Hidden Fellings

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jul. 2014
  • Opdateret: 8 nov. 2015
  • Status: Igang
Alexandra er hendes navn men hendes venner kalder hende for Alex. Hun bor i LA med hendes 2 bedste veninde. Alexandra elsker at synge da hun var lille men da hun blev ældre stoppede hun. Hvorfor mon? Hun møder Harry fra One Direction men hun ved ikke hvem han er! Han hører hende synge og vil gøre hende berømt med hendes talent! Hvordan hørte han hende synge? Men hvorfor vil han gøre hende berømt? Er han mon forelsket i hende? Det for du af vide i 'Hidden Fellings'

12Likes
7Kommentarer
1276Visninger
AA

3. Kapitel 2.

Isabella havde overtalt mig til, at gå ud og spille nået musik, så vi kunne tjene penge. Hun mente, at vi skulle begynde i dag, så vi i det mindste kunne tjene en smule. Jeg havde været i bad og fundet noget tøj, som bestod af et par hvid shorts med en blå crop-top, hvor der var et supermands logo på. Og selvfølgelig, mine dejlige hvide Vans, som snart ikkevar hvide længere. "Er du klar?" Råbte Isabella fra stuen. "Ja, vent lige to sekunder". Jeg skulle lige være færdig med make-uppen. Jeg gik ud til stuen for at se om Isabella var klar. Hun stod med sin guitar og spillede en melodi, som jeg kendte. Ja, Isabella kendte alle de sange som jeg selv havde skrevet. Man kunne aldrig gemme noget fra hende, især når man bor sammen med hende. Men jeg glad for, at vi ikke har nogle hemmelighede for hinanden. "Skal vi gå?" Spurgte hun m og. "Ja, jeg klar".
Vi var kommet ud på gaden, og alle var ude og shoppe eller på stranden. Nok fordi det var godt vejr i dag, plus det er lørdag i dag. ”Måske skulle vi bare synge her. Nu hvor her er mange mennesker?” Spurgte jeg hende om. "Nej, her er ikke så mange i forhold til i lufthavnen" Svarede hun mig. Hun havde ret. Der var mange som ankom til L. A nok, fordi har var super godt vejr og måske fordi her plejer, at komme kendte tit. Det underligt at jeg aldrig har mødt en kendt før. Sådan face to face.
Vi var på vej til lufthavnen, som ikke lå så langt væk. "Lad os stå her" Sagde Isabella, som tog sin hat af og lagde den på den sorte varme asfalt, så menneskerne kunne smide mønter ned i. Okay, for at indrømme er jeg meget nervøs. Det er længe siden, jeg ikke har sunget foran et publikum. ”Er du klar?" Jeg vendte mig om og kiggede på Isabella. Jeg nikkede. Isabella begyndte at spille. Hun spillede ikke en af mine sange, hun troede nok de ville være for hårdt for mig, fordi de sange jeg havde skrevet handlede mest om en som har mistede alt. Næsten alt. Hun spillede en sang som jeg virkelig godt kunne lide som One Direction havde skrevet. Jeg skulle synge nu. NU. Men jeg kunne ikke. Folk som gik forbi kiggede på os. De tænkte nok, hvorfor jeg ikke synger. Jeg ligner en komplet idiot. Isabella stoppede med at spille. "Søde, jeg ved at det er svært for dig, men prøv søde. Hvis du ikke gider at synge så det jo okay men hvad kan vi ellers gøre. Måske skal du prøve at lukke øjnene det vil nok hjælpe dig". Jeg nikkede igen. Jeg blev nød til det ellers kunne vi ikke betale gælden. Hun begyndte at spille igen. Jeg lukkede mine øjnene og tænkte tilbage til den gang jeg sang, da jeg var lille. Jeg elskede bare at synge. Jeg lyttede til melodien som Isabella spillede. Nu. Nu skulle jeg starte med at synge. Jeg åbnede min mund.
I figured it out,
 I figured it out from black and white
 Seconds and hours,
 Maybe they had to take some timeI know how it goes,
 I know how it goes from wrong and right
Silence and sound
 Did they ever hold each other tight
 Like us?
 Did they ever fight
 Like us?
You and I
 We don't wanna be like them
 We can make it 'til the end
 Nothing can come between
 You and I
 Not even the gods above
 Can separate the two of us
 No, nothing can come between
 You and I

Jeg åbnede mine øjne, fordi jeg var færdig med at synge, og jeg så en flok mennesker som klappede og piftede. De fleste var piger, som holdte nogle plakater og nogle af dem havde One Direction trøje på. Måske kommer drengene til L. A i dag. Eller gør de ikke. Jeg tænkte ikke så meget over det. Folk begyndte at lægge penge ned i den sorte hat, som Isabella lagde. Jeg smilte stort, og gik over til Isabella. Jeg gav hende en kram. Endelig. Endelig har jeg sunget for en gruppe mennesker. "tak" Hviskede jeg i krammen.
Endelig fik jeg skrevet et kapitel og undskyld for en lang ventetid. Min venter ferie er snart over. Argh, vil ikke i skole og få masser af lektier for. Jeg vil prøve at opdatere mere på historien. Tak for i vil læse min movella :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...