Your Body | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 jul. 2014
  • Opdateret: 4 okt. 2014
  • Status: Færdig
Madeline Rey og hendes mor Eva Rey, flytter til Seattle, af en særlig grund som kun hendes mor kender til, men som hun holder hemmeligt. Madeline, som de fleste kalder for Maddie, sidder hurtigt ansigt til ansigt med skolens mest berygtet fyr, Harry Styles. De begge indgår en særlig aftale, som vil teste deres kompliceret forhold til hinanden. De begge opdager noget nyt om hinanden, som vækker dybere følelser i dem begge. Men da en fyr, fra fortiden der ikke kun hjemsøger Harrys mareridter, men også Maddies, dukker op, får det Maddie til at stille endnu flere spørgsmål til Harry men vil han svare på dem? Og deres forhold bliver for alvor sat på prøve. Hun opdager at Harry bager på en mørk, dyster stor hemmelig som han stadig står i gæld for. Vil de påvirke deres forhold? Og vil Maddie får svar på hendes spørgsmål?

280Likes
187Kommentarer
58518Visninger
AA

29. Kapitel 28

Your Body

 

Kapitel 28:

 

* Harrys POV.

 

” Din idiot! ”, udbryder jeg da jeg får øje på Niall. Han vender sig om imod mig, og vores blikke mødes. Jeg kan ikke styre vreden i mig, og jeg slår, uden at tænke, ud efter ham, han undviger og træder få skridt væk fra mig.

 

” Hvorfor skulle du bringe det på banen? Vi var lige ved at blive.. ”. Jeg stopper mig selv ved synet af Nialls smørret smil.

 

” At blive kærester? Indse det Harry, du er en player og udnytter folk, imens Maddie er sød og venlig og behandler folk med respekt, i to vil aldrig ende sammen. I er farlige for hinanden! ”, udbryder han til sidst og jeg kan høre latteren i hans stemme.

 

Blodet pumper i min åre og vreden stiger mig til hoved. Jeg slår ud efter ham, hvor jeg rammer hårdt hans kæbe og han vælter omkuld. Jeg slår igen og blodet fra hans blodnæse, dækker mine knytnæver til.

 

” Harry stop! ”, råber Perries stemme. Hun hiver fat i min skulder og hiver mig tilbage, hvor hun sætter sig ned til Niall som ligger på græsset, dækket ind i blod.

 

” Du har ikke fortjent hende. Du ender med at ødelægge hende, hvis i bliver ved på denne her måde ”, mumler han og Perrie sender mig et spørgerne blik. Jeg kan se skuffelsen i hendes øjne. Hun ryster på hoved og skænker sit blik ned på Niall, som stiger tomt på mig.

 

Jeg vender mig om, jeg kan ikke klare tanken om Perrie skuffelse over mig, så jeg går tilbage til hotellet, i håbet om jeg kan tale med Madeline. ” Du har ikke fortjent hende. Du ender med at ødelægge hende, hvis i bliver ved på denne her måde”. Nialls sætning køre rundt i hoved på mig. Han har ret. Jeg har ikke fortjent hende, men jeg vil have hende...

 

* Madelines POV.

 

Jeg står foran elevatoren, nede i lobbyen på hotellet, med tårerne trillende ned ad mine fugtige kinder. En hånd bliver forsigtigt lang i min, og et klem kan mærkes. Mit blik bliver langsomt kørt ned på den velkendte hånd.

 

” Harry! ”, udbryder jeg og hiver min hånd til mig, hvor jeg træder ind i elevatoren, lyden af Harrys støvler forfølger mig ind i elevatoren. Døren lukker i og vi begge står inde i den.

 

” Kan du ikke forstå det? Jeg vil ikke se dig. Jeg vil ikke tale med dig. Jeg er færdig med dig ”, udbryder jeg da nummeret viser etage 1.

 

” Det tror jeg ikke på ”, hvisker han og træder et skridt tættere på mig og mit hjerte banker ud mod mit brystkasse. Han presser mig op imod spejlet, som hænger i elevatoren. Mit blik glider ned på hans hænder, som er dækket af flere sår og nyt blod. Jeg kan regne mig frem til at han lige har været oppe og slås, og jeg tør ikke engang at tænke på hvem det var med.

 

” Hvem har du været i slåskamp med? ”, siger jeg alligevel og hans blik bliver sænket.

 

” Det kan være lige meget ”, mumler han og presser mig endnu hårde ind imod spejlet og mit hjerte slår et ekstra slag.

 

” Harry giv slip”, lyder en lav stemme fra mig. Jeg prøver at lyde selvsikker, men nervøsiteten i min stemme, er for nem at høre.

 

” Jeg er ked af det ”, mumler han udtydeligt og jeg skubber ham kærligt væk fra mig. Hans øjne er såret og jeg føler en smule skyldfølelse, men hvorfor?

 

Mit blik falder hen på nummeret af etager, 3. Jeg stiller mig hen til døren og er klar til næste etage, hvor jeg skal ud.

 

Et brav lyder og i det samme stopper elevatoren og nummeret der viser etager, sidder fast.

Jeg sidder fanget med Harry, i denne her lille elevator. Jeg kigger mig over skulderen og ser Harry smørret smil på hans læber, han nyder det.

 

Jeg ved ikke hvordan han har gjort det, men en del af mig ved det her er planlagt. For hvor uheldig kan man lige være?... 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...