Elske igen - One shot til konkurrence

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jul. 2014
  • Opdateret: 26 jul. 2014
  • Status: Igang
Jeg har set hvad kærlighed kan gøre ved folk. Jeg har mærket hvad kærlighed kan gøre ved folk og jeg ved at jeg vil gøre alt for at undgå det igen. Dette er et one shot til Kærlighed ved første blik - konkurrencen.

1Likes
4Kommentarer
122Visninger

1. Elske igen

 

2004

 

Jeg har set hvad kærlighed kan gøre ved folk. 

Min mor er et godt eksempel. Hun blev engang forelsket i en mand, men han var allerede gift. Hun blev ved med at sige at det var kærlighed ved første blik og ægte kærlighed. Hun endte næsten med at blive sindssyg. 

"Hun har samme virkning som den onde heks, hun holder ham fanget med løgne og store bryster. Hvis hun nu bare forsvandt en dag, så ville hans øjne åbnes og han ville kunne se mig og elske mig som det er meningen han skal" Hun ville sige sådan hver morgen, hver aften, hver gang vi spiste, endda om natten kunne hun ligge og tale i søvn om hævn og kærlighed.

"Mor du er sindssyg, mor du burde gå til lægen, mor det er ikke normalt at bruge al sin tid og alle sine penge på at stadse sig ud fordi man går forbi en mands hus, mor, ved du godt at det er ulovligt at stalke folk, MOR?" 

Jeg ville gerne råbe af hende, men jeg kunne ikke. Normalt ville jeg bare nikke og så gå op på mit værelse så snart jeg fik muligheden. 

Min mors sindssyge startede ikke da hun blev forelsket i hendes prins, min teori er at det startede da min far forlod hende. Han forlod hende da han fandt ud af at hun var gravid med mig, så jeg er ikke lykken i hendes liv.

Der var et tidspunkt i mit liv hvor det føltes som om at hun elskede mig og gerne ville have mig. Det var ikke så lang tid inden prinsen. Mit liv gik faktisk bedre der. Ingen ville mobbe mig med at jeg gik i grimt aflagt tøj, for min mor købte en masse nyt til mig. Ingen ville mobbe mig med at jeg tyk længere, for jeg fik lov til at gå til sport og jeg fik nok selvtillid til at træne og løbe. MIne karakterer i skolen begyndte at gå op, fordi min mor ville hjælpe mig med mine lektier. Alting ændrede sig, jeg begyndte at stole på folk, få venner og jeg blev endda forelsket. 

 

Men så kom prinsen og jeg opdagede igen hvad kærlighed gjorde ved folk. Mine såkaldte venner, behandlede mig slet ikke så godt som jeg troede de gjorde, min kæreste, lad os bare sige at jeg ikke var den eneste forelskelse. Folk forsvandt ud af mit liv og jeg lukkede pænt døren efter dem. 

Kærlighed gør folk syge, den gør dem blinde og forgifter dem med løgne der lyder som sød musik, kærtegn der får kroppen til at sitre, blikke der kan dig stum og på en eller anden måde bilder den dig ind at det er sundt, at det er godt for dig at elske. Mennesker er naive og mennesker er dumme, for det virker som om at jeg er den eneste der ved at det er den ikke. 

 

2013

 

Nu er det mig alle kalder sindssyg. Ikke fordi jeg er forelsket, ikke fordi jeg rent faktisk føler mig sindssyg, ikke fordi jeg hører stemmer eller ser ting andre ikke ser og eller heller ikke fordi jeg er voldelig eller truende. Det er på grund af at jeg er traumatiseret. 

 

For 10 år siden gjorde min mor selvmord, du ved hende der var forelsket, kærlighed ved første blik og alt det. På et eller andet tidspunkt var der nogen der tog sig sammen til at fortælle en læge at hun var psykopat (selvom det nok ikke var det ord nogen brugte) og så sagde lægen så at hun skulle have piller og hun dræbte så sig selv med de piller. 

Nu er jeg så her. På et sted for sindssyge. Fuld af ar fra dårlige minder og ar fra knive som jeg ikke længere må komme i nærheden af. Jeg elsker stadig ingen. Ikke engang mig selv. 

 

Der er ikke så meget at lave her, nærmest intet. Jeg kan kun gennemføre den samme rutine hver dag og se på folk der opføre sig som sindssyge, nårh ja, de er sindssyge. 

 

2014

 

Jeg ville ikke have hende til at starte med, men jeg ejede intet og kunne derfor intet gøre. Det var helller ikke min egen skyld, der var bare sindssyge folk på det sted og nu hvor jeg tænker over det var hun vel egentligt også min redning. 

Jeg  blev endnu engang traumatiseret. Denne gang var det bare fysisk. En af de rigtige psykopater på det sted voldtog mig, jeg vågnede først mange timer senere på et hospital. Senere fandt jeg ud af at jeg var gravid. 

Jeg bad dem om at få en abort, men jeg kunne ikke få lov, de sagde at jeg kunne bortadoptere, men abort var ikke en mulighed. Faktisk sagde de at jeg skulle bortadoptere, men som tiden gik kunne jeg ikke lade vær med at bygge et forhold til det der var inden i mig. 

Hun var en del af mig og selvom jeg prøvede at forholde mig kold, blev jeg igen forelsket da jeg så hendes ansigt for første gang. Det var så lille og skrøbeligt, som en porcelændukkes. Hendes øjne var samme farve som mine og de lyste af håb og udskyldighed. Hun var som prinessen fra et eventyr, som solen, når den står op om morgenen, som de tusind stjerner på nattehimlen, hun var mit håb. 

Jeg tror på at lægerne kunne se hvad der skete inden i mig, jeg tror psykologerne og alle andre også kunne se det senere, jeg tror det er derfor jeg fik en chance med hende, for hun er stadig min. 

Jeg troede ikke på kærlighed ved første blik, jeg troede ikke på at kærlighed var virkeligt helt generelt, men det ved jeg nu. 

Jeg oplevede kærlighed ved første blik, jeg oplevede igen at elske og jeg elsker stadig. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...