Your Body | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 jul. 2014
  • Opdateret: 4 okt. 2014
  • Status: Færdig
Madeline Rey og hendes mor Eva Rey, flytter til Seattle, af en særlig grund som kun hendes mor kender til, men som hun holder hemmeligt. Madeline, som de fleste kalder for Maddie, sidder hurtigt ansigt til ansigt med skolens mest berygtet fyr, Harry Styles. De begge indgår en særlig aftale, som vil teste deres kompliceret forhold til hinanden. De begge opdager noget nyt om hinanden, som vækker dybere følelser i dem begge. Men da en fyr, fra fortiden der ikke kun hjemsøger Harrys mareridter, men også Maddies, dukker op, får det Maddie til at stille endnu flere spørgsmål til Harry men vil han svare på dem? Og deres forhold bliver for alvor sat på prøve. Hun opdager at Harry bager på en mørk, dyster stor hemmelig som han stadig står i gæld for. Vil de påvirke deres forhold? Og vil Maddie får svar på hendes spørgsmål?

280Likes
187Kommentarer
58518Visninger
AA

20. Kapitel 19

Your Body

 

Kapitel 19:

 

Det er blevet fredag morgen. Jeg har endelig besluttet mig for at komme i skole. Men mine tanker er et helt andet sted. Hvorfor kom Harry ikke? Og Jasons sætning, som køre hvert minut rundt i mit hoved. ” Bare rolig Maddie, jeg er ikke kommet efter dig ”, giver mig kuldegysninger og får mine tanker igen. Hvad mener han med det?

 

Maddie, skynd dig, ellers kommer du forsent! ”, udbryder min mor nede fra køkkenet af. Jeg kravler i noget tøj og sætter mit hår op i en høj hestehale. Jeg taget et skridt ad gangen, ned ad trappen med mine krykker i min ene hånd.

 

Du ser smuk ud ”, siger hun og sender mig et smil, jeg gengælder hendes smil, selv om jeg ved hun ikke mener det. Hun hader når jeg bare har hestehale, og noget slidt tøj på. Men jeg smiler til hende, fordi hun har været ædru siden vores skænderi, og jeg er ved at være stolt af hende.

 

Jeg svinger min taske over min ene skulder, hvor jeg går ud ad hoveddøren. Nialls bil holder ude foran mit hus, og jeg kan allerede se smilet på hans læber. Jeg sætter mig ind til ham, og en latter lyder fra ham.

 

Det ser godt ud, med de krykker ”, udbryder han i en endnu højre latter. Jeg giver ham et kærligt puf, inden han køre til skolen.

 

Han køre ind på p-pladsen, på skolen. Niall kommer løbene over til min bildør, og så sød som han er, hjælper han mig ud. Jeg går langsomt ind på gangen, med Nialls hjælp. Heldigvis, ellers havde jeg aldrig kunne komme så langt. Han hjælper med hen til mit skab.

 

Hvad er der sket med dig? ”, lyder en velkendt stemme, med en anelse af humor i sætningen. Jeg vender mig om, og ser Liam, med et smil på læben.

 

Lang historie ”, svare jeg og giver ham et venskabeligt knus. Jeg finder mine bøger frem. Liam og Niall står imens og småsnakker, om en fest, som bliver holdt i aften.

 

Maddie! ”, lyder en høj lys stemme. Perries stemme. Jeg vender mig endnu engang om, og ser Perrie kom løbene imod mig. Mit smil breder sig ud på mine læber, imens jeg giver hende et varmt knus.

 

Du må komme til festen i aften, ham fyren som kom og besøgte dig på hospitalet kommer også ”, svare hun og sender mig et smørret smil. Jeg kan se Niall er chokeret og det samme er jeg. Jeg havde håbet han var taget hjem.

 

Jeg ved ikke ”, mumler jeg. Jeg vil ikke med, slet ikke når Jason kommer, men tanken om at komme tætter på spørgsmålet, hvorfor han er her, tiltrækker mig. Og jeg ender med at sige ja, som er endnu mere chokerende for både Niall, men også Liam.

 

Klokken ringer ind til time, og jeg er langt fra færdig med mine forberedelser.

 

Skal vi vente på dig? ”, spørger Liam og sender mig et kærligt smil. Jeg ryster på hoved og vender mig mod mit skab, endnu engang. Jeg kan fornemme stilheden, som lægger sig. Men den være ikke længe, da lyden af Harrys støvler, placere forbi mig. Mit blik glider langsomt over på ham. Han står ved sit skab, og ikke engang skænker han mig et blik. Hvad er hans problem?

 

Hvordan har du det så Maddie? Tak, fordi du gad og spørger Harry, jeg har det fint men det vidste du nok godt, da du jo dukket op på hospitalet, når nej... vent. Det gjorde du jo ikke! ”, udbryder jeg i vrede og sarkasme. Jeg smækker min skabslåge i og svinger min taske over min skulder, hvor jeg halter ned ad gangen.

 

Jeg kan mærke skuffelsen inde i mig. Jeg havde forventet, at han ville gribe fat i mit håndled og hive mig ind til ham, eller stoppe mig i at gå fra ham, eller i det mindste bare forklare ham selv. Men endnu engang, skuffer han mig... 

 

#Lovely1DOpdateDayToTheReaders <3 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...