Mine samlede værker fra 2012

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jul. 2014
  • Opdateret: 26 jul. 2014
  • Status: Færdig
Jeg startede med at skrive ind på movellas i 2012. Så i denne bog kan man se og læse alle de historier, som blev skrevet det år. Det blev til nogle stykker. I bogen her, er det genre opdelt. Sådan at man kan se hvilke genre det er. Der vil Komme en ny bog hvert år. Så længe jeg skriver, og har drømmen. Værker i denne serie: fra 2012 fra 2013 fra 2014 (Udkommer i 2015)

4Likes
0Kommentarer
481Visninger
AA

17. Den sorte rose

Kapitel 1: Liget i vandet

Jeg gik mig en tur, i Sølvbyens park.
Jeg havde tænkt mig, at jeg ville give byens svaner noget brød. Jeg havde taget noget brød, hjemme fra køkkenet.
Jeg smed noget af brødet ud til svanerne, da jeg hørte et højt skrig. Jeg så mig omkring, og så, at der lå en kvinde i vandet. Jeg lagde min taske fra mig, og sprang i vandet. Efter kort tid, havde jeg fået kvinden ind til søens kant. Jeg fik en ung mand til at ringe, efter en ambulance, men da ambulancen kom, var den unge kvinde død. ”Vi skal nok, tage os af det nu” sagde en af falckredderne.
Da de løftede hende op, faldt der en sort rose, ud af hendes hånd.
”Undskyld må jeg komme forbi” sagde en betjent. Det var over kriminalkommissæren.
”Hej far” sagde jeg, og rejste mig op.
”Hej Rose min pige, vil du hjælpe mig med en mordsag?” spurgte over kriminalkommissær Larsen.
”En mordsag? Vil du have mig, til at hjælpe dig, med en mordsag?” spurgte jeg overrasket.
”Ja for du vil jo så gerne, være kriminalkommissær efter mig” sagde min far.
”Jubi! Endelig en chance for at vise at jeg ikke bare er en pige, som ikke duer til noget!” råbte jeg.

 

Kapitel 2: Mødet med Matthew World

Vi kørte hen til kriminal kontoret, hvor min far havde sit kontor.
”Hej drenge her har vi så min datter Rose, og hun skal hjælpe os med at opklare, mordet på den unge Monique Bluestar” sagde min far, og viste mig frem.
”Hej Rose” sagde en ung betjent, der stod med en stor bunke rapporter, som var ved at falde ud af hans arme.
”Hej. Skal jeg hjælpe dig, inden du taber alle de rapporter?” spurgte jeg, og gik hen til den unge betjent.
”Tak, men det behøver du ikke. Jeg skal nok selv klare det her” sagde den unge betjent.
”Betjent World når man bliver spurgt om man skal have hjælp, så svarer man ja tak til den der spørger” sagde min far.
”Javel sir' men politi chefen gav mig ordre til, at lægge alle rapporterne i alfabetisk orden, og Rose du må gerne hjælpe mig med rapporterne, inden jeg taber dem alle sammen” sagde betjent World.
”Hvor skal de ligge henne?” spurgte jeg og rettede på rapporterne, i mine arme.
”De skal ligge over på bordet, for de skal lægges i alfabetisk orden, og ind på rette plads i arkivet” sagde betjent World.
Jeg lå rapporterne på bordet som jeg fik besked på, og jeg begyndte at lægge i alfabetisk orden som betjent World, havde vist mig og jeg blev med at tænke, at betjent Worlds efternavn lød mig meget bekendt, men jeg kunne ikke huske hvor jeg havde hørt det efternavn før.
”Hvad tænker du på Rose?” spurgte min far.
”Jeg tænker på at jeg syntes, at jeg har hørt betjent Worlds efternavn før, men jeg kan ikke huske hvor jeg har hørt det før” svarede jeg.
”Prøv at tænke tilbage Rose så vil du finde ud af det, men hvis du ikke kan huske det, så kan jeg fortælle dig det” sagde far, og tog en slurk af sin kaffe.
”Vent lige lidt far, vil det sige at betjent World er den Matthew World som jeg gik i skole, og gymnasium med, og som er min skole kæreste?” spurgte jeg, og tog et glas vand.
”Ja det er det. Matthew kom lige her over, jeg skal tale med dig!” råbte over far.
Betjent World kom over til min far og stod ret, men han fik mig til at grine fordi han havde fløde skæg, over sin læbe.
”Hvad er det, der er så sjovt Rose?” spurgte min far.
”Det er Matthew, jeg mener betjent World, der ser sjov ud, med det fløde skæg, han har på sin overlæbe” sagde jeg, og holdt op med at grine.
”Matthew vær sød og fjerne det fløde skæg, som du har” sagde min far.
”Javel” sagde Matthew, og fjernede fløde skæget, med sin ene hånd.
”Øh Rose vil du lige hjælpe, mig med noget?” spurgte Matthew.
”Ja hvad skal jeg, hjælpe dig med” svarede jeg, og fulgte med Matthew.
”Vent lige her” sagde Matthew, og gik ud i et baglokale, som var bag min fars kontor.
Lidt senere kom Matthew igen, og han havde noget, bag sin ryg.
”Hvad er det du gemmer, bag din ryg?” spurgte jeg, og så nysgerrig på ham.
”Ikke noget, bare luk dine øjne Rose” svarede Matthew.
”Okay” sagde jeg, og lukkede mine øjne.
Lidt senere åbnede jeg mine øjne og mærkede at, jeg havde noget om min hals.
”Matthew er det dig, der har lagt den her halskæde, om halsen på mig?” spurgte jeg, og vendte mig imod ham.
”Ja det er mig, der lå halskæden, om din hals Rose” svarede Matthew.
”Men hvorfor, har du givet mig den?” spurgte jeg.
”Jeg har givet dig den, fordi du skulle have den” svarede Matthew, og gav mig et kys på kinden.”Matthew og Rose, kom lige her!” råbte min far.
Matthew og jeg gik hen til min far. Vi gik ind i hans kontor, for han ville tale med os alene.
”Matthew kan du lide Rose?” spurgte far.
”Øh hvorfor spørger du” svarede Matthew.
”Jeg spørger fordi, jeg gerne vil vide, om du kan lide Rose” sagde far, og lå sine arme, om mig og Matthew.
”Ja jeg holder af Rose, hun er bare den smukkeste kvinde, jeg nogensinde har mødt, og set i hele mit liv” sagde Matthew, og sendte mig et varmt smil.
Den aften fulgte Matthew mig hjem, efter en lang dag.
”Rose var der noget underligt, ved den døde kvinde, du fik op af vandet?” spurgte Matthew.
”Ja hun tabte en sort rose, ud af sin kolde døde hånd, men hvad betyder en sort rose” svarede jeg og gøs ved tanken, om hvem der havde dræbt, den unge kvinde, og smidt hende i søen.
”En sort rose betyder had og foragt, over for den der for den sorte rose” sagde Matthew, og lå sin frakke, over mine skuldre.
”Vi ses i morgen Matthew” sagde jeg, da vi stod ude foran, min hoveddør.
”Ja vi ses, og skal jeg hente dig i morgen?” spurgte Matthew.
”Ja tak, det må du gerne” sagde jeg, og gav Matthew et kys, på munden.

 

Kapitel 3: Mordet på Kriminalkommissær Larsen

Næste dag holdte Matthew, i sin røde Peugeot, foran mit hus.
”Hej Rose hop ind, for så køre vi af sted” sagde Matthew, da jeg kom ud.
”Hej” sagde jeg, og satte mig ind, i bilen.
”Er der noget galt Rose, du virker så trist?” spurgte Matthew, og lå sin arm om mig.
”Jeg blev ringet op i går aftes, efter at du gik, det var min mor, hun havde fundet min far død, uden for deres hus, han var blevet kvalt, med et reb, åh Matthew hvorfor? Hvad havde min far gjort, siden at han skulle dø, på den grusomme måde” sagde jeg, og lå mit ansigt i mine hænder, for jeg græd.
”Det ved jeg ikke Rose, men jeg lover dig søde, at jeg nok skal finde det SVIN, der gjorde det, og det kan du stole på, så sandt som mit navn er Matthew World” sagde Matthew, og gav mig et lommetørklæde.
”Tak Matthew, dig kan jeg altid, stole på” sagde jeg, og gav Matthew et stort kys, på kinden.
Da vi var kommet på stationen, kom alle betjentene hen til mig.
”Hvad er der sket Rose, Matthew kan du fortælle, hvad der er sket med Rose?” spurgte en betjent, som hed Marijanne Kvist.
”Over kriminalkommissær Larsen er blevet myrdet, han blev slået ihjel i går aftes, fru Larsen ringede til Rose, og fortalte hende det, så Rose er meget ked af det” svarede Matthew.
Jeg lå mit hoved, ind imod Matthews skulder, imens jeg græd så inderligt, at Matthews uniforms skjorte blev våd.
”Hey Matthew, vi har fundet et spor, på over kriminalkommissær Larsens krop!” råbte betjent Malene Gulbæk.
Vi gik der hen, og jeg så min døde fars overkrop, jeg fik lyst til at skrige, men jeg gjorde det ikke, for Matthew tog i min hånd, og holdt mig ind til ham.
”Hvad er det for et spor, I har fundet på over kriminalkommissær Larsens krop?” spurgte Matthew, og jeg kunne høre, at han var virkelig vred.
”Jo ser du, da Monique Bluestar blev myrdet, faldt der en sort rose, ud af hendes døde hånd” sagde Malene Gulbæk.
”Ja det ved jeg, kom nu til sagen” sagde Matthew, med en vred stemme, så jeg kyssede ham på kinden.
”Javel, ved Monique var der en sort rose, og over kriminalkommissær Larsen, blev kvalt med et reb, der var lavet af mange snoede sorte roser, så vi mener at det er den samme morder” sagde Marijanne Kvist.
”Så skal vi kun tænke på, at finde en morder, og vi ved at morderens mærke, er den sorte rose” sagde Matthew.

 

Kapitel 4: Hermione Bear

”Øh din mobil ringer Matthew, så tag den lige” sagde jeg.
”Åh... hvem kan de være der ringer” sagde Matthew, og gik ind ved siden af.
Ti minutter senere, kom han ud.
”Hvad er der Matthew?” spurgte jeg, og gik hen til ham.
”Det var en kvinde, som hedder Hermione Bear, og hun fortalte at, hun havde set da Monique Bluestar og over kriminalkommissær Larsen, blev myrdet, og at hun har navnet på deres morder” svarede Matthew. ”Kommer hun her, og vil tale med os nu?” spurgte jeg. ”Ja eller retter, hun er her allerede” svarede Matthew.
”Hvor er hun henne Matthew?” spurgte jeg, for jeg ville gerne vide det.
”Hun er uden i gangen, og hun vil gerne tale med dig Rose og mig, i ene rum” svarede Matthew, og jeg gik efter ham ud i gangen.
”Undskyld men er de, Matthew World og Rose Larsen?” spurgte kvinden, som stod i gangen.
”Ja jeg er Matthew World, og det er Rose Larsen, lad os gå ind ved siden af, Frøken Hermione Bear, så kan vi tale, under fire vægge” sagde Matthew, og vi gik ind ved siden af.
”Nå frøken Bear, de sagde i telefonen, at de vidste hvem, vores morder er” sagde Matthew, og gav frøken Bear et glas vand.
”Ja jeg hvem, der dræbte dem, det er min storebror, han hedder Corto Bear, han er 26 år, og han bor på Sølvgade 13 her i Sølvby” sagde Hermione Bear.
”Hvorfor skulle han dræbe, Monique Bluestar og min far?” spurgte jeg.
”Jo ser de, Monique Bluestar slog op med Corto, så han sendte trussels breve til Monique og så fik Corto to måneders varetægt, og det var over kriminalkommissær Larsen, der fik ham der ind, og min bror er den eneste i hele landet, der har sorte roser” sagde Hermione Bear.
”Tak de har været til stor hjælp” sagde Matthew, og gav hende hånden.
Vi gik ind til de andre, for at fortælle, hvad vi havde fået fortalt af Hermione Bear.
”Okay vi tager af sted, nu skal Corto Bear anholdes, for mord på Monique Bluestar, og for mord på, over kriminalkommissær Larsen” sagde Matthew.
”Jeg tager med” sagde jeg.
”Ja kom du bare med” sagde Matthew.

 

Kapitel 5: Corto Bear fanget

Ti minutter senere, var vi på Sølvgade 13, der hvor Corto Bear boede. ”Jeg går om bag huset, for hvis han nu skulle, tage bag døren, så ville jeg kunne ligge ham ned” sagde Matthew, og løb om bag huset.
Jeg bankede på døren, og Corto Bear så mig, og han løb hen imod, sin bag dør. Han kom ud af bag døren, og lige ind i Matthew, og kunne nu ikke slippe væk.
Matthew lå ham ned på maven, og satte et knæ i ryggen, på Corto Bear.
”Klokken er ti femten og du er anholdt, for mord på Monique Bluestar, og for mord på over kriminalkommissær Larsen, og alt hvad du siger, kan blive brugt imod dig, og du har ret, til en advokat” sagde Matthew, og lå håndjern, om Corto Bears hænder, og rejste ham op.
Han blev ført væk, og ind i fængslet. Da han fik sin dom, blev det livstid i fængslet, og han fik ingen prøve løsladelser.
Jeg var glad, over at vi havde fået fængslet ham, som der slog min far ihjel.
Jeg er blevet forlovet med Matthew, for han friede til mig, under politi betjentenes julefest.
Jeg er nu lykkelig over at jeg har Matthew, og at mordet på min far, er fuldt opklaret.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...