Er du lykkelig nu?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 jul. 2014
  • Opdateret: 6 nov. 2014
  • Status: Igang
"Fiskekutteren lagde ikke til kaj. De skulle bare hurtigt afsted igen. Et kort lille ærinde: De skulle sejle to unge jøder over sundet." De to unge jøder Edwin og Mary bliver sejlet over sundet en stille nat i året 1943. Edwin bærer på en lille hemmelighed om deres mor, og senere hen skal det vise sig at han vil blive læsset med endnu en. I Sverige bliver der taget sig af dem, og de overlever. Men vil de nogensinde kunne leve igen efter hvad de har oplevet? Er du lykkelig nu? - Historien om to unges kamp for overlevelse og ligestilling.

17Likes
76Kommentarer
1814Visninger
AA

7. Løgneren

   Bomberne faldt. De faldt om natten. Edwin skreg. Mary stod stiv foran ham. Lige meget hvor meget han skreg hende ind i hovedet, rørte hun sig ikke. Han prøvede at skubbe, hive og løfte men hun var ikke til at rokke. Flammerne stod op omkring dem, og kæmpede sig videre opad. Den eneste udgang, var næsten ikke til at se længere, flammerne slugte den. Snart ville der ikke være nogen udgang. Ud af flammerne bag Mary, kom en kvinde gående.
 "Mor..." Hviskede han for sig selv. Uden at tænke begyndte han at løbe gennem flammerne mod hende. Men det var som om en usynlig snor trak ham tilbage.
 "Din løgner... Edwin. Jeg er skuffet over dig... Edwin. Edwin. Edwin..." Navnet blev ved med at runge i hans hoved. Et udtryk på kvindens ansigt som Edwin aldrig havde set begyndte at komme ved øjnene. Den bredte sig ned mod munden. Kvinden var vred. Tårer strømmede ned ad hendes kinder. Skuffede tårer. Kvinden faldt baglæns. Flammerne slugte hende. Edwin rakte hånden ud efter hende. Men han kunne ikke få fat i hende. Kvinden var væk.

   Han vendte sit tårevæddede ansigt mod sin søster som stadig stod ubevægelig. "Jøde. Din grimme lille jøde..." Stemmen rungede over ham, og den tilhørte en mand ved navn Adolf. Ordene stak ham i hjertet. Han faldt sammen for fødderne af sin søster i smerte. Han klamrede sig til hendes små tilsodede fødder, mens hans tårer væltede ud af øjnene.
 "Stop! Stooop!" Skreg han ned i jorden."Mary, kom nu! Jeg beder dig!..." Hulkede han. Mary lukkede øjnene.
 "Nej, Edwin. Du løj for mig. Du slæbte mig med. Med til et sted jeg ikke kendte. Men hvad fortalte du mig?" Edwin kiggede op. "Hvad fortalte du mig?!" Hun hævede stemmen, mens hun lod sine øjne falde ind i hans. De brændte. Flammerne stod ud af dem.
 "Ingenting! Ingenti-i-i..ng..." Hulkede han og maste sit ansigt mod hendes ben. Hun rystede ham af sig ved lethed, og gik mod flammerne. Edwin kiggede op. Hans øjne var røde, og hans ansigt fyldt med sod.
 "Du har skyld på dine hænder, løgner." Sagde hun uden at vende sig. Og så forsvandt hun ind i flammerne. Edwin lå alene tilbage.

  Også kastede flammerne sig over ham som vilde dyr.

  Mørke. Han stod op. Et lys blev tændt. Det kom fra loftet. Ud i lyskeglen kom en mand med et streg lignende overskæg. Edwin kunne ikke rykke sig. Han ville løbe, men han kunne ikke. Han opdagede det som Hitler så fint var ved at rulle ud. En pisk. En pisk som snart ville flå hans ryg. Edwin faldt sammen på gulvet. Hans trøje blev revet af i en hurtig bevægelse. Hitler gik med tunge skridt hen mod ham. Han stoppede, drejede omkring på hælen, hævede pisken og....

    Edwin vågnede badet i sved.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...