Dear Book of Madness

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jul. 2014
  • Opdateret: 20 sep. 2014
  • Status: Igang
Dear Book of Madness, er en bog om mig. Kald det en dagbog, kald det en selvbiografi, jeg er ligeglad. Jeg er en teenage pige, med problemer og glæder som alle andre i verden. Men verden handler ikke om mig, der er faktisk ikke ret meget der handler om mig. Det er derfor jeg skriver det her. Jeg har brug for der er noget her i verden der handler om mig, og det gør den her Movella. Credits to agnes-cecile on deviantart.com who made the picture i used on my cover.

15Likes
15Kommentarer
1677Visninger
AA

6. Dear Book of Madness 0005

 

 

Advarsel, metaforer på vej! 


Jeg var på stranden i dag, og det var fantastisk. Bølgerne, saltet, himlen. Det hele var perfekt, og mens jeg stod derude i vandet, med fødderne begravet i sandet og vinden der hev i håret, kunne jeg ikke lade være med at tænke på at det at være i havet er meget som livet.

Det her er lidt abstrakt, så prøv om du kan følge mig.

Ved havet er der bølger, nogle gange er de store nogen gange er de der næsten ikke. Men alle bølgerne fører strømmen med sig, og prøver at bringe dig et sted hen. Tilbage mod bredden sammen med alle de løse skaller og sten, tilbage med tangen. Sådan er det også i livet, der er altid nogen som vil prøve at skubbe dig i en bestemt retning.

Når du er en baby, eller bare et barn er bølgerne svære at modstå og du bliver nemt slået omkuld. Men i teenageårene får man lyst til at kæmpe imod dem, man for lyst til at prøve sig frem ude på det dybe vand.
Nogen teenagere vil blive mødt af højere bølger end de andre, og nogle vil give op og bare følge med strømmen, fordi det er det nemmeste. Nogen vil have en båd, eller noget andet der holder dem flydende. 
For selvom vi påstår at alle er ligemænd er der alligevel nogen som er født med fordele.

Men det er op til dig om du vil være misundelig på hende pigen med den seje bikini, ham drengen med den store båd, eller om du vil være ligeglad. Beslutte dig for at det ikke betyder noget, for vi er alle i det samme hav.

Ligesom på stranden kan man også få det svært i livet. Man kan træde på en skarp musling der får ens fod til at bløde, eller man kan blive brændt af en vandmand. Men ligesom i livet er det noget der går over, det ene hurtigere end det andet.

Det jeg prøver at sige er vel... At hvis du kæmper mod noget svært her i livet, så prøv at tænk på stranden. Overvej om du bare vil give op og lade bølgerne feje benene væk under dig. Eller om du ville svømme alt du kunne, og plaske mod bølgerne indtil du til sidst finder fodfæste et sted hvor du har lyst til at være.

Jeg ved godt hvad jeg ville. Jeg ville sikkert plaske rundt under vandet, snurre rundt og være glad lige meget hvor jeg ender. Sådan er der også mennesker der er. Folk der både kæmper og ikke gør det. Nogen der ligesom mig, har taget en beslutning om at det aldrig er for sent at skifte retning.

Hvis der er noget der ikke virker for dig, så lav det om! Og hvis det ikke kan laves om, så få noget andet til at virke.

For en ting er helt sikkert, når du først er i havet er det umuligt ikke at blive våd. Men du kan beslutte dig for om du vil bruge din tid på at undgå bølgerne for ikke at blive våd, eller om du vil kaste dig ud i det og sprøjte så meget at alle andre omkring dig også bliver våde.

P.S Jeg indrømmer det! jeg legede at jeg var en havfrue! Og det er kun pinligt hvis du gør det pinligt! Punktum.

P.P.S Hvad laver du stadig her! Gå ud og bliv gennemblødt af livet!

 

Underskrevet:
Den levende havfrue.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...