Love XL

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jul. 2014
  • Opdateret: 5 aug. 2014
  • Status: Færdig
Adanya Brunk, en helt normal festglad pige på 17, som måske bare har lidt ekstra sul på kroppen. Ruben Rich, en 18-årig fyr, med lavt selvværd, og al for lidt sul. Hvad sker der, når to vidt forskellige mennesker mødes? Svaret er kort og enkelt: kærlighed.

1Likes
0Kommentarer
184Visninger
AA

3. Øjenkontakt

Ruben's synsvinkel

 

Da jeg havde siddet i træet i et stykke tid, fik jeg øje på en lidt kraftig pige, omtrent min alder. Hun sad op ad et asketræ, og jeg var en smule bange for at træet ville vælte bagover, fordi træet så så skrøbeligt ud, og pigen så så stærk ud. Da jeg kiggede nærmer på pigen, kunne jeg se et forbløffende smukt, men trist ansigt. Jeg fik lyst til at gå ned til hende, og spørger hvad der var galt, men jeg var nervøs for at hun skulle presse livet ud af mig, bare hvis hun klemte min hånd. Idet jeg begloede hende, fik hun øje på mig. Hendes blik sagde helt tydeligt fjern blikket fra mig, stodder. Men idet hendes klare blå øjne, mødte mine mørkebrune, opstod der en eller anden mærkelig følelse inden i mig. Jeg fik en sær kvalmende følelse, og der var noget der gik klik for mig. Af en eller anden grund kunne min hjerne styre mig til at klatre ned ad træet, og gå hen til hende. Pigen så på mig som om jeg var et fjols. Hendes øjne var lettere røde, og man kunne lige ane at hun havde grædt. Jeg åbnede min mund for at sige noget, men hun afbrød:

"Du kan ligeså godt glemme at smide en kommentar på mit blævrende fedt, det rør mig ikke", sagde hun, så selvsikkert, at det faktsik var uhyggeligt. Jeg rystede på hovedet.

"Nej, det er ikke derfor jeg kom herhen", svarede jeg. Hun løftede et bryn.

"Hvorfor så?", spurgte hun lidt irriteret. Jeg smilede skævt.

"Fordi du så trist ud. Hvorfor?", spurgte jeg nysgerrigt, men også en smule bange for, at hun ville smide en hård kommentar.

"Hvad rager det egentlig en person, der er tyndere end et skelet, og som bare er ude på at såre mig?", spurgte hun koldt. Jeg svarede ikke. Hun rystede på hovedet, og så undskyldende på mig.

"Undskyld, det har bare været en dårlig aften", sagde hun så. Jeg nikkede, og var stadig lidt såret af hendes ord. "Der er den her pige, Willow, alle elsker hende, men jeg har allermest bare lyst til at flå hovedet af den kælling", uddybede hun. Jeg smagte på navnet Willow. Det virkede bekendt… var det ikke hende den møgforkælede tøs, der gik et år under mig? Ren sminkedukke, man skulle tro hendes melidenhed blev gemt væk i alt hendes make-up.

"Nå hende, hun er noget af en sild", sagde jeg, og smilte. Den kraftige pige gav mig et ondskabsfuldt blik, og jeg tilføjede: "Men forfærdelig person!". Pigen så ikke længere ligeså ondskabsfuld ud, men der var stadig lidt ondskab tilbage i hendes blik. Jeg så rundt i parken for at finde ord.

"Hvor er mine manere? Mit navn er Ruben Rich", intrudocerede jeg, og rakte hånden ned til hende. Hun kiggede mistænktsomt på mig, og gav mig modvilligt hånden. Jeg følte en underlig rar følelse da hendes hånd rørte min. 

"Adanya", sagde hun, "Adanya Brunk"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...