Your Body | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 jul. 2014
  • Opdateret: 4 okt. 2014
  • Status: Færdig
Madeline Rey og hendes mor Eva Rey, flytter til Seattle, af en særlig grund som kun hendes mor kender til, men som hun holder hemmeligt. Madeline, som de fleste kalder for Maddie, sidder hurtigt ansigt til ansigt med skolens mest berygtet fyr, Harry Styles. De begge indgår en særlig aftale, som vil teste deres kompliceret forhold til hinanden. De begge opdager noget nyt om hinanden, som vækker dybere følelser i dem begge. Men da en fyr, fra fortiden der ikke kun hjemsøger Harrys mareridter, men også Maddies, dukker op, får det Maddie til at stille endnu flere spørgsmål til Harry men vil han svare på dem? Og deres forhold bliver for alvor sat på prøve. Hun opdager at Harry bager på en mørk, dyster stor hemmelig som han stadig står i gæld for. Vil de påvirke deres forhold? Og vil Maddie får svar på hendes spørgsmål?

280Likes
187Kommentarer
58436Visninger
AA

5. Kapitel 4

Your Body

 

Kapitel 4:

 

Ugen går som smurt. Tirsdag spiser jeg frokost med Perrie i kantinen, heldigvis dukket Harry ikke op. Onsdag har jeg historie, men ingen tegn af Harry, hvor var han? Torsdag har jeg igen fysisk, men stadig ingen tegn af Harry. Torsdag spiser jeg også frokost med Perrie, vi er begyndt at blive gode veninder. Hun er virkelig sød, selv om hendes udseende kan have den modsatte virkning.

 

” Kommer du i aften? ”, spørger Perrie om, da det endelig er blevet fredag. En lang weekend, hvor jeg bare skal læse og studere. Nok ikke den weekend som de fleste vil have, men jeg elsker det.

 

” Jeg ved ikke helt. Jeg har mange lektier til på mandag ”. Jeg lyver. Jeg har allerede lavet mine lektier til historie timen, men jeg har ingen andre undskyldninger.

 

” Lektier? På en fredag? Come on! Bare denne her gang ”, udbryder hun til sidst og rusker i mig. Jeg sænker mit hoved, i tvivlen. Skal jeg tage af sted?

 

” Fint! ”.

 

” Yes! ”, udbryder hun og et stort smil bliver bredt ud på hendes røde læber. Hun tager fat omkring mit håndled, hvor hun hiver mig efter hende indtil vi står foran hendes hus. Hun forsætter med at hive mig op til hendes værelse, hvor hun kaster mig ned i hendes seng. Hun løber over til hendes store sorte klædeskab. Mit blik køre ned på alle de små billeder, som hænger med klisterbånd på skabslågerne. Perrie med en fyr. Hendes kæreste?

 

” Her prøv den ”, siger hun og kaster en sort kjole ned til mig. Jeg løfter den langsomt op foran mig. Jeg kan allerede se hvordan den kommer til at se ud på mig, stramt. Meget stramt. Jeg ryster på hoved, ved tanken om kæmpen for at kæmpe mig ned i den. Kjole? Nærmest undertøj, griner jeg.

 

” Fint, så prøv denne her ”, siger hun og kaster en brun kjole ned til mig. Jeg ryster på hoved. Først efter den femte kjole hun kaster ned til mig, går det op for mig hvad hun har gang i. Make over.

 

Jeg går på tråds af min stædighed, med til at prøve den sidste kjole hun kaster ned til mig. Jeg hopper hurtigt i den. Mit blik bliver kørt ned ad spejlet, hvor min næsten nøgne krop står. Kjolen er stram og lår kort. Sort og ryggen er åben. Mærkelig nok kan jeg lide den, selv om den slet ikke er mig, så kan jeg lide den. Jeg nikker og endelig får hun et smil på hendes læber igen, imens hun klapper i hendes små hænder.

 

” Her ”, svare hun igen og rækker mig et par af hendes stilletter. De er mindst tolv centimeter, og der er ingen chance for jeg ikke kommer hjem med to brækket ben i aften. Jeg kigger dumt på hende og en latter lyder fra hende. Men på tråds af alt, tager jeg dem på. Skoene får mine ben til at se længere ud.

Perrie får lagt en let make up på mig. Lidt mascara og lidt eyeliner. Hun krøller mit lange brune mørke hår. Jeg ser mig en sidste gang i spejlet, inden vi tager afsted. Jeg kan ikke genkende mig selv. Jeg ville virkelig ønske, jeg havde sagt nej til dette.

 

” Zayn er her ”, siger hun og træder ud fra hendes badeværelse. Hun er iført en tætsiddende rød kjole og sorte stiletter, som er meget højre end dem jeg har på.

Jeg tager en dybvejrtrækning, inden jeg følger med hende ud. Navnet Zayn har jeg hørt før. Niall, kommer jeg i tanke om. Zayn er også en af Harrys venner.

 

” Hey babe ”, svare han da vi kommer ud af hoveddøren. Han holder foran huset i hans sorte poche. Jeg er måløs. Er han rig, eller hvad? Taget på bilen, er taget af og Perrie springer bare ind på forsædet. Mit blik bliver kørt ned ad Zayn. Han har endnu flere tatoveringer, end på billederne.

 

” Du må være Maddie, jeg har hørt meget godt om dig ”, siger han og sender mig et charmerende smil og vores blikke mødes. Han har de varmeste brune øjne, jeg har set. Han virker flink, på tråds af hans udseende.

 

Jeg hopper ind og vi køre afsted. Jeg fortryder hvert sekund, som går. Hvad vil min mor sige, hvis hun vidste dette? Vil hun tro på den besked, som jeg har skrevet til hende med at jeg bare sov hjemme hos en veninde? Det håber jeg. Lige så snart jeg lægger den bekymring væk, dukker der en ny op. Vil Harry mon være der? Selvfølgelig er han det, det er ham som holder festen i hans hus. Kommer jeg i tanke om, og i det samme sluger jeg en klump. Jeg piller ved mit armbånd. Nervøsiteten, er ved at tage over mig.

 

Zayn og Perrie træder først ind i entreen. Jeg sluger endnu en klump. Huset er enormt! Og slet ikke den stil, som jeg troede Harry havde. Væggene er af træ og det meste af huset består af store vinduer. På tråds af store vinduer, så man kan kigge direkte ind i stuen, så er det et meget privat hus, da det ligger inde i et lille skovområde.

Jeg går ind bag i kæresteparret, som forsætter ind i stuen hvor fem andre mennesker sider. Nervøsiteten har taget over mig. 4 ud af 5 har tatoveringer og to af dem har også piercinger i hele ansigtet. Mit blik fanger hurtigt pigen med det sorte hår, med pinke striber i. Jeg gætter på det er Demi, som Niall også har fortalt mig om.

Hvorfor sagde jeg ja til dette? Hvorfor blev jeg ikke bare hjemme min seng, og læste?

 

Perrie og Zayn sætter sig ned i sofaen ved siden af Demi og fyren med lyst hår og en piercing i øjenbrynet. Jeg høre kort hans navn. Nick. Ingen tatoveringer kun piercing. Måske en type for mig? Tænker jeg og sætter mig ubevidst ned ved siden af en anden fyr. En hånd bliver hurtigt lagt på mit lår og mine kinder bliver varme. Bare jeg ikke rødmer nu. Jeg drejer forsigtig mit hoved og mit blik mødes med en anden fyr som jeg aldrig har set før. Hans øjne er lige til, at forsvinde væk i. Mit blik bliver hurtigt kørt ned på hans arme, som er dækket af tatoveringer.

 

” Louis hold fingerene for dig selv ”, lyder en stemme bag i mig. En dyb mandig, hæs stemme. Harrys stemme. Jeg sluger en klump ved synet af ham. Han har stramme jeans på og en hvid T-shirt så hans tatoveringer på maven bliver til syne. Jeg bryder med det samme mit blik med Louis og mødes i stedet med Harrys. Han køre langsomt sit blik ned ad mig, hvor han bider sig selv i læben og køre sin hånd flere gange hen over sin mund.

Louis tager sin hånd til sig og en lav latter lyder fra Harrys mund. Hvad bilder han sig ind? Hvorfor måtte Louis ikke have sin hånd på mit lår, selv om jeg følte mig lidt upassende med hele situationen, da jeg slet ikke kender ham. Det er tydeligt, at jeg slet ikke høre til her, i denne gruppe.

 

” Så hvad skal vi spille? ”, siger Harry og sætter sig ned ved siden af mig. Og i samme sekund sidder jeg i midten af to tatoveret fyre. Hvis min mor havde set mig nu... Jeg tør ikke engang og tænke den tanke.

 

” Hvad med sandhed eller konsekvens? ”, siger Demi uden det lyder som et spørgsmål. Hun stirre direkte hen på mig, med et dyster blik. Jeg har på en fornemmelse at hun allerede ikke kan lide mig.

 

” Deal! ”, udbryder de alle sammen i kor, undtagen mig og Harry. Hvor gamle er de lige? Jeg føler jeg er tilbage til min ti års fødselsdag hvor vi lavede flaske halsen peger på, hvor jeg for første gang skulle kysse en tilfældig dreng.

 

Jeg føler en kuldegysning igennem mig, da jeg ser Harrys blik er rettet imod mig. Hans hårde blik bore sig igennem mig og jeg kan ikke lade være med at pille ved mit armbånd, af nervøsitet.

 

” Her ”, svare Louis og rækker mig en drink. Et smil breder sig på hans fyldige læber og jeg gengælder hans smil.

En stank af vodka bore sig igennem mine næsebor. Jeg drikker ikke. Men jeg kan ikke aflevere den tilbage. Det ville være akavet og hvad ville de andre ikke sige? Jeg tager en stor tår i håbet og, at mit glas hurtigere bliver drukket. Dårlig ide.

 

Alle har fået stillet et spørgsmål, undtagen mig. Det er Demis tur og hendes ondskabsfulde blik bliver direkte kørt over på mig. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...