Mine samlede værker fra 2012

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jul. 2014
  • Opdateret: 26 jul. 2014
  • Status: Færdig
Jeg startede med at skrive ind på movellas i 2012. Så i denne bog kan man se og læse alle de historier, som blev skrevet det år. Det blev til nogle stykker. I bogen her, er det genre opdelt. Sådan at man kan se hvilke genre det er. Der vil Komme en ny bog hvert år. Så længe jeg skriver, og har drømmen. Værker i denne serie: fra 2012 fra 2013 fra 2014 (Udkommer i 2015)

4Likes
0Kommentarer
472Visninger
AA

8. Elver riget

Kapitel 1: Mødet

Der var engang i et rige, langt langt borte, en ung smuk elver pige. Hendes navn var Amalie, og hendes elver hår, var lang og lyst, som guld. Amalie var 16år gammel, og havde græs grønne øjne. Hendes læbe var så rød, som den smukkeste rose.
En dag da Amalie gik en tur, i det smukke rige, så hun en ung elver dreng. Han havde langt sort hår, som var sat op, i en hestehale. Han var i gang med at samle æbler, som var faldet ned, fra elver dronningens æbletræ. Hans navn vidste Amalie ikke, for hun var for genert til at spørge, hvad han hed. Hun viste bare, at han var smuk, og så kærlig imod alle, og han gav altid, et smil fra sig. Amalie løb hen til æbletræet, for hun ville se han tætter på.
”Hej, skal jeg hjælpe dig, med at samle æblerne sammen?” spurgte Amalie, og samlede nogle æbler op. ”Ja tak, det må du gerne, de røde æbler skal i den blå kurv, og de grønne æbler, skal i den gule kurv, og jeg hedder for resten Helge” svarede elver drengen. ”Okay, jeg skal nok, lægge æblerne, i de rigtige kurve, jeg hedder for resten Amalie, og Helge hvor gammel er du?” sagde Amalie, og smilede til ham. ”Jeg er 17år gammel, og jeg er en blod elver” svarede Helge. ”En blod elver, så vil det jo sige, at du er kriger” sagde Amalie. ”Ja det er sandt, men kriger er jeg, ikke helt endnu, for jeg skal klare en opgave, for at bevise, at jeg er en sand kriger” sagde Helge. ”Hvad er der for en opgave, du skal klare?” spurgte Amalie. ”Jeg skal bevise mit mod, men jeg ved ikke hvordan” svarede Helge. ”Okay, men nu er alle æblerne, i hver deres kurve, og vi ses Helge” sagde Amalie. ”Vi ses Amalie” sagde Helge, og tog kurvene og gik op, imod elver dronningens slot.

 

Kapitel 2: Forklaringen

Næste morgen valgte Amalie, at ride en tur, på sin hest, som hed Rosen knop. Da hun red forbi, rosen bjerget, så hun Helge, han var ved at bekæmpe, en kæmpe ork, som stod med, sit kæmpe sværd. ”Helge pas på!” råbte Amalie, og red imod ham. ”Nej Amalie pas på!” råbte Helge, men Amalie blev slået af sin hest, og faldt til jorden. Helge løb hen til Amalie, og løftede hende op. ”Måske er du en kæmpe ork, men du er virkelig uden hjerte, siden du slår en elver pige, af sin hest og slår hende bevidstløs!” råbte Helge, og borede sit sværd, ind i orken, da den bukkede sig. Rosen knop stod og spiste græs, da Helge tog fat i hovedtøjet. Helge lå Amalie op på Rosen knops hals, og satte sig op, og red tilbage til elver dronningens slot.
”Hej deres højhed” sagde vagtmesteren. ”Hej kan du bringe min mor, en besked om, at jeg har en såret elver pige, inde på mit kammer” sagde Helge. ”Det skal jeg nok prins Helge” sagde vagtmesteren, og gik hen til elver dronningens kammer. Bank bank, lød det på kammerets dør. ”Ja hvad vil De vagtmester Samuel?” spurgte elver dronningen, som hed Helena. ”Deres højhed, prins Helge bad mig sige, at han har lagt en såret elver pige, ind på hans kammer” svarede vagtmester Samuel. ”Hvad har han, send straks bud efter ham, jeg vil tale med ham, med det samme” sagde elver dronning Helena. 5 minutter senere stod Helge, i hans mors kammer. ”Er det sandt, at du har taget, en elver pige fra riget, og ført hende ind i dine genmarkere?” spurgte elver dronning Helena. ”Ja min kære moder, det er sandt, men jeg har en grund, til at jeg har, lagt hende ind i mit kammer” svarede Helge. ”Hvad er så sin forklaring?” spurgte elver dronning Helena. ”Hør nu hvis det ikke var for hende, var jeg blevet dræbt, af den kæmpe ork” svarede Helge. ”Så hun er grunden, til at du stadig er i live?” spurgte elver dronning Helena. ”Ja” svarede Helge. ”Må jeg se, den modige elver pige?” spurgte elver dronning Helena. ”Ja, det må du godt” svarede Helge. Han viste vej, til sit kammer, og åbnede kammerets dør. ”Deres højhed, hun er ved at vågne” sagde tjeneste pigen, som hedder Gina. ”Tak fordi du har set efter hende, der vil komme ekstra i din løn pose” sagde Helge, og gik over til sengen. ”De må godt gå” sagde elver dronning Helena. Tjeneste pigen gik, og lukkede døren efter sig. ”Amalie vågn op, det er mig Helge” sagde Helge, og kørte sin hånd, igennem Amalies lyse hår. ”Åh hvor er jeg?” spurgte Amalie, og satte sig op. ”Amalie du er på elverdronningens slot, i mit kammer” svarede Helge. ”Hvad mener du med, at jeg er i dit kammer?” spurgte Amalie. ”Undskyld at jeg, ikke sagde det, men jeg er prins Helge, elverdronning Helenas søn, og du er blevet lagt, i min seng, i mit kammer” svarede Helge, og kyssede Amalie, på hendes pande. ”Vil det så sige, at jeg hjalp elver rigets prins, i kamp?” spurgte Amalie. ”Ja, du hjalp elver rigets prins, og det er jeg evig taknemlig for” svarede elverdronning Helena. ”Du er sandelig modig, af en elver pige af være” sagde Helge, og kaldte efter en tjeneste pige. ”De kaldte prins Helge” sagde tjeneste pige Gina. ”Ja, tag Amalie med hen til den kongelige skrædder, og bed dem om, at lave nogle kjoler til Amalie” sagde Helge, og fik Amalie op af sengen. ”Javel deres højhed” sagde tjeneste pige Gina, og førte Amalie, hen til den kongelige skrædder.


Kapitel 3: Nye Kjoler

Da de kom hen til skrædderen. ”Jamen goddag Gina, hvem er denne elver pige, du har ved din side?” spurgte skrædderens kone, som hed Trine. ”Hun hedder Amalie, og prins Helge, vil gerne have, at I syer nogle smukke kjoler til hende” sagde tjeneste pige Gina. ”Javel så prins Helge, vil have os til at lave, kjoler til den smukke elve pige” sagde Trine. ”Ja” sagde Gina, og gik. 5 minutter senere kom skrædderen, med mange ruller stof, og silke. ”Goddag” sagde skrædderen, som hed Rune. ”Hej” sagde Amalie, som var noget nervøs. ”Trine har vi nogen opgaver?” spurgte Rune. ”Ja min egen, vi har fået en opgave, fra prins Helge” sagde Trine. ”Hvad en opgave fra prins Helge” sagde Rune. ”Ja vi skal sy nogle smukke kjoler, til denne smukke elver pige” sagde Trine, og viste Amalie ind. Amalie blev rød i hoved, da hun så, den store skrædder. ”Er der noget galt?” spurgte Rune. ”Øh” sagde Amalie. ”Hvad er der i vejen med hende?” spurgte Rune. ”Jeg tror hun er bange, for dig” svarede Trine. ”Er du bange, for mig?” spurgte Rune. ”Ja, en smule” svarede Amalie. ”Men så vil jeg lade Trine lave dine kjoler” sagde Rune. 8 timer senere var 16 smukke kjoler færdige, og Gina stod i døren. ”Prins Helge, vil gerne have at Amalie, skal have klædt om, enden ballet i aften” sagde tjeneste pige Gina, da hun kom igen. ”Hvornår starter ballet i aften?” spurgte Amalie. ”Det starter om 1 time, og du skal have været i bad, og komme i kjolen, og få sat hår” svarede tjeneste pige Gina. ”Men hvilken kjole, skal hun have på, til ballet?” spurgte Trine. ”Det ved jeg ikke, for prins Helge sagde ikke, hvorfor en” svarede tjeneste pige Gina. ”Jeg ved hvilken kjole, jeg tager på i aften” sagde Amalie pludseligt. ”Hvilken tager du på?” spurgte Trine. ”Jeg tager den lange grønne på” svarede Amalie. ”Den vil også være rigtig smuk, til deres lyse hår” sagde Trine, og gav Amalie den grønne kjole. ”Tak” sagde Amalie, og gik med Gina.

 

Kapitel 4: Ballet

5 minutter senere var Amalie på elverdronningens slot. Hun havde fået, sit eget kammer, af elverdronning Helena. 10 minutter senere, var alle klar til ballet. Men prins Helge var ikke kommet, og elverdronning Helena, viste godt hvor han var. ”Amalie er du klar?” råbte Helge, uden for Amalies kammer dør. ”Ja jeg er klar” sagde Amalie, og åbnede døren. ”Du milde elver gudinde” sagde Helge, og tog Amalie i sin arm. Alt blev stille, i den kæmpe bal sal, da Helge og Amalie kom ind i salen. ”Nej hvor er hun dog smuk, og se hvordan hendes hår, skinner som guld” sagde en hertuginde, som hed Vanessa. ”Ja det må man erkende, hun er så smuk, som solens stråler” sagde en hertug, som hed Danny. ”Velkommen deres højhed prins Helge” sagde vagtmester Samuel.
Med et var Helge og Amalie omringet af hertuger, hertuginder og tjeneste folk. ”Hvor har de mødt, denne smukke elver pige henne?” spurgte hertug Danny. ”Jeg mødte første gang, hende ved min mors æbletræer, hvor hun hjalp mig, med at samle æblerne, og lægge dem i de rigtige kurve, og bagefter var hun skyld i, at jeg ikke blev dræb, af den kæmpe ork, som var ved rosen bjerget, ved at ofre sig selv, ved at advare mig” svarede Helge, og gav Amalie, et kys på kinden.
”Helge, Amalie kom hen til tronen!” råbte elverdronning Helena. De gik der hen, til tronen, imens alle kiggede på dem. ”Buk dig elver pige Amalie, og modtage en ære fra elverdronning Helena og elverkonge Jonatan” sagde vagtmester Samuel. Amalie bukkede og var meget urolig, over hvad der skulle ske, med hende. ”Rejs dig prinsesse Amalie, og vær hos prins Helges side, i al evighed” sagde elverkonge Jonatan. Da Amalie rettede sig op, mærkede hun at, der var en der tog fat i hendes hånd. Det var Helge, og han kyssede hendes hånd.
Musikken startede, og Helge førte Amalie, ud på gulvet, til en dans. ”Helge hvorfor sagde elverkonge Jonatan, prinsesse Amalie til mig?” spurgte Amalie, og lå sit hoved, ind mod Helges skulder. ”Fordi mine forældre, har valgt at gøre, dig til min forlovede, hvis du altså vil” svarede Helge. ”Jeg vil gerne være din forlovede” sagde Amalie, og kyssede Helge, på munden. ”Prøv at se, prins Helge kysser elver pigen” sagde en tjeneste pige, som hed Sara. ”Ja det må man sige, hun er sandelig, den perfekte for prins Helge” sagde hertug Danny.


Kapitel 5: Det nye liv

2 timer senere, var ballet forbi. Amalie trak sig tilbage til sit kammer, men kammer døren var låst. ”Undskyld frøken Amalie, men deres kammer, er længere oppe” sagde en lille tjeneste pige, som hed Christina. ”Vil du være sød, at vise mig hvor det er?” spurgte Amalie. ”Må jeg” sagde tjeneste pige Christina. ”Ja du må, men kan du sige mig, hvorfor kammeret er låst” sagde Amalie. ”Det er fordi de skal have et kammer, meget nær prins Helges kammer, mere ved jeg ikke” sagde tjeneste pige Christina. ”Tak for hjælpen” sagde Amalie, og gav Christina et knus. ”Selv tak, frøken Amalie” sagde tjeneste pige Christina, og gik igen.
Amalie gik ind i sit nye kammer, for at se sig omkring, i kammeret. Men Amalie fik øje på, at der stod en tjeneste pige, ved sengen. ”Hej” sagde Amalie. ”Åh hej, frøken Amalie, jeg er deres kammer pige Alice” sagde tjeneste pigen. ”Javel, men hvad er en kammer pige?” spurgte Amalie. ”Frøken Amalie, en kammer pige, er en der rydder op i deres kammer, og som hjælper dem i balkjoler” sagde Alice. ”Okay, så ved jeg da det” sagde Amalie, og gik hen til sit skab. ”Hvad leder de efter, frøken Amalie?” spurgte Alice. ”Jeg leder efter min natkjole, ved du hvor den er Alice” svarede Amalie. ”Ja frøken, den ligger under deres dyne” sagde Alice, og fandt natkjolen, frem under dynen. ”Tak Alice, men vil du være sød, at lyne min natkjole bag på” sagde Amalie, da hun havde fået den på . ”Med glæde frøken Amalie” sagde Alice, og lynede kjolen. ”Tak” sagde Amalie, og lå sig i sengen. ”Sov godt frøken Amalie” sagde Alice, som gik ud af Amalies kammer, og lukkede døren.
Næste dag da Amalie vågnede, så hun at Helge sad i en stol, ved siden af hendes seng. ”Godmorgen Amalie, har du sovet godt” sagde Helge. ”Godmorgen Helge, og nej jeg har ikke sovet godt” sagde Amalie. ”Jeg har sendt bud efter Dr. Emiko, for din kammer pige Alice, siger til mig, at du har feber Amalie, og jeg må give hende ret, du har høj feber Amalie” sagde Helge, og rejste sig, og kyssede Amalie på panden. ”Hvor høj feber har jeg?” spurgte Amalie, og satte sig op. ”Det ved jeg ikke” svarede Helge, og fik Amalie til at lægge sig, og lå en kold klud, på hendes pande. ”Deres højhed, Dr. Emiko er ankommet” sagde Alice. ”Tak Alice, vær så venlig at lukke hende ind” sagde Helge, og gik hen til vinduet. ”Deres højhed de har sendt bud efter mig, hvad skal jeg hjælpe dem med?” spurgte Dr. Emiko. ”Jeg har sendt bud efter dem, fordi min forlovede er syg” svarede Helge. ”Jeg skal se, hvad jeg kan gøre” sagde Dr. Emiko, og sendte Helge og Alice ud. 10 minutter senere kom Helge og Alice, ind i Amalies kammer igen, for at høre, hvad der havde, gjort Amalie syg. ”Prins Helge deres forlovede er blevet mad for giftet, hun har bare spist, noget hun ikke har spist før, og det var for stærkt, for hendes mave” sagde Dr. Emiko. ”Men hvornår vil hun så, være rask igen?” spurgte Helge. ”Hun vil være rask igen, om et par dage, men hun skal have, noget varmt i maven” svarede Dr. Emiko og gik. ”Gudskelov så skal du bare have, masser af hvile og varm suppe” sagde Helge, og satte sig i stolen, som stod ved siden af, Amalies seng. ”Blev du urolig, over hvad der havde, gjort mig syg?” spurgte Amalie, og tog Helge i hånden. ”Ja jeg var meget urolig, over hvad der havde, gjort dig så syg” svarede Helge, og kyssede hendes hånd. ”Deres højhed, det er sent, og de skal være i deres kammer” sagde Alice. ”Ja det er sent, og jeg vil trække mig tilbage, til mit kammer, for at få hvilet mig, ses når du er rask igen Amalie” sagde Helge, han kyssede hendes pande, og gik tilbage til sit kammer, for at få noget søvn.
3 dage senere, var Amalie rask igen. ”Goddag prinsesse Amalie, det er godt at se, at de er rask igen, og det vil også glæde, prins Helge at høre” sagde vagtmester Samuel, da han åbnede døren ud til slots haven, for Amalie. ”Tak, ved de hvor Helge er henne?” spurgte Amalie. ”Han sidder over ved rosen haven, og læser gå de bare der over prinsesse Amalie” sagde vagtmester Samuel. Amalie gik hen til rosen haven, og der så hun Helge, han lå på et blåt tæppe, og læste. ”Hej Helge!” råbte Amalie, og satte sig på gyngen, som var over for Helge. ”Hej Amalie, du er rask” sagde Helge og rejste sig op, og gik hen for at skubbe den gynge, som Amalie sad på. ”Ja jeg er rask, og hvad var det for en bog, du læste?” spurgte Amalie. ”Bogen hedder `lyv aldrig over for den du elsker´ hvorfor spørger du” svarede Helge, og stoppede Amalies gynge. ”Ikke for noget, jeg var bare nysgerrig” sagde Amalie, og rettede sit hoved, imod Helge så hun så ind i hans lyseblå øjne. Helge lænede sig frem af, imens han gav slip i gyngen. Med et løftede han Amalie op, og over på det blå tæppe. Han satte hende ned, og satte sig ved siden af hende. Amalie løsnede sin fletning op, og lod håret hænge over hendes ene skulder. ”Dit hår er så smukt, og blødt som silke” sagde Helge. ”Tak” sagde Amalie, og gav Helge et skub, sådan at han lå ned, på tæppet. Hun lå sig ned ved siden af ham, og lå sit hoved på hans skulder. Der lå de og slappede af, end til at vagtmester Samuel, kom hen til dem. ”Deres højheder, kong Jonatan vil gerne tale med dem” sagde vagtmester Samuel. ”Javel vi kommer nu” sagde Helge, og rejste sig op, og bagefter hjalp han Amalie op og stå.
De gik ind og hen til tronsalen, og gik så der ind. ”Far du sendte bud efter os, hvad vil du?” spurgte Helge. ”Som du ved Helge, så vil din mor og jeg, trække os tilbage, og overlade riget til dig, men du kender loven i landet, og så ved du, hvad det er der forventes af dig” sagde elverkonge Jonatan. ”Ja far, det ved jeg” sagde Helge. ”Har det noget, med mig at gøre?” spurgte Amalie. ”Tja øh” svarede Helge. ”Ja Amalie, det er på tide, at vi bekendtgøre din og Helges forlovelse, over for folket, i riget” sagde elverkonge Jonatan. ”Men hvornår?” spurgte Helge, og lå sin arm, om Amalie. ”I aften, vil vi bekendtgøre, at du har fundet din brud” svarede elverkonge Jonatan. ”Men hvad klok slæt?” spurgte Helge. ”Det bliver klokken 19.00, og vi spiser efter det” svarede elverkonge Jonatan. Helge og Amalie trak sig tilbage, for at slappe af, til festen i aften. Da Amalie vågnede igen, var Helge ved, at tage sin kappe på. ”Hvad er klokken Helge?” spurgte Amalie, og satte sig, ved sminke bordet. ”Den er 18.00, og vi har travlt søde” sagde Helge, og tog en lille pakke, op af sin kappes inder lomme. ”Men jeg vil jo ikke, kunne nå at gøre mig klar” sagde Amalie, og begyndte at rede, sit lange lyse hår. ”Rolig nu Amalie, vi når det hele” sagde Helge, og lå den lille pakke foran Amalie. ”Hvad er det, for en pakke Helge?” spurgte Amalie, og trak i tjeneste pige klokken.
2 minutter senere stod Amalies kammer pige Alice, i døren. ”De ringede efter mig, deres højhed” sagde Alice. ”Ja vil du være sød, at finde den rosen røde kjole” sagde Amalie. ”Ja deres højhed” sagde tjeneste Alice, og gik hen til Amalies skab. ”Alice stop, kom her” sagde Helge, og tog fat i Alices arm. ”Hvad er der Helge?” spurgte Amalie. ”Prøv at se den arm, jeg har fat i” svarede Helge. ”Åh hun bløder, Alice fortæl os, hvad der er sket” sagde Amalie. ”Der er ikke sket noget, jeg rev mig bare imod, en åben dør ” sagde Alice, og begyndte at græde. ”Du lyver Alice, det kan jeg se på dig” sagde Helge, og tog hårde fat, i Alice. ”Av det gør ondt deres højhed, slip mig” sagde Alice, med en grædende stemme. ”Helge for gud skyld, slip hende, kan du ikke se, at det gør ondt på Alice” sagde Amalie, og rejste sig op. ”Okay min egen, men vil du ikke åbne din gave?” spurgte Helge, og slap sit tag, om Alices arm. ”Jo jeg vil” svarede Amalie, og åbnede den lille pakke. Inde i pakken lå der, en smuk halskæde, med et hjerte smykke. ”Tak Helge, hvor er den smuk” sagde Amalie, som rejste sig op, fra sin stol, og gik hen, og kyssede Helge på munden. ”Det var så lidt skat, når ja Alice, vil du ikke være søde, at fortælle Amalie og mig, hvad der rigtig, er sket med din arm” sagde Helge. ”Det var kaptajn Magnus Price, han tog fat i min arm, han råbte op, at han ville have mere vin, og jeg sagde at jeg, ikke var tjeneste pige, men at jeg er kammer pige, og så skar han mig i armen” sagde Alice, og begyndte at græde. ”Så rolig Alice, jeg skal nok tale, et par alvors ord med ham” sagde Helge, og gav Alice et lommetørklæde, til at hun kunne tørre sine øjne. ”Mange tak deres højhed” sagde Alice. ”Helge pas nu på” sagde Amalie. ”Det skal jeg nok Amalie” sagde Helge. ”Øh deres højhed, skal de ikke møde folket?” spurgte tjeneste pige Alice. ”Jo det skal vi, så taler jeg med ham næste gang jeg ser ham” sagde Helge.
Så gik Helge og Amalie, ned til tronsalen, for at Helge kunne, vise Amalie frem for hele Elver rigets befolkning. ”Jeg har den gode nyhed at fortælle, at min søn Helge, har fundet sin prinsesse, hendes navn er Amalie, og der er kongeligt bryllup om tre uger” sagde elverkonge Jonatan. Helge førte Amalie ud på balkonen, for at vise folket hende. Amalie så ud på det smukke folk, som hun snart ville være prinsesse af. ”Denne kvinde som I ser her, er hende som er mit livs kærlighed, hun er ren hjertet og god, hun vil blive rigets prinsesse” sagde Helge. ”Hil prins Helge og prinsesse Amalie!” råbte folket højt. ”Prinsen og prinsessen vil trække sig tilbage, for at gøre sig klar til i morgen” sagde vagtmester Samuel.

 

Kapitel 6 Sange fra Hjertet

Helge og Amalie gik ind, for kongefamiliens aftens mad var klar. Helge trak den stol ud, som Amalie skulle sidde på. ”Mange tak Helge” sagde Amalie, og satte sig ned på stolen. ”Det var så lidt min kære” sagde Helge, og satte sig ved siden af Amalie.
”Dav Helge” sagde fire prinsesser som kom ind i spisesalen. ”Hej med jer” sagde Helge, og tog en slurk af sin vin. ”Helge hvem er de prinsesser?” spurgte Amalie. ”Det er mine søstre, som hedder Lene, Sue, Maggie og Sofie” svarede Helge. ”Bøh” sagde en lille dreng, som stod bag ved Helges stol. ”Hvem er ham den lille dreng?” spurgte Amalie. ”Ha ha, det er min lille bror James” sagde Helge. ”Hej” sagde James, og satte sig ved siden af Amalie. ”Hej med dig” sagde Amalie. ”Her den er til dig” sagde James og gav Amalie en blomst. ”Tak James den er meget smuk” sagde Amalie og gav James et kys på kinden.
James blev rød over kinderne og begyndte at græde. ”Hvad er der James?” spurgte Helge og så over på sin bror. ”Jeg er…” svarede James imellem sine tåre. Amalie rejste sig op, og trak James´ stol ud. ”Kom James det skal vi to nok hurtigt klare” sagde Amalie, og tog fat i James´ hånd. ”Amalie vent jeg går med jer” sagde Helge og gik med. De gik ud på badeværelset, og lukkede døren. ”Helge vil du bede en tjeneste pige, om at hun skal hente et par rene bukser til James” sagde Amalie. ”Det gør jeg Amalie” sagde Helge og løb ud af døren. 5 minutter senere kom Helge igen. ”Hvad skete der James?” spurgte Helge, og gav Amalie bukserne. ”Jeg kom til at tisse i mine bukser, og jeg blev bange for, om I ville blive sure på mig” svarede James. ”Vi vil da ikke blive sure dig” sagde Helge. ”Vil I ikke blive sur” sagde James. ”Nej bare sig det en anden gang” sagde Amalie, og løftede James op. ”Det skal jeg nok” sagde James.
De gik ud af badeværelset, og ind i spisesalen. James løb over til Amalies stol, og trak den ud. ”Her søde Amalie” sagde James. ”Mange tak James” sagde Amalie og satte sig på stolen. ”Sæt dig James” sagde Helge, som satte dig på sin plads, ved siden af Amalie. ”Javel Helge” sagde James og satte sig på sin plads. ”Hvad skete der før James?” spurgte Sue. ”Det siger jeg ikke ved bordet” sagde James. ”Sue spørg aldrig, hvad der er sket, især ikke når vi spiser” sagde Helge. ”Okay Helge” sagde Sue, og tog en bid mad. ”Øh Amalie, hvorfor drikker du ikke noget af din vin?” spurgte Sofie. ”Jeg har aldrig drukket vin før, så jeg ved ikke hvordan det smager” svarede Amalie. ”Hvad det har alle rigtige prinsesser da, er du ikke en prinsesse” sagde Lene, og tog en tår af sin vin. ”Jeg er ikke en prinsesse, jeg er bare en almindelig elver pige” sagde Amalie, og rejste sig op, og gik sin vej. ”Hvor er du dum” sagde James, og smed sin mad i hovedet på Lene. ”Amalie vent!” råbte Helge og løb efter Amalie. ”Gå Helge, hørte du hende ikke, jeg bliver aldrig en rigtig prinsesse” skreg Amalie vredt. ”Amalie du vil blive den bedste prinsesse nogensinde” sagde Helge, og tog fat i Amalie. ”Helge slip mig!” råbte Amalie, imens at der løb tåre ned af hendes kinder. ”Amalie slap af, du er jo helt oppe at ringe” sagde Helge, og holdt Amalie ind til sin krop. ”Det skal jeg nok søde Helge” sagde Amalie, og slappede af. ”Kom lad os gå ind til de andre” sagde Helge, og tog fat i Amalies hånd.
De gik ind i spisesalen, og satte sig ved bordet igen. ”Amalie” sagde James, og lå sine små arme, om maven på Amalie. ”James du er vist rigtig glad for Amalie” sagde Helge. ”Ja jeg er, for hun er super sød” sagde James. ”Tak søde James, du er også super sød” sagde Amalie, og kyssede James på panden. ”Amalie du må undskylde, det vi sagde til dig” sagde Sofie. ”Det er bare fordi vi ikke er vand til, at Helge er sammen med en pige, der er så smuk, som du er” sagde Sue. ”Okay” sagde Amalie, og tog en tår af sin vin. ”Må jeg smage?” spurgte James. ”Ja, men kun en lille tår” sagde Amalie, og holdt vin glasset, op imod James´ mund. ”James må ikke drikke vin, det er han for lille til” sagde Sofie. ”Lad ham nu bare smage det” sagde Amalie, og tog glasset fra James´ mund. ”Tak Amalie, det smagte sjovt” sagde James. ”Amalie vil du lige, give mig James´ glas” sagde Helge. ”Her Helge” sagde Amalie og gav Helge glasset. ”Tak” sagde Helge og tog vinen. ”Du har vel ikke tænkt dig, at du vil give James vin” sagde Maggie. ”Jo han skal også have vin, som os andre, for han er jo også en kongelig elver” sagde Helge, og hældte vin op i glasset. ”Ikke for meget, det er jo første gang for ham” sagde Amalie. ”Okay” sagde Helge, og gav Amalie glasset. ”Her James, men spar på det” sagde Amalie, og gav James glasset. ”Tak, og det skal jeg nok” sagde James, og tog en lille tår af vinen. ”Det er fint” sagde Amalie.
”Søde Amalie må jeg vise dig, mit værelse bagefter?” spurgte James. ”Det må du gerne” svarede Amalie. ”Vil du også se vores værelser?” spurgte Sue. ”Ja meget gerne” sagde Amalie. ”James du kan ikke vise Amalie dit værelse bagefter, for der skal du i seng” sagde Lene. ”Øv” sagde James. ”Lad vær med at være en lyseslukker” sagde Sofie. ”Amalie kan da putte ham, i stedet for Helge” sagde Maggie. ”Må jeg det Helge?” spurgte Amalie. ”Du må gerne for mig” svarede Helge. ”Tak søde Helge” sagde James glad. ”Det var så lidt lille bror” sagde Helge.
Da de var færdig med at spise, trak Helge stolen ud for Amalie. ”Tak Helge” sagde Amalie. ”Kom nu Amalie” sagde James, og tog fat i Amalies hånd. ”Okay jeg kommer nu” sagde Amalie og gik med. ”Jeg skal lige have børstet tænder først” sagde James. ”Fint James” sagde Amalie. De gik ind på badeværelset, og Amalie så, at der hang en besked på spejlet. Der stod: husk at børste hans tænder bagefter, for at tjekke dem hilsen Helge. ”Amalie vil du se om det er godt nok?” spurgte James. ”Ja” sagde Amalie og tog hans tandbørste, og hun børstede hans tænder efter. ”Tak” sagde James. ”Det var så lidt” sagde Amalie.
De gik ind på James´ værelse, og han tog nattøj på. James lå sig i sengen, og lå dynen over sig. ”Amalie vil du synge en sang for mig?” spurgte James. ”Det kan jeg godt” svarede Amalie. ”Jubii!” sagde James. ”Sangen heder aldrig sig aldrig” sagde Amalie. ”Den lyder god, den vil jeg godt høre” sagde James.

 

”Aldrig sig aldrig,
det ord er forkert.
Aldrig sig aldrig,
Følg din drøm.

Hvorfor er det svært,
At have en drøm.
Jeg ved ikke hvad,
Jeg skal sige.

Aldrig sig aldrig,
det ord er forkert.
Aldrig sig aldrig,
Følg din drøm.

Drømme bli´r,
Til virkelighed.
Hvis du bare,
Tror på det.

Aldrig sig aldrig,
det ord er forkert.
Aldrig sig aldrig,
Følg din drøm.”

Sang Amalie med sin smukke stemme. ”Hvor lød det smukt” sagde James. ”Tak James” sagde Amalie. ”Syng en mere” sagde James. ”Hvad vil du høre en mere” sagde Amalie. ”Ja, Helge skal hun ikke også synge en mere” sagde James. ”Jo, hun skal synge en mere” sagde Helge, han stod i døren. ”Hørte du mig?” spurgte Amalie. ”Ja jeg hørte din smukke stemme” svarede Helge. ”Kom nu Amalie bare en mere” sagde James.

”Tro på det,
jeg siger.
Du er stærkere,
End du tror.

Du er som,
Rosens blade.
Der blomstre,
Så smukt i maj.

Din stemme er skøn,
Og den er klar.
Som tusind,
Stjerne skær.”

Sang Amalie. ”En mere” sagde James glad. ”Åh” sagde Amalie.
”James lig dig til at sov” sagde Helge, og lå sin bror ned. ”Jamen Helge” sagde James. ”Sov nu!” sagde Helge vredt. ”Helge du er vred, lad mig” sagde Amalie blidt. ”Okay søde” sagde Helge, og gik ud af James´ værelse. ”James vil du være sød, at læg dig til at sove” sagde Amalie blidt. ”Det skal jeg nok Amalie” sagde James og lå sit hoved på puden. ”Godnat James” sagde Amalie, og kyssede ham på panden. ”Godnat Amalie” sagde James, og lå sig til at sove. ”Sover han?” spurgte Helge, da Amalie kom ud af værelset. ”Ja han sover nu” svarede Amalie. ”Det er godt” sagde Helge. ”Men Helge da du gik ud, sad James og græd, han var blevet bange, da du råbte af ham” sagde Amalie og tog fat i Helges hånd. ”Det var ikke meningen, jeg siger undskyld til ham i morgen” sagde Helge. ”Godt Helge, det vil han blive glad for” sagde Amalie, og lå sine hænder om Helges hals. ”Jeg skulle ikke have råbt af ham” sagde Helge, og kyssede Amalie på munden. ”Nej det skulle du ikke, han er jo bare glad for mine sange” sagde Amalie. ”Ja og det kan jeg godt forstå, for du synger virkelig smukt” sagde Helge. ”Tak søde” sagde Amalie. ”Kom søde det er blevet sent” sagde Helge og gik mod deres kammer.
Da de var kommet i sengen, satte Amalie sig op. ”Søde hvor lang tid, går der fra den kongelige forlovelse til det kongelige ægteskab?” spurgte Amalie. ”1-2 uger søde, hvorfor spørger du” svarede Helge, og satte sig op. ”Jeg kom bare til at tænke på det” sagde Amalie. ”Javel søde” sagde Helge. Amalie lå sig ned, for hun var ved at være træt. Helge så på Amalie, som lå ved hans side. Han lå sig ned, for nu ville han også sove.
Ved midnat blev Amalie og Helge vækket, af en lille grædende James. ”Hvad er der James?” spurgte Helge. ”Jeg…” sagde James, mere fik han ikke sagt, for han græd meget. Amalie tog James ind til sig, for hun ville trøste ham. ”Så rolig søde James, fortæl hvad der er galt” sagde Amalie. ”Jeg havde en meget uhyggelig drøm” sagde James, og lå sit hoved tæt ind til Amalie. ”Husk søde James, at det bare var en drøm, det var ikke virkeligt” sagde Helge, og kørte sin hånd igennem håret på James. ”Er du sikker Helge?” spurgte James. ”Ja, jeg er sikker James” sagde Helge. ”Må jeg sove her hos jer, for jeg tør ikke at sove alene” sagde James. ”Det må du godt for mig James, må han også for dig?” spurgte Amalie. ”Ja han må, han kan sove mellem os” svarede Helge. ”Tak” sagde James stille. ”Amalie jeg tror, at han har brug for en af dine sange” sagde Helge. ”Jeg tror du har ret, James vil du høre nogen sange?” spurgte Amalie. ”Ja det vil jeg godt” svarede James.

”Hvor er du,
jeg mangler jo dig her.
Hvor kan min sang være,
Den er jo hos dig nu.

Du gør mig glad.
Du er min drømme prins.

Du er i mine drømme,
Du er prinsen her.
Hvem er din rose her.
Er det pigen fra din drøm.
Du gør mig glad.
Du er min drømme prins.

Jeg kan ikke synge mere.
Min sang er ved at dø.
Det er fra den dag,
Du sagde farvel min ven.

Du gør mig glad.
Du er min drømme prins.”


Sang Amalie roligt. ”Du er god til at synge Amalie” sagde James. ”Tak James, vil du høre en mere?” spurgte Amalie og så på Helge. Han nikkede glad, for han ville gerne også høre en mere. ”Ja jeg vil gerne høre en mere” svarede James, for han elskede at høre Amalie synge. ”Jeg syntes søde, at du skal synge en mere” sagde Helge. Amalie smilte over, at der var nogen der kunne lide, når hun sang.

”Hør på mig,
jeg elsker dig.
Du er den,
Eneste for mig.

Kan ikke leve uden dig,
For du er alt for mig.
Elsker dig, elsker du mig.
Det håber jeg du gør.

Du er en,
Der vil redde.
Det vil kunne,
Havde kostede dit liv.

Du er så ung,
Og du er frisk.
Men pas nu,
På dig selv.

Lad vær med,
At dræbe dem.
Kom nu,
Bare hjem.”

Sang Amalie, og smilede for James var meget stille. ”Se Amalie han sover” sagde Helge, og lå dynen over ham. ”Ja han gør, men skal vi ikke også, se at få os noget søvn” sagde Amalie, og lå sit hoved på sin pude. ”God ide” sagde Helge, og så faldt de i søvn.

 

Kapitel 7: Sandheden

Nogen timer senere, kom Alice ind i kammeret. ”Godmorgen Alice” sagde Amalie. ”Godmorgen deres højhed” sagde Alice. ”Er der noget galt Alice?” spurgte Helge, som satte sig op. ”Det er prins James, han er væk, og ingen ved, hvor han er” svarede Alice. ”Javel, men Alice James er her hos os” sagde Helge, og fjernede dynen fra James´ ansigt. ”Han havde en uhyggelig drøm, så han kom ind til os i nat, hvor han hørte et par sange” sagde Amalie. ”Javel deres højheder, det vil jeg fortælle kongen og dronningen, for de har været urolig for ham” sagde Alice. ”Okay” sagde Helge, og ruskede i James. ”Hvad er der” sagde James, han var ikke helt vågen. ”Du skal op James, det skal vi alle” sagde Amalie. ”Okay” sagde James, og gned sig i sine øjne. ”Alice vil du være rar, at finde noget tøj til James” sagde Helge. ”Det skal jeg gøre” sagde tjeneste pige Alice, og gik ud af kammeret. ”Jeg går i bad” sagde Helge. ”Kan du ikke også bade James?” spurgte Amalie. Jo, kom her James, nu skal du i bad” svarede Helge, og tog fat i James´ hånd. James løb glad med ind på badeværelset, for det var første gang, at det ikke var en tjener, der skulle vaske ham. ”Her deres højhed, her er prins James´ tøj” sagde Alice. ”Tak Alice, de kan banke på badeværelses døren, så tager Helge tøjet. ”Okay” sagde tjeneste pige Alice, og bankede på badeværelses døren. ”Hvem er det?” spurgte Helge, inde fra badeværelset. ”Det er mig Alice, jeg har prins James´ tøj” sagde tjeneste pige Alice. Helge lukkede døren op, og tog tøjet. ”Tak Alice” sagde Helge. ”Det var så lidt deres højhed” sagde tjeneste pige Alice. ”Vil du være sød, at finde noget tøj til Helge og mig?” spurgte Amalie. ”Ja deres højhed, vil de have den blå, røde, eller grønne på i dag” svarede tjeneste pige Alice. ”Den røde skal det være” sagde Amalie ”Den vil også være meget smuk på dem” sagde tjeneste pige Alice. ”Tak Alice, men tag også den gule” sagde Amalie. ”Den gule men deres højhed de kan da ikke, have to kjoler på” sagde tjeneste pige Alice. ”Det ved jeg, men den gule kjole er heller ikke til mig” sagde Amalie. ”Men hvem er den så til deres højhed?” spurgte tjeneste pige Alice. ”Den er til dig Alice” sagde Amalie. ”Til mig, men deres højhed jeg er jo bare en tjeneste pige, jeg er ikke en prinsesse” sagde tjeneste pige Alice.

”Helge hvad hed din søster, som blev taget da I var små?” spurgte Amalie, da Helge stod og var ved at tage sin kappe på. ”Hun hed Shilla, og hun er på alder med mig” svarede Helge. ”Hed hun mere end Shilla?” spurgte Amalie, og børstede sit hår. ”Hun hed Alice Shilla” svarede Helge. ”Men det hedder jeg jo” sagde Alice. ”Hat du et mærke som dette” sagde Helge, og viste mærket som der var på hans arm. ”Ja, sådan et mærke har jeg” sagde Alice og viste sin arm. På armen var der et mærke, som der var identisk med Helges mærke. ”Helge du har lige fundet din søster” sagde Amalie og smilte. ”Ja, det må man sige” sagde Helge. ”Det vil jo sige, at jeg er en prinsesse” sagde Alice. ”Ja det er sandt Alice, du er prinsesse, for du er Helges tvillingesøster” sagde Amalie. ”Det vil sige, at jeg har fundet min familie” sagde Alice. ”Ja” sagde Amalie. ”James kom her, vi skal vise dig noget!” råbte Helge. ”Hvad vil I vise mig?” spurgte James, og så op på Helge. ”Alice, hun er din storesøster” svarede Helge. ”Hvad er Alice min storesøster, men har jeg ikke kun fire søstre” sagde James. ”Du har fire søstre og en bror” sagde Helge. James smilte og sprang om halsen på Alice. ”Min Alice” sagde James, og kyssede Alice på kinden. Alice smilte og gav James et kys på kinden.
”Lad os gå ned i spisesalen, så kan vi få noget at spise” sagde Helge. ”Søde kan vi ikke vente til, at Alice har fået en prinsesse kjole på?” spurgte Amalie. ”Ja Amalie, så kan jeg redde James´ hår, og mit eget” svarede Helge og tog James med ind på badeværelset. ”Alice hvilken kjole vil du have på?” spurgte Amalie og lå fire kjoler på sengen. De fire kjoler var grøn, rød, blå og gul. ”Den blå” svarede Alice. ”Den vil også være meget smuk på sig” sagde Amalie. ”Mange tak Amalie” sagde Alice. ”Det var så lidt Alice” sagde Amalie. ”Hvad for en kjole tager du på Amalie?” spurgte Alice, og fik den smukke blå kjole på. ”Jeg tager den røde kjole på Alice” svarede Amalie, og tog den røde kjole på. ”Den er virkelig smuk” sagde Alice. ”Tak, det er din også Alice” sagde Amalie, og gik hen til sit sminke bord. ”Tak Amalie” sagde Alice. ”Kom lige her hen Alice” sagde Amalie. Alice gik hen til Amalie. ”Sæt dig ned Alice, for så kan jeg sætte dit sorte hår, meget smukt op” sagde Amalie. ”Okay Amalie” sagde Alice og satte sig på stolen, som stod ved sminkebordet. ”Sid stille Alice, få så vil jeg redde dit hår, så det bliver glat og blødt” sagde Amalie og begyndte at redde hendes hår. ”Av” sagde Alice, da det var, at Amalie begyndte at redde hendes nakke hår. ”Undskyld Alice, men du har altså mange knuder i dit hår” sagde Amalie. ”Okay jeg vidste bare ikke, at jeg havde så mange knuder i mit hår” sagde Alice. ”Nu mangler du kun en ting, og så er du klar” sagde Amalie. ”Hvad er det jeg mangler?” spurgte Alice. ”Du mangler en tiara” svarede Amalie. ”Men jeg har ingen” sagde Alice. ”Tænk ikke på det, for jeg har to” sagde Amalie. ”Må jeg låne den ene tiara?” spurgte Alice. ”ja du må, for sølv tiaraen er din Alice” svarede Amalie. ”Er det sandt” sagde Alice. ”Ja det er sandt Alice” sagde Amalie, og gav Alice sølv tiaraen. ”Den er så smuk” sagde Alice. ”Ja Alice, den er meget smuk, lad mig sætte den i dit smukke hår” sagde Amalie, og satte den på hendes hoved. ”Okay Amalie” sagde Alice. ”Sådan nu sidder den der” sagde Amalie, og tog sin hårbørste. ”Tak Amalie” sagde Alice, og rejste sig fra stolen. ”Det var så lidt” sagde Amalie og satte sig på stolen, som stod ved sminkebordet. Hun begyndte at redde sit lange lyse hår. Helge og James kom ud fra badeværelset, og så at Alice var i en smuk kjole. ”Hvor er du smuk Alice” sagde James. ”Mange tak søde James” sagde Alice glad. ”Skat du fik hendes hår glat, og du fik gjort hende meget smuk” sagde Helge og kyssede Amalie på kinden. ”Ja, hun blev da meget smuk” sagde Amalie, og forsøgte at flette sit hår. ”Amalie skal jeg flette dit hår for dig?” spurgte Alice. ”Ja tak, det må du godt” svarede Amalie, og gav Alice sin hårbørste. Alice begyndte at børste Amalies hår, så det blev blødt og glat. ”Har du et rødt hårbånd?” spurgte Alice, han hun havde lavet fletningen. ”Ja, jeg har et i sminkebords skuffen” svarede Amalie, og tog et hårbånd op af skuffen. ”Tak, så vil din fletning ikke gå op” sagde Alice, og band hårbåndet i fletningens slutning. ”Mange tal Alice” sagde Amalie, og rejste sig op. ”Det var så lidt Amalie” sagde Alice. ”Hvor er I smukke” sagde James og smilede. ”Mange tak James” sagde Amalie og Alice i kor. ”Lad os gå ned i spisesalen” sagde Helge. ”Okay lad os det” sagde Amalie.
De gik nedenunder og ind i spisesalen. ”Hvem er den pige Helge?” spurgte Sue. ”Det er vores søster Alice Shilla” sagde Helge og trak stolen ud for Amalie og Alice. ”Tak søde” sagde Amalie. ”Tak Helge” sagde Alice. ”Det var så lidt” sagde Helge, og satte sig ved siden af Amalie. ”Hvad mener du med vores søster, er vi da flere?” spurgte Lene. ”Ja i alt er der fem prinsesser og to prinser” svarede Helge og hældte te op i sin kop. ”Men der er da seks prinsesser Helge” sagde James. ”Ja du har ret James, elver riget har seks prinsesser” sagde Helge. ”Seks Helge” sagde Sue. ”Ja seks prinsesser, det er Lene, Sue, Sofie, Alice, Maggie og Amalie” sagde Helge og tog en tår af teen. ”Amalie må jeg bede om teen” sagde Alice. ”Ja her Alice” sagde Amalie, og rakte Alice teen. ”Tak for det” sagde Alice, og tog imod teen. ”Helge må jeg bede om teen?” spurgte James. ”Ja her James” sagde Helge, og hældte teen op i James´ kop. ”Tak” sagde James, og tog imod sin kop. Amalie tog en tår af sin te, og så på Helge.
”Alice må jeg spørge om noget?” spurgte Sue. ”Ja” svarede Alice, og tog en tår af sin te. ”hvorfor har vi aldrig set dig?” spurgte Sue. ”I har set mig mange gange, men der ville I ikke snakke med mig, for der var jeg klædt på, som kammerpige” svarede Alice. ”Hvis kammer pige var du?” spurgte Maggie. ”Jeg var Amalies kammerpige, da hun kom, men før det var jeg bare nede i slots køkkenet” svarede Alice. ”Så har vores søster været her i alle de år” sagde Sue. ”Ja det ser sådan ud Sue” sagde Helge, og drak sin te.
”Av” sagde James, og satte sin kop. ”Hvad skete der James?” spurgte Amalie. ”Jeg brændte mig på teen” svarede James. ”Måske skulle du drikke mælk James” sagde Lene. ”Ja, for mælk brænder man sig ikke på” sagde James. Helge tog mælken, og hælde det op i et glas til James. ”Her James” sagde Helge, og gav James glasset. ”Tak Helge” sagde James, og drak mælken. ”Det var så lidt James” sagde Helge, og bed i sin bolle.
”far hvor lang tid er der til brylluppet?” spurgte Maggie. ”Det er i morgen” svarede elver konge Jonatan. ”Host” sagde Helge, han havde fået sin bolle galt i halsen. Sue slog ham i ryggen, for at hjælpe ham. ”I morgen sagde du i morgen?” sagde Helge, da han havde hostet færdig. ”Ja Helge, jeres bryllup er i morgen, så i nat kan du og Amalie ikke sove sammen” sagde elver konge Jonatan.
”Hvor er Amalie henne Helge?” spurgte James. ”Det ved jeg ikke” svarede Helge. ”Hun er inde og se sin brudekjole, Alice gik med” sagde Sue. ”Javel” sagde Helge.
Amalie og Alice gik på slots gangen, de skulle se Amalies kjole til i morgen. ”Åh Alice jeg er så nervøs for i morgen, hvad nu hvis jeg siger noget forkert, når andre kongelige siger noget til mig” sagde Amalie. ”Tag det roligt Amalie, det skal nok gå” sagde Alice. ”Tror du det vil gå?” spurgte Amalie. ”Jeg ved det vil gå godt Amalie, de spørger jo kun om, hvordan det er at blive gift med Helge” svarede Alice, og bankede på brudenes kammer.
”Hvem er det?” spurgte en stemme, og døren blev lukket op. ”Det er prinsesse Alice, jeg har Amalie med, hun skal se sin brudekjole” svarede Alice. ”Mener De prins Helges Amalie?” spurgte en lille dame. ”Ja jeg mener Helges elskede Amalie” svarede Alice.
”Så kom da ind” sagde damen. De gik ind i kammeret. ”Må jeg se min brudekjole?” spurgte Amalie. ”Ja De må, der er jo Deres kjole” svarede damen. Damen gik hen til et stort skab, og åbnede det. Inde i skabet hang der en smuk hvid brude kjole. På brude kjolen var der korte ærmer, og ved halsen var der røde roser, der var også røde roser ved kjolens liv. ”Hvor er den smuk” sagde Amalie. ”Prøv at tage den på, jeg ved ikke helt om, det er de rigtige mål, som jeg har fået” sagde den lille dame. ”Kan jeg godt” sagde Amalie, og tog sin kjole af, og tog brude kjolen på. ”Der mangler en ting” sagde Alice. ”Hvad er det Deres højhed?” spurgte den lille dame. ”Et diadem og en halskæde” svarede Alice. ”Jeg skal have denne kæde på, jeg fik den af Helge” sagde Amalie, og tog kæden op af sin kjoles lomme. ”Den er perfekt, så mangler vi bare et diadem, som skal sidde i dit hår” sagde Alice. ”Lad os se hvilke diademer vi har her” sagde den lille dame. Den lille dame åbnede en skuffe, hvor den var fyldt med smukke diademer. ”Nej hvor er de smukke, men der er så mange” sagde Amalie. ”Prøv at se på mig” sagde Alice. Amalie så på Alice. ”Hun skal have sølv diademet, det passer bedst til hendes øjne” sagde Alice, og tog sølvdiademet op. Hun satte det på Amalies hoved, og Amalie gik hen til spejlet. ”Wow! Jeg ligner jo en prinsesse” sagde Amalie, og gik væk fra spejlet. ”Det vil du jo også blive, når du har sagt ja til Helge” sagde Alice. ”Hvis hun da siger ja” sagde den lille dame. ”Selvfølgelig siger jeg da ja, jeg elsker Helge” sagde Amalie, og smilede ind i spejlet. ”Fru Kahn hvad er klokken?” spurgte Alice. ”Den er 19.00 Deres højhed” svarede fru Kahn. ”Så må vi se at komme tilbage til andre” sagde Alice. ”Ja det må vi, for vi har været her inde i 9 timer” sagde Amalie, og tog sin kjole på igen. ”Så ses vi i morgen frøken Amalie” sagde fru Kahn. ”Ja vi ses, hvornår skal jeg være her?” spurgte Amalie. ”De skal være her kl. 8.00, for brylluppet starter kl. 9.30” svarede fru Kahn. ”Okay, jeg er her kl. 8.00” sagde Amalie, og gik ud af døren. ”Du vil se meget smuk ud” sagde Alice, da de gik ind i spise salen.
”Hej med jer” sagde Amalie. ”Hvor har I været henne, vi startede for en halv time siden” sagde elverkonge Jonatan. ”øh vi…” sagde Amalie lidt bange. ”Vi skulle se Amalie i hendes brudekjole, vi skulle finde alt til i morgen” sagde Alice. ”Javel men kom til tiden en anden gang” sagde elverkonge Jonatan. ”Skal vi nok” sagde Amalie, og satte sig ved siden af Alice og James.
Helge var ikke til stede ved bordet. ”Undskyld far, men hvor er Helge henne?” spurgte Sue. ”Helge er på jagt, han kommer først tilbage i aften” svarede elverkonge Jonatan. ”Kommer Helge altid hjem efter jagt” spurgte Amalie, og så på elverkonge Jonatan. ”Ja Amalie, Helge kommer altid hjem efter jagt” svarede elverkonge Jonatan. ”Javel så behøver jeg ikke at være bange, for om han kommer hjem” sagde Amalie, og bed i sin mad. ”Jo, for det kan være at Helge dropper dig, dagen før jeres bryllup” sagde Lene. ”Det gør han ikke, det må han ikke” sagde Amalie bange. ”Lene hold mund, Helge elsker Amalie, det ved jeg!” skreg James. ”Hvad ved du om det James” sagde Lene. ”Undskyld mig, jeg tror at, jeg går i seng, jeg har det ikke så godt” sagde Amalie, og gik fra bordet. ”Jamen godnat så Amalie” sagde elver dronning Helena. ”Godnat” sagde Amalie. ”Vent Amalie, så viser jeg dig, hvor du skal sove, godnat med jer” sagde Alice, og gik med Amalie.
Da de kom ud på gangen, knækkede Amalie sammen i gråd. ”Amalie du skal ikke lytte til, hvad hun sagde, selvfølgelig vil Helge ikke droppe dig, han elsker dig jo” sagde Alice og fik Amalie op at stå igen. ”Hm måske” sagde Amalie, hendes glade humør var væk.
”Amalie Helge er hjemme igen!” skreg James, som kom løbende imod Amalie og Alice. ”Er han hjemme” sagde Alice. ”Ja Helge er hjemme nu” sagde James. ”Søde James, kan du fortælle Helge, hvad det var, at Lene sagde til Amalie” sagde Alice. ”Det skal jeg nok, Helge vil blive rigtig vred på Lene” sagde James, og løb mod spisesalen.
”Hej James” sagde Helge. ”Lene sagde til Amalie, at du ville droppe hende” sagde James og hev efter vejret. ”Hvad!” råbte Helge og så vredt på Lene. ”Jeg ville bare drille hende, det var ikke meningen Helge, jeg sværger” sagde Lene. ”Så find hende og sig undskyld til hende, og det er nu” sagde Helge vredt.
Lene rejste sig fra bordet, og løb ud i gangen for at finde Amalie. Men hun mødte Alice. ”Hvor er Amalie, jeg må tale med hende” sagde Lene. ”Hun vil ikke tale med dig Lene, og jeg kan godt forstå hende Lene” sagde Alice. ”Jeg vil sige undskyld til hende, for at jeg var så dum” sagde Lene. ”Okay så viser jeg dig, hvor hun er” sagde Alice, og tog Lene med hen til sit eget kammer. Lene gik ind i kammeret, og gik hen til Amalie som lå og græd i sengen. ”Amalie” sagde Lene. ”Forsvind med dig!” skreg Amalie. ”Jeg vil bare sige undskyld Amalie, det var ikke min mening, at gøre dig ked af det, så det må du meget undskylde Amalie” sagde Lene og så ned. ”Så det var ikke med vilje, at du gjorde mig ked af det” sagde Amalie og satte sig op. ”Jeg ville ikke skade dig, bare drille dig for sjov” græd Lene. ”Det er tilgivet Lene, så lad være med at græde” sagde Amalie. ”På grund af det jeg gjorde, hader Helge mig nu” sagde Lene. ”Det skal jeg nok få ham til at lade være med, når vi er blevet gift” sagde Amalie og lå sig igen, denne gang faldt i søvn. Lene gik ud af kammeret, og ind i sit eget.

 

Kapitel 8: Brylluppet og en lykkelig slutning

Næste morgen vågnede Amalie kl. 6.00, hun var så spændt på i dag. ”Alice vågn op, det er morgen” sagde Amalie og ruskede i Alice. ”Er det morgen, hvad er klokken?” spurgte Alice. ”Den er 6” svarede Amalie og for op af sengen. ”Er du så spænd på i dag?” spurgte Alice, og kom op af sengen. Amalie begyndte at redde sit hår, så hendes krøller kom frem. ”Lad os gå ned, så du kan få din brude kjole på” sagde Alice. ”Ja, åh Alice jeg er så nervøs for brylluppet” sagde Amalie. ”Tag det roligt Amalie, det er bare bryllups nerver” sagde Alice og gav Amalie et kram. ”Så jeg skal altså ikke være nervøs for brylluppet” sagde Amalie. ”Nej Amalie du skal ikke være nervøs, du vil blive den bedste prinsesse, som riget nogensinde har haft” sagde Alice. ”Tror du Alice” sagde Amalie og smilede. ”Ja, jeg ved det” sagde Alice.
De gik ned til kammeret, hvor kjolen var. Amalie bankede på kammerets dør, og fru Kahn åbnede døren. ”De er her allerede frøken Amalie, De kunne vist ikke sove mere” sagde fru Kahn. ”Jeg er alt for glad” sagde Amalie og gik ind i kammeret. ”Den er 6.30 frøken” sagde fru Kahn. ”Det ved jeg, men jeg kunne ikke sove mere, kan jeg ikke gøre mig klar” sagde Amalie. ”Jo De kan frøken” sagde fru Kahn, og tog Amalies brude kjole frem. Amalie smed sin nat kjole, tog et bad, og tog brude kjolen på. ”Alice kan du ikke lige lyne den?” spurgte Amalie. ”Ja det skal jeg nok Amalie” svarede Alice og lynede kjolen. ”Tak Alice” sagde Amalie. ”Det var så lidt” sagde Alice. ”Frøken Amalie vi skal have sat Deres hår, og vi skal have lagt Deres make up” sagde fru Kahn. ”Javel” sagde Amalie, og satte sig på en stol. Fru Kahn begyndte at sætte Amalies hår op i en knokl. Amalie så ind i spejlet, og så hvor smuk hun blev. ”Sådan frøken Amalie” sagde fru Kahn. ”Åh hvor bliver jeg dog smuk” sagde Amalie og smilede. ”Ja det bliver du” sagde Alice og lagde Amalies make up. ”Åh se klokken, den er 9.00” sagde Amalie. ”Så må vi skynde os, at få Dem i Deres hvide sko, og få sat diademet og sløret i Deres hår” sagde fru Kahn og fandt sløret. ”Åh er den så mange” sagde Amalie, hun blev nervøs. ”Rolig nu Amalie, det vil gå godt” sagde Alice, og satte diadem og slør på hendes hoved. ”Okay Alice jeg er bare så nervøs” sagde Amalie. ”Det er jo også en meget stor dag, for Dem og prins Helge” sagde fru Kahn. ”Ja en meget stor dag” sagde Amalie. ”Hvad med dine forældre?” spurgte Alice. ”Det ved jeg ikke, mon Helge har sendt besked til dem” svarede Amalie. ”Prins Helge har sendt besked til dem” sagde fru Kahn. ”Men hvor er de henne?” spurgte Amalie. ”Deres mor sidder i kirken på sin plads, og Deres far venter lige her udenfor” svarede fru Kahn. ”Så er du klar Amalie” sagde Alice, og åbnede døren for Amalie.
Da Amalie kom ud på gangen, så hun sin far. ”Wow min pige hvor ser du dog vidunderlig ud” sagde Colin. ”Tak far, men jeg skal i kirken nu, Helge venter på mig” sagde Amalie. ”Så må vi se at komme af sted” sagde Colin. De kom hen til kirken, og da de stod uden for kirken, begyndte kirke orglet at spille. ”Så er det nu min pige, du vil træde ind som en elverpige, og komme ud som Elver rigets kronprinsesse” sagde Colin. ”Ja far” sagde Amalie, og tog fat i Colins arm.
Kirke døren åbnede sig, og alle gæsterne så mod døren. Colin og Amalie kom gående op af kirke gulvet og op til alteret. Colin overlod Amalie til Helge. ”Vi er samlet her i dag, for at forene denne elver mand med denne elver pige” sagde præsten. Amalie så på Helge, hun var nervøs. ”Amalie vil du tage denne mand som hos dig står, til ægte mand” sagde præsten. ”Ja jeg vil” sagde Amalie. ”Så spørger jeg Dem Helge, vil De tage denne kvinde som hos Dem står til ægte hustru” sagde præsten. ”Ja jeg vil” sagde Helge. ”Vil De beskytte hende og elske hende til døden jer skiller” sagde præsten. ”Ja jeg vil” sagde Helge. ”Så erklære jeg jer, for ægte folk at være, De må nu kysse bruden” sagde præsten. Helge smilede og kyssede Amalie på munden. Da Helge og Amalie gik ud af kirken, smed gæsterne ris på dem. Amalie gjorde sig klar til at smide buketten. Hun smed den, og det var Sue der greb den. ”Jeg fik den!” skreg Sue glad.
Helge og Amalie steg på Helges hest, for at ride hjem til slottet, og hjem til gæsterne. Vagterne så dem komme ridende, og åbnede slots porten.
Da de skulle spise, slog Helge sin kniv på et glas, han skulle holde en tale. ”Min elskede Amalie da du kom ind i mit liv, blev mit hjerte fyldt med varme. Du er den smukkeste og modigste elver pige, jeg nogensinde har kendt. Du er god, og venlig over for alle du møder. Jeg er heldig, at jeg kommer til at dele mit liv med dig min elskede Amalie” sagde Helge. Amalie kom til at græde af glæde over talen. De festede hele dagen, og natten med. De levede lykkeligt til deres dages ende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...