Spring - Luke Hemmings

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jul. 2014
  • Opdateret: 2 jul. 2016
  • Status: Igang
Den stille pige Rose Mitchell vinder et meet and greet, hvor hun skal møde sit favoritband 5 seconds of summer. Rose skal mod sin vilje have sin populære halvsøster Lucy med, som på alle måder er modsat af Rose. Alt forandres efter dette meet and greet. Hvor Rose før levede i skyggen af Lucy, kommer Lucy nu til at stå i skyggen af Rose: Rose får, modsat Lucy, nemlig et godt forhold til bandet. Og Lucy vil hævne sig, og forhindre et godt forhold mellem halvsøsteren og 5 seconds of summer - især forholdet mellem Rose og Luke Hemmings. En masse drama venter Rose, og hun finder ud af, at livet godt kan være skrækkeligt fantastisk.

157Likes
181Kommentarer
31924Visninger
AA

6. Kapitel 4

Kapitel 4

"Hvad synes du?" spurgte Luke. "Den er fantastisk," sagde jeg. "Meget anderledes, men det er jo som sagt godt." Det var ikke en sang, jeg havde hørt før. Den var meget smuk, og var overhovedet ikke hvad jeg havde forventet.

Vi sad lidt, og kiggede ud over hallen. "Den er stor, hallen," sagde jeg. Luke nikkede, og spillede en rolig melodi på guitaren. "Det bliver fedt," sagde han. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige. Men ord var heller ikke vigtige lige nu. Stemningen var på ingen måde akavet, men istedet meget afslappende.

"Tror du godt vi kan udgive den?" spurgte Luke pludseligt. Jeg så på ham, og så hvordan hans øjne fulgte de øverste rækker i hallen. "Ja. Jeg tror, at der er mange der bliver overrasket. Det er ikke den musik i normalt udgiver," sagde jeg. "Nej," sagde han. "Men jeg tænkte også lidt på tekstens genre." Jeg trak på skuldrene. "Har du nogensinde prøvet det?" spurgte Luke. "Prøvet hvad?" spurgte jeg forvirret. "At blive forelsket ved første blik? Ligesom i sangen," sagde han.

Det havde jeg. Men det kunne jeg ikke fortælle ham. Jeg var forelsket i Luke, det kunne jeg mærke. Det blev jeg allerede inden, at vi havde mødt hinanden i virkeligheden. Jeg så ham første gang på youtube, hvor han sang et af hans coversange. Jeg havde været helt vild med ham. Han var så sød. Jeg fulgte ham, mens han blev ældre, og han blev kun endnu flottere. Især hans hår forandrede sig til det positive. Luke var perfekt. Intet mindre.

"Ja," sagde jeg. "Har du det?" Luke kløede sig i nakken, og hans kinder blev en anelse røde. "Ja." Stemningen blev en smule akavet. Men heldigvis rejste Luke sig, og stillede guitaren på plads. "Skal du med?" spurgte han. Jeg rejste mig, og gik over til ham. Vi fulgtes ind i lokalet, hvor de andre befandt sig. "Lukey og Rosey," sagde Ashton, og blev i det samme ramt af et badedyr, som Michael havde i hænderne. Ashton samlede et badedyr op fra gulvet, og ramte Michael i siden med det. "Hvor har i været?" spurgte Calum. Han slukkede mobilen og puttede den i lommen, hvorefter han rejste sig og stillede sig hen ved siden af os. "Vi testede bare lige guitaren og checkede salen ud," svarede Luke. Calum trak på den ene mundvig, og Luke puffede ham i siden.

"Jeg er sulten!" udbrød Michael. "Også jeg," sagde Luke. Jeg var ikke sulten, så jeg blev inde i rummet, mens drengene gik ud efter mad. Jeg tænkte på sangen, som Luke havde spillet for mig. Jeg undrede mig over sangvalget, fordi at den overhovedet ikke passede ind, på de andre 5 seconds of summer sange. Og jeg var ikke sikker på, at de andre drenge ville udgive den. Den var for poppet og for følelsesladt. Det lignede heller ikke Luke med sådanne sange.

Jeg gik ind i koncertsalen, og hen til det store flygel som ikke var blevet fjernet, fra gårsdagens koncert. Det var et meget smukt flygel. Jeg havde gået til klaver i mange år, og holdte stadigt meget af at spille. At lade alle tanker forlade hovedet, og kun fokusere på musikken. Evnen til selv at skabe musik giver den mest fantastiske følelse, som jeg ville ønske jeg dagligt kunne opleve.

Engang havde vi haft et klaver derhjemme. Min mor spillede klaver, og det var også hende, som lærte mig noder. Jeg begyndte til klaverundervisning, fordi hun mente, at jeg ville få meget ud af det. Og det gjorde jeg på så mange måder. Især et tættere forhold til min mor, var noget af det jeg fik mest ud af musikken.

Klaveret blev fjernet, da Susan flyttede ind. Hun brød sig ikke om klassisk musik, og klaveret fyldte for meget. Hun solgte det billigt på nettet, og købte istedet et stort højtaleranlæg til Lucy. Jeg blev sur på far, fordi han ikke stoppede dem. Det var noget af det, min mor havde holdt mest af.

Mor. Tårerne strømmede pludseligt ned af mine kinder, ved savnet om det bedste menneske, der havde levet på denne jord. Jeg lagde fingrene på tasterne, og spillede "Yesterday" af The Beatles, som var min mors ynglingssang.

 

"Yesterday,
All my troubles seemed so far away,
Now it looks though they're here to stay,
Oh, I believe in yesterday"

 

Jeg spillede, og lagde ikke engang mærke til, at jeg havde fået et publikum. Da jeg var færdig, begyndte de at klappe og pifte. 5 seconds of summer stod i døren, og smilede stort til mig. "Hvor er du god Rose!" sagde Ashton. Jeg smilede til dem fra klaverstolet, og tørrede de sidste tårer væk med mit ærme. De kom alle hen og krammede mig, og jeg blev rigtigt glad. "Du er vildt dygtig!" sagde Calum. "Lidt har jeg da fået ud af de 4 år, jeg har spillet," sagde jeg. "Vi mangler en til at spille klaver i bandet," sagde Michael sarkastisk. "Det kan jeg da!" sagde Luke, og spillede 'Mester Jakob' på klaveret. De andre klappede begejstret, og Luke bukkede for dem. "Lukes skjulte talent mine damer og herrer!" sagde Ashton. Vi grinede alle sammen, mens Luke spillede sangen på klaveret igen. Jeg vidste godt, at Ashton også spillede klaver, og at han faktisk ikke var helt dårlig. Han lavede thumbs up til mig, og jeg smilede stort tilbage.

"Men du kan jo spille et instrument!" sagde Michael. "Jeg er skuffet over, at du ikke kan sagt noget." Jeg trak på skuldrene. "I, øhhh, har ikke spurgte?" sagde jeg. De grinede af mig, og jeg rødmede en smule. "Kan du spille andre instrumenter?" spurgte Ashton, og jeg rystede på hovedet. "Så skal du lærer at spille bas!" sagde Calum. "Og jeg lærer dig at spille trommer!" sagde Ashton. "Jeg lærer dig guitaren," sagde Michael hurtigt, og Luke kiggede surt på ham. "Helt ærligt Michael? Hvad skal jeg så?" sagde Luke. "Du stjæler alle pigerne." Michael kiggede overrasket på Luke. "Du skulle sgu nødigt snakke. Vi ved vidst godt alle sammen, hvem der tager flest piger her." 

"Det er sødt af jer," sagde jeg. "Men hvordan skal vi nå alt det?" "Du kommer da bare med en anden gang," sagde Ashton. "Men så skal Luke også have noget at lærer dig." "Er jeg måske talentløs eller hvad?" sagde Luke, og slog ud med armene. "Han kan lærer dig at scorer piger," sagde Michael drillende. Luke gav ham en lammer. "Det får jeg ikke brug for," sagde jeg grinende. "Han har da ikke scoret nogle endnu," indskød Calum, og der lød en hujen fra Ashton og Michael, som frydede sig over hans kommentar. Jeg kiggede over på Luke, som også kiggede på mig. Han rødmede, og flyttede hurtigt blikket.

Heldigvis for Luke kom en fra deres management ind. "Vi skal lige gennemgå set-listen og koreografi en sidste gang. Der er ikke lang tid til de første fans kommer ind til soundcheck," sagde han. "I skal i tøjet. Kom så." Vi gik ud backstage, og jeg satte mig i sofaen og ventede på drengene.

Pludseligt ringede min mobil. Jeg blev forvirret, da der på displayet stod Lucy. "Hej Lucy," sagde jeg. "Rose, hvor er du henne?" sagde hun. Jeg svarede hende ikke. Jeg vidste ikke, om min far havde fortalt noget, eller hvordan hun ville reagere, hvis jeg fortalte sandheden. "Hvad fanden laver du i Sverige?" spurgte hun hidsigt. "Lucy, hvad handler det her om?" spurgte jeg. Der blev stille et øjeblik, inden Lucy svarede. "Jeg ved godt hvad du laver i Sverige. Du er sammen med det åndssvage band. Uden mig. Jeg har sgu da ligeså meget ret til at være der, som du har!" råbte hun ind i telefonen. 

"Slap dog af," sagde jeg. "For en gangs skyld sker der noget godt for mig. Og du vil straks blande dig? Du har en masse andet at give dig til, end at ødelægge mit liv endnu mere end du gør i forvejen!" Igen blev der stille i den anden ende. "Der er en ting du må forstå Rose," sagde Lucy. "Ingen vælger dig frem for mig. Det sker ikke. Derfor er det der den sidste gang du er sammen med dem uden mig. Forstået? Ellers bliver livet ikke sjovt at leve." Derefter lagde hun på.

Jeg var udemærket godt klar over, hvilke ting jeg kunne blive udsat for, hvis Lucy ønskede det. Jeg begyndte at ryste, og frygtede nu at komme hjem. Jeg begyndte at græde, og vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Lange hulk fulgte med. Jeg kunne ikke holde dem tilbage. Straks var Calum inde i lokalet, og løb hen og satte sig ved siden af mig. Også de andre drenge kom og satte sig, og kiggede alle sammen på mig, med et blik fuldt med medfølelse. "Er du okay?" spurgte Ashton. Jeg rystede på hovedet, og lod endnu et hulk slippe ud gennem munden på mig.

 

***

 

Hun var låst ude på taget. Vejret var dårligt, nærmest stormvejr, og de mørke skyer havde trukket sig ind foran stjernerne på himlen, som ellers skulle oplyse den mørke nat.  Hun havde svært ved at vide, hvor hun skulle sætte sine fødder i mørket. En gruppe af unge stod bag glasdøren, som førte til læ og sikkerhed. Men døren var låst. Hun ledte desperat efter en anden måde at komme ind på, men stormen trak i hende, og hun nærmede sig kanten. Hun blev skubbet baglæns af vinden, og pludseligt var der ikke mere tag tilbage under fødderne. Hun faldt ned, men fik heldigvis fat i tagrenden. Hun hang ud over skolegården, mens hun forsøgte at holde fast i tagrenden. Hendes fingre var våde og kolde, og vægten hendes fingre skulle holde på, var tilstrækkeligt meget. Hendes fingre slap tagrenden mere og mere. Og hun faldt.

En tilfældig pige havde set det hele. Havde set hvordan pigen var blevet tvunget ud på taget, hvordan hun pludseligt ikke længere havde fodfæste og ikke mindst hvordan hendes ben knækkede sammen under hende, da hun landede på den våde asfalt i skolegården. Selvfølgelig opdagede gerningsmændene, gruppen af unge mennesker, denne pige. På trods af, at pigens halvsøster var en del af det, så blev hun forsikret om, at sagde hun noget til nogen om hvad der var sket, så ville det blive værst for hende selv. Og så ville hun måske selv ende sådan.

De grusomme tanker om, hvad der kunne vente mig, florerede rundt i hovedet på mig. Selv at have set, hvad der kan ske af grusomme ting, er uhyggeligt. Det er skræmmende. At min halvsøster udføre ting som dem, virkede så ubegribeligt. At se hendes 2 sider: den søde og oplevelsesrige pige derhjemme, og den populære og magtfulde på skolen.

Jeg sad igen alene i Sverige. Ashton, Michael, Luke og Calum havde været utroligt trøstende overfor mig, og det betød meget for mig. Lige nu spillede de koncert, og jeg kunne høre alle pige-skrigene som fyldte salen. Det var mig selv for ikke ret lang tid siden. På kun en uge havde mange ting forandret sig for mig: siden jeg havde mødt 5sos, havde jeg haft det usædvanligt godt. Jeg havde været glad det meste af tiden.

Det gjorde ondt, at jeg udlevede min største drøm, men alligevel skulle sidde og være ked af det. Det der ramte mig mest var, at det egentligt var mine idoler der var skyld i, at jeg var ked af det. Havde det ikke været for mit møde med 5sos, og deres ide om at give mig lov til at være sammen med dem i dag, ville Lucy ikke have noget imod mig. Og hvis Lucy ikke havde haft noget imod mig, så ville jeg ikke have problemer når jeg kom hjem.

"Vi har en, som vi synes i skal møde!" hørte jeg Michael råbe. "En fan, som har været her længe." Jeg sad og lyttede, da Calum pludseligt stod i døren til scenen og viftede med hånde. "Kom så Rose!" sagde han. Jeg rejste mig, og fulgte med ham ind på scenen. Jeg følte blændet af det skarpe lys, men mærkede alligevel hvordan fans, store som små, kiggede med forventningsfulde øjne på mig.

"Rose, foaks!" sagde han. Alle kiggede på mig, og langsomt begyndte mine kinder at brænde. Jeg er ikke bleg for at indrømme, at jeg er sceneskræk. Jeg lukkede mig inde i min egen bobbel, og overhørte hvad en af drengene sagde. Jeg hørte knapt publikummet skrige. 

Pludseligt tog Ashton fat i min arm, og rystede den som for at vinke til publikum. Jeg så bare til, og gjorde ingen modstand. "Rose vil gerne sige tak for i aften," sagde han. "Og det vil vi også gerne! Tusind tak, i er de bedste fans," supplerede Calum. Publikum skreg igen, og drengene begyndte at gøre klar til at forlade scenen. Jeg stod stadigt som forstenet, indtil jeg pludseligt mærkede en hånd i min. Jeg blev trukket ud backstage, hvor jeg opdagede at det var Luke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...