Dear Book of Madness

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jul. 2014
  • Opdateret: 20 sep. 2014
  • Status: Igang
Dear Book of Madness, er en bog om mig. Kald det en dagbog, kald det en selvbiografi, jeg er ligeglad. Jeg er en teenage pige, med problemer og glæder som alle andre i verden. Men verden handler ikke om mig, der er faktisk ikke ret meget der handler om mig. Det er derfor jeg skriver det her. Jeg har brug for der er noget her i verden der handler om mig, og det gør den her Movella. Credits to agnes-cecile on deviantart.com who made the picture i used on my cover.

15Likes
15Kommentarer
1677Visninger
AA

11. Dear Book of Madness 0010

 

Jeg er smuk, og det er du også.


Jeg mener det. Jeg er en virkelig smuk person. Ja, det kan godt være at jeg hele mit liv er blevet kaldt klam. Ja, det er også muligt at jeg blev mobbet og holdt udenfor. Og ja, det er sikkert muligt at jeg er den eneste der kan se hvor smuk jeg er. Men det er også fint.

For så længe jeg tror på det, hvorfor skulle andre så ikke kunne komme til at tro på det?

Hver dag når jeg kigger mig i spejlet finder jeg noget som jeg kan være glad for. Måske er det mine smukke blå øjne, måske er det mit skønne hår, eller måske er det mine fantastiske hænder. Der kan forme ler og male med pensel.

Det er altid noget smukt at finde i en person. Tro mig. Jeg udfordrer dig! Prøv du bare og stil dig foran spejlet og find noget smukt ved dig selv. Det er faktisk ikke så svært.

Men åh. Så snart man siger smukt, kommer der også noget grimt. For eksempel, kigger jeg på mit kønne hår og så ser jeg pludselig min næse. Måske synes jeg den er for stor, måske for lille. Men så er det jeg spørger mig selv. Hvorfor synes jeg den er for et-eller andet, hvorfor kan den ikke bare være lige til pas?
Jeg skal sige dig hvorfor, det er fordi at hende min veninde har en mindre næse, og kvinderne i bladet har heller ikke store næser, min mor har ikke engang en stor næse. 
Det er nemlig sådan, at så snart du spørger hvorfor, kommer der et svar som involverer andre. Men det svar bør ikke handle om andet end dig selv.

Jeg kan kigge mig i spejlet og blive irriteret over mine lår, men når jeg så spørger mig selv hvorfor synes JEG det er irriterende at have mine lår, uden at jeg må tage hensyn til andres mening. Er det umuligt at finde et svar.

Okay jeg ved alt det her er lidt kludret, men det er bare fordi jeg er lidt søvnig. 

Her er mine tre nemme trin.
Kig dig i spejlet > Indse at du er fantastisk som du er > Bliv ved med at gentage det.

Jeg gør det hele tiden. Så nu kan jeg med sikkerhed sige til jer alle sammen; At jeg synes at jeg er fantastisk! Og når jeg synes det, er det lige meget hvad andre synes.

Jeg har rigtig meget selvtillid, og jeg er sikker på at folk vil kalde mig smuk en dag. Alt det kommer af at jeg er i stand til at se på mig selv og finde skønhed. Selv hvis jeg har bøjle og briller. Selv hvis jeg er lav og har underlige fødder. Selv hvis jeg ikke lever op til samfundets standart. 

Jeg er perfekt, og det er du også. Husk det, altid. Lad aldrig nogen overbevise dig om andet.

P.S Jeg elsker mig selv rigtig meget, og det er jeg stolt af!

 

Underskrevet:
Smukkere end Smuk.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...