Dear Book of Madness

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jul. 2014
  • Opdateret: 20 sep. 2014
  • Status: Igang
Dear Book of Madness, er en bog om mig. Kald det en dagbog, kald det en selvbiografi, jeg er ligeglad. Jeg er en teenage pige, med problemer og glæder som alle andre i verden. Men verden handler ikke om mig, der er faktisk ikke ret meget der handler om mig. Det er derfor jeg skriver det her. Jeg har brug for der er noget her i verden der handler om mig, og det gør den her Movella. Credits to agnes-cecile on deviantart.com who made the picture i used on my cover.

15Likes
15Kommentarer
1695Visninger
AA

7. Dear Book of Madness 0006

 

 

Jeg er aldrig misundelig.


Det er da vist løgn, hva'? For hvem bliver ikke misundelig?

Jeg er sikker på at alle på et tidspunkt er blevet misundelige på et tidspunkt i deres liv. Everyone is haunted by the green eyed monster. Som jeg ville sige på engelsk.

Jeg føler ofte at lige præcis det monster er ude efter mig alt for ofte. Jeg har ikke nogen særlig grund til at blive misundelig.

Når jeg kigger mig i spejlet kan jeg godt se at jeg er smuk. Når jeg er sulten ved jeg at der er mad i køleskabet. Når jeg tegner kan jeg se at jeg er dygtig. Når jeg er sammen med min familie ved jeg at jeg er heldig. Når jeg tænker ved jeg at jeg er mere fantasifuld end de fleste. 

Men misundelse når mig alligevel, og der skal ikke meget til. Det er det som er så uhyggeligt.

Hvis jeg ser en gruppe piger i centeret bliver jeg misundelig. For de får mig til at tænke på om jeg ville have haft en gruppe veninder omkring mig som dem, hvis tingene var gået anderledes. Hvis jeg havde været mere piget, eller bare dummere. Hvis jeg havde været en medløber. Hvis... Hvis... Hvis...

Det der sker indeni når man bliver misundelig er svært at forklare. For det strider mod ens logiske sans. For når jeg kigger på gruppen af piger, kan jeg godt regne ud at det måske ikke altid har været nemt at fastholde det venskab. Hvem ved, måske er de i virkeligheden bare klassekammerater? Men jeg er misundelig alligevel.

For det de har virker bedre end det jeg har.

Græsset er altid grønnere på den anden side. Det er det man siger, og jeg ved det passer. Jeg kigger fremad og ønsker at min skolegang var slut, mens andre kigger tilbage og ønsker at den ikke var overstået endnu. 

Jalousi. Det er en af Medinas sange, du har måske hørt den? Hun sammenligner sig selv, med en pige der bare virker perfekt, og budskabet kommer klart igennem. Hun er misundelig.

Men det er jo tumpet! Nu ved du det, misundelse er tumpet! For alle har problemer, og alle tumler med et eller andet. Ville du i virkeligheden ikke hellere gå i dine egne sko, fremfor en andens? For jeg kan love dig, andres sko passer aldrig! Især ikke hvis en anden har trådt dem til først.

Jeg ville helt klart forblive mig, også hvis jeg fik chancen for at være en vildt kendt supermodel, eller noget. For jeg har selv formet det liv jeg har nu. Med alle mine valg og beslutninger.

Men selv med det sagt, ved jeg at misundelse er umuligt at undgå. Man må bare gøre sig umage for at holde den under kontrol, tja man kan måske endda bruge den til at opnå noget.

Den der misundelse kan få en til at gøre nogle meget dumme ting.

Jeg var engang for lang tid siden på besøg hos en veninde, hun havde bare det største og flotteste dukkehus. Der var små madretter, fint udskårne stole og alt muligt andet, som en lille lyshåret pige som mig kun kunne drømme om.

Da hun ikke kiggede snuppede jeg en af de små plasticmadretter og tog den med hjem. Hun bemærkede det selvfølgelig ikke, for hvad er en fra eller til når man har et helt dukkehus? Men jeg legede ofte at mine dukker skulle have mad, bare fordi jeg havde den fjollede plasticmad. 

Så kan man jo spørge sig selv om det så i virkeligheden var så forkert, der er jo ingen skade sket. Men det føltes forkert, og jeg har aldrig så meget som overvejet at stjæle en andens ting siden.

Okay jeg indrømmer det, jeg har s meget stjålet slik fra Heksen! Men det tæller ikke vel? Forhåbentlig ikke.

Jeg er også bare skide misundelig på alle jer derude! For jeres hoved er ikke lige så sært skruet sammen som mit! Eller det tror jeg i hvert fald ikke.

Se det er i virkeligheden problemet med misundelig, den tænker ikke. Den er der bare, ligeglad med at det ikke er spor logisk. jeg er for eksempel misundelig på Stjerne. Hende pigen der ligner mig. 

Det er fordi hun ligner mig så meget, men af en eller anden grund virker hun som en jeg ville være, hvis flere ting i mit liv var lykkedes. Hun blev for eksempel også mobbet, men hun havde bare fem dejlige veninder til at hjælpe hende igennem det.

Det er irriterende! For helt ærligt, jeg har det jo fantastisk, så hvorfor vil den dumme, irrationelle misundelse ikke gå væk?

Man må vel bare lære at leve med den. Lære at kontrollere den, så man ikke stjæler ting fra folks dukkehuse eller bliver fjendtlige overfor folk der egentlig ikke har gjort noget. Man må bare leve med følelsen af tristhed, der følger med når man vil have noget man ikke kan få.

Det bedste man kan gøre er vel, at tænke over om du har noget som andre kunne være misundelige over. For så kan man nemmere acceptere at, selvom man ikke altid kan få det man peger på, kan man altid beholde det man har.

 

Underskrevet:
Gid jeg aldrig var misundelig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...