Spring - Luke Hemmings

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jul. 2014
  • Opdateret: 2 jul. 2016
  • Status: Igang
Den stille pige Rose Mitchell vinder et meet and greet, hvor hun skal møde sit favoritband 5 seconds of summer. Rose skal mod sin vilje have sin populære halvsøster Lucy med, som på alle måder er modsat af Rose. Alt forandres efter dette meet and greet. Hvor Rose før levede i skyggen af Lucy, kommer Lucy nu til at stå i skyggen af Rose: Rose får, modsat Lucy, nemlig et godt forhold til bandet. Og Lucy vil hævne sig, og forhindre et godt forhold mellem halvsøsteren og 5 seconds of summer - især forholdet mellem Rose og Luke Hemmings. En masse drama venter Rose, og hun finder ud af, at livet godt kan være skrækkeligt fantastisk.

157Likes
181Kommentarer
31909Visninger
AA

11. Kapitel 9

Kapitel 9

Lucy spærrede øjnene op, og tabte sin taske på gulvet. Hun så mindst lige så overrasket ud, som jeg følte mig. Jeg kiggede over på Luke, som flovt sad med sit blik fæstnet på sine hænder, som han nervøst vred mellem hinanden. Det kunne skabe en masse problemer for os begge to, ikke mindst for Luke.

Lucy kiggede over på mig, og sendte mig et blik som jeg var sikker på kunne dræbe. "Hvad foregår der her?" spurgte hun og kneb øjnene sammen. Hun kiggede skiftevis på Luke og jeg. Ingen vidste hvad vi skulle sige. Det var helt udelukket at sige nogen form for sandhed til Lucy. Men en løgn ville hun gennemskue. Jeg turde ikke åbne munden, og der kom heller ikke en eneste lyd fra Luke. Lucy løftede sit ene øjenbryn, stadigt ventende på et svar. Jeg kiggede ned på mine ben og mærkede samtidigt den ubehagelige fornemmelse af, at nogen holdt øje med én.

"Luke, jeg er udemærket godt klar over at du er eftersøgt," sagde Lucy. Luke stirrede tomt ud i luften. Hvad fanden skulle han også gøre? Den mindste lille bemærkning kunne have stor indflydelse på, hvad Lucy ville kunne bruge imod ham. Jeg kiggede nervøst fra Luke til Lucy. Lucy stirrede på Luke, og rømmede sig for at gøre opmærksom på sig selv. Luke kiggede op, og så på Lucy med et såret udtryk. "Vil du ikke nok lade være med at sige noget?" sagde Luke. Lucy smilede tilfredst. "Hvad får jeg så ud af det?" spurgte hun. "Hvad vil du have?" fortsatte Luke.

I et kort øjeblik var der stille. Lucy var bestemt ikke dum, og vidste godt hvordan hun selv kunne føre sig mest frem på andres bekostning. "Du står jo i noget af et dilemma," sagde Lucy. "De må ikke finde ud af, at din flugt havde noget med Rose at gøre." Jeg kiggede ondt på hende. Men jeg måtte alligevel give hende ret. Fandt bandets management ud af, at Luke havde opsøgt mig, så ville jeg få en masse ballade, som kunne koste mig retten til at se drengene igen. Udover det, ville Luke få endnu større problemer end mig. Jeg turde ikke tænke på, hvad hans management kunne finde på.

"Så jeg har en god ide," fortsatte Lucy. Hun sagde intet, men trak bare tiden ud. Luke tromlede sin fingre mod sit knæ. "Jeg venter," sagde han endeligt, og Lucy genoptog snakken om hendes 'plan'. "Du skal fortælle medierne, at du stak af for at se mig. Din hede flirt fra Danmark, som du på ingen måde kan undvære. Vi skal tage på natklub, hvor vi skal være helt tydelige for medierne. De skal se os, de skal tage billeder. Ja, de skal dokumentere at det er sandt," sagde hun. "Vores management vil hade mig for det der!" sagde Luke irriteret. "Er min historie ikke bedre, end hvis de finder ud af at du har været hos Rose?"

Lucy smilede triumferende, og lænede sig afslappet op af dørkammen. Selvfølgeligt var det en bedre historie. Selvom 5 seconds of summers management bestemt ikke ville blive glade for det, så ville de være mere tilfredse med sådan en historie. De kendte godt til mig, og havde lukket ned for alt kontakt mellem bandet og jeg. Kun på grund af Lukes opførsel, og den medieomtale der desværre kunne have været. Det kunne være svært at se, hvorfor deres management skulle tage bedre imod Lucy. Måske fordi hun lignede en model, og godt kunne være presentabel som Lukes flirt. 

"Hvis det er den eneste måde at få dig til at tie," sagde Luke. Han kløede sig i nakken, og rettede lidt på det bagerste af hans hår.

Lucy og Luke snakkede om hvordan de skulle udføre 'planen'. Jeg prøvede forgæves at tænke på noget, som ville få mig til at glemme at lytte efter hvad de sagde. Men jeg kunne ikke. Jeg holdte for meget af Luke til at kunne lukke det ude. De ville tage på klub i aften, i det største by der lå i nærheden. Luke skulle på en eller anden måde gøre medierne opmærksomme på, at han befandt sig i Danmark, på netop den natklub. Derefter gik Lucy, og Luke og jeg satte os tilbage i sofaen.

Luke og jeg så nogle film for at få tiden til at gå. Vi snakkede ikke sammen. Vi kiggede ikke engang på hinanden. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, og jeg var sikker på, at Luke havde det på præcis samme måde. Det der skulle foregå mellem Luke og Lucy var akavet for mig at tænke på. Tanken om at Lucy skulle kysse de læber, som jeg for alt i verden gerne ville kysse igen, gav mig kvalme og en følelse af at have flere sten om hjertet. Det var ekstremt uretfærdigt.

Som tiden gik og mørket faldt på, nærmede tiden sig også for, at Lucy og Luke skulle afsted. Luke havde bestilt dem en taxa, så de ville ankomme på fornemmeste vis. Han lånte vores bad, fordi han selvfølgeligt ville se godt ud, når han alligevel skulle i medierne. Også Lucy gjorde meget ud af sig selv. Hun vidste godt, at gjorde hun virkeligt noget ud af sig, så var hun virkeligt smuk. Og de mange timer foran spejlet havde forbedret hende. Hun var i ført en kort kjole og høje stiletter, og stod nu bare og ventede på Luke.

Jeg sad på mit værelse, og spillede et eller andet åndssvagt spil på min mobil. Døren til badeværelset gik op, og jeg så Luke gå forbi i sit fineste festtøj. Han kiggede ind gennem døren da han gik forbi. "Undskyld," mimede han, og fortsatte videre ned af trappen. Jeg hørte hoveddøren gå op, og jeg skyndte mig hen til vinduet, hvorfra jeg kunne se taxaen. 

Jeg sukkede, og smed mig tilbage i sengen da taxaen var kørt. Mit hjerte bankede hurtigere end normalt fordi at jeg vidste noget forfærdeligt ville ske i aften. Jeg lå i sengen i et par timer, inden jeg med bankende hjerte begyndte at bevæge mig mod mit tøjskab. Jeg fandt en kjole frem, som jeg tog med ud på badeværelset for at tage på. Jeg snuppede et par af Lucys sko i skabet, tog min jakke på og forlod ellers huset. Jeg låste døren, og løb ned af gaden. Jeg så en bus, som snart skulle køre mod storbyen. Jeg nåede den lige akkurat.

Da jeg sad i bussen, snurrede hele min krop. Jeg vidste godt, at jeg burde skåne mig selv for hvad jeg havde gang i. Men jeg var nødt til selv at se, hvordan denne aften ville forløbe. Jeg kunne såvel ødelægge det hele for både Lucy og Luke. Jeg ville ikke kunne holde ud at se dem sammen på den måde. Det ville ødelægge mig. Jeg ville blive vred på dem begge, selvom det fra Lukes side bare var skuespil. Jeg vidste ikke, hvad Lucy kunne finde på.

 

***

 

Bussen kørte ind på terminalen, og jeg løb det sidste stykke hen til natklubben. Der var mange mennesker, og der stod en del udenfor. Lige som jeg kom, gik en mand med et stort kamera om halsen ind på klubben. Det ville formegentligt være på grund af Luke. Men jeg vidste det ikke. 

Jeg skyndte mig hen til dørmanden, som krævede et ID. Jeg havde selvfølgeligt glemt alle former for ID, udover min pung med mit kreditkort "Jeg er med ham der," sagde jeg, og pegede på manden med kameraet. Dørmanden nikkede til mig, hvilket overraskede mig. Jeg skyndte mig ind i hælene på ham, og prøvede at danne mig et overblik over klubben.

Det var et stort rum, med et stort dansegulv inde i midten. En lang bar var placeret nede bagerst i lokalet, hvor der sad en række mennesker. Men hverken Luke eller Lucy var at se der. Rundt omkring stod der sofaer og stole med borde, som var præget af gladflasker med forskellige farverige væsker. 

Jeg havde aldrigt været på klub før. Bare tanken om alle de fulde mennesker, den varme, fugtige luft, en konstant lugt af røg og øredøvende høj musik, som selvfølgeligt bestod af de nyeste pop-hits. Jeg hadede sådan noget. Jeg holdte mig normalt langt herfra. Men i aften var det anderledes. Jeg var nødt til at være her, selvom jeg egentligt helst ikke ville.

Jeg lagde mærke til en masse blitzer henne i et hjørne. Jeg gik tættere på, og så Luke have en stor flaske i hånden, som han gentagende gange tog en stor slurk af. Han skubbede fotograferne væk, og søgte hen mod Lucy, som stod i udkanten af dansegulvet. Fotograferne fulgte nysgerrigt efter, men holdte igen med billederne. De ventede på det rette øjeblik.

Lucy kiggede frækt på Luke, og han tilbage til hende. Han placerede sin hænder på hver side af hendes talje, og de dansede i et øjeblik. Enkelte fotografer tog billeder, men hverken Luke eller Lucy lagde mærke til noget. Luke var tydeligvis fuld. Hans bevægelser var ukontrollerede, og hans smilede konstant.

Pludseligt stoppede Lucy med at danse, og kiggede bare intenst på Luke. Hun gik tættere på ham, og pressede hendes læber mod hans. Fotograferne gik pludseligt amok, mens jeg blot så til. Jeg blev vred, og satte mig ved et enligt bord, hvor jeg stadigt kunne se Luke og Lucy. De kyssede ikke kun, men var nu gået over til at snave. Ilden i mig blussede langsomt op, men jeg kontrollerede mig selv og blev siddende.

Men det hele blev kun værre og værre. De snavede videre, mens fotograferne ivrigt tog en masse billeder. Jeg lå Lucys ene hånd forlade Lukes nakke, og køre ned langs hans nakke. Hun fjernede hånden, og placerede den istedet ved Lukes buksekant på hans skinny jeans. "Det gør du ikke," hviskede jeg til mig selv. Lucy pillede stadigt ved buksekanten, mens Luke stadigt kyssede hende. Lucy smilede i kyssene, og begyndte langsomt at gå baglæns, mens hun roligt holdt fast i Lukes nakke .

Fotograferne tog billeder som aldrigt før, da Lucy og Luke bevægede sig mod toiletområdet. Jeg rejste mig hurtigt, og løb med fuld fart mod dem. Adrenalinen pumpede indeni mig, da jeg løb ind imellem fotograferne, og kastede mig ind over Luke. Luke vendte sig forskrækket, og så at der stod én og holdte rundt om ham for at holde ham tilbage. Han kiggede med sløret blik på mig, og så først rigtigt vred ud. Han kunne ikke kende mig først. Men da han så genkendte mig, ændredes hans ansigtudtryk brat. Han så sårbar ud, samtidigt med at han så ked ud af det.

Lucy kiggede irriteret på mig, og trak sig væk fra Luke. Hun gik truende hen mod mig, og hun så ikke fuld ud på nogen måde. Hun råbte noget til mig, som jeg ikke kunne høre. Jeg vidste hun skældte mig ud. Det var nemt at dømme udfra hendes ansigtsudtryk. Da musikken på et tidspunkt blev en smule lavere, hørte jeg hende sige: "...siger jeg det ihvertfald!", inden hun gik hen til Luke igen. Hun kiggede forførende på Luke igen, men han gengældte ikke hendes blik. Istedet forlod han hende alene, og gik ud på toilettet. Fotograferne kiggede forvirrede på hinanden, og mange af dem forlod lokalet. Jeg kunne se dem stå udenfor klubben, hvor de snakkede i deres mobiltelefoner. De gav sikkert informationen videre.

Lucy kiggede sig omkring. Mange andre gæster havde opdaget alt postyret, og stod nu og kiggede på Lucy som stod helt alene. Hun vendte hurtigt rundt, greb en jakke på en stol og forlod natklubben. Jeg blev siddende tilbage. De kiggede derfor på mig, indtil der ikke var mere spændende at se. Jeg gik ud til toiletterne, hvor der stod mange andre mennesker. De kiggede irriteret på mig, men jeg var ligeglad. "Luke!" råbte jeg, og slog hånden ind i hver af toiletternes døre. Jeg vidste ikke hvor han var, men jeg ville ikke gå, før jeg fik fat i ham.

Jeg satte mig op af væggen, og betragtede de mange par der kyssende gik ind på toiletterne. Det kunne have været Lucy og Luke, hvis ikke jeg var grebet ind. Jeg fortrød det lidt. Lucy ville fortælle om, at Luke havde opsøgt mig. Desuden ville Luke få en masse dårlig omtale i medierne på grund af mig. Og deres management ville hade mig. Indre mindre end hade mig.

Pludseligt gik en dør op, og ud kom Luke. Han kiggede kort på mig, men gik hurtigt ud fra toiletterne. "Luke!" råbte jeg efter ham. Han gik hurtigt foran mig, og gik ud af natklubben. Jeg løb efter ham, og kom ud i den friske luft. Det regnede en del. Jeg kiggede hurtigt rundt efter Luke, og så ham længere nede af gaden. Jeg løb op til ham, og lagde en hånd på hans arm, som han hurtigt slyngede af. "Luke!" sagde jeg. Men han reagerede ikke. Jeg trak i hans arm, men han gjorde modstand. Jeg fik ham ud af balance, og jeg trak ham med ind i en mennesketom baggård. Han væltede ned på knæene, og lagde sit ansigt ned i hans hænder.

"Undskyld Luke," sagde jeg. Han svarede ikke, men fjernede istedet hænderne for ansigtet, og kørte dem igennem hans uglede hår. Han så vredt ned i jorden. Tårerne begyndte at løbe ned af mine kinder, og min mave føltes som ét stort hul. "Du må ikke være sur på mig," sagde jeg hulkende. Han kiggede op på mig, og fik straks blide øjne, da han så at jeg græd. Han tørrede en tåre af min kind, selvom mine kinder hurtigt blev våde af den silende regn igen. 

"Det er ikke dig der skal sige undskyld," sagde Luke. "Det er mig."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...