Destiny: I Det Ukendte

Sæson 1, Episode 2: (spoilers ahead) Adeline udnytter hendes tid i Pripyat til at lære byen og dens hemmeligheder lidt bedre, hvilket kun resultere i problemer

1Likes
2Kommentarer
178Visninger
AA

1. Et besøg

Solen stod direkte i mit ansigt. Jeg forsøgte at ignorere den,  og vendte mig utilfreds om på den anden side.

"Sam." Brummede jeg ."Træk gardinet for." Det var så typisk ham, at glemme at trække dem for, når han kom hjem fra aftenvagten "Sam?" Jeg åbnede mit ene øje på klem, så jeg kunne se hvor han lå, så jeg kunne skubbe til ham. Men da han ikke lå ved siden af mig, gemmen gik min hukommelse hele dagen i går. Med et chok satte jeg mig op, da det gik op for mig hvor jeg var. De petrol farvet vægge skaldede overalt, og maleriet af et skib hang skævt over den støvet kommode.

Mit tøj klistret til min hud af sved, og jeg havde en ulækker fugtig fornemmelse i hele min krop. Jeg gik over til kommoden, med et inderligt ønske om at den indeholde noget brugbar tøj. Skufferne bandt ikke som forventede, men nærmest fløj op. Lykkens gudinde havde smilet til mig idag, da alle skufferne indeholdte kvindligt tøj, der så lidt for moderne ud til at have været fra 86 eller før.. Jeg fandt et par sorte tætsidene bukser og en grøn trøje. Smuttede ud på badeværelset og skiftet, samt klasket noget kold vand i hovedet. 

Som jeg kom ud derfra, stod en fremmede mand på mit værelse, og rettede på maleriet. Han var høj, og havde langt mørkebrunt hår, som var trukket tilbage

"Har du hørt om at banke på?" Han vendte sig om, og hans mandel brune øjne fanget mit blik med det samme. 

"Så er det sandt hvad rygterne siger." Jeg gav ham et spørgende blik. "Du er her." 

"Er der virkelig rygter omkring mig?" Spurgte jeg overrasket . Han nikkede og satte sig hen på sengen. 

"Sig mig engang, hvad laver du enlig her?" 

"Jeg skulle til at spørge dig om det samme." Han lænede sig selvsikker tilbage i sengen, og støttede sig på sine arme. 

"Nå, men jeg spurgte altså dig først."  Jeg krydsede mine arme i utilfredshed, over at hans forsøg på at spille bad-ass.   

"Vi er her på grund af en hemmelig mission for FBI"

"Aha." sagde jeg i en stemme, der tydelig fortalte min mistro til hans fortælling. "Og hvad vil FBI her?" 

"Det er fortroligt." 

"Selvfølgelig."  Sagde jeg sarkastisk. Han kunne ikke havde fundet på en mere troværdig historie at fortælle, hvis han alligevel skulle lyve. "Vi er på en midlertidig bortrejse fra vores hjem." 

"Hvorfor?" 

"Det er fortroligt." Jeg kunne også lege med på den leg. Han nikkede en enkel gang, i hans selvsikker stil, selvom man nemt kunne fortælle, at jeg kun svare således fordi han gjorde det. 

"Sig mig engang.." sagde jeg spørgende efter hans navn.

"Jay." Sagde han, som nok var den første sandhed, han havde sagt under hans besøg.

"Jay." Gentog jeg. "Hvor lang tid har I været her, og hvor mange er I?" Jeg satte mig hen på sengen ved siden af ham. 

"Det er fortroligt." Hans hardcore silhuet var væk.  Han rejste sig fra sengen og gik mod døren. 

"Og hvorfor er det så fortroligt? Hvordan kan FBI ha' noget imod at jeg ved hvor mange I er og.." han afbrød mig og hævet stemmen.

"Jeg hverken kan, eller må sige det!" En fremmede blød side viste sig derefter. "Okay.."  Han forlod værelset iskoldt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...