Mine samlede værker fra 2012

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jul. 2014
  • Opdateret: 26 jul. 2014
  • Status: Færdig
Jeg startede med at skrive ind på movellas i 2012. Så i denne bog kan man se og læse alle de historier, som blev skrevet det år. Det blev til nogle stykker. I bogen her, er det genre opdelt. Sådan at man kan se hvilke genre det er. Der vil Komme en ny bog hvert år. Så længe jeg skriver, og har drømmen. Værker i denne serie: fra 2012 fra 2013 fra 2014 (Udkommer i 2015)

4Likes
0Kommentarer
493Visninger
AA

30. Barnet

Kapitel 1: Fundet og nyt liv

En gammel mand var blevet betalt af kongen, for at skaffe et barn af vejen. Så han hentede barnet, som var et drenge barn. Han lagde drengen i en kasse, og bar ham ned i sin karet. Han kørte ud i skoven, til han kom til skovsøen. Her sømmede han brædder på kassen, som et låg. Da kassens top var sømmede til, smed han den i søen. Der lød et stort plask, da kassen røg igennem vandoverfladen. Manden gik tilbage til sin karet. Imens sank kassen imod bunden, hvor den til sidst ramte bunden. Ålene så på kassen, fra deres skjul. Manden kørte igen sin vej, og overlod den lille dreng, til drukne døden.

Men med et løftede søens planter kassen over vand. Så kassen flød stille ned af floden, som forbandt skovsøerne. Kassen som den lille dreng lå i, flød mod skov vandfaldet, så flodens kraft blev stærkere og stærkere. Men til alt held, ramte kassen ind i et fiskenet, som var bundet til flodens sider. ”Far, der er kommet noget i nettet!” råbte en ung kvinde. En gammel mand gik ud i floden, og løftede kassen op af flodens vand, og ind på land. Den unge kvinde så på kassen, og så så på sin far. Den gamle mand tog sin hammer, og begyndte at fjerne sømmene. Men med et lød et baby skrig fra kassen. Da sømmene var fjernede, fjernede den unge kvinde hurtigt låget, og så til sin forbløffelse, at i kassen lå en lille dreng, med krøllede lyst hår.

Hun løftede den lille dreng op, og hans gråd holdt op. ”Hvor mon han er kommet fra?” sagde den gamle mand. ”Det ved jeg ikke far” sagde den unge kvinde. Den lille dreng tog fat i hendes lange lyse hår. Den unge kvinde smilede, over drengen. ”Far måske er mine bønder blevet hørt, jeg ønskede mig sådan en søn” sagde den unge kvinde. ”Det må man da sige min pige” sagde den gamle mand. Den unge kvinde nikkede, imens samlede den gamle mand fiskenettet sammen, og tog en sadeltaske over ryggen, i den lå dagens fangst, som var mange fisk. De gik mod deres hjem, som lå på en bakke, nær floden. Den gamle mand tog fiskene, mens den unge kvinde tog den lille dreng. Da de åbnede døren til huset, kom der en gammel kone ud af huset. ”Var der fangst i dag fatter?” spurgte den gamle kone. ”Der var fangst for mig, og for vores datter mutter” svarede den gamle mand. ”Hvad mener du med at vores datter havde fangst fatter?” spurgte konen. Den gamle mand pegede på deres datters arme, hvor den lille dreng lå trygt. Den gamle kone så på datteren, og åbnede munden for at sige noget, men hun fandt ikke noget at sige. Datteren smilede ned til den lille dreng i sine arme. Hun så på hans, smukke grønne øjne. Den gamle kone fandt en gammel vugge, som de havde på loftet. Datteren så glad på vuggen, som moren satte ved datterens seng. ”Hvad vil du kalde knægten?” spurgte den gamle mand. ”Jeg vil kalde ham for Cornelius, det vil passe til ham” svarede datteren. ”Du vil blive en god mor min kære” sagde konen. ”Det håber jeg, for Cornelius fortjener en god mor” sagde datteren. Den gamle mand så på sin datter og på sin kone. Han tænkte en mund mere at mætte, men hvor det var godt, at se hans datters smil igen.

”Camilla kan du lige hjælpe mig med at hente brænde, for ellers bliver der koldt” sagde den gamle mand. Datteren så på sin far og rystede på hoved af det. Han kan vel selv hente brænde, nu må jeg tænke på Cornelius tænkte hun. Den gamle mand så på sin datter, og blev vred. Men hans kone sendte ham et skarpt blik, så han gik udenfor efter brænde. Camilla begyndte at give Cornelius en flaske mælk fra deres ko, så han ikke skulle forblive sulten.

Da den gamle mand kom ind med lidt brænde, og så at hans datter var faldet i søvn på sin seng, imens at den lille dreng lå under hendes arm. Den gamle kone lå et tæppe over dem, for at de ikke skulle fryse, nu når natte kulden kom. ”Se lige vores Camilla, sådan som hun ligger ved den lille

dreng, vi må vænne os til at kalde ham Cornelius, og at han vil kalde os for bedste og bedstefar”

sagde konen. Den gamle mand nikkede, og så gik de i seng. Men de lod et lys stå ved Camillas seng, til hvis hun og Cornelius vågnede om natten.

Næste morgen vågnede Camilla tidligt, for give Cornelius lidt mad, for han vækkede hende med sin gråd. ”Nå Cornelius du var vist sulten” sagde hun. Da Cornelius var færdig med at drikke mælk, sov han igen. Camilla bandt et klæde om maven, for at have Cornelius ved sig, når hun skulle lave mad. Da hendes forældre vågnede, stod morgen maden på bordet, til dem. De satte sig ved bordet, og begyndte at spise af maden. Selv Camilla spise lidt af maden, for at have energi,  til at passe Cornelius.

Da de var færdige med at spise, gik Camilla ud i hønsegården for at samle æg. Hendes lange lyse hår, sad i en fletning ned af hendes ryg. Efter at hun havde fyldt sin kurv med æg, gik hun ind i huset, for at fortælle at hun gik til byen for at sælge æggene og fiskene, og at hun tog Cornelius med der ned. Så tog hun et tørklæde om hovedet, og lagde Cornelius i et tæppe, og i det klæde hun havde om maven.

Hun tog skov stien, som førte ned til byen. Men da hun kom til skovens midte, sprang en flok mænd ned af træerne, og forlangte at de ville have hendes penge. ”Jeg har ingen penge, jeg er på vej til byen for at sælge æg og fisk, ikke andet” sagde Camilla. ”Hvad har du i sækken om din mave?” spurgte en af mændene. ”Min søn Cornelius” svarede hun høfligt. De troede ikke på hende, og hev i klædet. Men hun skreg og prøvede igen at fortælle dem at det kun var hendes søn. Men de så på hende som om hun var tosset. Så Camilla lagde kurven over sin arm, og løftede Cornelius op af klædet. ”En krøllet unge” grinede de, men de lod Camilla gå.

Da hun kom til byen, gik hun hen til sin plads, som hun havde, hvor hun solgte æg og fisk hver dag. ”Kom og køb æg og fisk” sagde hun til de forbigående. Folkene som hørte hende, rystede bare på hoved af hende. Imens Camilla ventede på at nogle ville købe, legede hun lidt med Cornelius. Da folkene så Camilla, stå der ved sin bod, og lege med en lille dreng, kom de hen til hendes bod. ”Hvor meget koster et æg, og en fisk?” spurgte en gammel mand. ”Æggene koster 5 øre stk, og fiskene koster 1 kr for en stor og 50 øre for en lille” svarede hun. Manden så på hende, og så så på lille Cornelius. ”Nå men så skal jeg have 10 æg, og 4 små fisk” sagde manden. ”Så gerne” sagde Camilla, og pakkede fiskene i noget papir, og æggene, i en lille pose. Der efter gav hun manden dem, og han gav hende 2kr og 50 øre i hånden. Hun takkede, og lagde pengene i sin penge pung, som hun havde i klædet ved Cornelius. Som dagen gik fremad solgte Camilla mange æg, og fisk. Da aften skred frem, og marked var lukket, havde Camilla tjent 60 kr og 95 øre i alt. Hun så glad på Cornelius, og kyssede hans pande, nede i klædet. Cornelius grinede og hold sine hænder op, for at få fat i Camillas hår. Camilla lagde sin fletning over sin skulder, så dens ende lå i klædet, lige ovenover Cornelius´ hoved. Hun lagde sin pung i klædet som var om Cornelius, i tilfælde af hun skulle blive stoppet, af de mænd fra skoven som stoppede hende på vejen til byen.

Camilla gik mod floden, for at følge den hele vejen hjem, for ikke at skulle igennem skoven, nu når det var så sent. Da hun kom til floden, var der allerede mørkt. Det eneste der lyste op, var floden af månens lys som spejlede sig, og så stjernerne på den klare natte himmel. Da de kom til deres hus, var der et lys i vinduet, og man kunne se i vinduet, at Camillas far gik rundt der inde. Hun løb mod huset, og åbnede døren. ”Hvor blev du af Camilla, mutter og jeg blev urolige for dig og Cornelius” sagde faren. ”Undskyld far, men vi tog flod vejen, i stedet for skovvejen, så turen tog lidt længere tid, end jeg troede” sagde hun. Konen stoppede sin mands råben, for at han ikke skulle skræmme Cornelius, med sin høje stemme. Camilla lagde Cornelius i vuggen, og tog sit strikketøj, for at

begynde på at strikke nogle trøjer til Cornelius. Imens tændte mandens sin pibe, og begyndte at

ryge. Men konen sendte ham udenfor, for der skulle ikke være røg inde i huset, når Cornelius var der, eller nogensinde mere. Faren syntes ikke om det, men gik alligevel udenfor for at ryge.

 

 Kapitel 2: Et lykkeligt liv

Årene gik og Cornelius voksede godt. På sin fem års fødselsdag gik han med Camilla på markedet nede i byen. ”Mor hvad skal vi sælge i dag?” spurgte Cornelius. ”Vi skal sælge æg, fisk og baby tøj” svarede hun. Imens de gik gennem skoven, samlede Cornelius hindbær og jordbær fra buskene. Camilla gav han et lille glas, som hun havde i kurven. Cornelius lagde bærrene i glasset, og lagde det i Camillas kurv. Han så glad på Camilla, og tog fat i hendes hånd. Han elskede at gå gennem skoven, sammen med Camilla. Cornelius nynnede en glad melodi, mens han samlede flere bær. Camilla gav ham, hans bær glas som han lagde dem i.

Da de kom til markedet, løb Cornelius til deres bod. Han satte sig på en stol, mens Camilla lagde æggene, fiskene og baby tøjet frem. Cornelius tog nogle bær i hånden, og spiste dem. ”Goddag Camilla, jeg kan se, at du har taget den søde Cornelius med dig i dag” sagde en dame. ”Goddag fru Kvisna, ja jeg har taget Cornelius med mig i dag” sagde Camilla. Cornelius så på den store dame, som Camilla snakkede med. Han syntes at hun så meget stor ud, af en kvinde at være, men han stak bare et par bær i munden.

”Hvornår fortæller du ham, at du ikke er hans rigtige mor, og at du fandt ham i en flod?” hviskede fru Kvisna. ”Jeg siger det til ham, når han er blevet lidt større, han er for lille nu” hviskede Camilla, for at Cornelius ikke skulle høre hvad hun sagde.

Cornelius hev i Camillas kjole. “Hvad er der Cornelius?” spurgte hun. ”Du er verdens bedste mor” svarede Cornelius. ”Tak Cornelius, men hvorfor er jeg det” sagde hun. ”Det er du bare, fordi du tog dig af mig, da jeg var spæd, den dag du fandt mig i floden” sagde Cornelius. ”Hvor ved du det fra?” spurgte Camilla. ”Jeg hørte hvad du sagde til fru Kvisna, så jeg gættede bare, hvor du fandt mig” svarede Cornelius. ”Åh, så hviskede jeg ikke det stille nok” sagde hun. ”Hvorfor skulle jeg ikke vide det mor?” spurgte Cornelius. ”Fordi du er så lille endnu, jeg ville have fortalt det om nogle år” svarede hun.

Hvorfor mon jeg blev smidt i floden? tænkte Cornelius, og så på Camilla.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...