sådan er det når nogen siger 'det der er fantastisk, bliv ved med det'

Det man før bare gjorde uden at tænke nærmere over det, bliver pludselig noget som folk forventer af en, også bliver man alt for opmærksom på hvad man laver. Det er alt for nemt at gå i panik, når man står der, på toppen af tårnet.

Det værste af det hele er at jeg ikke har fortjent de skide 12-taller! Jeg behøver ikke engang gøre mig umage, for min forskruede hjerne fungerer på en eller anden måde sådan, at det andre ikke forstår, det kan jeg nemt få til at give mening.

Egentlig hænger det vel meget godt sammen med at jeg har et lidt usædvanligt hoved.

Hvis man sammenligner det arbejde jeg lægger i en opgave der giver et tolvtal, med det arbejde en anden lægger i en opgave til et syvtal, ville man sikkert opdage at vi laver det samme stykke arbejde. 

Det er lidt som at snyde, og jeg føler at jeg har en unfair fordel over de andre. Men det er jo mit hoved! Selvom jeg ikke skulle arbejde så hårdt for den viden jeg har, har jeg stadig skulle arbejde.

Sagen er den, at jeg mener at jeg mangler motivation. Jeg kunne blive meget bedre end jeg er nu. Men fordi jeg allerede er bedre end de fleste får jeg 12. Hvorfor kan jeg ikke få et særligt syv tal. Sådan et der siger 'Hey, du er bedre end dem på din egen alder, men du kan altid gå i gang med at indhente dem der er 2 år ældre! held og lykke'

Ja, for så ville jeg have en grund til at lægge ekstra arbejde i, og lærerne ville prøve at motivere mig til at hæve mine karakterer. 

Se selv, det er så meget nemmere at få 7! Eller 4! Alt under 12 er fantastisk, for det kan få dig til at arbejde. Sæt pris på dine tal, lige meget hvad andre siger.

Det er lige gået op for mig at det her indlæg kan virke lidt snobbet. Jeg mener, især for dem der kæmper for at få 12-taller. 

Men det er som man siger, græsset er altid grønnere på den anden side. Det er sikkert også tilfældet her. Så hvis du har et fint 7-tal, så vær klar over at jeg hellere end gerne ville bytte med mit 12 tal. 

Der er også dem der er ordblinde, eller dem der har ekstra svært ved grammatik. Dem skal man også tænke på, de kæmper meget hårdere for at opnå det samme som dem der ikke har de store udfordringer.

Bare vid, at jeg beundrer alle jer der kæmper for at få gode karakterer, og jeg håber det lykkedes for jer at få det dumme 12-tal. 

 

Underskrevet:
Jeg falder snart.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...