UH 2: Unforgettable Memories//5 Seconds Of Summer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jul. 2014
  • Opdateret: 10 mar. 2017
  • Status: Igang
18-årige Anna Garcia og den to år ældre trommeslager Ashton Irwin, fik endelig erkendt deres følelser overfor hinanden. Ashton er taget på tour med bandet, mens Anna er hjemme. Da det blev offentlig gjort, at Anna og Ashton var et par, skabte det stort drama i bladene - hvordan klarer Anna det med alle journalisterne? Hun forsøger samtidig at glemme alt om det, hun havde med Ashtons bandmate Calum - men kan man bare glemme følelser man havde for en person? En historie om jalousi, medieopmærksomhed, utroskab, tillid og kærlighed. OBS: Dette er 2'eren af Unforgettable Holiday, og jeg anbefaler, at man læser den først, da det hele så giver mere mening.

48Likes
106Kommentarer
12977Visninger
AA

18. I don't know what to do

Jeg slog øjnene op.

Mit humør var blandet. Forvirrende. Jeg følte mig splittet, revet over i to dele. Som om, at der ikke var mere gaffatape tilbage, som kunne klistre det sammen igen. Som om, at det aldrig ville hele igen.

Med mindre jeg gjorde noget drastisk. Jeg vidste bare ikke hvad.

Først var det Ashton. Så var det Calum. Så var det Ashton, og nu Calum igen. Hvad fanden havde jeg egentlig gang i? Jeg skiftede i mellem to drenge, som var bedstevenner. De vidste overhovedet ikke, hvor de havde mig, og jeg forstod godt, at det var svært, at stole på mig, når jeg skiftede på den måde.

Jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre. Det var så forvirrende. Hvordan skulle jeg nogensinde kunne vælge i mellem dem?

Det kunne jeg helt afgjordt ikke.

Der var Calums og mit forhold, som var baseret på noget seksuelt. Så var der Ashtons og mit forhold, som var baseret på.. Tja, venskab?

Der var bare de to detaljer, ved begge drenge. Ashton havde været en idiot. Calum havde været der for mig uden, at mene noget seksuelt med det.

Hvorfor havde jeg også spillet på to heste? Hvorfor ikke bare holde sig til den ene? Så kunne vores forhold være som Sara og Michael. De var så perfekt kæresteagtige, og det var totalt lyserød sky, regnbue ponyer-agtigt.

Mit forhold til Ash og Cal, var noget lignende ragnarok. Det var virkelig slemt, og det var som om, at det først begyndte at gå op for mig nu. Hvorfor havde jeg ikke tænkt over det før? At jeg måske var ved at lave endnu mere lort i den, selvom jeg troede, at jeg var ved, at løse det?

Mine tanker fyldte for meget, så jeg besluttede mig for, at stå op af sengen. Jeg havde, sjovt nok, ikke noget tøj på, så jeg fik hurtigt noget rent undertøj, samt Calums t-shirt på mig. Den duftede af ham, og gav mig tryghed. Desuden var den så stor, at den lige kunne dække min røv, så det var bare super.

Var jeg lidt plat?

Måske, men det var sådan, jeg havde det.

Jeg fortsatte gennem værelset, ud på gangen, og ind i køkkenet. Hurtigt fandt jeg et glas, og fyldte det op, med vand for, at bunde det.

Tre gange, faktisk.

Yes.

Jeg havde det faktisk ret dårligt. Mit hovede snurrede, dunkede, og gjorde mig svimmel. Ud over det, havde jeg det utrolig varmt. Det var så ubehageligt, så jeg hældte det kolde vand udover mit hovede, og pustede lidt mærkeligt bagefter, da jeg havde fået det i næsen.

Smart Anna.

Det kølede ikke engang. Noget lorte pis møg. Det var altså det grimmeste, jeg lige kunne komme på.

“Hvad laver du?”. Selvom jeg stod med ryggen til, vidste jeg godt, at det var Calum. Hans stemme var ret afslørende.

Jeg vendte mig rundt, og kørte min hånd over min fugtige pande. Altså, fugtig af sved.

Klamt.

“Prøver, at blive kølet. Hvad med dig?”, jeg vendte opmærksomheden mod vasken igen, og fyldte endnu engang glasset med vand.

“Står og tænker over, hvor du har den t-shirt fra?”, han lænede sig op af køkkenbordet, og jeg sendte ham et lille smil.

Sjovt.

I en skov. Med konfetti. Og pølser.

Ikke spørg.

“Fra min grand grand grand grand grand grand grand grand grand kusines svigermors søster”, forklarede jeg, og bundede glasset med vand igen.

Kvalme.

Calum kiggede forvirret på mig, men jeg nåede ikke at høre hvad han sagde, før jeg styrtede ud på badeværelset, og kastede mig over toilettet.

Det hele røg op. Og så det, der ikke skulle.

Ej, det blev dernede, men det føltes seriøst som om, at hele min mave var blevet gylpet op. Håbede jeg bare ikke, at den var.

“Hey, hvad sker der?”, Calum sad bag mig, med hånden på min ryg. Det her var seriøst fucking pinligt.

Hans hånd aede mig roligt over ryggen, men jeg blev siddende over toilettet, da jeg næsten var sikker på, at der kom mere.

Hvorfor brækkede jeg mig? Og hvorfor havde jeg det så skidt?

Fuck. Tænk, hvis jeg havde fået aids? Eller noget i den stil?

“Hvis jeg har fået en eller anden syg kønssygdom nu, så slår jeg dig seriøst ihjel”, sagde jeg irriteret, og fik fat i noget papir, så jeg kunne tørre mig om munden. Smagen af bræk sad der stadig, og den var forfærdelig.

“Det tror jeg ikke lige, er tilfældet”, svarede han, hjalp mig op fra gulvet. Hvad kunne det så være? Jeg havde lige blødt, så det var ikke det. Måske jeg bare var almindeligt syg?

Hvem fanden får kvalme af vand? Det er da det mest neutrale i hele verden. Oder something…

“Hvad laver i?”, jeg vendte mig rundt, og mødte Saras forvirrede øjne. Michael stod ved siden af hende, og de lignede begge noget. der var løgn. Saras hår var sat op i en knold, men man kunne tydeligt se, at det var mega filtret og rodet. Hun havde omtrent lige så meget tøj på som mig. Eller lige så lidt, om man ville.. Michaels hår var også rodet, og hans udtryk var meget forvirret-.

“I har haft sex!”, udbrød jeg højt, og kiggede overrasket hen på dem. Saras kinder blev helt røde, og afslørede det dermed.

Helt ærligt, i mit hus? Altså altså.

“Det er lige meget lige nu, hvad sker der med dig?”, Sara forsøgte at skifte emne, hvilket jeg godt forstod. For nu stod både Luke og Ashton bag hende og Michael, så det ville blive pinligt.

“Det ved jeg ikke. Jeg er bare syg, tror jeg”, forklarede jeg kort, men Sara kiggede bare skeptisk på mig. Hvad vidste hun, som jeg ikke gjorde?

“Er du sikker på, at det er det?”, spurgte hun, og trådte et skridt frem, i mod mig. Jeg kiggede undrende på hende, som om, at det var en selvfølge. Altså, jeg var da ikke helt hundrede procent sikker på, at det var influenza, men det var vel bare noget normalt et-eller-andet-fancy-navn.

“Anna, tror du måske.. Eller, er.. “, startede hun nervøst ud, og rømmede sig lidt akavet. Hun havde vores alles opmærksomhed, hvilket jeg fandt lidt pinligt. Jeg mener, hvis hun lige om lidt foreslog, at jeg måske havde diarré eller sådan noget, så ville jeg gå ned, af pinlighed.

“Anna, er du gravid?”, lød det nervøst fra Sara, og jeg er hundrede procent ærlig når jeg siger, at jeg fik et kort varigt blackout. Verden blev helt død et kort sekund. Det kunne ikke være rigtigt. Jeg var ikke gravid! Det kunne jeg ikke være. Det måtte jeg ikke være.

“Eh.. “, stammede jeg, og kunne tydeligt føle de andres blikke. Især Calum og Ashtons. For ja, det var jo så en af dem, som var faren, hvis det her var rigtigt. Jeg troede bare ikke på det.

“Det.. Nej, det kan jeg ikke være”, svarede jeg bestemt, og kiggede ind i Saras øjne. Hun så en smule bekymret ud, men tog så endnu et skridt frem; “Jeg mener bare, dit temperament har været ret vildt på det seneste, du får lyst til usunde ting, spiser mere end du plejer, og nu har du det dårligt, og brækker dig. Kan du ikke se det?”.

Hvorfor havde jeg ikke tænkt over det? Hun havde jo ret. Der var faktisk en minimal chance for, at det var rigtigt. Umuligt var det ikke, men tanken om, at der måske lå en lille form for baby i min mave, var utroligt skræmmende.

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige. Jeg vidste jo faktisk ikke, hvem der var faren. Der var selvfølgelig kun to muligheder, men jeg kunne ikke huske, hvem det kunne være.

“Kan det passe, med en af dem?”, Sara nikkede først mod Calum, og derefter mod Ashton. Jeg lod spørgsmålet simre lidt, og begyndte så, at tænke. Vi havde da hele tiden brugt beskyttelse. Netop fordi jeg var så bange for, at det her skulle ske.

“Det er jo ikke sikkert, at jeg er gravid”, sagde jeg, og turde nærmest ikke kigge på andre end Sara. Jeg var så bange nu, for tænk, hvis jeg virkelig var gravid.

“Men kan det passe?”, fortsatte hun, og kiggede nervøst på mig. Hun var nervøs lige som mig, for hun vidste godt, hvor bange jeg var, for det her.

Jeg måtte tænke rigtig godt igennem. Alle de gange, hvor jeg havde været sammen med Calum eller Ashton.

Eller, alle de gange var måske så meget sagt. Men de gange jeg havde.

Jeg skulle til, at ånde lettet op og sige, at det ikke kunne passe, da et scenarie kom op, i mit hovede.

“Fuck..”, hviskede jeg, da det hele blev tydeligere og tydeligere. Den dag, hvor Calum var kommet ind på mit værelse, imens jeg lå og læste. Imens jeg var kærester med Ashton. Den dag, hvor det kun var Luke, der var hjemme.

 Vi tænkte slet ikke over det, på det tidspunkt. Det kunne kun være der.

 Min hånd røg op for min mund, da jeg kunne mærke klumpen i min hals, og en nervøs, og træls følelse landede i min mave. Som en sten.

Selvfølgelig.

“Fuck, fuck, fuck!”, råbte jeg, og skubbede mig ud fra badeværelset. Det her kunne ikke være rigtigt. Intet var sikkert, før jeg havde taget en test. Den måtte på ingen måde være positiv.

Jo positiv for, at jeg ikke havde et barn i maven. Hvad skulle jeg dog gøre, hvis jeg havde? Det var jo et af de største skræk-scenarier, jeg kunne komme på.

Jeg fortsatte ud i køkkenet, og stoppede kort op for, at udstøde en irriteret lød. Jeg var så vred. Og alligevel bare ked af det.

“Det passer ikke. Det passer ikke. Det passer fucking ikke!”, hviskede jeg højt til mig selv, og tænkte tilbage på scenariet. Hvorfor havde vi ikke tænkt over det? Det var jo det dummeste man kunne gøre!

“Anna, det skal nok gå”, Calums stemme plejede at gøre mig glad og tryg, men nu blev jeg bare irriteret. På dem alle. På, at de bare stod og gloede. At de troede, at det nok skulle gå.

“Nej, det skal ikke fucking gå!”, svarede jeg irriteret, og gik vredt rundt inde i stuen. Frem og tilbage, mange gange.

“Men vi finder ud af det. Det er ikke sikkert, at du er gravid”, fortsatte Calums, og hans stemme lød trist, præcis som jeg følte inden i. Uden på, var jeg vred.

“Sara har jo ret. Hvad fanden skulle jeg ellers være?”, min stemme var irriteret, men knækkede også lidt, da tanken om, at skulle igennem en abort, ikke var fristende. For det var hundrede procent det, jeg skulle. Jeg kunne ikke tage mig af et barn nu, og jeg ville slet ikke byde det, at have en far som Calum. Ikke fordi jeg ikke troede, at han kunne være en god far, men han var kendt, og rejste verden rundt. Det ville ikke være fair.

“Og det er nemt for dig, at sige, at det nok skal gå. Det er ikke dig, der skal indlægges for, at blive sprettet op og fjerne en lille baby, som skal slås ihjel!”, jeg hævede min stemme, og kunne virkelig mærke følelsen af lort.

Og nej, jeg skulle ikke på toilettet og lave pølser, men kender i ikke følelsen af, at være utroligt sådan ‘fuck!’ agtig?

“Så du vil have en abort? Hvis altså du er gravid?”, fortsatte han, og lagde hovedet lidt på skrå. Hvad havde han regnet med? At jeg skulle rende rundt, som 18-årig og spille hjemmegående husmor, imens han rendte verden rundt, og sang kærlighedssange, til teenagepiger? Det kunne da overhovedt ikke fungere.

“Hvis jeg er gravid, så vil jeg selvfølgelig have en abort”, svarede jeg, og trak vejret dybt for, at prøve, at slappe lidt af. Der kom ikke noget godt ud af, at jeg blev sur.

Jeg håbede bare på, at jeg ikke var gravid, at vi havde fået et chok, og at det bare var noget influenza af en slags.

__________________________________

Beklager ventetiden! 

Jeg vil sige, at det her er andet sidste kapitel af Unforgettable Memories, og der derfor kun kommer et sidste kapitel mere. 

der kommer dog en 3'er, som jeg selvfølgelig ikke kunne holde for mig selv, og derfor har fortalt jer... Men anyways, den hedder Unforgettable Days, og jeg håber virkelig i vil følge med i 'det endelige opgør', eller hvad ved jeg... det er i hvertfald den sidste, hvor alle ting vil falde på plads.

Dog ikke uden drama! 

Skriv en kommentar, og så bliver jeg glad! 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...