UH 2: Unforgettable Memories//5 Seconds Of Summer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jul. 2014
  • Opdateret: 10 mar. 2017
  • Status: Igang
18-årige Anna Garcia og den to år ældre trommeslager Ashton Irwin, fik endelig erkendt deres følelser overfor hinanden. Ashton er taget på tour med bandet, mens Anna er hjemme. Da det blev offentlig gjort, at Anna og Ashton var et par, skabte det stort drama i bladene - hvordan klarer Anna det med alle journalisterne? Hun forsøger samtidig at glemme alt om det, hun havde med Ashtons bandmate Calum - men kan man bare glemme følelser man havde for en person? En historie om jalousi, medieopmærksomhed, utroskab, tillid og kærlighed. OBS: Dette er 2'eren af Unforgettable Holiday, og jeg anbefaler, at man læser den først, da det hele så giver mere mening.

48Likes
106Kommentarer
12977Visninger
AA

5. Exhausted

Kender i det der, når noget bare ikke vil som man vil? Og man prøver og prøver, men bliver ikke tilfreds?

Sådan havde jeg det lige nu, for mit hår ville ikke som mig, overhovedet. Lorte hår. Det var så de, hvor mit temperament var så stort, at jeg fik lyst til at hente en saks og klippe lortet af. Men måske jeg ville fortryde det kort efter.

Jeg kunne selvfølgelig få en paryk.

Det er bare heller ikke det samme, som at have sit eget hår, men whatever.

Irriteret hældte jeg hovedet ned af, og så op igen, hvilket fik mit hår til at ligne en fugleræde.

”Lorte hår”, mumlede jeg irriteret, og tog i stedet bare en elastik, som lå på bordet, rundt om det, så jeg lavede en høj hestehale.

Jeg var så kreativ.

Mit outfit bestod, af nogle mørkegrå jogging bukser, og en afslappet lysegrå t-shirt. Virkelig scoreoutfittet!

Ej, men jeg behøvede jo heller ikke rigtigt, at score nogen. Jeg tror i hvert fald, at Ash ville sætte pris på, at jeg ikke scorede andre end ham. Det ville jeg i hvert fald, hvis jeg var ham.

Nu var alle, undtagen Calum og Luke skredet, for at hente noget alkohol, for vi skulle drikke i dag. Yas.

Faktisk var jeg meget skuffet over Sara, som valgte at følge med Michael, i stedet for at blive hos mig. Møgluder.

Det mente jeg selvfølgelig ikke, men i ved hvad jeg mener.

Nu havde jeg så smit mig i min seng, for at læse i et blad, indtil de kom tilbage.

Der var en artikel om drengene, fordi deres album havde fået gode anmeldelser. Jeg smilede ved tanken, for de havde arbejdet så hårdt på det album.

”Hvad læser du?”. Jeg fik et kæmpe chok, ved lyden, af Calums stemme. Var jo helt væk i mine egne tanker, altså!
Jeg vendte mig dovent om på siden, så jeg kunne se hen på ham. Han stod i døren, og lænede sig lidt op af dørkarmen, med et lille smil på læberne.

Jeg kiggede hen på ham; ”Ikke noget”.

Jeg lagde bladet hen på bordet ved siden af min seng, da jeg regnede med, at Calum ville snakke, om et eller andet. Han gik hen i mod mig, og satte sig ved siden af mig.

”Hvad ville du?”, spurgte jeg, og smilede til ham, da jeg ikke ville lyde sur. Det var jeg jo trodsalt ikke, bare forvirret over hans tidligere handlinger.

”Bare snakke lidt og sådan noget”, sagde han og lagde sig op ved siden af mig. Tæt på mig. Alt for tæt på mig.

”Hvad indebærer ’og sådan noget’?”, spurgte jeg, og kom ved et uheld til at lyde lidt for flirtende. Det var ikke med vilje, det skete bare, så jeg smilede hurtigt til ham.

Han smilede til mig, og rykkede tættere på. To close!

”Det ved du godt”, svarede han lavt, næsten som en hvisken, hvorefter han lagde sin hånd på mit lår.

”Calum, jeg kan ikke det der, det ved du godt”, sagde jeg hurtigt, og kiggede ham alvorligt i øjnene. Det var nu, jeg kom på prøve og skulle vise, at jeg godt kunne styre mig.

”Jeg gør ikke noget, Anna”, mumlede han og kørte sin hånd lidt rundt, på mit lår. Det var som om, han kunne hypnotisere mig, til at gøre, som han ville have. Det var skrækkeligt, men sandt.

 ”Jo du gør, og det skal du stoppe med”, svarede jeg alvorligt, og lidt irriteret. Jeg var så træt af, at have det sådan her med ham, for det var Ashton der var min kæreste og det var ham, der gerne måtte gøre noget. Det måtte Calum ikke.

”Så fjern min hånd”, mumlede han, og kørte sin hånd ind på mit inderlår. Jeg sukkede, han havde ramt plet. Han vidste, at jeg stadig kunne lide ham, og han udnyttede det for groft.

”Calum”, mumlede jeg utålmodigt. Han skulle bare fjerne sin hånd! Hvor var hans samvittighed? Ashton var jo ikke bare hans bandmate, men også hans bedste ven.

Han smilede bare til mig, og fortsatte, med at køre sin hånd langsomt op på min mave, og op under min trøje.

”Calum du kan jo ikke..”, råbte-hviskede jeg, og kiggede irriteret på ham. Han smilede bare til trods.

”Luke er ude i haven, han hører ikke noget”, mumlede Calum og placerede et kys på min mave. Hvad fanden havde han gang i?

”Hører? Hvad fanden Calum, det der kan du da ikke mene?”, spurgte jeg irriteret, dog hviskede jeg stadig. Jeg burde ikke engang spørge ham, om han mente det, jeg burde sige, at han ikke måtte mene det, men det gjorde jeg ikke.

”Så stop mig”, mumlede han, og kiggede mig kort i øjnene. Jeg sukkede, og lagde mine hænder om i hans nakke for, at presse mine læber imod hans. Det var så savnet, og jeg havde nærmest glemt hvordan det føltes, at kysse ham. Den fantastiske varme, landede igen i min mave, og det gik op for mig, hvor meget, jeg havde savnet ham.

Jeg hev ham en endnu tættere på mig, bare fordi følelsen var så rar. Det var som om, at det var mit hjem, men det var ikke sådan det skulle være. Alligevel gjorde jeg ikke modstand, da han skilte mine læber ad, med sin tunge og udviklede kysset.

Jeg stønnede kort i mod hans læber, hvilket fik ham til at smile. Det var nok det, han ville have. Det eneste der fløj igennem hovedet på mig var, at Luke, eller nogen af de andre, ikke måtte finde ud af det. Alligevel virkede det helt ligegyldigt. Det eneste der talte, var Calums hånd, der langsomt hev ned i mine shorts.

 

***

 

SARAS SYNSVINKEL:

 

”Bund eller bøsse!”, råbte jeg, og tog fat om shotsglasset. Michael, der sad ved siden af mig, smilede stort, og fulgte mit eksempel. Alle de andre gjorde som os, undtagen Anna, der så ud til at være et helt andet sted. Hun virkede ret fjern, men måske det bare var alkohollen?

”Skål skat!”, sagde jeg smilende, og rakte glasset hen i mod hende, for at muntre hende lidt op. Hun sendte mig et smil, der ikke var specielt overbevisende, og løftede så glasset. Indholdet smagte rigtig godt, og jeg lavede en thumbs up til Michael, der bare grinede af mig. Han var så sød og venlig, og vi klingede rigtig godt sammen.

På trods af mit gode humør, kunne jeg ikke lade hver med at blive lidt trist på Annas vegne. Der var et eller andet galt, det kunne jeg se på hende. Det var ikke bare alkohollen. Der var sket et eller andet, imens vi var væk.

 

Mørket var ved at falde på. Der var gået en time, siden vi havde drukket shots, men jeg var overraskende nok ikke specielt fuld.

”Har nogle af jer, set Anna?”, spurgte jeg de andre, da det gik op for mig, at hun ikke var her. Hvor kunne hun være? Og hvad kunne der ikke være sket?

De andre stoppede deres dans, og hvad de ellers havde gang i, og kiggede overrasket rundt. Normalt var Anna rimelig populær blandt de fleste, men ingen af os havde lagt mærke til, at hun ikke var her.

”Hvor er hun henne?”, spurgte Ashton bekymret og gik hen i mod mig. Det var klart, at han var bekymret, for det var hans pige det drejede sig om, og jeg havde på kort tid fundet ud af, at han var enormt glad for hende.

”Jeg kigger efter hende”, svarede jeg og begyndte at gå rundt i hele huset. De andre gik også rundt og ledte i huset, men det lod ikke til, at de havde fundet hende.

 Jeg kaldte på hende, men hørte intet svar.

For at være helt ærlig, var jeg ved at opgive, da jeg så en skikkelse ude i haven. Normalt ville jeg være blevet skide bange, men fordi skikkelsen var meget tynd og feminin, vidste jeg, at det var hende.

”Anna! Hvad laver du herude?”, spurgte jeg bekymret, og løb over til hende. De andre kom straks herud, da de hørte mig.

”Hey, er du okay prinsesse?”, Ashton gik hurtigt hen til Anna, som havde rejst sig op. Hendes øjne var en smule røde, og jeg kunne tydeligt se, at tårrene lå parat i øjnene. Jeg havde aldrig set hende sådan her før!

”Det er fint. Jeg vil gerne lige snakke med Sara alene, hvis det er okay?”, snøftede Anna, og duppede sig kort under øjnene med en finger, til vores alles store overraskelse. Hvad var der dog sket med pigen?

Drengene nikkede, og gik ind igen. Jeg satte mig ned ved siden af hende, og lagde en arm om hende; ”Hvad sker der smukke?”.

Hun bed sig hårdt i læben, og jeg kunne se hendes øjne der var parat til at skubbe en sø af tårer ud. Det fik mig til at kramme hende tættere ind til mig, og ae hende blidt med min hånd på hendes skulder.

Hun snøftede højt, og begyndte at hulke lydløst mod mit bryst.

”Rolig prinsesse. Fortæl mig, hvad der sker”, sagde jeg roligt og kærligt, og holdt hende godt ind til mig. Det her måtte være alvorligt, for hun havde været trist hele aftenen.

”Jeg kan ikke mere Sara”, hulkede hun højt, og snøftede kort efter. Hendes tårer havde gjort min trøje våd, men det var også okay for mig.

Jeg blev virkelig overrasket over hende. Hun var så glad, og fyldt med energi, men nu virkede hun træt, såret, og udmattet.

”Hvad er det, du ikke kan?”, spurgte jeg omsorgsfuldt, og aede hende over håret.

”Det hele. Jeg er så træt af det hele, og træt af mig selv”, hulkede hun, og tørrede sig kort under øjnene, men det blev hurtigt erstattet, af et nyt vandfald af tårer.

_________________________________

Hvad tror i er sker? :)

Hav en fab aften!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...