Mine samlede værker fra 2012

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jul. 2014
  • Opdateret: 26 jul. 2014
  • Status: Færdig
Jeg startede med at skrive ind på movellas i 2012. Så i denne bog kan man se og læse alle de historier, som blev skrevet det år. Det blev til nogle stykker. I bogen her, er det genre opdelt. Sådan at man kan se hvilke genre det er. Der vil Komme en ny bog hvert år. Så længe jeg skriver, og har drømmen. Værker i denne serie: fra 2012 fra 2013 fra 2014 (Udkommer i 2015)

4Likes
0Kommentarer
490Visninger
AA

18. Mordet

Kapitel 1: Fundet

Clark kiggede op, han måtte snart være ved vejen igen.

Han hørte en bil, som stoppede oppe på vejen.

Clark kunne skimte at der stod en ved skråningen. Han kunne ikke se, om det var en mand, eller om det var en kvinde. Han kunne se, at personen stod med noget i sine arme.

Clark så at personen, smed en bylt ud over skråningen, som landede foran ham.

Han hørte bilen startede igen, og han hørte et skrig fra en kvinde.

Clark samlede bylten op, men sin højre arm, selvom det gjorde ondt.

Han fortsatte med at klatre op af skråningen, til at han til sidst var på landevejen igen. Han holdt bylten ind til sig, men lå den over i venstre arm.

Han tog sin mobil og ringede til politiet. ”Det er ved alarmcentralen, hvad kan vi hjælpe Dem med” lød det i hans mobil. ” Jeg har fundet en bylt, som blev smidt ud af en bil, og jeg ved ikke hvad det er” sagde han.  ”Vi sender en politi vogn til Dem, sig Deres navn og hvor De er” sagde damen i telefonen. ”Mit navn er Clark Jensen, jeg står på Lærkevejen, ved byen Morgen dug” sagde han. ”Der vil komme en politi bil, om ca. fem minutter” sagde damen i telefonen. ”Okay, så venter jeg på den” sagde han, og slukkede mobil.

Efter tre minutter kom politi bilen.

”De har ringet efter politiet, De vil tale med os” sagde en kvindelig betjent, som hed Jenny Larsen. ”Jo, ser I jeg var faldet ud over en skråning, og da jeg klatrede op igen, hørte jeg en bil der standsede, og så op men kunne kun skimte en person som stod med en bylt i sine arme. Personen smed bylten ud over klippen, hvor jeg greb den, og jeg hørte også en kvinde der skreg, lige inden at bilen startede igen, og kørte væk” sagde Clark. ”Javel, kan du beskrive bilen, eller personen?” spurgte en anden kvindelig betjent, som hed Liz Mortensen. ”Nej, jeg skimtede kun personen, jeg så ikke ansigtet eller kønnet, og jeg hørte kun bilen, jeg så den ikke” svarede Clark. ”Vil de køre med på stationen, så vi kan se, hvad der er i den bylt, som de greb?” spurgte Jenny . ”Ja det vil jeg, og det genere mig, at jeg ikke ved, hvad bylten indeholder” svarede han.

De satte sig ind i politi bilen, og kørte mod stationen. Da de kom til stationen, lå han bylten på bordet.

”Lad os se hvad det er i bylten” sagde en mandlig betjent, som hed Lasse Fransen. Betjent Jenny åbnede bylten, og et  lille spæd barn kom frem i bylten. ”Åh” sagde Clark. ”Hvem kan være så umenneskelig, at dræbe et spæd barn” sagde betjent Liz. ”Er du okay?” spurgte Clark. ”Ja, jeg er okay, det er bare umenneskeligt” sagde betjent Jenny.

”Hvad er der sket med deres arm, mr. Jensen?” spurgte betjent Lasse. ”Jeg styrtede på min motorcykel, på grund af et kraftigt vind stød” sagde Clark. ”Havde du hjelm på?” spurgte betjent Liza. ”Ja, jeg har altid hjelm på, ellers ville jeg ikke køre” svarede Clark. ”Vi kan sende en besked ud til aviserne, radioen og til nyhederne” sagde Jenny. ”Så vil der sikkert være nogen, som der melder sig, som forældre til liget” sagde Liz. ”Men mindre at moren til barnet, ikke kan melde sig” sagde Lasse. ”Det tror jeg ikke at hun kan, for det var en kvinde der skreg, da barnet blev smidt ud over skråningen” sagde Clark. ”Vi må lede efter barnets mor, vi må fortælle hende den dårlige nyhed” sagde Liz. ”Hvad nu hvis moren til barnet er død, lige som babyen er?” spurgte Jenny. ”Vi skal lede” sagde Lasse. ”Kan jeg måske hjælpe jer, jeg ved jo hvor, barnet blev kastet ud over skråningen henne” sagde Clark. ”Det kan de godt, de er jo den eneste, der ved hvor stedet er” sagde Jenny. ”Okay, lad os komme af sted” sagde Liz.

De løb ud til politi bilen, og kørte af sted. Da de havde kørt en stykke tid, råbte Clark stop, for de var ved stedet. ”Er det her, du fandt liget?” spurgte Lasse. ”Ja, jeg var ved at komme op af skråningen, da barnet bliver kastet ud over skråningen” svarede Clark. ”Lad os klatre ned af skråningen, måske finder vi mere end et lig” sagde Liz. ”Vi må glide et godt stykke, før der er fast fodfæste” sagde Clark. ”Så lad os glide” sagde Jenny, og satte sig på jorden. De satte sig alle på jorden, og lod sig glide, et godt stykke ned. Clark lande først, så kom Jenny, så Liz, og til sidst Lasse. ”Av min rumpe” sagde betjent Jenny. ”Er du okay?” spurgte Clark. ”Ja fik bare en flyve tur, og lande så på rumpen” svarede betjent Jenny.

De så sig omkring, men kun Clark så noget, nede ved en busk. ”Se der ligger noget i busken!” råbte Clark, og gled længere ned, efter fuldt af Jenny, Lasse og så Liz. ”Hvad er det?” spurgte Jenny. ”Det er endnu et lig, det er vist moren til den andet lig” svarede Clark. ”Kan du få hende ud af busken?” spurgte Liz. ”Ja det kan jeg” svarede Clark, og rykkede i ligets kjole.

”Hvordan er hun død?” spurgte Jenny. ”Det kan jeg ikke se” svarede Lasse. ”Hun er blevet kvalt, og så bagefter skudt i maven” sagde Clark. ”Hvordan kan du se det?” spurgte Jenny. ”Se på hendes hals, der er kvæle mærker, og man kan se på skudsåret i maven, at hun blev skudt efter at hun blev kvalt” svarede Clark. ”Men hvorfor, vil nogen dræbe en kvinde og hendes baby?” spurgte Liz. ”For at hun ikke vil sladre om hvad, det er hun har set” svarede Clark og Lasse i kor.  ”Hvordan er hun blevet kvalt, med hænderne eller med en ting?” spurgte Jenny. ”Hun er blevet kvalt med hænderne, og bagefter har de sat et reb om hendes hals” svarede Clark. ”Hvordan kan du se, om hun er kvalt med hænderne eller et reb?” spurgte Liz. ”Prøv at se på hendes hals, man kan se tydelige mærker på hendes hals, det stammer fra et par mande hænder, som har trykket til, man kan se det ikke stammer fra et reb” svarede Clark. ”Hvad mener du?” spurgte Jenny. ”Det skal jeg vise dig” svarede Clark, og bedte et reb hårdt om sit håndled. ”Hvad er det, de laver med det reb?” spurgte Liz. ”Han vil viser, hvordan det ser ud, når det er et reb, som der er blevet brugt” svarede Lasse. ”Vil de ikke godt løsne det reb, som de har om håndledet, de får jo ikke noget blod til deres hånd” sagde Jenny, som hold sin hånd for sin mund. ”Er de okay?” spurgte Clark, og løsnede rebet som sad om hans håndled. ”Ja da, jeg er okay” svarede Jenny. ”Er de nu sikker?” spurgte Clark. ”Ja jeg blev bare lidt svimmel, men jeg er okay” svarede Jenny, og tog sig til hoved. ”Så er det bedst, at du sætter dig lidt ned, og kommer til kræfterne” sagde Clark. ”De har nok ret” sagde Jenny, og satte sig ned på jorden. ”Mr. Clark vi har ikke noget spor, som vi kan gå efter, så den her sag er ikke til at opklare” sagde Lasse. ”Der må da være noget, som vi kan følge, for at opklare det her” sagde Clark.

 

 

Kapitel 2: Brevet

”Hvad er det i hendes hånd” sagde Jenny, og rejste sig og åbnede den døde kvindes hånd.

Inde i hånden lå der et brev, som var godt krøllede sammen. ”Lad mig se det” sagde Clark. Jenny gav ham brevet, og satte sig igen på jorden. ”Hvad står der i brevet?” spurgte Liz. ”Skal jeg læse det højt?” spurgte Clark. ”Ja tak, det må du godt” svarede Lasse. Jenny og Liz nikkede. ”Den som læser dette brev, vil vide at jeg er død, mit navn er Anne Knudsen, dette brev er det eneste bevis, på at jeg har levet, for seks måneder siden fik jeg en datter, som jeg kalder Bella, jeg blev lykkelig over det, lige til at jeg opdagede hvem, min datters far var, det var min chef, som hedder Victor Bech, jeg ved ikke hvordan det skete, at han blev faren til min datter, så jeg valgte, at jeg ville fortælle ham, at han var faren til min datter, men det endte galt, han sagde at han ville dræbe min datter, det første øjeblik at han så hende, så jeg tog min datter i mine arme, og så løb jeg væk fra mit hjem, jeg ville redde min datter ved, at ligge hende på Jenny Larsens trappe, fordi jeg kendte Jenny fra skolen, men så langt nåede jeg aldrig, Victor og hans mænd fik fat i mig, og smed mig og min datter med sig, de stoppede ved en skråning, hvor Victor tog min datter ud af mine arme, og han smed hende ud over skråningen, jeg ved ikke, om min datter overlevede, men jeg skreg, så højt jeg kunne, for jeg håbede at nogen hørte mig, og at de ville lede efter min datter, jeg håber at dem der finder hende, at de vil passe på hende, hvis hun er i live, eller at de ville begrave hende, hvis hun var død, og jeg beder den der læser dette, at fortælle betjent Jenny Larsen, at hendes bedste veninde nu var død, og at min datter var et sted ved skråningen, de bedende hilsner Anne Knudsen” læste Clark.

”Nej sig det er løgn, det kan ikke passe” græd Jenny. ”Hvor kendte du hende fra Jenny?” spurgte Lasse. ”Hun var min bedste veninde på skolen, eller retter hun var min eneste ven på skolen” svarede Jenny. ”Vi kan nakke morderen nu, for hun gav os sin og sin datters mordere” sagde Clark. ”Ja, men Victor Bech har ikke nogen fast bo adresse, som vi kan komme til” sagde Lasse.

”Jeg har en ide” sagde Jenny. ”Hvad er det Jenny?” spurgte Liz. ”Victor søger altid folk, så hvis en af os lader som om, at han eller hun vil have et job hos ham, så kan vi nakke ham, og få ham spærret inde på livstid” sagde Jenny. ”Ja men hvem, han kender jo os” sagde Lasse. ”Hvad med Clark, han kender jo ikke ham” sagde Jenny, og så over på Clark. ”Det kan ikke være mig, for jeg er ikke betjent, så jeg kan ikke nakke ham” sagde Clark. ”Jo du kan, for du er vores hemmelige agent, hvis du vil hjælpe os, med at remme ham, og sørge for at få hævn for Anne og hendes babys død” sagde Jenny. ”Øh jeg…” sagde Clark.

”Jenny din mobil ringer” sagde Liz. Jenny tog sin mobil op af sin lomme. ”Det er Jenny” sagde Jenny. ”Jeg har en nyhed til dig og dit hold, og tag mr. Clark med, det vil også glæde ham” sagde en mand i telefonen. ”Javel chef, men vi kan ikke komme, vi har fundet en lig mere, her ved foden af skråningen” sagde Jenny. ”Læg liget om i bagage rummet i bilen, og kom med det samme” sagde politi chefen. ”Javel” sagde Jenny, og slukkede sin mobil. ”Hvad ville chefen os?” spurgte Lasse. ”Han ville have os tilbage til stationen, han havde en nyhed til os, og vi skulle tage Clark og liget med” svarede Jenny. ”Vi kan ikke have liget ved os andre, det vil være for klamt” sagde Liz. ”Hun skulle i bagage rummet, så kan vi alle være i bilen” svarede Jenny. ”Jeg rør hende ikke” sagde Liz. ”Hun er ikke farlig” sagde Clark og tog liget op i sine arme. ”Hvad med deres arm” sagde Liz. ”Det kan være lige meget, men arm er ingenting, i forhold til det her” sagde Clark og lå liget over sin skulder. ”Kom så” sagde Jenny, og de klatrede op af skråningen igen, til de var ved vejen igen. ”Kan nogen åbne bagage rummet, så liget kan komme der i” sagde Clark. Jenny åbnede det, så Clark kunne lægge liget der i. ”Sådan Anne, vi skal nok fange jeres mordere” sagde Jenny.

 

Kapitel 3: Opgaven

De kørte tilbage til stationen, hvor politi chefen ventede på dem.

”Hvad ville de os chef?” spurgte Jenny. ”Kom ind på mit kontor i fire” svarede politi chefen. ”Javel sir, men hvad mener de med fire, vi er kun tre i gruppen” sagde Liz. ”Nej I er fire nu, nå Clark hvordan var turen?” spurgte politi chefen. ”Den var fin, lige til at jeg skred på min mortercykel, og røg ned at skråningen, men ellers fin” sagde Clark. ”HVAD! er du betjent” sagde Lasse. ”Næ” sagde Clark, og smågrinede. ”Hvad er de så?” spurgte Jenny. ”Skal jeg sige det Clark, eller vil de selv” sagde politi chefen. ”De gør det sir” sagde Clark. ”Okay ser I, Clark er ikke betjent, han er vores agent, som vi har haft sendt steder hen, så han kunne hjælpe” sagde politi chefen. ”Så det var derfor, du kendte til hendes død” sagde Lasse. ”Ja” sagde Clark. ”Hvad var nyheden sir” sagde Jenny. ”Det får I at se” sagde politi chefen, ”betjent Mia Højlund kom med babyen!” ”Javel sir” sagde en ung kvindelig betjent, som kom med babyen.

”Hvorfor skal vi se baby liget igen?” spurgte Liz. ”Clark se på babyens bryst” sagde politi chefen. ”Hvorfor sir” sagde Clark. ”Gør det nu bare alle fire” sagde politi chefen. ”Nej det kan jeg ikke sir” sagde Jenny. ”Hvorfor ikke Jenny?” spurgte politi chefen. ”Det kan jeg bare ikke sir” svarede Jenny. ”Sir Jenny kender barnets moder, som vi fandt kvalt ved skråningen” sagde Clark. ”Hør nu Jenny, prøv at se på barnet, det vil hjælpe på dit humør, det lover jeg dig” sagde politi chefen. ”Okay sir” sagde Jenny og så på barnet.

Men hun så hurtigt væk, for ved at se på babyen, mindede Jenny om Anne. ”Hun lever jo sir” sagde Clark, og tog babyen i sine arme. ”Ja hun lever, for dem der kastede hende ud over skråningen, de havde kun givet hende et stærkt sovemiddel” sagde politi chefen. ”Men hun er uden mor nu, hvem skal så tage sig af hende?” spurgte Jenny. ”Det skal du Jenny, og en betjent eller agent som du vælger” svarede politi chefen. ”Hvad mener du med, jeg vælger hvem?” spurgte Jenny. ”De er nu blevet babyens mor, men den lille pige skal også have en far” svarede politi chefen. ”Øh mener du, at jeg skal gifte mig med en, så hun kan få en far?” spurgte Jenny. ”Ja og helst en som vil tro, at han er barnet far, altså hans øjne og hår skal være det samme, som pigens hår og øjne er” svarede politi chefen. ”Men jeg kender ingen, som pigen liner” sagde Jenny, og gik over til Clark, og tog den lille pige fra ham. ”Jo de kender jo agent Clark” sagde politi chefen. ”Men sir skal jeg så gifte mig med ham” sagde Jenny. ”Ja Jenny, det skal du” sagde politi chefen. ”Men man gifter sig jo ikke af pligt” sagde Clark. ”Jo Clark du og Jenny gør, og det er en ordre, er det forstået” sagde politi chefen. ”Javel sir” sagde Clark og Jenny i kor. ”Hvornår skal de så gifte sig?” spurgte Lasse. ”I morgen helst” sagde politi chefen. ”I morgen, men det kan vi ikke, der er meget planlægning til et bryllup” sagde Jenny. ”Ja det ved jeg, hvor lang tid tager det” sagde politi chefen. ”Det tager cirka en uges tid” sagde Jenny. ”Hvad så når det skal ske i morgen” sagde politi chefen. ”Det kan jeg sørge for sir, jeg kender en god præst” sagde Lasse. ”Men Jenny skal først have en kjole, og så have sat sit hår smukt op” sagde Liz. ”Hvor hurtigt kan du gøre det Jenny?” spurgte politi chefen. ”Jeg skal bare have fundet en brude kjole, og så er det, en frisør som sætter mit hår op” sagde Jenny. ”Så kom Jenny, vi finder en smuk brudekjole til dig, og får dit hår sat op” sagde Liz. ”Men Clark skal have en smoking på, og have et slips” sagde Jenny. ”Det sørger jeg for” sagde Lasse og hev Clark med til skrædderen, imens hev Liz Jenny over til brudekjole butikken.

”Det her kan jeg ikke få til at passe” sagde Jenny. ”Hvorfor ikke Jenny?” spurgte Liz. ”Jeg kender jo ikke Clark ret meget” svarede Jenny. ”Det ved jeg, men det er kun til at babyen, er blevet lidt ældre” sagde Liz. ”Skal det være denne her frøken?” spurgte ekspedienten og viste Jenny en brudekjole. ”Nej det skal ikke være den” sagde Jenny. ”Har du en ide, til hvordan din kjole skal se ud?” spurgte Liz. ”Der skal være lange ærmer på kjolen, og der skal være en smuk udskæring ved brystet” svarede Jenny. ”Hvad med denne her frøken” sagde ekspedienten og viste kjolen frem. ”Ja det er den kjole, som jeg tænkte på” sagde Jenny. Hun prøvede kjolen, og det slør og sko som hørte til.

Imens over skrædderen var Clark ved at se på smokinger. ”Vi skal måle deres skulder bredte, og deres længde” sagde skrædderen. ”Okay” sagde Clark. ”Hans sæt skal helst være sort, det er til hans bryllup” sagde Lasse. ”Deres første bryllup herre?” spurgte skrædderen. ”Ja mit første bryllup” svarede Clark. ”Hvor længe har de kendt skønheden?” spurgte skrædderen. ”Det kommer ikke dig ved” sagde Clark. ”De er vist ikke i bryllup humør” sagde skrædderen. ”Clark vil bare ikke sige det” sagde Lasse. ”Javel hemmelighedsfuld er herren” sagde skrædderen, og målte Clarks skulder bredte og liv. ”Du er meget heldig Clark” sagde Lasse. ”Hvad mener du, med at jeg er heldig?” spurgte Clark. ”Det med at du bliver Jennys mand, du er heldig, at hun bliver din hustru” svarede Lasse. ”Men vores bryllup er jo en ordre” sagde Clark. ”Men glem at det er en ordre, og tænk på at du kan gøre Jenny lykkelig” sagde Lasse. ”Du har ret, jeg er bare mega nervøs for brylluppet” sagde Clark. ”Det skal nok gå, det er brylluppet, det vil være din og Jennys bedste dag” sagde Lasse. ”Ja et bryllup er en begivenhed for os mennesker” sagde Clark. ”Så har jeg deres mål så vent lidt, jeg henter det rigtige sæt til dem” sagde skrædderen og gik ind i et langt skab, som stod bag i butikken. ”Sættet her, det vil passe dem perfekt” sagde skrædderen og gik hen til disken. ”Så tager jeg det” sagde Clark og gik til disken. ”Javel, kort eller kontant” sagde skrædderen. ”Jeg tager det på kort” sagde Clark, og købte sættet. ”Hvor skulle Jenny købe sin kjole?” spurgte Clark, da de kom ud af butikken. ”Over i smukke brude og slør” svarede Lasse. ”Skal vi gå der over” spurgte Clark. ”Nej, det vil bringe uheld, hvis du ser din brud, når hun prøver sin brudekjole” svarede Lasse. ”Okay” sagde Clark.

Inde brudekjole butikken, var Jenny ved at købe sin brudekjolen. ”Her frøken” sagde ekspedienten, og gav Jenny kjolen. ”Mange Tak” sagde Jenny og gik ud af butikken, sammen med Liz.

”Skal vi ringe til Clark og Lasse?” spurgte Liz. ”Jeg har ikke deres nummer” svarede Jenny. ”Jo du har, jeg indførte Clarks nummer på din mobil, da du prøvede kjolen” sagde Liz. ”Hvad gjorde du” sagde Jenny. ”Tjek din mobil” sagde Liz. Jenny tog sin mobil op af lommen, og så under hendes kontakter. Der under stod Clarks nummer, og Jenny ringede op. ”Ja det er Clark, hvem taler jeg med” sagde Clark i telefonen. ”Hej Clark, det er mig Jenny, hvor er I henne” sagde Jenny. ”Vi er over i parken, vi sidder på en bænk, og vi venter på jer” sagde Clark i telefonen. ”Okay vi kommer” sagde Jenny og slukkede mobilen. ”Hvor var de henne Jenny?” spurgte Liz. ”De var over i parken, og der venter de på os” sagde Jenny.

 

Kapitel 4: Parken

Liz og Jenny løb over i parken, og så efter Clark og Lasse. Jenny kunne ikke se Clark, og Liz kunne ikke se Lasse.

”Bip bip” lød det fra Jennys mobil, hun havde fået en sms. I beskeden stod der: hej Jenny vi er ved parkens sø, du vil let kunne se os hilsen Clark.

”Hvem skrev til dig?” spurgte Liz. ”Det var Clark” svarede Jenny. ”Og, hvad skrev han?” spurgte Liz. ”Øh han skrev at han, jeg mener at de var ved søen” svarede Jenny og rødmede. ”Du er jo forelsket” sagde Liz. ”Nej overhoved ikke, hvad får dig til at tro det” sagde Jenny hurtigt. ”Jenny du rødmede, da du hørte Clarks stemme i telefonen, og nu rødmer du bare af en besked, som Clark skrev til dig” sagde Liz. ”Gør jeg?” spurgte Jenny. ”Ja Jenny, du gør” sagde Liz og smågrinede. ”Stop med at grine, lad os nu bare finde ham, jeg mener lad os finde dem” sagde Jenny. ”Du tænker godt nok meget på Clark” sagde Liz. ”Vel gør jeg… hej Clark!” sagde Jenny. ”Hej Jenny” sagde Clark. ”Hej Liz og Jenny” sagde Lasse. ”Hallo I to” sagde Liz og skubbede til Clark og Jenny. ”Hvad er der Liz” sagde Clark og Jenny i kor. ”I er da godt ramt, af Amors pile” sagde Liz. ”Hvad betyder det?” spurgte Clark. ”Det betyder at I er godt forelsket i hinanden” svarede Lasse. ”Okay, øh Jenny du rødmer” sagde Clark. ”Hvad gør jeg” spurgte Jenny. ”Du rødmer Jenny, hvad betyder det” sagde Clark. ”At hun er vild med dig Clark” sagde Liz og grinede. ”Åh” sagde Clark og rødmede. ”Nu fatter jeg ingenting” sagde Liz. ”Ha I er jo vilde med hinanden” grinte Lasse. ”Brylluppet vi må af sted” sagde Jenny. ”Kom vi må skynde os” sagde Clark. ”Slap af I to der er masser af tid” sagde Lasse. ”Hvad mener du med, at der masser tid?” spurgte Jenny. ”At der ikke er tids præs på jer, når I er klar, ringer jeg til præsten” svarede Lasse. ”Vi er klar” sagde Clark og Jenny i kor. ”Jenny du kommer med mig, og Clark kommer med Lasse” sagde Liz. ”Okay” sagde Jenny.

 

Kapitel 5: Brylluppet

De gik hver sin vej, for de skulle mødes i kirken, når Jenny var i brudekjolen, og når Clark var i sin smoking. Jenny var meget nervøs, for hvad der skulle ske ved brylluppet. Imens var Clark så nervøs, at han ikke kunne binde sit slips.

”Clark tag det roligt” sagde Lasse for at berolige Clark. ”Det kan du saksen sige, det er ikke dit bryllup” sagde Clark og fumlede med slipset. ”Nej det er ikke mit bryllup, men jeg ved hvordan du har det lige nu, for jeg er selv gift” sagde Lasse og bandt Clarks slips. ”Okay, så jeg skal ikke være nervøs” sagde Clark. ”Du skal bare tænke på, hvor smuk Jenny vil se ud i sin brudekjole” sagde Lasse. ”Okay nu gjorde du mig mere nervøs” sagde Clark. ”Blev du mere nervøs?” spurgte Lasse. ”Ja, ved at tænke på Jenny i hendes brudekjole” svarede Clark.

Imens over ved Jenny og Liz. ”Jenny slap af, du ser smuk ud i din brudekjole” sagde Liz, og strammede Jennys kjole. ”Jeg er bare meget nervøs, for efter brylluppet er jeg ikke længere frøken, så er jeg frue” sagde Jenny. ”Jeg er sikker på, at du vil give Clark og alle andre store øjne, når du kommer op af kirke gulvet” sagde Liz. ”Buket, jeg mangler en buket” sagde Jenny. ”Rolig Jenny, det har jeg sørget for, den står i en vase oppe i kirken” sagde Liz. ”Okay Liz, hvad er det for nogen blomster, som der er i buketten?” spurgte Jenny. ”Det er røde og hvide roser, og det er liljer” svarede Liz. ”Okay skal vi komme af sted?” spurgte Jenny. ”Ikke endnu Jenny, du skal først have dit slør og dine brude sko på” svarede Liz. ”Hvor har jeg sat dem” sagde Jenny og kiggede sig omkring. ”Du har sat dem under din tiara” sagde Liz, og tog Jennys tiara op. ”Tak Liz” sagde Jenny og tog sine brude sko på. ”Det var så lidt Jenny, her er din tiara” sagde Liz, og gav Jenny tiaraen. ”Bip bip” lød det fra Liz´ mobil. Liz tog den, og så at det var en sms. I beskeden stod der: Kom med Jenny, vi er i kirken, og Clark er meget nervøs hilsen Lasse. ”Vi skal af sted til kirken nu, de venter dig Jenny” sagde Liz. ”Jeg er også klar nu, lad os komme af sted, åh nej jeg har ingen til at føre mig op” sagde Jenny. ”Jo du har, politi chefen har spurgt, om han skal følge dig op” sagde Liz. ”Det må han gerne” sagde Jenny.

De kom til kirken, og ude i våbenhuset, stod politi chefen. ”Hej chef” sagde Jenny. ”Du ser virkelig smuk ud Jenny” sagde politi chefen. ”Tak chef” sagde Jenny.

Kirke musikken begyndte, og kirke døren åbnede sig, og ind kom en smuk Jenny og politi chefen. ”Se Clark, der kommer din smukke brud” sagde Lasse. ”Ja, Jenny er virkelig smuk” sagde Clark. Jenny blev ført op til alteret, hvor Clark stod og ventede hende. Politi chefen gav Clark Jennys hånd, og gik ned tilbage til sin plads.

”Vil du Clark Jensen, tag Jenny Larsen som ved din side står  til din ægtehustru” sagde præsten. ”Ja jeg vil” sagde Clark. ”Så spørger jeg dig Jenny Larsen, vil du tage Clark Jensen som ved din side står til ægtemand” sagde præsten. ”Ja jeg vil” sagde Jenny. ”Så enklere jeg, jer for rette ægtefolk at være, så må du kysse bruden” sagde præsten. Clark kyssede Jenny, og de gik ned af kirke gulvet. Da Clark og Jenny kom ud af kirken, stod alle og kastede ris på dem. ”Jenny du skal kaste din buket” sagde Clark. ”Okay” sagde Jenny, og kastede buketten bag ud. ”Jeg fik den, jeg greb buketten!” råbte Liz. ”God grebet Liz, du vil finde din mand en dag” sagde Jenny. ”Vil jeg virkelig finde mig en mand?” spurgte Liz. ”Ja du vil Liz” svarede Clark. ”Jeres vogn er her” sagde Lasse, og åbnede vognens dør for Clark og Jenny. ”Mange Tak Lasse” sagde Jenny og satte sig ind. ”Held og lykke Clark og Jenny” sagde Lasse. Clark satte sig ind i vognen, og Lasse lukkede døren.

 

Kapitel 6: Fem år senere og sagen afsluttes

Fem år senere hjemme ved Clark og Jenny, ringede telefonen. ”Det er Jenny Jensen” sagde Jenny, da hun tog telefonen. ”Hej Jenny, det er mig Liz” sagde Liz i telefonen. ”Hej Liz, vent lige” sagde Jenny, ”Clark kom lige!” ”Jeg kommer Jenny!” råbte Clark, og kom hen til Jenny. ”Det er Liz, der er i telefonen” sagde Jenny. ”Hvad vil hun?” spurgte Clark. ”Det ved jeg ikke” sagde Jenny, ”Hvad vil du os Liz” ”Vi har fundet Victor Bechs gemmested” sagde Liz i telefonen. ”Okay vi kommer” sagde Jenny.

”Moar, far” sagde Bella, som var kommet ud til dem. ”Vi kan ikke tage af sted Clark, hvem skal så passe Bella” sagde Jenny. ”Jeg tager af sted, så bliver du hjemme ved Bella” sagde Clark. ”Okay, men pas på skat” sagde Jenny.

”Far hvad skal du?” spurgte Bella. ”Jeg skal på arbejde Bella” sagde Clark. ”Må jeg komme med?” spurgte Bella.” ”Søde Bella, det kan du ikke, jeg er betjent, og kan komme ind til nogle farlige mænd” svarede Clark. ”Nej far bliv” græd Bella. ”Jeg kommer hjem igen, det lover jeg dig og mor” sagde Clark, og gik ud af døren.

Clark kørte hen på stationen, hvor han mødte Lasse og Liz. ”Hej Clark, du ser ikke så glad ud” sagde Liz. ”Nej det er jeg heller ikke, for Bella er bange for, at jeg vil dø” sagde Clark. ”Vi skal nok, sørge for at du kommer hjem igen” sagde Liz. ”Okay lad os komme af sted” sagde Clark.

Liz, Lasse og Clark steg ud i politi bilen, og kørte af sted. ”Hvor gemmer han sig?” spurgte Clark. ”Han gemmer sig i det gamle lager ved havnen, stedet er omringet af betjente, men man skal passe på, for Victor Bech har en pistol ved sig, så vi ved ikke, hvad han kan finde på” svarede Liz. ”Jeg går der ind” sagde Clark, da de kom til det gamle lager. ”Pas på Clark, for hvis der sker dig noget, så ved jeg ikke, hvordan jeg skal forklare det til Jenny og Bella” sagde Lasse. ”Jeg passer på” sagde Clark og trak sin pistol frem.

Clark gik ind i lageret, for at få Victor Bech ud, og for at anholde ham for mord og mordforsøg. Clark kom ind i et rum, hvor der var en lampe tændt. ”Victor Bech jeg vil tale med dig!” råbte Clark. ”I får mig aldrig!” råbte Victor. ”Så rolig nu, jeg vil bare tale med dig” sagde Clark. ”Den tror jeg ikke på, siden du holder en pistol” sagde Victor. ”Jeg ligger den i lommen, hvis jeg kan tale med dig” sagde Clark. ”Men jeg fjerner ikke min pistol” sagde Victor. ”Okay, men jeg vil kun tale med dig” sagde Clark. ”Hvad vil du tale om?” spurgte Victor. ”Jeg vil bare tale med dig” svarede Clark. ”Okay, spyt ud” sagde Victor. ”Hvorfor dræbte du Anne Knudsen” spurgte Clark. ”Hun fortjente det” svarede Victor. ”Hvorfor gjorde hun det?” spurgte Clark. ”Hun var en billig kælling, og troede at hvis hun kom til mig, ville hun få penge” svarede Victor og rettede sin pistol på Clark. ”Vidste du at hun havde en datter?” spurgte Clark. ”Ja, men tøsen er sikkert ligesom sin møg mor” svarede Victor, og havde fingeren på pistolens aftrækker. ”Jeg kan fortælle dig, at pigen hedder Bella, og at hun har det godt, hvor hun er” sagde Clark. ”Hvad mener du med, har det godt hvor hun er?” spurgte Victor. ”Hun har en far og mor nu” svarede Clark. ”Hvem er det?” spurgte Victor og pegede igen på Clark. ”Det er mig og min kone Jenny” svarede Clark. ”Jeg kan ikke lide pansere, især ikke dem der spiller venlige” sagde Victor og skød Clark. ”Arg!” råbte Clark, da han blev ramt i armen.

Clark trak sin pistol og skød Victor i benet, så Victor tabte pistolen. Clark sprang på Victor, og fik håndjernene frem, Clark lå dem om Victors håndled, og fik ham op at stå. ”Klokken er 16:23 og du er anholdt Victor Bech, for mord på Anne Knudsen og for mordforsøg på Bella Jensen, du har ikke ret til at udtale dig” sagde Clark og slæbte Victor ud af lageret, og hen til de andre betjente.

”Clark du er jo såret” sagde Liz, da Clark kom hen til hende og Lasse. ”Det er bare et kødsår” sagde Clark. ”Lad os få lagt en forbinding på det” sagde Lasse, og begyndte at rense kødsåret. ”Av” sagde Clark. ”Det vil svig, når jeg lægger forbindingen Clark” sagde Lasse.

5 minutter senere havde Clark fået en forbinding om sin arm, og Victor Bech sad i en politi bil. ”Du var mega modig Clark” sagde Liz. ”Tak, men jeg var også lidt dumdristig” sagde Clark. ”Hey Clark, skal jeg køre dem hjem, til Jenny og Bella?” spurgte politi chefen. ”Ja tak chef” sagde Clark, og satte sig ind i politi chefens bil.

10 minutter senere hold de, uden for Clark, Jenny og Bellas hjem. ”Så er du her Clark, tak for en modig indsat” sagde politi chefen. ”Det var så lidt chef” sagde Clark, og steg ud af bilen.

”Far!” råbte Bella og løb ham i møde. ”Hej søde” sagde Clark og bukkede sig og gav Bella et kram. ”Clark!” råbte Jenny, og løb ham i møde. ”Hej skat” sagde Clark og kyssede Jenny, på kinden. ”Far du er jo skadet” sagde Bella. ”Ja, jeg er skadet, men det er ikke slemt” sagde Clark. ”Hvad skete der Clark?” spurgte Jenny. ”De havde fanget Victor Bech i det gamle lager, nede ved havnen, men de kunne ikke få ham ud, så da jeg kom der ned, tog jeg min pistol, og gik ind i lageret, jeg fandt ham, og det gik godt, lige indtil at han  fandt ud af at jeg var strisser, så skød han mig i armen, og jeg skød ham i benet, og lå ham i håndjern, jeg fik ham ud til de andre betjente, og Lasse lå en forbinding om min arm, fordi jeg havde fået et stort kødsår, og så kaldte de andre betjente mig for modige og dumdristige, og så kørte politi chefen mig hjem, og nu fortæller jeg det hele” sagde Clark. ”Hvor mange år fik Victor Bech?” spurgte Jenny. ”Han fik livsstraf for mord, mordforsøg, og for at skyde på en betjent” sagde Clark. ”Jeg har verdens modigste far!” råbte Bella. ”Ja du har verdens modigste far, og jeg har verdens modigste mand” sagde Jenny, og kyssede Clark på kinden. Jenny tog Bella op, så Bella kunne give sin far et kys.

”Fik han prøve løsladelser?” spurgte Jenny. ”Nej Victor vil aldrig mere, kunne se dagens lys, de sætter ham i den elektriske stol i aften” svarede Clark.

”Så er der en mordere mindre, i verden” sagde Bella, og de kom alle til at grine, over at det var Bella som sagde det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...