Your Body | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 jul. 2014
  • Opdateret: 4 okt. 2014
  • Status: Færdig
Madeline Rey og hendes mor Eva Rey, flytter til Seattle, af en særlig grund som kun hendes mor kender til, men som hun holder hemmeligt. Madeline, som de fleste kalder for Maddie, sidder hurtigt ansigt til ansigt med skolens mest berygtet fyr, Harry Styles. De begge indgår en særlig aftale, som vil teste deres kompliceret forhold til hinanden. De begge opdager noget nyt om hinanden, som vækker dybere følelser i dem begge. Men da en fyr, fra fortiden der ikke kun hjemsøger Harrys mareridter, men også Maddies, dukker op, får det Maddie til at stille endnu flere spørgsmål til Harry men vil han svare på dem? Og deres forhold bliver for alvor sat på prøve. Hun opdager at Harry bager på en mørk, dyster stor hemmelig som han stadig står i gæld for. Vil de påvirke deres forhold? Og vil Maddie får svar på hendes spørgsmål?

280Likes
187Kommentarer
58571Visninger
AA

2. Kapitel 1

Your Body

 

Kapitel 1:

 

Jeg vågner ved mit vækkeur ringer 2 timer før jeg skal være i skole. Hvad kan jeg sige, jeg kan bare ikke lide at komme forsent i skole.

Jeg hiver min dyne af mig, hvor jeg forsætter med små søvnige skridt ud på badeværelset. Mine store brune øjne, glider ned ad spejlets glas. Hvordan er det muligt at se så morgen grim ud?

Et gab dukker op, imens jeg stryger langsomt min hårbørste igennem mit lange, krøllet mørkebrunt hår, med en anelse af rødtglans i.

 

Maddie er du oppe? ”, råber min mor nede var entreen af. Hendes stemme er søvnige. Et typisk på, at hun lige er stået op. Jeg ignorer spørgsmålet, og i stedet tænker på hvad jeg skal have på. Jeg rydder alle mine skuffer til, for at finde det helt perfekte outfit som passer perfekt til mig. Nemlig bare nogle jeans og en sweatshirt, i grå. Ikke noget specielt, i know, but i can't help it.

 

Så glæder du dig til din første skoledag? ”, spørger hun igen og sætter tallerken med en pandekage, på bordet. Jeg tager en lille bid inden jeg svare. Det er 4 gang jeg har flyttet skole på bare et år. Kun på grund af min mors arbejde. Det er en af grundene til at jeg ikke har mange venner, faktisk ingen. Det er nok fordi, jeg bruger det meste af min tid på lektier og skole.

 

Det gør jeg vel ”, mumler jeg og tager endnu en bid. Jeg stirre ned i på min pandekage og tanker på alt det der kommer til at ske i dag. Nye timer. Nye mennesker. Ny dagligdag. Mit blik glider ned på mit ur på min venstre arm. Om 30 minutter vil jeg starte på en ny skole, i udkasten af Seattle.

 

Jeg svinger min taske over min ene skulder, inden jeg går ud i det udvidende om hvordan min første dag vil gå. Selv om jeg er ved, at have vænnet mig til hele tiden at være den nye pige, så hader jeg det stadig som pesten! Jeg tager en dyb indånding, inden jeg forsætter ned ad gaden til det nærmeste bus stoppe sted. Den er selvfølgelig forsinket. Jeg hader virkelig offentlig transport, men jeg kun en pige med en meget lille tegnebog.

Efter flere minutter forsinkethed, beslutter bussen sig endelig for at dukke op. Jeg stiger ind og går med forsigtige skridt ned ad gangen, med mit blik fyldt fokuseret på mine foder, i håbet om ikke at falde foran flere mennesker som allerede stirre dumt på mig.

Uden at se hvem jeg sætter mig ved, lyder en mandig stemme fra min højre side. Jeg får kigget op og ser en charmerende, lyshåret fyr med det mest skinnede blå øjne, som skære sig, på en god måde, sig direkte ind i mine. Et forsigtigt smil dukker frem på mine smalle, røde læber.

 

Jeg hedder Niall, du må være ny ”, hvisker han til sidst og sender mig et skævt smilende smil, og rækker sin hånd frem, for at give mig hånden.

 

Er det virkelig så tydeligt? ”, griner jeg og Niall deltager i latteren. Hans latter er lige så charmerende som resten af ham.

 

Jeg hedder Maddie, Maddie Rey ”, svare jeg og klemmer om hans håndled. Han sender mig et smil som falder perfekt på hans smalle lyserøde læber. Den tyve minutter lang bustur til skolen, går hurtigt. Nok kun fordi Niall snakker som et vandfald. Måske har jeg allerede fået mig en ny ven?

 

Så velkommen til Sea High School, i udkasten som noget overhoved kan være, i Seattle ”, svare Niall da vi træder ud fra bussen og jeg for første gang står ansigt til ansigt med den enorme skole. Jeg griber mig selv i, at have åben mund. Jeg er chokeret over den er så stor.

 

Så hvad er din første time? ”, spørger han og føre mig pænt ned ad gangen.

 

Historie i lokale B.14 og den starter... nu! Fedt! ”, udbryder jeg. Jeg vil ikke komme forsent. Og slet ikke til min første time, på min første dag.

 

Ned ad gangen også til højre ”, Niall svare men jeg når og afbryde ham med et tak, inden han når at tale ud.

 

Men Maddie du skal vide.. ”, mere når jeg ikke at høre før jeg når enden ad gangen og drejer til højre. Et smil breder sig på mine læber, da jeg finder lokalet. Jeg hiver i håndtaget og går med raske skridt ind i lokalet med mit hoved sænket, ned på papiret med flere informationer om min første dag. Uden at se mig omkring sætter jeg mig næst bagerst og finder hurtigt mine bøger frem. Jeg kigger rundt i klasse. Undtagen bagud. Jeg er chokeret over, at der kun sidder omkring 12 mennesker, selv om klokken for længst har slået otte.

 

Undskyld med 1.G'er sidder helt forrest i venstre fløj ”, siger en stemme bag i mig. Den er dyb og hæs. En mandig stemme, med en hvis britisk accent. Charmerende.

 

Jeg er ikke 1.G'er ”, svare jeg uden at se mig tilbage, med en hvis irritation i min stemme. Undskyld men ligner jeg en mindre årig? Tænker jeg og knytter min hånd sammen.

 

2.G'er endnu bedre. I like! ”, siger hans stemme igen med en endnu charmerende hæs stemme. Jeg vender mig om for at svare ham igen. Hvordan ved han jeg er 2.G'er og hvad mener han med i like?

 

Sexy... ”, lyder en mumlen fra ham. Resten når jeg ikke, at høre før jeg vender mig om.

 

Und...”, mere når jeg ikke at sige for jeg går i stå. Jeg er ordløs. Jeg er frosset fast i hans oplysende, dyster men samtidig charmerende, skinnede grønne øjne som bore sig ind i mine. Han bider sig i læben, hvor hans læbe piercing sidder, imens han giver mig elevator blikket så godt han kan på tråds af, at jeg sidder ned.

Jeg griber mig selv i at, give ham det samme blik. Hans arme er dækket af tatoveringer. Han er iført en hvis T-shirt som gør hans tatoveringer på hans mave, mere synlige. Hans hår er mørkt og fyldigt.

 

Kan du lide hvad du ser? ”, svare han med flabet attitude. Jeg blinker engang med øjne da det går op for mig, jeg stirre. Ikke bare lidt, med meget. Mit blik er boret til hans krop. Hans ansigt. Alt ved ham.

 

Undskyld... jeg.. jeg.. hvor skal 2.G'er så side? ”, for jeg endelig hakket mig frem til. En lav latter lyder fra ham. Jeg lyder så dum. Jeg kan mærke mine kinder bliver varme. Jeg rødmer af flovhed. Typisk mig.

 

I midten ”, svare han koldt og sender mig et flirtende smil i mens han bider sig selv i læben. På en måde er det lidt ”frækt”. Vent hvad?! Maddie hvad sagde du lige? Tænker jeg da det går op for mig at jeg lige har sagt f-ordet højt foran ham. Mine kinder bliver endnu rødder og jeg beslutter mig med det samme at rejse mig op, og gå over på den plads hvor jeg rigtigt skulle side.

Timerne er åbenbart delt op i forskellige klasse overgange. Så fx dem fra 1, 2 og 3 som har valgt historie som et fag, vil befinde jeg i dette lokale nu.

 

Jeg sætter mig skråt nede fra ham den tatoveret fyr af. Så han sidder skråt bag i mig. Læren kommer endelig ind, og klassen som godt fyldt. Under hele timen kan jeg mærke hans blik, bore sig igennem mig. Og ude fra mig øjenkrog kan jeg se hans blik er låst fast på mig.

Jeg kan ikke koncentrere mig om timen, som ikke ligner mig. Det eneste som køre gennem mit hoved er, hvem er han? 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...