Dear Book of Madness

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jul. 2014
  • Opdateret: 20 sep. 2014
  • Status: Igang
Dear Book of Madness, er en bog om mig. Kald det en dagbog, kald det en selvbiografi, jeg er ligeglad. Jeg er en teenage pige, med problemer og glæder som alle andre i verden. Men verden handler ikke om mig, der er faktisk ikke ret meget der handler om mig. Det er derfor jeg skriver det her. Jeg har brug for der er noget her i verden der handler om mig, og det gør den her Movella. Credits to agnes-cecile on deviantart.com who made the picture i used on my cover.

15Likes
15Kommentarer
1687Visninger
AA

8. Dear Book of Madness 0007

 

Min uendelige inspiration.


Det er både en forbandelse og en velsignelse at være så inspireret som mig. Hvis jeg ønsker det skal jeg bare kigge rundt, også pludselig får jeg en ide til en historie eller en karakter. Mit hoved er så fyldt med oplevelser, tanker og billeder at det næsten er umuligt ikke at finde på historier hele tiden.

Men det er også et problem, når man hele tiden har så mange ideer. De er svære at fastholde, fordi mit hoved er så fyldt at de mindste tanker er flygtige og kortlivede. 

"You can't fill a cup that is already full" -Avatar. 

Men så må jeg jo bare skaffe mig en ny og større kop, ikke? 

Alle de ideer jeg mener, er værd at fastholde skriver jeg ned. Jeg har et dokument på min computer der er 15 sider langt, fordi det er fyldt med alle de ideer jeg har fået siden jeg var 13. Man kan godt se hvilke ideer der tilhører den yngre mig.

For eksempel, ville jeg engang skrive en historie om en pige der opdagede at hun var en fe. Hun skulle så få andre til at tro på at hun var en fe, ellers ville hun forsvinde.

Nu er mine ideer anderledes. Mere realistiske, og spændende. Eller måske ikke. En ting er sikkert, de er mindst lige så fantasifulde som tidligere.

Tag bare min nyligste ide til en karakter. Hun hedder Poppy, og hun er 17 år gammel. Hun ligner egentlig en ret normal pige, min hun har overnaturlige evner. (jeg ved hvad du tænker, åh nej totalt clinche! men læs nu lige videre...) Poppys evne går ud på at hun kan skabe illusioner, fantastiske illusioner, der kan være så virkelige at man kan røre dem.
Hende Poppy her, flygtede fra sit hjem og sin familie da hun en dag opdagede at den tvillingesøster, som hun hele sit liv havde stolet på og elsket, var en af hendes egne illusioner. En illusion så god, at alle troede søsteren var en virkelig person, selv Poppy.
Nu arbejder Poppy som vejleder på en Camp for overnaturlige unge, og hun har det godt. Men hun er alligevel bange for at bruge sine evner fuldt ud, af frygt for at hun igen skal skabe en illusion som hun selv ender med at tro på.

Haha. Undskyld, jeg blev vidst revet lidt med. Men det er det jeg mener! Det kommer bare, som en ustoppelig flod der hamrer ind i mit hoved, og jeg ved at jeg aldrig får skrevet historien om Poppy, for inspirationen hiver mig med videre.

Det er så helt igennem trist at tænke på det. At tænke på hvor mange fantastiske fortællinger der er fanget i mit hoved. Jeg har brug for hjælp!

Det er der både Stjerne og Sky og alle andre jeg skriver med, kommer ind i billedet.

(Sky er forresten en pige som jeg har skrevet med i snart 1 år og 6 måneder. Hun er ikke fantastisk til at skrive. Men vi skriver sammen alligevel. Sky er forresten heller ikke hendes rigtige navn. Ligesom min internet-søster ikke hedder Stjerne og min mor ikke hedder Heksen)

For at mit hoved ikke skal bære mig videre til en ny historie så snart jeg har tænkt den første til ende, skriver jeg den. Sammen med andre. For når jeg skriver med en anden er det ikke kun mit hoved der har kontrol over hvad der sker.

Der kan pludselig ske noget som jeg ikke havde regnet med, også vælter det pludselig ind med ny inspiration, og ideer til hvad der videre kan ske, og jo mere tid jeg bruger på at tænke på en historier jo større vokser den plads som den har i mit hjerte.

I andre forfattere må jo vide, at når en historie har en plads i ens hjerte... Er man klar til at kæmpe hårdt for at holde den i live. Sådan har jeg det med et par af de historier jeg skriver med andre. Blandt andet en med Stjerne, der hedder Til verdens midte. Den handler om pigen Erin, der er udvalgt til at sikre fred i verden, og Sian en elverdreng der er villig til at dø for at profetien kan gå i opfyldelse. Nu må i ikke stjæle den fra mig vel? Jeg har stor tillid til jer, og der er den eneste grund til at jeg kan fortælle jer om mine ideer...

Hvis i mangler inspiration så gå på Deviantart. Kig på de mange billeder, bare lad det hele trænge igennem også skal noget nok komme til dig. Sådan er det i hvert fald for mig. Ellers så gå en tur i en skov, eller i en by! Tag en tur med en bus og kig på mennesker.

Jeg siger dig: Alt i vores verden kan være inspirerende.

Jeg blev engang inspireret til en historie da jeg kiggede på våde fodspor i bussen. Det var måske ikke verdens mest spændende historie, eftersom den bare handlede om en spøgelses pige der var druknet og nu hjemsøgte en bus. Hov vent. Var det virkelig noget jeg tænkte dengang eller er det bare det jeg tænker nu?

Hvem ved? Inspiration har ikke rigtig nogen tid, den kan komme fra lang tid siden, den kan komme fra fremtiden, eller nutiden.

Det jeg prøver at sige er vel at inspiration og ideer er altid, over det hele og inde i alting, også i dig! Så udnyt det. Hvis du har svært ved det så bare sig til, jeg har inspiration nok at dele ud af og jeg bidder ikke.

P.S Tjek NoAmare på DeviantART. Hendes 'favoritter' indeholder alt der skal til for at blive inspireret... Tro mig.

 

Underskrevet:
Little Miss Creative.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...